Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0942

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0942

Ikke kritik af overskrift i Fyens Stiftstidende

Fyens Stiftstidende bragte i december 2022 en artikel om en tøjforretning, som var i færd med at flytte lokaler.

De to ejere af tøjforretningen klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklens overskrift, som ifølge klagerne gav indtryk af, at forretningen var ved at lukke.

Fyens Stiftstidende ændrede, samme dag som artiklen blev udgivet, artiklens overskrift, idet avisen anerkendte, at den første formulering af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læste hele artiklen.

Fyens Stiftstidende fastholdt dog, at den oprindelige formulering af overskriften havde dækning i artiklen.

Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt mediet ved publiceringen af artiklen havde valgt en overskrift, der ikke kunne have været med til at give en fejlagtig opfattelse af forretningens situation.

Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af den overskrift, som Fyens Stiftstidende først havde valgt at bringe.

[Forretningen] v/[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”I stedet

for måske at måtte dreje nøglen om: [Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser” bragt den 9. december 2022 af Fyens Stiftstidende på netavisen fyens.dk, idet [Forretningen] v/[Klager 1] og [Klager 2] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Forretningen] v/[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at indholdet af artiklen og artiklens overskrift er ukorrekt, samt at berigtigelsen af overskriften ikke er foretaget hurtigst muligt.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 9. december 2022 på netavisen fyens.dk artiklen ”I stedet

for måske at måtte dreje nøglen om: [Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser”

Der er under artiklens rubrik indsat et billede af [Klager 2] og [Klager 1] i deres forretning.

Af billedteksten fremgår følgende

”- Det er ærgerligt for [Bynavn] som handelsby.

Men vi bliver nødt til at tilpasse os den nye økonomiske virkelighed og får en væsentligt billigere husleje på den nye adresse, forklarer [Klager 2] og nævner et stigende salg i butikkens webshop som medvirkende årsag til det nye skridt.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”- Vi bliver nødt til at tilpasse os den nye økonomiske virkelighed og det stigende salg i vores webshop, forklarer [Klager 2], der åbnede [Forretningen] for godt to år siden sammen med sin nabo [Klager 1].

”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn]: Tøjbutikken [Forretningen] forlader næste forår sin centrale strøgplacering på [Torvet] i [Bynavn] og overtager førstesalen i [Adresse].

Det 240 kvadratmeter store lokale i en sidegade til gågaden bliver ledigt, når [Erhvervsforening] [Bynavn] flytter ind i det nye iværksætterhus, [Benævnelse på iværksætterhus], som lige nu er ved at blive opført ved siden af [Bynavn] Station.

[Klager 2] åbnede butikken med luksus-genbrugstøj, sko og accessories på [Torvet] i sommeren 2020 sammen med sin nabo, [Klager 1].

Folk fra hele landet indleverer eller sender deres brugte mærketøj og får 50 procent af udsalgsprisen, den anden halvdel får [Forretningen] for arbejdet med at eksponere og sælge tøjet i butikken eller på webshoppen.

Billigere lejemål og øget websalg

[Klager 2] forklarer flytningen med behovet for at reducere omkostningerne og et øget salg på butikkens webshop.

Der er artiklen indsat en faktaboks, som kan foldes ud.

Af denne fremgår følgende

” [Forretningen]s første regnskaber

[Forretningen] ejes af [Betegnelse for indbyggere i [Bynavn]] [Klager 1] med 50 procent og [Klager 2] og [Person 1] med hver 25 procent.

”

Behovet for at reducere omkostningerne og øge omsætningen fremgår også af [Forretningen]s første regnskaber, som kan ses på Det Centrale Virksomhedsregister.

Selskabet kom i 2021 ud med et underskud på 36.872 kroner, hvilket resulterede i en negativ egenkapital på 84.556 kroner.

Bruttofortjenesten landede i 2021 på 585.278 kroner og blev dermed mere end fordoblet i forhold til 2020.

Det gjorde personaleudgifterne til gengæld også, de steg fra 198.460 kroner i 2020 til 568.253 i 2021.

[Forretningen] kom i 2020 ud med et overskud på 36.795 kroner.

Artiklen fortsætter

”- Rammerne for detailhandelen har ændret sig det sidste halve år med stigende inflation og energipriser, der er løbet løbsk og har reduceret folks rådighedsbeløb.

Ingen ved, hvordan verden ser ud om et halvt år.

Det eneste, der synes sikkert, er, at vi kikker ind i en fremtid, hvor flere og flere handler på nettet, det gælder også tøj, siger [Klager 2].

- I stedet for måske at ende i en situation, hvor vi måtte lukke vores forretning, tager vi affære nu og kikker på omkostningerne.

Samtidig lægger vi flere kræfter i vores webshop og digitale markedsføring, fortsætter hun.

”

Der er i artiklen indsat et billede af facaden på [Forretningen]s nye lejemål.

Af billedteksten fremgår følgende

”Det er i opgangen her i [Adresse], [Forretningen] flytter hen.

”

Artiklen fortsætter

”Hun ønsker ikke at oplyse, hvor stor en andel af forretningens omsætningen, der kommer fra webshoppen, eller hvor meget den er vokset med siden åbningen.

- Men det er en stor del, webshoppen genererer, og den vokser hele tiden i takt med, at vi bliver mere kendte i hele landet, siger [Klager 2].

Butik til leje hos lokal mægler

Lejemålet på [Torvet] er annonceret ledigt hos det lokale mæglerfirma [Navn] Ejendomme til en månedlig husleje på knap 31.000 kroner plus forbrug.

[Klager 2] ønsker ikke at oplyse, hvor meget huslejeudgiften reduceres med i [Adresse].

- Men det er et betydeligt beløb.

Samtidig får vi mulighed for at indrette et butikslokale på 160 kvadratmeter og et stort lager og nogle gode personalefaciliteter i [Adresse], forklarer hun.

[Forretningen] vil kun have åbent onsdag, torsdag, fredag og lørdag på den nye adresse samt ved forskellige events en gang om måneden.

Facebook og Instagram

- Den begrænsede åbningstid giver os mere tid til at lave noget fedt content (indhold, red.) på Instagram og Facebook.

Og der bliver nok mere tale om et showroom end en egentlig butik, forklarer [Klager 2], der ikke er bange for at miste omsætning på grund af de færre strøgkunder.

”

Der er i artiklen indsat et billede af facaden på [Forretningen]s nuværende lejemål.

Af billedteksten fremgår

”Efter godt to år på en af [Bynavn]s bedste strøgadresser har [Klager 2] og [Klager 1] besluttet til maj næste år at flytte deres forretning med luksus-genbrugstøj fra [Torvet] og op på første sal i en af byens sidegader.

”

Artiklen fortsætter

”For hende er det afgørende, at [Forretningen] har de rigtige kunder.

Der er nemlig forskel på strøgkunder, mange kommer for bare at kikke og et mindre antal for at købe.

- Og vi skal nok sørge for en tydelig skiltning i gågaden, så ingen, og slet ikke dem, der kunne være seriøst interesseret i vores unikke udvalg af genbrugstøj, vil være i tvivl om, at vi ligger i [Adresse], lover [Klager 2].

Nabo er gået i tænkeboks

Bolig-interiørforretningen [Butiksnavn] har de sidste to år lejet 80 kvadratmeter med facade ud til [Vejnavn] af [Forretningen]s i alt 230 kvadratmeter store lejemål på [Torvet].

Den aftale ophører også til foråret.

- Det her er en ret ny situation.

Men jeg skal selvfølgelig have fundet en ny adresse til min forretning, det er det eneste, jeg kan sige lige nu, siger indehaver af [Butiksnavn], [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat et billede af facaden på forretningen, [Butiksnavn].

Af billedteksten fremgår følgende

”Bolig-interiørforretningen [Butiksnavn] bliver også berørt af [Forretningen]s flytning.

”

Efter offentliggørelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at Fyens Stiftstidende den 9. december 2022 om eftermiddagen efter henvendelse fra [Klager 2] ændrede artiklens overskrift fra ”I stedet for måske at måtte dreje nøglen om: [Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser” til ”[Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser - se hvor de flytter hen med deres luksus-genbrugstøj”.

[Forretningen] v/[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. december 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Forretningen] v/[Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

Korrekt information og overskriftens dækning

[Forretningen] v/[Klager 1] og [Klager 2] (herefter [Betegnelse for klagerne]) har anført, at artiklen samt artiklens overskrift indeholder direkte usandheder, som kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for forretningen.

[Betegnelse for klagerne] har oplyst, at journalisten til artiklen henvendte sig telefonisk den 6. december 2022 og spurgte klagerne til, hvorfor butikslokalerne var kommet til leje hos en erhvervsejendomsmægler.

I den forbindelse oplyste [Klager 1] og [Klager 2] journalisten, at de ikke havde nogle kommentarer.

[Betegnelse for klagerne] har bemærket, at de – efter yderligere uddybende og besnærende spørgsmål om forretningens økonomi mv – oplyste, at det ikke er grundet økonomi, at forretningen flytter, men at det derimod er vækst, der er årsagen til flytningen.

[Betegnelse for klagerne] har anført, at journalisten i interviewet pressede voldsomt på for at få økonomiske oplysninger ud og var meget pågående og stillede de samme spørgsmål flere gange med forskellige formuleringer.

[Klager 2] udtalte flere gange i interviewet med journalisten, at hun ikke ønskede at svare på spørgsmål vedr.

økonomi, herunder bl.a. hvad forretningen omsætter for, hvor stor andel webshoppen genererer, hvad [Betegnelse for klagerne] betaler i husleje på [Torvet], eller hvad den nye husleje er, og at journalisten ikke ville få noget ud af at blive ved med at spørge.

I stedet fortalte [Klager 2], at forretningen vækstede på web, og at de derfor havde sat sig ned og set på, hvad der virker, tænkt nye tanker, og set på, hvordan [Forretningen]s kunder agerer og handler.

Under interviewet den 6. december 2022 spurgte journalisten [Klager 2], om de var ved at lukke, hvilket [Klager 2] følte, at hun var nødt til at fortælle ham ikke var tilfældet, men at de skulle have lejet noget andet, og at de ikke havde yderligere kommentarer.

Herefter fortsatte journalisten, ”Så I har ikke lejet [Adresse], hvor [Erhvervsforening] er nu?

”.

Herpå kommenterede [Klager 2], ”Hvorfor spørger du, om vi er ved at lukke, når du så ved, at vi har lejet [Adresse]”, hvilket journalisten ikke svarede på.

[Klager 2] fortalte journalisten, at hun og [Klager 1] gerne ville vente med at fortælle om de tanker, de havde gjort sig med en flytning.

Efter mange spørgsmål fra journalisten, som [Klager 2] ikke ønskede at svare på, fortalte hun journalisten, at hun til artiklen kunne oplyse, at forretningen vækster på web, at deres kunder gerne vil shoppe hjemmefra, at de skal lave noget mere content [indhold, Pressenævnet ], at forretningen har brug for mere lagerplads, og at forretningens ansatte skal have tålelige arbejdsvilkår, hvilket ikke lader sig gøre i de nuværende lokaler på [Torvet].

[Klager 2] fortalte endeligt, at der intet drama havde været forbundet med flytningen, og at de havde været meget glade for at være på [Torvet].

Den 9. december 2022 om formiddagen forsøgte [Klager 2] at kontakte journalisten til artiklen og indtalte bl.a. en besked.

Journalisten vendte først tilbage over middag samme dag, hvor [Klager 2] oplyste, at artiklens rubrik var faktuelt forkert, da hun aldrig havde udtalt, at forretningen skulle være lukningstruet.

Journalisten medgav at rette overskriften til med det samme, hvilket [Betegnelse for klagerne] har bemærket, at de opfatter som om, at han har medgivet af have offentliggjort en faktuelt forkert rubrik.

I den forbindelse gjorde [Klager 2] flere gange også journalisten opmærksom på, at hun i interviewet den 6. december 2022 aldrig havde udtalt følgende: ”I stedet for måske at ende i en situation, hvor vi måtte lukke vores forretning, tager vi affære nu og kikker på omkostningerne” , men at hun ved præcis, hvad hun svarede på hans spørgsmål om, hvorvidt de havde kigget på omkostningerne ved at flytte.

På dette spørgsmål svarede [Klager 2]: ”Vi vil være virkelige dårlige forretningskvinder, hvis vi en tid med inflation og stigende omkostninger ikke kigger ud i fremtiden, ligesom alle andre mennesker nok også gør, men vi flytter af andre grunde” .

[Klager 2] har anført, at hun i interviewet med journalisten ikke nævnte noget om at ”lukke virksomheden”.

Berigtigelse

Artiklens overskrift blev ikke lavet om med det samme, sådan som det er anført af Fyens Stiftstidende i deres indlæg for Pressenævnet.

Klagerne har i den forbindelse henvist til en sms-korrespondance mellem [Klager 2] og journalisten til artiklen, hvoraf fremgår et screenshot fra Facebook.

Af dette screenshot ses det, at [Klager 2] gør journalisten opmærksom på, at artiklens første overskrift stadig fremgår på fyens.dks opslag om artiklen på Facebook den 10. december 2022, næsten et døgn efter, at journalisten havde lovet at ville rette den.

[Betegnelse for klagerne] har oplyst, at de blev opmærksomme på artiklen, da en kunde ringede til deres butik og spurgte, om man nu kunne nå at indløse jule-gavekort i butikken, hvis den lukker.

Kunden henviste i den forbindelse til artiklen i Fyens Stiftstidende.

Klagerne har oplyst, at det herefter gik stærkt med henvendelser fra folk, som indleverer tøj til [Forretningen], kunder og forretningsforbindelser, og at de dagligt besvarer mange spørgsmål om lukning af [Forretningen] og bruger unødig tid på at forsvare dårlig journalistik.

[Betegnelse for klagerne] har afslutningsvis anført, at Fyens Stiftstidende med den ukorrekte overskrift har skabt mistillid mellem dem og deres kunder, og at dette har medført et økonomisk tab.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har oplyst, at artiklen blev publiceret om morgenen den 9. december 2022 med overskriften ”I stedet for måske at måtte dreje nøglen om: [Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser”.

Samme formiddag blev Fyens Stiftstidende kontaktet af [Klager 2], som var utilfreds med overskriftens ordlyd, og som var bekymret for, at historien kunne skade forretningen [Forretningen].

[Klager 2] sagde ved samme lejlighed, at artiklen efter hendes opfattelse rummede flere usandheder.

Fyens Stiftstidende har anført, at de anerkendte, at formuleringen af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læser hele artiklen, selv om overskriften faktuelt har dækning i [Klager 2]s udsagn i brødteksten: ”I stedet for måske at ende i en situation, hvor vi måtte lukke vores forretning, tager vi affære nu og kikker på omkostningerne” .

For at undgå misforståelser ændrede Fyens Stiftstidende derfor overskriften på historien på fyens.dk, så den senere samme dag, 9. december 2022, lød: ”[Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser – se hvor de flytter hen med deres luksus-genbrugstøj” .

Fyens Stiftstidende har bemærket, at den påklagede overskrift ikke er blevet anvendt i artiklen om butikken i den trykte udgave af Fyens Stiftstidende.

Fyens Stiftstidende har anført, at da klagerne ikke har nævnt konkrete eksempler på usandheder, og da der heller ikke blev fremført eksempler på usandheder i den mundtlige dialog mellem avisens journalist og [Klager 2] på udgivelsesdagen, kan avisen ikke forholde sig til denne del af klagen.

Fyens Stiftstidende har i den forbindelse bemærket, at de vedstår sig de faktuelle oplysninger, som de i artiklen har videregivet.

Fyens Stiftstidende har fastholdt, at [Klager 2] er citeret korrekt i artiklens brødtekst.

Fyens Stiftstidende har i den forbindelse henvist til, at journalisten under samtalen den 9. december 2022 spurgte [Klager 2], hvad der i artiklen skulle være usandt.

Dette gav [Klager 2] ikke noget konkret svar på ud over rubrikken.

Hun anførte dog, at artiklen var fordrejet i forhold til det, hun havde forventet efter interviewet.

Klagerne har i deres klage anført, at journalisten var meget pågående med spørgsmål.

Fyens Stiftstidende har oplyst, at det er korrekt, at de samme spørgsmål, formuleret på forskellig måde, i forhold til butikkens økonomi samt vækst inden for web og butikssalg er blevet stillet flere gange i løbet af interviewet.

Det er ligeledes helt korrekt, at journalisten ikke i første omgang lod sig nøjes med et nej, men prøvede at formulere spørgsmålene lidt blødere i forventning om, at [Klager 2] ville fortælle lidt om nogle salgstal og økonomien, som kunne begrunde flytningen.

Fyens Stiftstidende har anført, at det at stille de samme spørgsmål flere gange, når kilden ikke svarer, er helt normal journalistisk praksis og på ingen måde i strid med de vejledende regler for god presseskik.

[Klager 2] er efter Fyens Stiftstidendes opfattelse blevet behandlet på samme måde som andre kilder i en lignende situation.

Det er journalistens opfattelse, at interviewet foregik i en god tone, hvor der også var plads til grin fra begge sider.

Fyens Stiftstidende har bemærket, at motivationen for overhovedet at bringe historien er, at avisens læsere har stor interesse i den lokale detailhandel, og spørgsmål om butikkens økonomi og fremtid er særligt relevante, fordi det senest offentliggjorte regnskab viser, at selskabets egenkapital er tabt og i minus.

Offentligt tilgængelige tal fra Det Centrale Virksomhedsregister bringes som en faktaboks i forbindelse med artiklen og fortæller, at selskabet i 2021 kom ud med et underskud på 36.872 kroner og en negativ egenkapital på 84.556 kroner.

Berigtigelse

Det er som anført af klagerne korrekt, at Fyens Stiftstidendes journalist først vendte tilbage til [Klager 2] om eftermiddagen den 9. december 2022, hvilket helt praktisk skyldtes, at journalisten først kom på redaktionen over middag, og da [Klager 2] i løbet af formiddagen havde ringet på journalistens fastnetnummer, som ikke var omstillet til andre.

Derfor endte disse opkald uden svar.

Så snart journalisten blev opmærksom på [Klager 2]s henvendelse om eftermiddagen den 9. december 2022, blev der handlet på sagen.

Under samtalen med [Klager 2] den 9. december 2022 indvilligede journalisten i at rette rubrikken efter hendes ønske.

Det skete umiddelbart efter samtalen, og artiklens overskrift blev ændret på fyens.dk kl.

14.30, hvilket kan ses i historikken i avisens elektroniske skrive- og redigeringssystem.

Fyens Stiftstidende har erkendt, at det ikke straks derefter lykkedes at få den nye rubrik til at slå igennem på tidligere udgivne Facebook-teasere til artiklen.

Fra 9. december 2022 kl.

14.30 blev læsere til artiklen dog ledt til fyens.dk-artiklen med den præciserede overskrift, når de havde klikket på et Facebook-link med den gamle overskrift.

Fyens Stiftstidende har oplyst, at de første Facebook-opslag blev rettet fredag den 9. december 2022 om eftermiddagen, men det er dog først lørdag morgen (den 10. december 2022), som [Klager 2] har påpeget, at det lykkedes at det sidste af avisens Facebook-opslag til at slå igennem med den nye rubrik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Erstatningsretlige spørgsmål hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og overskriftens dækning

[Betegnelse for klagerne] har klaget over, at artiklens oprindelige overskrift ”I stedet for måske at måtte dreje nøglen om: [Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser” er ukorrekt, idet overskriften får det til at fremstå som om, at forretningen er tæt på at lukke, hvilket ikke er tilfældet.

[Betegnelse for klagerne] har derudover klaget over, at [Klager 2] i artiklen er citeret for at have sagt følgende : ”I stedet for måske at ende i en situation, hvor vi måtte lukke vores forretning, tager vi affære nu og kikker på omkostningerne” , idet hun rettelig svarede ”Vi vil være virkelige dårlige forretningskvinder, hvis vi en tid med inflation og stigende omkostninger ikke kigger ud i fremtiden, ligesom alle andre mennesker nok også gør, men vi flytter af andre grunde”.

[Klager 2] anførte i interviewet med journalisten ikke noget om at ”lukke virksomheden”.

Fyens Stiftstidende har fastholdt, at [Klager 2] er korrekt citeret i artiklens brødtekst.

Fyens Stiftstidende har derudover anført, at de senere samme dag, som artiklen var udgivet, ændrede artiklens overskrift til ”[Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser – se hvor de flytter hen med deres luksus-genbrugstøj” , idet formuleringen af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læser hele artiklen.

Fyens Stiftstidende har samtidig gjort gældende, at overskriften faktuelt har dækning i [Klager 2]s udsagn i brødteksten: ” I stedet for måske at ende i en situation, hvor vi måtte lukke vores forretning, tager vi affære nu og kikker på omkostningerne”.

Ændringen af overskriften slog dog ikke med det samme igennem på de opslag, som Fyens Stiftstidende havde lavet om artiklen på Facebook.

Fyens Stiftstidende har dog bemærket, at alle, der klikkede på artiklen, blev ledt videre til artiklen med den tilrettede ovennævnte overskrift.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe

korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,

der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal

have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet kan generelt oplyse, at en redaktør i overensstemmelse med det almindelige

princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale,

ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere interviews, såfremt interviewpersonens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager 2] under samtalen med avisens journalist udtalte sig som citeret i avisen.

På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige.

Af den påklagede overskrift fremgår

”I stedet for måske at måtte dreje nøglen om: [Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser”

Overskriften blev samme dag ændret til

”[Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser – se hvor de flytter hen med deres luksus-genbrugstøj”

Pressenævnet har lagt til grund, at artiklen på netavisen Fyens.dk blev offentliggjort den 9. december 2022 kl.

08.30.

Fyens Stiftstidende har oplyst, at overskriften blev ændret samme dag kl.

14.30.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt mediet ved publiceringen af artiklen den 9. december 2022 havde valgt en overskrift, der ikke kunne have været med til at give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at formuleringen af den oprindelige overskrift har karakter af mediets sammenfattende vurdering på baggrund af de oplysninger, som mediet indhentede i det interview, som klagerne selv valgte at stille op til, og de oplysninger, herunder om forretningens økonomi, som fremgår af artiklen.

Nævnet finder videre, at denne formulering af overskriften kan anses for at have dækning i såvel det i artiklen citerede, som i det citat, som klagerne har gjort gældende, var det korrekte.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af artiklen bl.a. fremgår, at forretningen bliver nødt til at tilpasse sig den nye økonomiske virkelighed.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at der af overskriften fremgår ”I stedet for måske at måtte dreje nøglen om”, hvormed det med ordene ”i stedet for” indikeres, at forretningen netop ikke lukker, ligesom forbeholdet i form af ”måske” ikke giver læseren indtryk af, at forretningen lukker.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af den overskrift, som Fyens Stiftstidende først valgte at bringe.

Berigtigelse

[Betegnelse for klagerne] har derudover klaget over, at rettelsen af artiklens overskrift først skete om eftermiddagen den 9. december 2022.

[Betegnelse for klagerne] har desuden bemærket, at denne rettelse ikke gik igennem på Facebook, hvor den oprindelige overskrift også kunne ses den 10. december 2022.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

7.

Pressenævnet lægger til grund, at Fyens Stiftstidende den 9. december 2022 kl.

14.30 efter henvendelse fra [Klager 2] ændrede overskriften på den påklagede artikel fra ”I stedet for måske at måtte dreje nøglen om: [Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser” til ”[Klager 2] og [Klager 1]s tøjforretning forlader en af byens bedste strøgadresser – se hvor de flytter hen med deres luksus-genbrugstøj” .

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at det opslag på Facebook, som indeholdt omtale og henvisning til den påklagede artikel, blev ændret senest den 10. december 2022.

Henset til, at Pressenævnet ikke har fundet grundlag for at kritisere artiklens overskrift, finder nævnet ikke, at Fyens Stiftstidende har handlet i strid med god presseskik ved, at rettelsen af artiklen på fyens.dk blev foretaget senere på dagen den 9. december 2022 og senest seks timer efter offentliggørelsen af artiklen.

Afgjort den 21. marts 2023