Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

J.nr. 21-53728

En kvinde med en hørenedsættelse klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på en stilling som tilsynsførende hos den indklagede styrelse.

Kvinden var indledningsvist blevet indkaldt til jobsamtale.

Da hun oplyste, at hun som følge af sin hørenedsættelse var udfordret i forhold til telefonopkald uden tolk, oplyste indklagede hende imidlertid, at de alligevel ikke ønskede at gå videre med hendes ansøgning.

De henviste til, at stillingen krævede stærke mundtlige kompetencer i den daglige dialog med virksomhedsejere og andre, ligesom stillingen fordrede tæt telefonisk kontakt og digitale møder med kollegaer og ledelse under udførelsen af tilsynsarbejdet.

Indklagede havde ikke forud for afslaget indgået i en dialog med kvinden om, hvilke funktionsbegrænsninger hendes hørenedsættelse ville medføre i den konkrete stilling som udkørende tilsynsførende, og hvorvidt hun ved hjælp af f.eks. tegnsprogstolk og eventuelle tekniske hjælpemidler ville kunne varetage de væsentligste funktioner i stillingen.

Nævnet vurderede på den baggrund, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som tilsynsførende.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 19. november 2021, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den indklagede styrelse søgte i oktober 2021 dyrlæger eller AC-medarbejdere med naturfaglig baggrund til et antal faste og midlertidige stillinger som tilsynsførende.

Af jobopslaget fremgår blandt andet følgende

”… Du skal være en robust person, da vores tilsynsførende oftest udfører tilsyn alene og kører ud hjemmefra.

Der vil derfor være dage, hvor du ikke møder dine kolleger eller nærmeste leder, men evt.

har telefonisk kontakt eller kontakt ad elektronisk vej.

Du er god til skriftlig og mundtlig kommunikation.

…”

Klager, der er hørehæmmet, søgte den 31. oktober 2021 en af de ledige stillinger.

Hun oplyste i ansøgningen, at hun har en hørenedsættelse.

Af det vedlagte CV fremgår desuden

”HØRENEDSÆTTELSE

På grund af et stort høretab, fik jeg i marts 2021 indopereret et Cochlear Implant (avanceret apparat der giver døve muligheden for at høre) på det ene øre.

Jeg kommunikerer ubesværet på talt dansk i almindelige hverdagssituationer, men vil i visse arbejdssituationer have brug for, at der er en tegnsprogstolk til stede, blandt andet til større møder og kommunikation på fremmedsprog.

Der vil ingen omkostninger være for arbejdsgiveren i forhold til tolkene – og jeg sørger selv for at koordinere mødetidspunkter med tolkene.

I min seneste ansættelse benyttede jeg tolk ca. 5 timer om ugen, primært i forbindelse med team/afdelingsmøder.

”

Fredag den 5. november 2021 modtog klager en telefonsvarerbesked fra leder L, som oplyste, at indklagede gerne ville indkalde klager til en jobsamtale.

Klager skrev samme dag følgende besked til leder L på LinkedIn

”Hej [navn],

Du har haft ringet til mig for en time siden vedr.

jobsamtale.

Jeg har, som jeg også skrev i jobansøgningen, en hørenedsættelse – og er lidt udfordret ift.

telefonopkald uden en tolk i nærheden.

Håber vi kan finde ud af noget på skrift her på LinkedIn eller på mail: [mailadresse]

Ser frem til at høre fra dig.

God weekend.

Vh.

[klager]”

Mandag den 8. november 2021 kl.

13.39 modtog klager følgende svar fra leder L

”Hej [klager]

[Indklagede] vil ikke gå videre med jobsamtale eller ansøgning, da det har vist sig, at du desværre ikke opfylder nødvendige betingelser for at kunne udføre de væsentligste funktioner, som vores udkørende personale har.

Stillingen som tilsynsførende kræver stærke mundtlige kompetencer i direkte dialog med virksomhedsejere og andre, da der ofte er udfordringer med at kommunikere under selve tilsynene om den komplekse lovgivning på vores område, og mange gange er dialogen med fremmedsprogede borgere.

Vores tilsynsførende er meget af tiden alene ude på kontrol og er i det daglige særdeles afhængig af tæt telefonkontakt og digitale møder til både kunder, kollegaer og ledere under udførelsen af tilsynsarbejdet.

Vi takker for din interesse for [indklagede].

Venlig hilsen

[Leder L]”

Både den 8. og 9. november 2021 var klager i kontakt med jobcentret i sin bopælskommune, da hun havde søgt stillingen med fortrinsret efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv.

Klager sendte den 10. november 2021 følgende mail til leder L

”Hej [leder L]

Det er jeg lidt forundret over at høre.

Jeg kommunikerer ubesværet på talt dansk.

Derudover opfylder jeg de formelle uddannelseskrav.

Formålet med fortrinsadgang er jo netop at komme til samtale og dermed give alle parter et bedre indtryk af, hvad der kan lade sig gøre eller ikke lade sig gøre.

I forhold til tilsyn så kunne man jo tilrettelægge dem således, at jeg måske ikke så ofte skal ud til fremmedsprogede brugere eller at jeg kunne få mere kontor-arbejde og bidrage på anden vis.

Mht.

digitale møder og telefonkontakt, så burde det ikke være et problem.

Jeg har holdt flere møder og samtaler digitalt i den seneste tid – også på engelsk med tolk.

Så snart jeg er i job, vil jeg få en tolkebevilling på 20 timer om ugen – dertil følger et fast team af tolke der vil kunne assistere mig ved behov, både ved fysisk tilstedeværelse og via telefonen.

Tolkene bliver hurtigt bekendte med fagtermer og arbejdsrutiner.

Jeg har dog aldrig benyttet 20 timer/uge i forbindelse med job, da det ofte har løst sig med mail, sms, chat og FaceTime.

Er i på baggrund af ovenstående stadig helt afvisende overfor at mødes og evt.

finde en løsning?

Mvh

[klager]

Nb.

Da stillingen er søgt med fortrinsret vil du blive kontaktet af mit jobcenter i dag.

”

Den 12. november 2021 var indklagede i telefonisk kontakt med klagers jobcenter.

Lørdag den 13. november 2021 modtog klager en mail fra leder L med indkaldelse til en jobsamtale mandag den 15. november 2021 kl.

11.

Klager svarede den 13. november 2021 følgende til leder L

”Hej [leder L],

Tak for din mail.

Jeg vil gerne komme til samtale.

For en sikkerheds skyld vil jeg gerne have en tegnsprogstolk med.

At indkaldelsen er sket her i weekenden, gør det ikke just nemt at få fat i en tolk, da mange tolke holder fri.

Indtil videre er det ikke lykkes at finde en ledig tolk til mandag formiddag.

Finder jeg ikke en, må mødet afholdes på et senere tidspunkt.

Du hører nærmere.

Med venlig hilsen

[klager]”

Da klager fortsat ikke kunne finde en tegnsprogstolk, skrev hun den 15. november 2021 kl.

08.14 til leder L og spurgte, om det var muligt at gennemføre samtalen i den efterfølgende uge.

Leder L svarede samme dag kl.

08.23 følgende

”Godmorgen [klager]

Vi er et ansættelsesudvalg af 4 personer, der er samlet i dag til samtaler.

Da vi er en meget spredt organisation, og ikke ser hindanden dagligt, vil jeg rigtig gerne have, hvis du kommer i dag.

Vores fælles kalendere i næste uge er tæt på umulige at koordinere.

Lad os prøve uden tolk.

Det vil også være en situation, som en kommende tilsynsførende de fleste gange vil møde i dagligdagen.

Vores tilsynsførende er ude på kontrol alene de fleste dage.

Jeg/vi skal selvfølgelig gøre vores bedste for at tage hensyn til dig under samtalen.

Med venlig hilsen

[leder L]”

Klager svarede samme dag kl.

09.53 således

”Hej [leder L]

Tolken skal netop fungere som mine ører i situationer hvor jeg ikke opfanger hvad der bliver sagt.

Sådan vil det også være på tilsyn – og derfor er det oplagt for jer at se til samtalen hvordan det fungerer.

Jeg taler 100% selv.

Jeg har endnu ikke hørt fra mit jobcenter om hvordan jeg skal forholde mig til jeres svar her til morgen.

Det er lidt kort varsel at stå klar i [X-by] på 2 timer.

I går aftes skrev jobcentret at jeg skulle bede om en ny tid til samtale, da fejlen ligger hos jer – I skulle have indkaldt mig i mandags i stedet for at give afslag.

Havde jeg fået en indkaldelse i mandags, kunne jeg sagtens have nået at skaffe en tolk til samtalen i dag.

Hvis I ikke mener det kan lade sig gøre på et senere tidspunkt, så er der vist ikke andet at gøre end at aflyse samtalen.

Mvh.

[klager]”

Leder L svarede samme dag følgende

”Kære [klager]

Helt ok med i dag.

I stedet vil jeg gerne invitere dig til en samtale i næste uge, den 23. november kl.

8.30 også i [X-by] på [adresse].

Venlig hilsen

[Leder L]”

Klager skrev den 17. november 2021 følgende til leder L

”Hej [leder L]

Jeg har på baggrund af det trælse indkaldelsesforløb, besluttet ikke at gennemføre samtalen hos jer.

Mvh.

[klager]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. november 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 1-2 måneders løn.

Klager har for nævnet fremlagt audiogrammer fra august 2006 og september 2021.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke kom i betragtning til stillingen.

Klager er svært hørehæmmet og har hele livet brugt høreapparater.

Til trods for sit store høretab har hun udviklet et godt talesprog.

I foråret 2021 fik hun indopereret et Cochlear Implant (CI) på højre øre og hører i dag væsentligt bedre, end hun nogensinde har gjort med høreapparater.

Den seneste hørekurve fra september 2021 viser, at klager hører lyde inden for normalområdet med CI.

Da den nye hørelse stadig er under udvikling, læner klager sig fortsat op ad mundaflæsning, hvilket også bekræftes af den fremlagte høreprøve.

Dette er også årsagen til, at klager skal bruge tolk til blandt andet møder, kommunikation på fremmedsprog og telefonsamtaler, hvor mundaflæsning ikke er muligt.

Da indklagede den 8. november 2021 oplyste, at de som følge af klagers hørehandicap ikke ønskede at gå videre med en jobsamtale, kontaktede klager sit jobcenter.

En arbejdsmarkedsrådgiver ved jobcentret oplyste klager, at hun ville tage kontakt til indklagede for at forklare dem, at de havde pligt til at indkalde klager til samtale på grund af fortrinsretten.

Efter at jobcentret flere gange havde forsøgt at kontakte indklagede, ringede en medarbejder fra indklagede til jobcentret og oplyste, at indklagede var uenige i, at klager skulle indkaldes til samtale.

Jobcentret henviste til lovgivningen på området, og medarbejderen indvilligede til sidst i at indkalde klager til samtale, selvom han ikke var enig.

Jobcentrets medarbejder tilkendegav over for klager, at hun var rystet over samtalen og indklagedes holdning.

Efterfølgende modtog klager lørdag den 13. november 2021 indkaldelse til en jobsamtale to dage senere.

Klager forsøgte forgæves at finde en tolk til opgaven.

De tolke, hun fik fat i, oplyste, at de havde ekstraordinært travlt for tiden, og at de ikke kunne nå at flytte rundt på tolkeopgaver med så kort varsel.

Klager bad derfor indklagede om at flytte samtalen, hvilket de til sidst gjorde.

Klager besluttede dog i samråd med sit jobcenter ikke at gennemføre jobsamtalen.

Indkaldelsesforløbet havde virket demotiverende på klager, som ikke længere havde lyst til at søge arbejde hos indklagede.

Klager føler sig forskelsbehandlet og negligeret på grund af sit hørehandicap.

Der er ingen tvivl om, at indklagede den 13. november 2021 alene indkaldte klager til samtale af pligt uden intentioner om at placere klager i et job som tilsynsførende eller i en anden funktion internt i styrelsen.

Indklagede ytrede på intet tidspunkt, at de var lydhøre over for løsninger eller ”rimelige tilpasninger”, ligesom det var tydeligt, at de ikke havde forståelse eller respekt for klagers høreudfordringer.

Leder L tilkendegav i sin telefonsvarerbesked, at hun gerne ville indkalde klager til en jobsamtale, og indklagede må således fra starten have vurderet, at klager havde de rette kvalifikationer til stillingen.

Efter at indklagede fandt ud af, at klager bruger tegnsprogstolk til telefonopkald, skrev leder L til klager, at hun ikke ville indkalde klager til samtale alligevel.

Indklagede drog dermed den konklusion, at de ikke kunne bruge klager uden at give hende mulighed for at forklare, at hun i jobbet f.eks. ville have ret til 20 timers tolkebistand ugentligt uden omkostninger for indklagede, og at tolkebistanden ville kunne tilrettelægges sådan, at den passede til typen af arbejdsopgaver, f.eks. via fjerntolk eller med aftalte tidsrum, hvor tolken stod standby og var klar til at rykke ud samtidigt med klager.

I det korte tidsrum der gik fra fredag den 5. november 2021 til mandag den 8. november 2021, ændrede indklagede sin vurdering af klagers egnethed til at varetage stillingen, formentlig ud fra deres egen overbevisning om, hvad det vil sige at være hørehæmmet.

Indklagede indhentede ikke forud for afslaget medicinske oplysninger om hørehandicappets art, omfang, prognose og følger samt oplysninger om mulige hjælpemidler.

Det fremgik af jobopslaget, at der ville være dage, hvor man i stillingen ikke mødte sine kollegaer eller nærmeste leder, men at man eventuelt havde telefonisk kontakt eller kontakt ad elektronisk vej.

Ved afslaget lagde indklagede dog særligt vægt på telefondelen.

For klager er det ikke et problem at kommunikere i telefon via en tolk, og kvaliteten af en telefonsamtale med eller uden tolk er den samme.

Med en tolkebevilling har klager let adgang til tolke i arbejdstiden.

Klager følte sig personligt ramt af ordlyden af afslaget, hvor indklagede på forhånd vurderede, at hun ikke havde kompetencerne eller ”stærke mundtlige kompetencer” til trods for, at klager sagtens kan tale selv og har en relevant kandidatuddannelse.

Tolken fungerer udelukkende som støtte/ekstra ører i visse kommunikative situationer.

Klager har med sit CI en udmærket hørelse og taler fint selv.

På samme måde som alle andre kan klager håndtere larm fra produktionen og et højt konfliktniveau, både med og uden tolk.

Klager er yderst skarp til mundaflæsning, og hun forstår derfor i larmende omgivelser mere end de fleste normalthørende.

Hvis der som anført af indklagede skulle foretages udkørende tilsynsbesøg fire ud af ugens fem arbejdsdage, ville klager med sin bevilling af tegnsprogstolk i 20 timer om ugen have en tolk med sig fem timer om dagen.

Det er helt tilstrækkeligt til at kompensere, når klager også kan kommunikere verbalt med kolleger og virksomhedsejere uden tolk.

Indklagede spurgte ikke under indkaldelsesforløbet ind til eventuelle begrænsninger og løsningsforslag.

Indklagede reagerede ikke på klagers mail med forslag til, hvordan jobbet kunne tilrettelægges for at tage hensyn til klagers hørehandicap.

Den efterfølgende indkaldelse, som først skete efter, at indklagede var blevet tvunget til at indkalde klager af jobcentret, var neutral og uden tegn på åbenhed og lydhørhed.

Den udviste modstand mod at indkalde klager til jobsamtale virkede demotiverende og ubehagelig på klager.

Da leder L foreslog at gennemføre jobsamtalen med deltagelse af fire personer uden tolk, viste indklagede igen manglende indsigt og forståelse for klagers handicap.

En jobsamtale er en speciel samtale, hvor man gerne vil præstere godt.

Med indklagedes uvillighed til at indkalde klager følte hun, at det var ekstra vigtigt at have en tolk med.

Det fremgik desuden af hendes CV, at hun skal bruge tolk til ”større møder”.

Det var nok en fejl, at klager ikke fulgte sagen til dørs ved at gå til samtale uden tolk eller forsøgte at udvirke en senere samtale med tolk.

Det er måske ikke så svært at forstå, at lysten hertil var ikke-eksisterende, og henset til indklagedes mangel på imødekommenhed var det desuden tvivlsomt, om klager ville blive tilbudt et job, uanset at indklagede fra starten havde vurderet, at hun havde de nødvendige faglige kvalifikationer.

Indklagedes begrundelse for afslaget i bemærkningerne for nævnet bærer præg af efterrationaliseringer, da indklagede anvender oplysninger, som de ikke var i besiddelse af på tidspunktet for afslaget den 8. november 2021.

Der findes mange høretekniske kommunikationshjælpemidler, som kan kompensere for høretab.

Som eksempel kan nævnes mikrofoner, som sender lyd direkte til høreapparater eller CI’er, tale-til-tekst på smartphones, undertekster på Teams-møder, mundaflæsning ved Facetime-/Teams-opkald, tegnsprogstolk både fysisk til stede og via fjerntolkning på skærm.

Det er muligt at skaffe fjerntolk med forholdsvis kort varsel til akut opståede situationer, hvor der er behov for at mødes flere personer.

Ved samtaler på tomandshånd har klager ikke behov for tegnsprogstolk.

Døve og hørehæmmede kan få kontakt til alarmcentralen og politiet på lige vilkår med normalthørende.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslaget.

Indklagede bestrider ikke de faktiske omstændigheder som er angivet i klagen.

Indklagede bestrider dog, at der foreligger direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet afslaget alene var begrundet i saglige, nødvendige og proportionelle hensyn for at kunne varetage stillingen som udkørende tilsynsførende.

Da indklagede den 5. november 2021 lagde en besked på klagers telefonsvarer om en jobsamtale, var indklagede klar over, at klager havde et hørehandicap.

Indklagede var dog ikke klar over, at hendes hørehandicap betød, at hun ikke var i stand til at føre en telefonsamtale uden tolk.

Da indklagede blev klar over dette, meddelte de klager afslag, da de vurderede, at hun ikke opfyldte de nødvendige betingelser for at kunne udføre de væsentligste funktioner, som indklagedes udkørende personale har.

Indklagedes HR-afdeling uddybede den 12. november 2021 afslaget over for klagers jobcenter.

Da jobcentrets medarbejder fastholdt, at klager skulle til jobsamtale, blev klager indkaldt til samtale på ny.

Da klager den 15. november 2021 oplyste, at hun ikke kunne nå at skaffe tolkebistand til samtalen samme dag, blev samtalen udskudt til den 23. november 2021.

Klager meddelte dog, at hun havde besluttet ikke at gennemføre samtalen.

Indklagede fik derfor ikke mulighed for at afklare mulighederne for tilpasning.

De væsentligste opgaver for en udkørende tilsynsførende er at føre tilsyn ude i virksomhederne, meddele afgørelser, foretage partshøringer og sanktioner med tilhørende sagsbehandling ude på virksomheden.

Den tilsynsførende foretager kontrolbesøget alene og er særdeles afhængig af en meget tæt telefonkontakt til og digitale møder med både kunder, kollegaer og ledere under udførelsen af tilsynsarbejdet.

Sagsbehandlingen foretages således typisk i forbindelse med kontrolbesøget, og der er ikke arbejdsopgaver på kontoret, som en tilsynsførende kan bruge en stor del af sin arbejdstid på eller udføre for sine kollegaer.

Det forventes, at en tilsynsførende gennemsnitligt udfører 5-11 tilsynsbesøg om ugen afhængig af typen af tilsyn.

Som udgangspunkt har det udkørende personale en dag om ugen på kontoret, mens der køres ud på tilsyn i ugens resterende dage.

Tilsynsbesøg kan ikke altid planlægges i så god tid, at der vil være tid til at rekvirere en tolk.

I tilfælde af fødevaresikkerhedsmæssige underretninger i form af klager over virksomheder, kontrol af tilbagetrækning af fødevarer, mistanke om skadedyr i virksomheder og mistanke om sygdom forårsaget af fødevarer, skal der udføres tilsyn i virksomheden uden ophold.

Her vil det ikke altid være muligt at finde en kollega, der kan udføre tilsynet i stedet, da det geografiske område er meget stort, og da de tilsynsførende er spredt rundt om i området.

Tilsynsbesøg kan være præget af højt konfliktniveau og larm fra produktion af fødevarer.

Ofte udføres kommunikation under tilsynet med flere personer samtidig og kan både ske i en produktionsafdeling og på et kontor.

Det er ikke arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, hvis den tilsynsførende er afhængig af tegnsprogstolk i tilsynssituationen og ved telefonsamtaler samt ikke selv er i stand til at ringe efter hjælp hos en sektionsleder, kollega eller politiet.

Enheden har dagligt akutte opgaver.

Det er hverdagen for de tilsynsførende, at arbejdet er præget af et højt konfliktniveau og larm fra produktion af fødevarer.

Som det fremgår af jobopslaget, er det en forudsætning for at kunne varetage jobbet, at man er stærk i kommunikation.

Det betyder, at man som tilsynsførende arbejder på distancen.

Man er i forhold til opgaven og sin egen personlige sikkerhed afhængig af at kunne føre vanskelige og ofte konfliktfyldte dialoger med virksomheder om sanktionerne, der gives i forbindelse med kontrolbesøget.

Man skal derfor være i stand til at kunne tackle uforudsete situationer ved egen hjælp og på stedet kunne ringe efter hjælp hos en sektionsleder, kollega eller politiet.

Alle kollegaer er afhængige af hinandens tilgængelighed.

Udførelse af opgaven forudsætter i høj grad et tæt samarbejde med alle teamkollegaer via telefon og kan forekomme på alle tidspunkter af en arbejdsdag uden varsel og på skæve arbejdstider, hvor tilstedeværelse af tolkebistand er problematisk.

Det er derfor en forudsætning for arbejdet, at den tilsynsførende selv kan føre telefonsamtaler, er kontaktbar og til disposition i hverdagen via telefonen for at kunne modtage og give hjælp til kollegaer, der også kører ude på landevejen til daglig.

Indklagede beklager forløbet, der har medført, at klager desværre har fået oplevelsen af at være blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap.

Det har ikke været hensigten.

Klagers behov for tegnsprogstolk til møder, telefon mv. er ikke foreneligt med karakteren af stillingen som tilsynsførende.

Afslaget af 8. november 2021 var derfor begrundet i saglige, nødvendige og proportionelle hensyn.

Indklagede var på tidspunktet for afslaget ikke opmærksom på de af klager nævnte tekniske hjælpemidler.

Indklagede benytter sig ikke af Teams eller FaceTime.

Indklagede anvender Skype, og møder er oftest uden brug af kamera, da der er mange deltagere på linjen.

Telefonkontakt sker i hverdagen uden brug af billede og video, og det er vigtigt, at en tilsynsførende kan tilkalde hjælp via telefonen under et tilsyn, herunder særligt ved spørgsmål om faglige forhold.

Det kan ikke planlægges, hvornår man støder på forhold, som man har brug for hjælp til, herunder både faglige og sikkerhedsmæssige forhold.

En person, der er afhængig af tegnsprogstolk i tilsynssituationen og til samtaler pr. telefon besidder ikke de nødvendige betingelser for at kunne udføre de væsentligste funktioner i stillingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager er svært hørehæmmet.

Efter indoperation af et Cochlear Implant på det ene øre er hendes hørelse væsentligt forbedret, men hun læner sig fortsat op ad mundaflæsning og har behov for tegnsprogstolk ved blandt andet større møder og telefonsamtaler, hvor mundaflæsning ikke er muligt.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager havde derfor på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager modtog den 5. november 2021 en telefonsvarerbesked fra indklagede om, at de gerne ville indkalde hende til en jobsamtale.

Indklagede meddelte den 8. november 2021 klager, at de alligevel ikke ønskede at gå videre med hendes ansøgning, efter at hun forinden havde oplyst, at hun som følge af sin hørenedsættelse var udfordret i forhold til telefonopkald uden tolk.

Indklagede henviste som begrundelse herfor til, at jobbet som tilsynsførende krævede stærke mundtlige kompetencer i den direkte dialog med virksomhedsejere og andre, ligesom stillingen i det daglige fordrede tæt telefonisk kontakt og digitale møder med blandt andet kollegaer og ledere under udførelsen af tilsynsarbejdet.

Da afslaget på ansættelse således var begrundet i klagers hørehandicap og behov for tegnsprogstolk, vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Det er ubestridt, at indklagede forud for afslaget af 8. november 2021 var bekendt med klagers hørenedsættelse og behov for tegnsprogstolk i visse situationer.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede den 8. november 2021 vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Afslaget på ansættelse var begrundet i, at arbejdet som tilsynsførende krævede stærke mundtlige kompetencer ved den direkte dialog med virksomhedsejere og andre, og at der var behov for tæt telefonkontakt og digitale møder med ledere og kollegaer under udførelsen af tilsynsbesøg.

Afslaget den 8. november 2021 blev alene givet på baggrund af oplysningen om, at klager som følge af sin hørenedsættelse var udfordret i forhold til telefonopkald uden tegnsprogstolk.

Indklagede indgik ikke forud for afslaget i en dialog med klager om, hvilke funktionsbegrænsninger hendes hørenedsættelse ville medføre i den konkrete stilling som udkørende tilsynsførende, og hvorvidt hun ved hjælp af f.eks. tegnsprogstolk og eventuelle tekniske hjælpemidler ville kunne varetage de væsentlige funktioner i stillingen.

Under disse omstændigheder vurderer nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at indklagedes forpligtelse til at foretage rimelige tilpasninger er opfyldt og dermed heller ikke for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det kan ikke føre til nogen anden vurdering, at indklagede efterfølgende og efter at have været i dialog med klagers jobcenter om klagers rettigheder efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv ændrede sin beslutning af 8. november 2021 og tilbød klager at komme til ansættelsessamtale.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 19. november 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a, om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde