Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 23-6061

En kvinde anmodede om genoptagelse af en sag, hvor nævnet havde afvist at behandle den del af klagen, der angik forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde vurderet, at der ikke var anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet vurderede, at der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 30. april 2019 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse og handicap i forbindelse med et forløb efter, at klager havde opslået en tekst og et billede på Facebook.

Ligebehandlingsnævnet traf den 14. oktober 2019 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under j.nr. 19-21685.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klagen over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse angik forhold uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle den del af klagen.

Nævnet fastslog også, at der ikke var oplysninger, som gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik

”Sagsfremstilling

Klager blev den 29. januar 2018 valgt som næstformand for den indklagede kommunes Handicapråd.

Ifølge en fremlagt lønspecifikation modtog klager mødediæter og kilometerpenge i forbindelse med varetagelse af posten som næstformand.

De indklagede i sagen er kommunen og den organisation, der udpegede klager til kommunens Handicapråd.

Den 30. maj 2018 opslog klager på sin profil på Facebook

”HVAD SAGDE JEG

Jeg og min mavefornemmelse har hele tiden sagt, at det er rigtig skidt at have en politiker som formand for Handicaprådet.

Den mavefornemmelse har jeg måtte æde mange kameler på, fordi der ikke blev troet på mig.

Her til aften ved byrådsmødet blev jeg så bekræftet i, at min mavefornemmelse havde ret.

Formanden for Handicaprådet stemte som politiker for, at de unges rådighedsbeløb skal sættes ned fra 2.000 kr. til 1.600 kr.

Det selv samme rådighedsbeløb, hvor Handicaprådet - inkl.

formanden – har indgivet høringssvar om, at rådet ikke kunne anbefale en nedsættelse af beløbet.

Som formand for Handicaprådet, så er man vel interesseret i at varetage de handicappedes interesser.

Eller er man

Den skal der så lige tygges på.

”

Teksten var efterfulgt af et piktogram, hvor en person i kørestol holdt to pistoler op.

Den 31. maj 2018 havde klager følgende SMS-korrespondance med Kommunaldirektøren i den indklagede kommune

Kommunaldirektøren: ”Hej [klager].

Skriver vedr dit FB opslag om formanden for Handicaprådet.

Særligt vedr en ledsagende illustration der ligner et skyde våben.

Jeg vil bede omgående trække illustrationen tilbage at opslaget var en fejl og mangel på omtanke og at du beklager overfor formanden.

Bedste hilsner [navn], kommunal Direktør”

Klager: Det er en illustration der er offentlig tilgængelig.

Og kan findes af alle ved hjælp af google.

At formanden tror at det skulle være mod hans person, er hans problem, ikke mit.

Det var for at illustrere omstændigheden, ikke noget personligt.

/[klager].

”

Klager: ”Billedet er fjernet, og følgende tekst: Formanden for Handicaprådet har åbenbart følt sig stødt over det billede, jeg havde vedhæftet dette opslag, for at illustrere mine følelser omkring den konkrete situation.

Jeg skal da beklage over for formanden af Handicaprådet, at jeg vælger at illustrere mine følelser med et billede.

”

Kommunaldirektøren: ”Kære [klager].

Tak for det, det er jeg glad for.

Bedste hilsner

[Kommunaldirektøren].

”

Samme dag – den 31. maj 2018 – fjernede klager piktogrammet fra opslaget.

Den 12. juni 2018 blev der afholdt et ekstraordinært møde i Handicaprådet om samarbejde i Handicaprådet.

Det fremgår af referatet fra mødet, at klager havde meldt afbud fra at deltage i mødet.

Herefter fremgår af referatet

”Formanden orienterede om en sag, hvor et medlem af Handicaprådet på Facebook har udtalt sig i tekst og grafik på en sådan made, at formanden har følt sig truet.

Der blev på mødet uddelt materiale med personfølsomme oplysninger, hvorfor bilagsmaterialet ikke er tilgængeligt.

Handicaprådet drøftede sagen.

Handicaprådet var enige om at tage skarpt afstand fra sådan adfærd.

Handicaprådet var enige om at tage skarpt afstand fra sådan adfærd blandt Handicaprådets medlemmer i øvrigt.

Handicaprådet var enige om at opfordre medlemmets udpejende organisation, om at overveje medlemmets fremtid i Handicaprådet.

Handicaprådet sekretær sender referatet til den udpejende organisation.

”

Den 19. juni 2018 afholdt den indklagede kommune et møde med den udpegende organisation.

Det fremgår af referatet bl.a.

”Formålet med mødet er at finde en løsning, således at arbejdsbetingelserne i Handicaprådet bedres og at afklare om rådet fortsætter med eller uden [klager]s deltagelse.

”

Forholdet omkring opslaget på Facebook blev politianmeldt.

Politiet meddelte klager ved brev af 8. august 2018, at efterforskningen blev standset, idet der ikke var en rimelig formodning for, at der var begået noget strafbart.

Ved mail af 5. september 2018 opfordrede den udpegende organisation klager til at trække sig som medlem af Handicaprådet i kommunen.

Den udpegende organisation anså ikke længere klager som værende repræsentant for organisationen.

Den udpegende organisation meddelte ved brev af 24.

oktober 2018 Handicaprådet i kommunen, at organisationen

havde opfordret klager til at trække sig som medlem af Handicaprådet.

Klager havde afvist opfordringen og ønskede at fastholde sit medlemskab af Handicaprådet.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 30. april 2019.

Klager har ifølge psykiatrisk speciallægeerklæring af 30. september 2011 posttraumatisk belastningsreaktion.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af de indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at de indklagede har udsat hende for forskelsbehandling og chikane på grund af politisk anskuelse og psykisk handicap.

Handicaprådet og kommunen er bekendte med, at klager har et psykotraumatisk handicap som følge af en traumatisk arbejdsulykke.

Der var tale om en misforståelse, som klager tog ansvar for og undskyldte for.

Som følge af SMS-dialogen med kommunaldirektøren den 31. maj 2018 troede klager, at misforståelsen omkring det uheldigt valgte piktogram var afsluttet i god ro og orden.

Der blev imidlertid startet en sag, der beroede på usandheder samt hemmelige dagsordener og møder.

Det fremgår af et mødereferat, at der skulle være foregået en alvorlig kriminel handling.

Klager gjorde imidlertid intet forkert ved at slå opslaget op på sin private profil på Facebook.

Opslaget indeholdt ingen truende ord.

Klager fjernede opslaget inden for 24 timer efter, det var blevet slået op, og hun undskyldte.

Diskriminerende udtalelser fra formanden for Handicaprådet i forbindelse med politiets afhøring indikerer, at sagen handlede om noget helt andet, der slet ikke havde at gøre med en kriminel handling.

Formanden udtalte, at man ikke ønskede dialog, men ”bare ønskede hende straffet”.

Referatet fra mødet, som indeholder uretmæssige beskyldninger og anklager om en kriminel handling, er offentligt tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Der foreligger imidlertid dokumentation for, at der ikke er foregået en kriminel handling.

Klager forsøgte at få referatet fjernet fra kommunens hjemmeside.

Hverken Handicaprådet eller kommunen ønskede imidlertid at samarbejde om at finde en løsning.

Referatet fra mødet ligger fortsat på hjemmesiden.

Dette understreger, at formålet med sagen var at diskriminere, og at de indklagede havde onde hensigter.

Der er tale om en skadelig hændelse for klager, som har et psykotraumatisk handicap i form af kronisk PTSD, angst og svær depression.

Hændelsen har medført, at klager oftest bliver hjemme og isolerer sig i trygge rammer.

Når klager er ude, forsøger hun at undgå de forhold, der kan øge angst og PTSD-belastninger.

Handicaprådet og kommunen startede sagen med det formål at diskriminere og sætte klager i ”bad standing”, fordi hun har sine egne politiske meninger og holdninger.

Der er tale om et forsøg på at få klager straffet for noget, der hverken er ulovligt eller strafbart.

Den udpegende organisation spillede en ikke uvæsentlig rolle i forhold til Handicaprådets chikane og forskelsbehandling af klager.

Kommunen inddrog den udpegende organisation i sagen, som bidrog til forskelsbehandlingen af klager.

Klager oplever Handicaprådets referat fra mødet den 12. juni 2018 som krænkende på grund af sit psykiske handicap.

Ifølge referatet inddrog kommunen den udpegende organisation i sagen.

Selvom klager er fremkommet med mange indsigelser til sagen, har kommunen bevidst ikke inddraget disse.

Klager oplevede, at alt, hvad Handicaprådet satte i værk efter den 31. maj 2018, havde som formål at chikanere og diskriminere hende mest muligt.

Den 18. juni 2018 blev klager kontaktet telefonisk af en konsulent fra den udpegende organisation, der ville tale med hende om sagen.

Konsulenten oplyste klager om, at vedkommende ikke havde kendskab til, hvad sagen drejede sig om, og at der sikkert var tale om en misforståelse.

Dagen efter telefonsamtalen deltog konsulenten i et møde med kommunen.

Mødet den 19. juni 2018 mellem kommunen og den udpegende organisation om klager var hemmeligt for klager.

”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Politisk anskuelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

(forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandlingsloven yder alene beskyttelse mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede i afgørelse af 5.

december 2018 (sag nummer 18-39792), at en klage fra en

ulønnet bestyrelsesformand over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse vedrørte et forhold uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet og kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen kan findes på retsinformation.dk.

Det følger af § 30, stk. 3 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet.

Ifølge en fremlagt lønspecifikation modtog klager alene mødediæter og kilometerpenge for varetagelse af posten som næstformand i Handicaprådet.

Nævnet lægger herefter til grund, at posten som næstformand i Handicaprådet var ulønnet.

Klagen over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse angår således efter nævnets faste praksis forhold uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven, der fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis nævnet vurderer, at det er åbenbart, at klager – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage, er det uden betydning, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Der er ikke i klagen af 30. april 2019 eller i klagers efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at hun i forbindelse med det omhandlede forløb og/eller de indklagedes behandling af hende har været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

”

Den 10. november 2019 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet traf den 2. december 2019 afgørelse om genoptagelse af sagen.

Genoptagelsesanmodningen blev behandlet under j.nr. 19-56026.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik

”Klager har i forbindelse med sin anmodning om genoptagelse af sagen fremlagt statusattest af 11. september 2019 fra sin praktiserende læge

”…

Pt er utvivlsomt påvirket i sin hverdag af grundlidelsen (angst/depression) – og tilsyneladende gennem godt et års tid accentueret af ovenstående beskyldning om [trussel] med politianmeldelse.

…

Pt.

fortæller, at hun har haft svært ved at underrette mig om en episode fra juni sidste år.

Pt.

er lokalpolitiker og har 2 FB profiler, een privat og een som [politiker].

Pt., der sidder som næstformand i handicaprådet, havde kæmpet for, at rådighedsbeløb for beboere på bosteder ikke skulle reduceres, og var i handicaprådet faldet over, at rådets formand havde indstillet dette i rådets høringssvar til kommunen – hvor han så i sin egenskab af byrådsmedlem stemte for en reduktion.

Pt.

harcellerede over dette i et opslag på sin private profil, hvor der var indsat et billede af dels et handicapskilt og dels et par skydere – som symbol på, at man tog med den ene hånd og gav med den anden.

Rådets formand tog det ilde op og anmeldte sagen til politiet som trussel, hvilket pt.

med sin baggrund som PTSD ramt efter voldsepisode på tidligere arbejde siden har været dybt rystet over.

Sagen har påvirket pt.

i form af angst for at gå ud, elendig nattesøvn med timelige opvågninger.

…”

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af de indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har til støtte for anmodningen anført, at Ligebehandlingsnævnet ikke har vurderet klagers sag i henhold til handicapdiskriminationsloven § 5, stk. 4, om chikane.

De indklagede udsatte klager for grov chikane.

Den udøvede chikane er veldokumenteret i de mange bilag, klager har fremsendt til nævnet.

Klager blev politianmeldt for en kriminel handling, der ikke havde fundet sted, der blev afholdt hemmelige møder bag hendes ryg, og der var forsøg på at få hende afsat fra sin post som næstformand i handicaprådet.

Klagers ret til at ytre sig i politiske sager og debatter blev krænket.

Ligebehandlingsnævnet har ikke bedt om medicinsk dokumentation for forværring af sindslidelser som følge af chikane fra kommunens handicapråd og den udpegende organisation.

Klager har nu fremlagt statusattest af 11.

september 2019 fra sin praktiserende læge.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grund taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det fremgår af nævnets afgørelse vedrørende klagen over forskelsbehandling på grund af handicap, at nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med det omhandlede forløb og/eller de indklagedes behandling af hende havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet vurderede således, at der ikke forelå oplysninger, der tydede på, at klager havde været udsat for chikane i strid med handicapdiskriminationsloven.

Det fremgår også af nævnets afgørelse, at nævnet ikke foretog en vurdering af, om klager havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Det er uden betydning, om en klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand, hvis det efter bevisførelsen er åbenbart, at klageren – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage.

Nævnet vurderer på denne baggrund, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

”

Den 11. januar 2023 henvendte klager sig igen til

Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har til støtte for anmodningen anført, at Ligebehandlingsnævnet nu har fået flere år med kendskab og fagprofessionel erfaring til at behandle klager efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det fremgår af nævnets afgørelse af 14. oktober 2019, at nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med det omhandlede forløb og/eller de indklagedes behandling af hende havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet vurderede således, at der ikke forelå oplysninger, der tydede på, at klager havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Det fremgår endvidere af afgørelsen af 14. oktober 2019, at nævnet ikke foretog en vurdering af, om klager havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Ved nævnets afgørelse om afslag på genoptagelse af 2. december 2019 fremgår det, at det er uden betydning om en klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand, hvis det efter bevisførelsen er åbenbart, at klager – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage.

Der er ikke i forbindelse med klagers anmodning af 11. januar 2023 om genoptagelse fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10, om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde