Legislator Case Law & Legislation
W20230921325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0925

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9213 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0925

KEN#LOKDOK23 2023 9213 Valid

Newsbreak.dk skal ikke slette artikel om efterlysning fra 2019

En person klagede til Pressenævnet over, at Newsbreak.dk havde afvist at slette en artikel på Newsbreak.dk, som indeholdt en efterlysning af gerningsmanden til et groft hjemmerøveri.

Personen, som var den efterlyste gerningsmand, blev efterfølgende idømt fængsel i fem år og to måneder for blandt andet hjemmerøveriet.

Selv om artiklen indeholdt oplysninger, der måtte betragtes som værende særligt belastende for personen, fandt nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Newsbreak.dk for ikke at have imødekommet personens anmodning om sletning.

KEN#LOKDOK23 2023 9213 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Newsbreak.dk har afvist hans anmodning om at slette artiklen ”Politiet efterlyser røver” , bragt den 13. juni 2019 på Newsbreak.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Newsbreak.dk bragte den 13. juni 2019 artiklen ” Politiet efterlyser røver ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”En formodet gerningsmand til et hjemmerøveri i starten af [Måned] efterlyses nu af [Politikredsen].

”

Der er i artiklen indsat to billeder, der kan bladres mellem.

Det første billede illustrer politiets logo med billedteksten

”[Politikredsen] efterlyser en formodet gerningsmand ved et hjemmerøveri begået den [Dato].

Klik videre for at se den efterlyste.

”

Det andet billede er et sort-hvid portrætbillede af [Klager] med billedteksten

”Den efterlyste er [Klager].

”

Af artiklen fremgår

”[Politikredsen] har udsendt en efterlysning af en formodet gerningsmand ved et groft hjemmerøveri i [Måned] i [Bynavn].

”

Der er i artiklen under overskriften ”LÆS OGSÅ” indsat link til artiklen ” Politiker trækker sig: Dømt for røveriforsøg ” og artiklen ” Hjemmerøveri: DNA-spor passer til to forskellige ”.

Artiklen fortsætter

”Den efterlyste har selv haft mulighed for at melde sig, men har ikke gjort det, derfor efterlyses han nu, skriver politiet i en pressemeddelelse.

[Den understregede tekst udgør et link til [Politikredsen]s hjemmeside, men det fremgår her, at linket ikke længere er aktivt, Pressenævnet ]

Formodet gerningsmand

[Politikredsen] efterlyser [Klager], som de formoder er gerningsmanden bag et groft hjemmerøveri begået den [Dato] i [Bynavn].

Han har haft mulighed for selv at melde sig, men det er ikke sket, og derfor har [Politikredsen] nu valgt at efterlyse ham.

”

[Klager] er 26 år.

Han beskrives som værende 183 centimeter høj og almindelig af bygning.

Han har lys hud, kort hår, blå øjne og fuldskæg.

Hvis du ser [Klager] eller ved, hvor han befinder sig, kan du kontakte [Politikredsen] på 114.

”

Det fremgår af sagens oplysninger, at Newsbreak.dk den 16. november 2022 afviste [Klager]s anmodning om sletning af artiklen.

[Klager]s klage over Newsbreak.dks afvisning er modtaget i Pressenævnet den 16. november 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at Newsbreak.dk har afvist hans anmodning om at få slettet den påklagede artikel.

[Klager] har anført, at han ønsker artiklen slettet, idet han har svært ved at få arbejde som følge af sin fortid.

[Klager] har ligeledes henvist til, at hans kommende svigerfamilie nok ville blive ”træt” af det, hvis de fandt artiklen.

[Klager] har bemærket, at han er kommet videre med sit liv, at han er ude af al kriminalitet, og at han gerne vil til at tænke på familieliv.

[Klager] har gjort gældende, at det ville være en kæmpe befrielse og betyde enormt meget at få artiklen fjernet, da han har udstået sin straf og er startet på en frisk.

Han har slutteligt bemærket, at han var et dårligt sted i sit liv, og at han har lært af sin fejl.

2.2 Newsbreak.dks synspunkter

Newsbreak.dk har anført, at de af principielle grunde kun yderst sjældent retter eller fjerner tidligere publicerede artikler, og at det efter mediets opfattelse er en uskik at redigere virkeligheden med tilbagevirkende kraft.

Newsbreak.dk har bemærket, at mediet gør visse undtagelser ved efterlysninger af bortgåede og savnede personer, og når der er tale om helt unge mennesker, hvor det vil være åbenlyst urimeligt, at ”fortiden vil forfølge dem”.

Newsbreak.dk har derudover henvist til, at de altid retter i artikler, hvor der kan påvises faktuelle fejl, eller hvor dokumentationen er mangelfuld.

Med hensyn til den konkrete sag har Newsbreak.dk anført, at de i behandlingen af [Klager]s anmodning om sletning – ud over ovennævnte principielle overvejelser – har lagt til grund, at [Klager] selv er årsag til, at efterlysningen i sin tid blev bragt, idet han ikke meldte sig til politiet.

Newsbreak.dk har ligeledes henvist til, at der heller ikke er påvist faktuelle fejl i artiklen, og at [Klager] efterfølgende blev idømt fem år og to måneders fængsel i den pågældende sag, idet han i [Måned] 2019 blev kendt skyldig i et voldeligt hjemmerøveri mod en ældre mand i [Bynavn].

[Klager]s navn blev dengang offentliggjort i forbindelse med domsafsigelsen – helt i overensstemmelse med de presseetiske regler.

Newsbreak.dk har i den forbindelse henvist til en artikel om domsafsigelsen i sagen om hjemmerøveriet, som blev offentliggjort i NORDJYSKE i [Måned] 2019.

Det giver således ingen mening at fjerne Newsbreak.dks artikel med efterlysningen, når andre artikler med dommen og fuldt navn på den dømte stadigt vil florere på mediernes hjemmesider.

Newsbreak.dk har afslutningsvis bemærket, at offentlig omtale med navns nævnelse nødvendigvis må være noget, som hærdede kriminelle må tåle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Mads Sandemann, Ulrik Holmstrup, John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Newsbreak.dk har afvist hans anmodning om at få slettet artiklen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en efterlysning af [Klager] som formodet gerningsmand til et groft hjemmerøveri i [Måned] 2019 i [Bynavn].

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at [Klager] i [Måned] 2019 blev idømt fem år og to måneders fængsel for blandt andet hjemmerøveri.

Det er Pressenævnets opfattelse, at den påklagede artikel fra 2019 på Newsbreak.dk med omtale af efterlysningen af [Klager] for hjemmerøveri indeholder oplysninger af personfølsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Uanset, at oplysningerne i artiklen er af personfølsom karakter, finder nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor, at det ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at slette netartiklen om efterlysningen kun godt tre år efter dommens afsigelse, hvor han blev idømt en fængselsstraf på mere end fem år.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Newsbreak.dk for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen.

Afgjort den 21. marts 2023

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →