DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0878
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0878
TV 2 får ikke kritik for udsendelse om chikane
TV 2 bragte i maj 2022 en udsendelse og artikel om et ægtepar, som bliver udsat for chikane og stalking.
Udsendelsen indeholder blandt andet interviewoptagelser af ægteparret og beboere i området, samt parrets egne videooptagelser.
Parret havde inden offentliggørelse af udsendelsen underskrevet en ”medvirkendekontrakt”, hvor der blev aftalt ret til gennemsyn.
Det omtalte par klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt aftalen om medvirken med dem, idet de ikke fik udsendelsen til gennemsyn inden offentliggørelsen, og at en kommende principiel retssag skulle indgå i udsendelsen.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at parret havde fået rimelig tid og fornøden mulighed for at deltage i et gennemsyn af udsendelsen forud for offentliggørelsen, og at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at parret ville få udsendelsen til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for parret til at betinge, at offentliggørelsen af udsendelsen skulle afvente en afgørelse i parrets retssag.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Nabokrig” og artiklen ”Hele byen er på nakken af én familie – chikanen hærger på sjette år” , som blev bragt den 12. maj 2022 på henholdsvis TV 2 og netavisen nyheder.tv2.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har navnlig klaget over, at udsendelsen og artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, og at TV 2 ikke har overholdt medvirkenaftalen med dem.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager 1] henvendte sig i april 2021 via mail til journalist [Journalist A] med anmodning om at bringe omtale af den chikane, som hun og hendes familie oplevede.
Herefter var journalist [Journalist B] i dialog med [Klager 1] og [Klager 2], som forud for deres medvirken i udsendelsen underskrev en kontrakt med produktionsselskabet Dokumentarkompagniet, som har produceret udsendelsen for TV 2.
Pressenævnet har modtaget en kopi af kontrakten, som blev underskrevet den 12. august 2021.
Af kontrakten fremgår følgende
”MEDVIRKENDEKONTRAKT
Samtykke
Ved din underskrift på denne erklæring giver du dit samtykke til deltagelse i tv-optagelser.
Du giver dit samtykke til, at tv-optagelserne må bruges som led i TV 2s dokumentarprogram/dokumentarserie.
Dokumentarkompagniet kan bruge, redigere, udsende og genudsende optagelserne på TV2’s medier herunder TV2/Nyhederne, TV2’s magasiner, TV2 Play og TV2.dk.
Programmerne kan blive vist i udlandet.
Dele af programmet kan bruges til omtaler af programmet.
Optagelserne vedrørende dig kan herudover ikke indgå i andre sammenhænge uden fornyet samtykke.
Du giver samtidig Dokumentarkompagniet fuldmagt til at lade eksperter/fagligt relevante personer gennemgå samt udtale sig om din sag.
Gennemsynsret
Du har lov til at se det færdige program, inden programmet udsendes på tv, for at sikre at der ikke er fejl i programmet.
Dog har du ud fra en journalistisk standardpraksis ikke redigeringsret.
Hemmeligholdelse
Der påhviler dig pligt til at hemmeligholde og ikke videregive eller benytte viden eller materiale vedrørende den produktion, du medvirker i.
Desuden bekræfter du, at du ikke må optræde i andre medier frem til programmets udsendelsesdato, medmindre der forinden er lavet anden aftale med Dokumentarkompagniet.
Sociale medier
Du må ikke benytte billeder, logo etc. fra programmet uden forudgående tilladelse fra Dokumentarkompagniet, ligesom al kontakt til pressen samt offentlig ageren på sociale medier (herunder Facebook, Instagram, Twitter, Youtube etc.) skal gå gennem producenten frem til programmets udsendelsesdato.
Det indskærpes, at du ikke må fortælle, at du deltager i programmet offentligt, før programmet bliver lanceret af TV2 – dette gælder også på de sociale medier.
”
Den 22. april 2022 oplyste Dokumentarkompagniet via mail til [Klager 1], at TV 2 forventede at programsætte udsendelsen i maj 2022 og gav i den forbindelse [Klager 1] og [Klager 2] mulighed for at deltage i et gennemsyn af udsendelsen inden den 3. maj 2022.
Dokumentarkompagniet skrev herefter den 29. april 2022 til [Klager 1] med oplysning om, at udsendelsen var programsat til den 12. maj 2022 kl.
20:00, og at de fortsat kunne deltage i et gennemsyn af udsendelsen inden den 3. maj 2022.
[Klager 1]s og [Klager 2]s advokater var herefter i skriftlig dialog med Dokumentarkompagniet med anmodning om udskydelse af fristen for gennemsyn, som Dokumentarkompagniet ikke imødekom.
Den påklagede udsendelse
TV 2 bragte den 12. maj 2022 kl.
20:00 udsendelsen ”Nabokrig” på TV 2.
Udsendelsen, som varer ca. 43 minutter, er fortsat tilgængelig på platformen play.tv2.dk med følgende omtale
”[Klager 2] og [Klager 1] bliver chikaneret på alle tider af døgnet.
De er udsat for voldsomme tilråb, døde dyr placeret i deres have, fyrværkeri skudt mod deres hus og hærværk begået mod deres ejendele.
Hvem står bag chikanen?
Og hvorfor?
”
Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende
[Tidskode 00:32-02:07]
Der vises videoklip af forskellige biler, der passerer og stopper foran [Klager 1]s og [Klager 2]s ejendom.
Passagerne råber ad vinduet og har en upassende opførsel
” Programvært, speak voiceover : TV 2 Dokumentar har fået tilsendt en række videoer fra et ægtepar.
Ægteparret siger, at naboer og unge fra området chikanerer dem.
Det har stået på de seneste seks år.
Året rundt på alle tider af døgnet.
[Der klippes til optagelser af programværten, der kører i bil, og optagelser af området, hvor ægteparret bor]
Programvært, speak voiceover : Jeg er på vej ud til den lille landsby, hvor de bor, for at finde ud af, hvad der foregår.
[Der klippes til et interview med [Klager 1] og [Klager 2] foran deres hus]
[Klager 2] : Jamen det vi generelt oplever, det er jo, at hvis de signalerer, at de kommer, så starter de med at dytte oppe fra hjørnet derover.
[Klager 1] : Stenen derover.
[Der vises et videoklip af en rød Peugeot, der kører forbi ægteparrets ejendom, hvor passagerne råber ud af bilen.
[Klager 1] står ved parrets hæk, der løber langs den grusvej, bilen kører på.
Herefter klippes tilbage til interviewet med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 2] : Så signalerer de ”nu kommer vi, og nu kan I godt komme ud og gøre jer klar til noget chikane”.
[Der vises videoklip af en grå stationcar, der kører forbi ægteparrets ejendom]
Passager : Hvad så, [Klager 2] pik.
Dit gamle røvhul.
Skal du snart have nogen på skallen eller hvad?
[Der klippes til interviewet med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 1] : Det kan være voldsomt groteske udråb: Lugtekut, møgfisse.
[Der vises videoklip af en grå stationcar, der kører forbi ægteparrets ejendom.
Personen på passagersædet råber ud ad vinduet]
Passager : Hvad så, lugtekut?
[Der vises videoklip af en sort bil, der kører forbi parrets hus, hvorpå der står ”[Klager 2] Pik” med gul skrift efterfulgt af ”med briller” med hvid skrift.
Der er endvidere tegninger malet i hvid og gul]
[Klager 1] : [Klager 2] pik med briller står der.
Passager : Så er [Klager 2] pik sgu ankommet.
[Der klippes til interviewet med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 2] : Jo, men der er også voldsudtryk med, at du skal voldtages, og du skal med på bordel, og jeg skal smadres, og.
[Der vises videoklip i sort/hvid af en bil, der kører forbi parrets ejendom.
En passager råber ad [Klager 1] ud ad vinduet]
Passager : Hvad så, [Klager 1]?
Din møgfisse.
[Der klippes til optagelser af interview med [Klager 1] og [Klager 2]]
Programvært, speak voiceover : Ægteparret mener, at det er organiseret chikane.
Naboer, unge mennesker fra byen og andre forbipasserende.
Alle er imod [Klager 2] og [Klager 1].
[Der vises videoklip fra [Klager 1]s og [Klager 2]s hus og have, hvor der går personer rundt med lommelygter.
Et opkald til politiet afspilles henover]
[Klager 1] : Hvad?
Politiet : Politiet vagtcentralen.
[Klager 1] : Ved du hvad, jeg vil gerne have en patrulje herud.
Ved du hvad, vi har altså otte unge mennesker, der går rundt herude og er meget, meget truende og meget, meget forfærdelige.
[Der klippes til et siddende interview med [Klager 1] og [Klager 2]]
Programvært : Men hvorfor pokker bliver I krænket?
[Klager 1] : Ja.
Det ved vi ikke rigtig.
”
[Tidskode 02:34-03:44]
Der vises optagelser af programværten, der ankommer hos [Klager 1] og [Klager 2]
” [Klager 1] : Velkommen.
Programvært : Tak skal du have.
[Klager 1] : Kom indenfor.
Programvært : Jo tak.
[Der klippes til et siddende interview med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 1] : Det starter egentlig med, at vi oplever, at der kommer nogle ned på crossere og på firhjulede crossere, hvor de kommer ned og kører rigtig generende.
Og så tager det egentlig til derefter.
[Der vises videoklip i sort/hvid.
Klippet er optaget fra parrets hoveddør og peger mod vejen, hvor en bil holder og dytter.
Efterfølgende klippes til et interview med [Klager 2]]
[Klager 2] : I første omgang tænker man: Det er nogle kuleskøre nogen.
Hvad gør de det for?
[Der vises et videoklip af en bil, der holder ved parrets indkørsel og gasser op.
Bilen har blå blink på taget.
En passager råber ind mod huset, hvorefter bilen gasser op og kører væk]
Passager : Det er [Klager 2] pik, der kører hernede.
Med briller på.
[Der klippes til et siddende interview med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 1] : Hvis vi går ude i haven for eksempel ordner ukrudt eller står.
Altså så kommer de.
Kørende.
Så kan de se, at vi er ude.
Og så kører man bare forbi tilfældigvis og råber, skriger.
[Der vises et videoklip af en firhjulet crosser med en trailer, der passerer parrets ejendom.
På traileren sidder fem personer.
En person lyser med en telefon på vedkommende, der filmer optagelsen.
Der råbes ad vedkommende]
Passager : Nej, det tror jeg sgu.
Nu beviser du, at du kan snak, fordi du er bleven så mager.
Åh, det er noget pis det her.
[Der klippes til interviewet med [Klager 2]]
[Klager 2] : Og så kunne vi godt mærke, at der sådan lidt fjendtlig stemning.
[Der vises et videoklip af en grå stationcar med tre passagerer, der kører forbi parrets ejendom og råber ad vedkommende, der optager]
Passager : Ved du hvad, pak det kamera væk, ellers får du nogle på skallen.
[Klager 1] : Væk.
”
[Tidskode 04:05-05:04]
Der vises optagelser af et interview med [Klager 1] og [Klager 2] ude foran deres hus
” [Klager 1]: Og det er grænseoverskridende.
På det groveste tidspunkt der var det ti til tolv gange i døgnet.
[Der vises optagelser af en bil med lad, hvorpå der er monteret en kran.
På ladet står en person, og fra kranen hænger en person i en sele.
Personerne råber ad [Klager 1], der optager.
Der kører to biler bag bilen med lad.
Den første bil, der passerer huset, dytter]
[Klager 1] : Ham, der står på ladet, det var ham, der var med tidligere.
To unge mennesker i bil.
[Der klippes til optagelser af [Klager 1] og [Klager 2], der kigger på videoklip af de forskellige hændelser på deres computer]
Programvært, speak voiceover : [Klager 2] og [Klager 1] er frustrerede over, at de ikke har kunnet få politiet til at standse chikanen.
Derfor begyndte de for tre år siden at optage og registrere alle episoder for at kunne dokumentere, hvad der sker.
[Klager 1] : Vi holder et lille kamera op tæt ved vores hoved.
Så indtaler vi, hvem vi ser i bilerne, hvad det er, vi observerer i gerningsøjeblikket, hvad det er, de gør, så beskriver vi dem i et logskema.
[Der vises optagelser af mappen på computeren, hvor optagelserne er gemt]
[Klager 1] : De er inddelt i måneder og år.
[Klager 2] : Det er alle de dage, der er hændelser.
[Klager 1] : Den 29. marts er der for eksempel rigtig mange hændelser.
Der starter de allerede klokken syv om morgenen.
”
[Tidskode 05:12-05:38]
Der vises optagelser af, at [Klager 1]s og [Klager 2]s optagelser og anmeldelser overføres til programværtens computer
” Programvært, speak voiceover : Ægteparret giver mig adgang til de over 3.000 videoer og de cirka 1.000 politianmeldelser, de har lavet.
[Der klippes til et siddende interview med [Klager 1] og [Klager 2]]
Programvært : Har I henvendt jer til politiet med 1.000 forskellige anmeldelser?
[Klager 1] : Ja.
[Klager 2] : Der sker ikke noget.
Politiet, de takserer det ikke som noget.
Det er jo ikke hærværk eller noget som helst.
Det er jo bare noget drengestreger.
Om de sidder herude og råber det ene og det andet, om de laver ulovlig indtrængen, om de truer med vold eller voldtægt eller så videre, det har ingen konsekvenser.
”
[Tidskode 06:00-06:14]
Der vises optagelser af programværten, der ringer til personerne, der fremgår af [Klager 1]s og [Klager 2]s videoklip
” Programvært, speak voiceover : Jeg ringer til de unge mennesker, der optræder på videoerne.
[Der klippes til videoklip af biler, der passerer og holder udenfor parrets ejendom, samt personer, der står udenfor huset]
Person 1, der optræder på optagelserne (telefonisk) : Hvor har du fundet mig henne?
Person 2, der optræder på optagelserne (telefonisk) : Jeg skal kraftedeme ikke i fjernsynet.
Person 3, der optræder på optagelserne (telefonisk) : Det gider jeg ikke indblandes i.
Person 4, der optræder på optagelserne (telefonisk) : Altså jeg, jeg vil gerne være åben.
Vil du have det på kamera eller hvad?
[Der vises optagelser i fugleperspektiv af området, hvor parret bor]
Programvært, speak voiceover : Flere af de unge overvejer, om de vil mødes med mig.
”
[Tidskode 06:37-08:23]
Der klippes til en optagelse af [Klager 1]s og [Klager 2]s hus.
Efterfølgende vises en optagelse af programværten, der ankommer ved tidligere politiassistent, [Politiassistenten]s, hus
” Programvært, speak voiceover : Politiet vil ikke udtale sig, da der ligger aktuelle sager fra [Klager 2] og [Klager 1].
Men jeg har fået fat i en pensioneret politimand, der har haft sagen i flere år.
Programvært : Hallo.
Hej.
[Politiassistenten] : Dav.
[Der klippes til et siddende interview med [Politiassistenten]]
[Politiassistenten] : Jeg har været ude og besøge [Klager 2] og [Klager 1] mange gange.
De er mennesker, der taler ordentligt, når jeg sidder der.
Vi taler ordentligt til hinanden.
Ligesom når man kommer over i den anden lejr, ja så, folk er ordentlige og søde.
Min opgave har været at samle dem om at få det her, det her naboskab til at fungere.
Og at gå på pension vel vidende, at det ikke er lykkedes, det er pisse irriterende.
[Der vises optagelser af [Politiassistenten], der vander sine høns]
[Politiassistenten] : Sagen har vokset sig relativ høj, relativ stor.
Man kommer relativt langt ud i den her, den her kreds, der nu er blevet berørt af det her.
Der er rigtig mange mennesker, og alle sammen har jo en mening om det ene og det andet.
Om hvem der er idioten, og hvem der ikke er idioten i det her.
[Der klippes til interviewet med [Politiassistenten]]
Programvært : Hvor er det, at det hele det her starter henne?
[Politiassistenten] : Det er vejen, der har ført til, at der blev lidt dårlig stemning.
Programvært : Lidt dårlig stemning?
[Politiassistenten] : Meget.
[Der klippes til optagelser af området, hvor parret bor, oppefra.
På optagelsen markeres parrets grund og grusvejen, der løber langs grunden]
Programvært, speak voiceover : [Klager 2] og [Klager 1] bor på henne store grund.
Ifølge politimanden begynder konflikten med den 100 meter lange grusvej, der løber her.
[Klager 2] og [Klager 1] ejer jorden, hvor vejen ligger.
[Der klippes til optagelser af [Klager 2], der går på grusvejen, der løber langs parrets grund]
[Klager 2] : Det er vores vej hele vejen op til.
Vi ejer hele vejen her.
[Der klippes til optagelser af grusvejen]
Programvært, speak voiceover : Vejen har i årtier været brugt af hele byen.
Kommunen giver [Klager 2] og [Klager 1] lov til at lave vejen om fra en privat fællesvej til en privat vej.
[Klager 2] og [Klager 1] ønsker ikke længere, at folk fra byen skal benytte sig af vejen.
”
[Tidskode 08:38-09:10]
Der vises optagelser af [Klager 1]s og [Klager 2]s ejendom og grund.
Efterfølgende vises et billede af en sten, der spærrer adgangen til grusvejen
” Programvært, speak voiceover : Konflikten tager fart, da [Klager 2] og [Klager 1] spærrer vejen af med en fire tons tung sten.
[Der klippes til optagelser af [Klager 2], der går rundt i området]
[Klager 2] : Se det røde hus.
Det, der hedder to der.
Det er [Beboer A].
[Der vises optagelser af det røde hus]
Programvært, speak voiceover : Vi kan se i sagen, at konflikten centrerer sig om manden, der bor i det røde hus for enden af grusvejen.
[Der klippes til et interview med [Klager 2], der står ved det røde hus med programværten]
[Klager 2] : Han har en lang historik, og politiet har talt med ham utrolig mange gange om at lade være med at lave hærværk.
[Beboer A] er for os jo bare en ballademager.
”
[Tidskode 09:21-11:15]
Der vises optagelser af et interview med [Beboer A] i hans hus
” [Beboer A] : [Ryster på hovedet] Ja.
Programvært : Du ryster på hovedet.
[Beboer A] : Ja.
De har i den grad været en plage for hele lokalområdet her, siden de kom hertil.
De mente jo ikke, at nogen mennesker overhovedet havde lov til at færdes på den vej der.
[Der vises en optagelse af landsbyen, hvor [Beboer A]s ejendomme skitseres]
Programvært, speak voiceover : [Beboer A] bor i huset her, men han ejer også et lille hus for enden af den spærrede grusvej.
Og han ejer også skovområdet her.
Han skal altså køre en stor omvej for at komme ned til hus og skov.
[Der vises et billede af grusvejen, hvor den fire tons tunge sten spærrer vejen]
Programvært, speak voiceover : [Beboer A] vælger at fjerne den fire tons tunge sten, men [Klager 2] og [Klager 1] låser vejbommen, så grusvejen igen er spærret.
[Der klippes til et interview med [Beboer A].
Han viser billeder af, at vejbommen er låst]
[Beboer A] : Det er [Klager 1], der har sat en kæde på for at totalspærre vejen.
Totalspærret.
De vil ligesom bestemme, hvem der skulle have lov at køre igennem.
De stod og legede politi nede ved den bom og lukker den til.
Så får man jo sådan et mærkeligt forhold til sådan nogle mennesker, som gør sådan noget der.
Programvært : Hvad gjorde du i den periode?
[Beboer A] : Jeg klippede den jo af.
Programvært : Du klippede kæden over?
[Beboer A] : Ja ja.
Programvært : Men er du så ikke ligeså god om den her?
[Beboer A] : Det er rigtigt, i en periode anerkender kommunen over for [Klager 1], at det er en privat vej.
Men det jeg ved jo, at det er forkert.
[Der klippes til optagelser af [Klager 1], der sidder ved sin computer og kigger nogle papirer igennem]
Programvært, speak voiceover : [Klager 2] og [Klager 1] hiver [Beboer A] i retten.
De vil have rettens ord for, at [Beboer A] ikke må bruge grusvejen.
Det viser sig, at kommunen har begået en fejl.
[Der klippes til optagelser af [Beboer A], der starter og kører på sin traktor]
Programvært, speak voiceover : [Beboer A] vinder sagen, og alle i byen må igen bruge vejen.
Sagen er afsluttet, men det er nabokonflikten bestemt ikke.
[Der klippes til et interview med [Beboer A]]
Programvært : Det kan godt være, at kommunen har begået en brøler her.
[Beboer A] : Ja.
Programvært : Du fortæller, at du er blevet provokeret, men jeg tænker også, at [Klager 2] og [Klager 1] måske er blevet provokeret af, at kæden her er blevet klippet op.
[Beboer A] : Jeg kan godt følge dig i, hvad du siger.
Programvært : Ja.
[Beboer A] : Men hvad er den værste provokation?
Programvært : Jamen jeg tror ikke, at der sådan et barometer for det.
”
[Tidskode 11:20-12:04]
Der vises optagelser oppefra af landsbyen, hvor [Klager 1] og [Klager 2] bor.
Efterfølgende klippes til et interview med konfliktmægler [Konfliktmægleren]
” [Konfliktmægleren], speak voiceover : Altså når vi er i en nabokonflikt, så er vi inde og røre ved sådan noget helt grundlæggende i os alle sammen.
Altså vi havde ikke overlevet som art, hvis vi ikke havde den her overlevelsesintelligens hos os.
[Der vises optagelser af henholdsvis [Klager 1] og [Klager 2] og [Beboer A]]
[Konfliktmægleren], speak voiceover : Og den kan godt blive aktiveret i en nabokonflikt.
Specielt fordi det handler om det territorie, jeg har.
Vi synes det urimeligt, uretfærdigt.
Det aktiverer nogle dybe behov hos os, som vi synes er kommet under pres.
Vi føler os også krænket.
Og så kommer vi til at handle ud fra følelserne, ud fra sanserne.
Vi får koblet vores sådan rationelle del af vores forståelse af.
Og derfor så ser vi nogle gange med konflikter, der er eskaleret deroppe, at folk kommer til gøre og sige ting, som man bagefter tænker ”årh okay, det havde jeg ikke troet, at jeg kunne komme i sådan en situation”.
[Der klippes til interviewet med [Konfliktmægleren]]
[Konfliktmægleren] : Man kalder det sådan den lille ondskab, vi alle sammen har i os.
”
[Tidskode 13:20-13:56]
Der vises optagelser af [Klager 1]s og [Klager 2]s hus.
Efterfølgende klippes til interview med [Politiassistenten], der er tidligere politiassistent
” [Politiassistenten] : Der kom mange anmeldelser, og der kom faktisk så mange, at man på et eller andet tidspunkt tog en politiassistent og satte ind ”nu behandler du de her sager”.
Programvært : Så der blev simpelthen allokeret en bestemt politimand?
[Politiassistenten] : Ja.
Programvært : Hvor mange af, af den her slags nabostridigheder, altså igennem tiden, er landet på dit bord?
[Politiassistenten] : Da jeg sad der, så var det måske fem, ti sager om året, der landede inde hos mig i det her.
Det er tungt og ressourcekrævende for myndigheder, som rent faktisk godt kunne få tiden til at gå med noget andet.
”
[Tidskode 16:11-19:27]
[Der vises et videoklip fra [Klager 1]s og [Klager 2]s have optaget af [Klager 2].
En bil dytter i baggrunden
” [Klager 2] : [Råber].
Der bliver dyttet.
[Der klippes til optagelser af [Klager 1] og [Klager 2], der viser videoklip af forskellige hændelser på deres computer]
[Klager 2] : Grunden til jeg råber, det er jo for, at vores børn kan komme ind.
Så ved børnene, at de skal flygte ind, ligeså snart.
[Der vises et videoklip af en grå stationcar, der kører forbi parrets hus.
Føreren af bilen råber ud ad passagervinduet]
Føreren : Kussemus og lugtekut.
[Der klippes til optagelser af [Klager 1] og [Klager 2].
[Klager 1] og programværten sidder ved et spisebord og kigger på parrets videoklip.
[Klager 2] står i køkkenet]
[Klager 2] : Må jeg sige noget?
I har skabt rigtig meget opmærksomhed.
En familie, der altid har rullet ned, har rullet op.
De er klar over, at der sker noget i området.
[Der klippes til optagelser af [Klager 2], der går ud i parrets bryggers]
Kameramand : Altså snakker vi om nu eller?
[Klager 2] : Ja, lige præcis nu.
[Der klippes til optagelser fra parrets bryggers.
[Klager 2] peger på et gult parcelhus, der ligger skråt over for deres hus.
I optagelsen zoomes skiftevis ind på det gule parcelhus og ud på [Klager 2]]
[Klager 2] : De plejer altid at have rullet for inde i stuen.
Hver evig eneste dag, og de plejer at have rullet for i sidevinduet.
Så nu er de klar over, at I er her.
Og hvem er I?
Er I politiet?
Eller er I nogle andre?
De er klar over, at der sker noget voldsomt nu.
Den information, den spredes omgående.
Han er en af dem, som er blevet bedt om at organisere ting.
Det er ham, der rapporterer ind sammen med en anden krænker herude, som bor tæt på os, som kan overvåge os.
Og det vil sige, at nu holder de øje med, hvad der foregår hernede for hele området.
[Der zoomes ind på det gule parcelhus.
Optagelsen afbrydes af en optagelse langs naboens hæk]
Programvært, speak voiceover : Jeg banker på hos naboen, men han ønsker ikke at blive filmet.
Han afviser at have noget med chikanen at gøre.
Han fortæller, at han og hans familie har haft nabokonflikter med [Klager 2] og [Klager 1] igennem flere år.
[Der vises videoklip fra [Klager 1]s og [Klager 2]s ejendom.
[Klager 1] går mod grusvejen, der løber langs parrets ejendom, hvor naboen står]
[Klager 1] : [Klager 2], han prøver bare at rense vores græsslåmaskine.
Jeg var ude at samle vasketøj ind.
Så står han selvfølgelig nede og overbeglor os.
Programvært, speak voiceover : I en række politiafhøringer finder jeg udtalelser fra naboen.
Her fortæller han politiet, at mængden af politianmeldelser fra [Klager 2] og [Klager 1]s side tenderer chikane.
Det er dem, der tager kontakt til ham ved at råbe, filme og komme med ukvemsord.
[[Klager 1] filmer direkte på naboen, som står på grusvejen uden for deres ejendom]
[Klager 1] : Jeg synes, at du venligst skal se at forsvinde derfra, så vi kan være i vores have i fred, for ellers er jeg nødt til at ringe efter politiet.
Ellers er jeg nødt til at ringe efter politiet.
Som I kan se, så står [bip bip] voldsomt truende.
Han står og tror, at han kan kommandere med os andre.
Nabo : Skal jeg tage hænderne i lommen, så jeg ikke er truende?
[Der klippes til optagelser af [Klager 1], der skriver på sin computer]
Programvært, speak voiceover : 16 gange har [Klager 2] og [Klager 1] søgt om at få et polititilhold på naboen, så han ikke må henvende sig til dem.
[Der vises et videoklip, hvor [Klager 1] og naboen står på hver side af et hegn]
Programvært, speak voiceover : Politiet nøjes med at give ham en skriftlig formaning, altså en advarsel.
[Klager 1] : Ja, det er sikkert.
Nabo : Nej, prøv at høre her.
Jeg er ved at klippe hæk.
Tror du, at jeg skal have min hækkeklipper i det der?
[Klager 1] : Nej, men er det galt nu?
Nabo : Så vidt jeg kan se, så har du en ledning eller hvad helvede, du har bundet dit hegn fast med, inde midt i hækken.
Og skelpælen står der.
Hvordan havde det set ud, hvis jeg havde bundet noget til din hæk?
[Der klippes til et videoklip, hvor [Klager 1] konfronterer naboen.
De står på hver deres side af en hæk, der løber imellem deres respektive ejendomme]
[Klager 1] : Vær venlig og flyt det der rådne flag fra min have.
Nabo : Hvorfor?
[Klager 1] : Fordi det står inde i min have.
Nabo : Det gør det da ikke.
[Klager 1] : Jo, det gør det da.
Nabo : Det gør det da ikke.
[Klager 1] : Jamen så fremvis mig en skelpæl, der står korrekt.
Nabo : Jamen prøv at høre her, det kan jeg da ikke frem, det må du ringe til landmåleren om.
[Klager 1] : Jeg flytter det der pis der.
Få det fjernet [[Klager 1] går væk fra hækken]
Nabo : Jeg har ikke haft en skid med det at gøre.
[Klager 1] : Jamen så skal jeg fjerne det.
[Der klippes til optagelser af programværten og [Konfliktmægleren], der er konfliktmægler.
De ser det pågældende videoklip]
[Klager 1] (mobiloptagelse) : Du ringer bare til politiet eller stævner mig.
Jeg tager og klipper det, der er inde på min grund, og alt det andet bliver fjernet.
[Konfliktmægleren] : Der er jo nogle mennesker, der er ramt her.
Og det er beskyldninger, og det er bebrejdelser.
Kan du mærke det, altså det smitter jo det her.
Jeg kan jo fornemme, hvordan det her påvirker parterne.
Der er også et kamera med.
Det er jo ikke noget, der nødvendigvis er med til at deeskalere det.
Det nok nærmere noget, der er med til at eskalere det højere op.
Og det er mere end bare ”hvor skal skellet være” og ”hvor er hækken”, og ”hvor er hegnet”.
Det handler om, at de virkelig er ramt af det her.
Men det her, det er sådan konflikteskalering ser ud, når det er op på de øverste trin.
”
[Tidskode 21:56-23:57]
Der vises optagelser af [Klager 1]s og [Klager 2]s ejendom.
Efterfølgende vises optagelser af en hæk, der er plantet mellem parrets ejendom og grusvejen
” Programvært, speak voiceover : For et år siden ender [Klager 2] og [Klager 1] igen i en retssag med naboen [Beboer A].
[Beboer A] mener, at [Klager 2] og [Klager 1] har plantet en hæk uden for skel, altså ude i grusvejen til gene for ham.
[Der vises skiftevis optagelser fra et interview med [Beboer A] og den pågældende hæk]
[Beboer A] : Nu skal jeg fortælle dig, hvordan det er.
Det er jo sådan, at den hæk, den står ude i vejen, hvor det er værst cirka en meter ude i vejen, ikke.
Det var forkert.
Den hæk skal ikke [slår i bordet] ude i vejen.
Det er klart ulovligt, og så skal den selvfølgelig væk.
[Der klippes til et interview med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 1] : Vi kan jo ikke tage os af, at der er nogle, der synes, at en hæk står placeret forkert.
Hækkens placering er det…
[Klager 2] : [Afbryder] Hækken står korrekt.
[Der klippes til interviewet med [Beboer A]]
[Beboer A] : Det ved mange naboer heromkring, også unge mennesker.
At jeg har kæmpet med det der som en besat.
Fordi jeg er blevet ved med at holde fast i, at jeg har ret.
[Der klippes til interviewet med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 2] : Retten har givet os ret i, at hækken står, hvor den står.
Og den skal ikke flyttes.
[Der vises skiftevis optagelser af [Beboer A], der sprøjter sin gårdsplads, samt af [Klager 1] og [Klager 2], der går på grusvejen og af en hæk med gule blade.
Programvært, speak voiceover : [Klager 2] og [Klager 1] vinder sagen i både byretten og i landsretten.
Hækken er lovligt plantet.
Kort efter retssagen begynder hækken pludselig at gå ud.
[Klager 2] og [Klager 1] er overbeviste om, at det er [Beboer A], der har sprøjtet den med gift.
[Der klippes til optagelser af [Klager 1] og [Klager 2], der viser den pågældende hæk, og hvor den er gået ud]
[Klager 2] : I kan se, det starter jo egentlig her.
Med hækken her.
Hvor den er fuldstændig død.
Der er sprøjtet direkte ind på hækken her.
[Klager 1] : Man kan se indvendigt, hvordan det er ramt igennem hækken.
[Klager 2] : Herfra også derned til det sving, hvor det egentlig starter.
Det er cirka 100 meter.
[Der vises optagelser af [Klager 2] og [Klager 1], der går i deres indkørsel mod deres hus]
[Der klippes til interviewet med [Beboer A].
Løbende vises optagelser af hækken og områder, der er gult]
Programvært : Men [Klager 2] og [Klager 1] har beskyldt dig for…
[Beboer A] : Ja.
Programvært : At have ødelagt deres hæk.
[Beboer A] : Vi kunne jo godt se en dag, der var helt gult langt ind på græsset dernedad.
Og så begyndte hækken at gå ud.
Altså jeg ved det ikke.
Nogen har gjort et eller andet, ja.
Jeg kører min kamp via kommune, myndigheder om at få orden på det der.
Sådan noget som at sprøjte hæk og det, det er ikke det, jeg beskæftiger mig med.
Programvært : Og du har heller ikke fået nogen til at gøre det eller noget?
[Beboer A] : Jeg har heller ikke fået nogen til at gøre det.
Og jeg aner ikke, hvem der har gjort det.
Aner det ikke.
”
[Tidskode 23:59-24:29]
Der vises optagelser fra helikopterperspektiv af området, hvor [Klager 1] og [Klager 2] bor
” Programvært, speak voiceover : Ifølge undersøgelser bliver hver femte af os ramt af en nabokonflikt.
Kommunen ønsker ikke at mødes og svare på de mange spørgsmål, sagen rejser.
Men kommunen skriver tilbage, at [kommunens svar fremgår af skærmen.
[Direktøren], direktør for Teknik og Miljø, citeres for svaret]
Programvært, speak voiceover : ”Konfliktsager er bekostelige.
Én enkelt klynge af sager/konflikter kan desværre let koste os noget i retning af et halvt årsværk og det vel at mærke år efter år.
Opgjort i omkostninger taler vi så 250-300.000 kr. pr år.
””
[Tidskode 24:32-24:50]
Der vises optagelser af [Politiassistenten], der går i et grønt område med sin hund
” Programvært, speak voiceover : For at forlige parterne forsøgte politiet med [Politiassistenten] i spidsen et konfliktråd.
Her skulle [Klager 2] og [Klager 1] samt resten af byens borgere forsøge at løse problemet.
[Der klippes til interview med [Politiassistenten]]
[Politiassistenten] : Udfaldet af det her møde det var, at folk fik luftet deres synspunkter fra den ene og den anden side af.
Og rent faktisk kom vi ikke en løsning ret meget nærmere.
”
[Tidskode 25:13-25:40]
Der vises billeder af hærværk, der er begået på [Klager 1]s og [Klager 2]s grund og ejendele
” [Klager 2], speak voiceover : Jamen vi har fået lavet så meget hærværk igennem årene.
Altså alt har været splittet ad, lamper er sparket ned.
[Klager 1], speak voiceover : Vi har haft søm i dækket.
[Der klippes til interview med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 1] : Vi har kommet ud flere gange, hvor bilerne har været piftet.
[Klager 2] : Det kan være en død kat, der ligger på dørtrinnet om morgenen.
[Der vises et billede af en død kat, der ligger foran deres hoveddør.
Der vises efterfølgende billeder af fasanhoveder og -fødder, der ligger på parrets græsplæne]
[Klager 2], speak voiceover : Også en morgen var der tolv fasanhoveder, og fødder var der også.
[Der klippes til interviewet med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 1] : Der er jo ingen tvivl om i mit sind om, at det der er en trussel.
Sådan optager jeg det.
”
[Tidskode 25:46-26:22]
Der vises et videoklip og billeder af hærværk, der begået på [Klager 1]s og [Klager 2]s grund og ejendele
” Programvært, speak voiceover : [Klager 2] og [Klager 1] mener, at chikanen er tilrettelagt og organiseret.
De mener, at de er udsat for et fænomen, der hedder gang stalking.
[Der klippes til et interview med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 1] : Altså selv om vi prøver at forklare og skriver, at der er en sammenhæng mellem de her biler, eller der en sammenhæng mellem de her personer og prøver og ligesom at give det her overordnet billede, så er det ikke noget politiet kan tage sig af.
Det er en ting og en hændelse og en begivenhed.
Altså.
Og det gør det vanskeligt, fordi for os er det hele sammenhængende.
[Klager 2] : Det, der ligger bag ved gang stalking, det er jo, at det er systematisk chikane.
Det vil sige, vi skal aldrig have ro, vi skal aldrig have hvile.
”
[Tidskode 26:27-26:42]
Der vises videoklip af personer, der filmer og råber ud ad vinduet, mens de kører forbi [Klager 1]s og [Klager 2]s ejendom
” Programvært, speak voiceover : [Klager 2] og [Klager 1]s optagelser viser, at det ofte er de samme personer, der kører forbi.
Nogle gange filmer personerne og kommer med krænkende kommentarer.
[Der vises et videoklip af to personer i en sort bil.
Bilen holder stille udenfor [Klager 1]s og [Klager 2]s ejendom.
På passagersædet sidder en mand med åbent vindue.
Han filmer og råber ud ad sit vindue]
Passager : [Klager 2] pik, Danmark.
[Der vises et videoklip af en sort bil, der kører forbi [Klager 1]s og [Klager 2]s ejendom]
Programvært, speak voiceover : Langt størstedelen er dog folk, der kører forbi, fordi de har et ærinde.
”
[Tidskode 26:56-27:55]
Der vises optagelser fra byen, hvor [Klager 1] og [Klager 2] bor
” Programvært, speak voiceover : Folk i byen, som jeg snakker med, opfatter det som en krænkelse af dem, at de bliver filmet af [Klager 2] og [Klager 1], uden at de har gjort noget.
[Der klippes til interviews med beboere i byen, hvor parret bor]
[Beboer B] : Mange har, mange går ture, har gået ture den vej rundt, og man hører, at de har haft en dårlig oplevelse, når de er kommet ud forbi.
Og de er blevet filmet, og de er blevet stoppet, og de er blevet råbt ad.
[Beboer C] : Der skal ikke ret meget til jo, så [griner], så finder han jo på en sag jo, og de har, som sagt, jo været i retten mange gange, har jeg hørt jo da.
Programvært, speak voiceover : Går du tur ned forbi dernede eller?
[Beboer D] : Nej, nej, nej, han kan jo finde på at fotografere dig dernede der.
Det gør han med mange.
Han er bare ude på at genere folk.
[Der klippes til interview med [Beboer E], der er nabo til [Klager 1] og [Klager 2], og en kvinde]
Kvinde : Jamen vi er fuldstændig målløse over for alt det der.
[Beboer E] : Der er ingen overhovedet, der forstår, hvad det er, de har gang i.
Han filmer.
Programvært, speak voiceover : Han filmer, hvis I kommer kørende forbi?
[Beboer E] : Ja.
Kvinde : Ja.
[Beboer E] : Det gør han.
Meget, meget tit kommer han farende ud og filmer.
”
[Tidskode 28:05-30:31]
Der vises optagelser af programværten, der ankommer til [Klager 1]s og [Klager 2]s hus i forbindelse med et interview.
Der vises efterfølgende optagelser af et interview med [Klager 1] og [Klager 2]
” [Klager 1] : Værsgo at sidde ned.
Programvært : Tak.
Det undrer dem, at de for eksempel bliver filmet, når de kommer kørende forbi i deres bil.
[Klager 2] : Vi har faktisk ikke filmet dem så.
Men vi har filmet en enkelt gang eller to, hvor vi har syntes, at deres ageren har chikanøs.
Hvis de har holdt og kørt frem og tilbage enkelte steder…
[Klager 1] : [Afbryder].
[Beboer E] har nogle gange, nogle gange har han holdt herude foran.
Bare holdt stille også.
[Klager 2] : Ja.
[Klager 1] : Og, og…
[Klager 2] : Det synes vi da er ubehageligt.
Hvad gør han det for?
[Der klippes til interviewet med [Beboer E] og kvinden]
[Beboer E] : Når han nu går nede i haven og ser, at jeg går nede i mit skur hernede, og porten står åben.
”Da da da” skriger han så.
Med en knytnæve i vejret.
Kvinde : [Griner i baggrunden].
Programvært: Men råber han det til dig?
[Beboer E] : Ja.
Programvært : Eller hvad?
[Beboer E] : Det er ham, der står inde på, i haven, og råber efter dem, der går ude på vejen.
Det er alle, der kommer forbi.
Så er det forbrydere eller tyveknægte eller intet eller andet.
Kvinde : Ludere.
[Der klippes til interviewet med [Klager 1] og [Klager 2]]
Programvært : Det, de så også fortæller, det er, at [Beboer E] oplever, at hvis han kommer gående, så fremturer du, står og råber ad ham med knyttet næve.
[Klager 2] : [Griner].
Det passer ikke på ingen måde.
Jeg blander mig generelt ikke i, hvem der går ude på vejen.
Men vi har reageret…
[Klager 1] : [Afbryder].
Men vi har derimod oplevet, at [Beboer E] har været ovre og snakke med diverse naboer…
[Klager 2] : [Afbryder].
Ja.
Deltaget i…
[Klager 1] : Og deltaget eller i hvert fald oplyst dem om mindre sandfærdige ting.
Programvært : Det lyder lidt kryptisk.
[Klager 1] : Jamen, men det er jo en del af det her gang stalking.
Det er jo, at man fortæller løgne.
Programvært : Og hvad skulle [Beboer E] have fortalt?
[Klager 1] : Han har ovre i hvert fald herovre til dem over i det gule.
Det var i forbindelse med noget vej har der været og noget andet, hvor han har været ovre og stået og snakket med dem og stået og grinet og stået og peget og stået og fortalt.
Programvært : Så, bare lige sådan jeg forstår det, altså.
Du siger, [Beboer E] han blander sig, [Beboer E], han går over og snakker med nogle af de andre naboer, eller det har I i hvert fald oplevet, det har I set, og, og jeres mavefornemmelse er, at det har handlet om jer, det, der er blevet snakket over hækken om.
[Klager 1] : Ja.
[Klager 2] : Hvis de ved, det hedder krigszonen, vil du så ikke gå over og spørge dine naboer og sige, hvad fanden er de udsat for?
Programvært : Jamen de føler sig intimideret.
[Klager 2] : Af hvem?
[Klager 1] : Ja.
Programvært : Af dig blandt andet.
[Klager 2] : Ligner jeg sådan en type, der har attituder?
Programvært : Nej, nu spørger jeg dig.
Okay, nu spørger jeg dig, om du gør det.
[Klager 2] : Så.
Jamen, det må du gerne.
Selvfølgelig gør jeg ikke det.
Jeg har da ikke brug for at vise attituder, men jeg lader mig da heller ikke kue.
Jeg vil da stå bedst muligt og ligne en, der vinder det her.
”
[Tidskode 31:30-33:32]
Der vises optagelser af et interview med [Beboer A]
” [Beboer A] : Så kan vi komme ind på noget med unge mennesker.
Hvis de har kørt ned ad vejen, så har vi oplevet, at [Klager 2] er rendt ud til hækken, rendt langs med vejen og råbe efter dem, alt muligt, og filmet dem også.
Det gjorde han jo, uden at de har gjort noget.
Masser af gange, masser af gange har han gjort det.
[Der vises et videoklip optaget af [Klager 2], der går langs hækken.
På grusvejen går fem drenge]
Dreng : Hvad?
[Klager 2] : Din mor.
Dreng : Min mor?
[Klager 2] : Er det ikke hende der den lidt kraftige?
Dagplejemor?
Dreng : Ja.
[Klager 2] : Er hun ikke lidt træt af, at politiet ringer?
[De øvrige drenge afspiller musik]
Dreng : Det ved jeg sgu ikke lige.
[Klager 2] : Men, jeg tror lige, at vi får dem lige til at ringe igen til din mor.
Dreng : Nå, hvorfor?
[Klager 2] : Du render rundt og provokerer, chikanerer og laver hærværk.
Dreng : Hærværk?
[Klager 2] : Som i ja.
Dreng : Hvor, hvornår har jeg gjort det?
[Der klippes til interviewet med [Beboer A]]
[Beboer A] : Og hvor, kan du forestille dig, hvordan unge mennesker reagerer, når de uden at have gjort noget bliver angrebet og chikaneret bare for at køre på vejen.
Altså jeg spørger bare.
Jeg spørger bare.
Hvem chikanerer hvem.
”
[Tidskode 34:40-35:51]
Der vises optagelser af [Klager 1], der sidder ved sin computer og ser videoklip og billeder igennem.
Løbende vises optagelser af et interview med [Klager 1] samt billeder og videoklip, som [Klager 1] og [Klager 2] har optaget
” [Klager 1] : For mig er det en stor del af mit liv, det, jeg har oplevet, det, vi har oplevet.
[Der vises et billede af en død kat, der ligger foran parrets hoveddør]
[Klager 1] : Død kat.
Programvært, speak voiceover : Episoderne har over årene sat sig i [Klager 1].
Hun fortæller, at hun siden marts 2020 har været sygemeldt oven på den langvarige chikane.
[Der vises optagelser af [Klager 1], der går rundt i parrets hus og gør klar til interviewet]
[Klager 1], speak voiceover : Jeg har svært ved at håndtere simple ting.
Jeg har vanskeligt ved at være i nærheden af andre mennesker.
Lige nu går jeg kun steder, hvor der er overvågning.
Der er ikke nogen, der kan rumme den her historie.
Jeg får ofte blikket af, at det er mig, der er skør.
[Der klippes til et interview med [Klager 1]]
[Klager 1] : Jeg var til en psykiater, men hun kunne slet ikke forstå, hun troede, at jeg sad og fandt på det i min fantasi.
At det må være mig, der bare sidder og laver nogle historier i mit hoved, jeg har lyst til at fortælle for og [tager en dyb vejrtrækning] det ved jeg ikke, gøre mig selv interessant, eller jeg ved ikke, hvorfor folk skulle fortælle sådan nogle vanvittige historier, som vi har oplevet.
Jeg har ikke gjort noget galt, jeg har ikke, jeg har ikke fortjent at få det, vi har været udsat for.
”
[Tidskode 37:24-41:02]
Der vises optagelser af programværten, der kigger [Klager 1]s og [Klager 2]s videoklip igennem
” Programvært, speak voiceover : Blandt de 3.000 videoklip, jeg har fået fra [Klager 2] og [Klager 1], finder jeg en række klip, der har en anden karakter.
[Der vises et videoklip af en sort bil med to passagerer, der kører på grusvejen langs parrets ejendom]
[Klager 2] : Sådan.
Tre røvhuller.
[Der vises et videoklip af [Klager 2], der løber.
Kameraet vender nedad mod hans ben]
[Klager 2] : Ind og ring til politiet.
[Der vises et videoklip af en grå stationcar, der kører på grusvejen langs parrets ejendom]
[Klager 2] : Der er masser af tyvekoster bag i bilen.
[Der klippes til programværten, der kigger [Klager 1]s og [Klager 2]s videoklip igennem]
Programvært, speak voiceover : I sagens akter kan jeg se, at politiet skriver, at [Klager 2] og [Klager 1]s sprogbrug i videoerne er [ordene ”ubehagelig”, ”intimiderende” og ”konfliktoptrappende” fremgår af skærmen med blokbogstaver i hvid skrift] ubehagelig, intimiderende og virker konfliktoptrappende.
[Der vises et videoklip af en sort Volkswagen med en kvindelig fører, der kører på grusvejen langs parrets ejendom]
[Klager 2] : Det er en [bip] kraftig pige.
[Der vises et videoklip af tre børn, der står på grusvejen.
[Klager 2] går mod dem og stopper på den anden side af hækken, der løber mellem grusvejen og parrets have.
[Klager 2] filmer på de tre børn]
[Klager 1] : Hvem er det I går og råber efter?
[Klager 2] : Hvorfor går I så og råber og skriger hernede.
Barn 1 : Jamen det gør vi ikke.
[Klager 2] : Jamen det har vi da lige hørt.
Så lad da vær med at lyv.
Barn 1 : Okay.
[Klager 2] : Hvad render I rundt og råber efter?
Hvad råber du for?
[Kameraet peger på et barn i en rød trøje] Hvad hedder du?
Barn 2 : Jeg har ikke råbt.
[Klager 2] : Hvad hedder du?
Barn 2 : [bip bip].
[Klager 2] : Jamen hvilken klasse går ud i?
Barn 3 : Fjerde.
[Klager 2] : [Peger kameraet mod et barn i en lyseblå trøje].
Hvad går du i?
[Der klippes til et interview med [Klager 1] og [Klager 2], der får vist videoklippet med de tre børn]
Barn 1 : Jeg går i fjerde.
Programvært : Det her klip, det har med tre børn på ti år, der kommer hen ad grusvejen og så [løfter hånden mod [Klager 2]] konfronterer du dem med kamera.
[Klager 1] : Nej, det er ikke korrekt.
Det er ikke korrekt.
[Klager 2] : Nej, det er fuldstændig løgn det der, [Journalist B].
[Klager 1] : Jeg er ude og hænge vasketøj op, og de råber, og de skriger ad mig.
Og jeg vil ikke finde mig i, at tiårige kommer herned og råber og skriger ad mig i min have.
Jeg gør det fandeme ikke ved dem.
Jeg vil ikke finde mig i det.
Hvorfor skal vi det?
[Der klippes til videoklippet med de tre børn, der står på grusvejen.
[Klager 2] står på den modsatte side af hækken, der løber mellem grusvejen og parrets have]
[Klager 2] : Det var ham i den røde, der råbte.
Barn 2 : Nej, jeg har ikke råbt.
[Klager 2] : [Går baglæns væk fra hækken og filmer på de tre børn, der går videre ad grusvejen].
Det går direkte til politiet, det her.
Så skru ned for charmen.
Barn 2: Okay.
Undskyld.
[Klager 2] : Så han erkender, at han har råbt.
[Der klippes til interviewet med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 2] : De råber ad min kone.
De kommer jo ikke bare ud af det blå og begynder at råbe ad [Klager 1].
Hvorfor skulle de råbe ad [Klager 1] ud af det blå?
Hvis de ikke er sendt herned, og det ikke er chikane, der enten er organiseret på den ene eller anden måde, så ved jeg ikke, hvad det er.
[Klager 1] : Der en historik, og den kan du ikke fornægte.
De kommer jo ikke ud af det blå.
[Klager 2] : De er jo sendt herned.
Det er jo nogen af de forældre…
Programvært : [Afbryder].
Jamen det ved du vel ikke.
[Klager 2] : Det gør jeg da sådan set, for jeg kender de børn.
Jeg ved jo, hvem, hvad for nogle forældre de har.
Programvært : Det, folk fortæller mig, det er, at så snart de kommer herned, jamen så bliver de mødt af et kamera, eller de bliver mødt af tilråb.
De føler sig intimiderede.
[Klager 2] : Af hvad?
[Klager 1] : Intimiderede?
[Klager 2] : Vi går i vores have.
[Klager 1] : Af os i vores egen have?
[Der vises et videoklip optaget af [Klager 2], der konfronterer to personer, der befinder sig på grusvejen.
Der holder to biler på grusvejen.
Den ene bil har fordækkene på grusvejen og bagdækkene på et græsareal på den modsatte side]
[Klager 2] : [Råber].
Hey.
Nu er I på vores matrikel.
Ud.
Ulovlig indtrængen.
Du skal venligst forlade grunden.
Person : Prøv lige at slappe af.
Han kørte over en sten.
[Klager 2] : Jamen jøsses Maren.
I har lavet så meget lort.
[Peger på personerne].
De har lavet ulovlig indtrængen.
[Der klippes til interviewet med [Klager 1] og [Klager 2], der får vist det pågældende videoklip]
[Klager 2] (videoklip) : Jamen de har ødelagt stenen.
De har kørt ind i stenen.
[Råber].
Forlad vores grund.
Person (videoklip) : Hold nu kæft.
[Klager 1] : Det er klart, at nogle af vores film bærer præg af stor frustration.
Du kan prøve at spørge hvilken som helst, der har været udsat for noget nær det samme, vi har, om der ikke kan være situationer, hvor de agerer en anelse frustreret.
[Programværten viser parret et videoklip på en tablet]
Programvært : Jeg vil gerne lige afspille de sidste 15 sekunder af det klip her.
[Der vises et videoklip, hvor kameraet er vinklet mod jorden.
Man kan se [Klager 1]s og [Klager 2]s ben.
De går ind i huset]
[Klager 1] (videoklip) : Du kunne jo stadig have filmet, at de havde lavet al deres hærværk.
[Der klippes til interviewet med [Klager 1] og [Klager 2]]
[Klager 1] (videoklip) : Men jeg kan jo ikke have dig til at stå der.
Det er kraftedeme pinligt.
Det er sgu da også pinligt for de idioter, der skal læse, høre de der bånd bagefter.
Hvem fanden er det, der opildner til pis og lort?
[Klager 2] : Men det er da rigtigt.
[Klager 1] bliver da frustreret over, at jeg reagerer, og nu kan det være, hun synes, at jeg reagerer for voldsomt.
[Klager 1] : Vi er ødelagte mennesker, og der er nok også en grund til, at [Klager 2], han reagerer sådan.
[Klager 2] : Altså det var noget andet, hvis det var et uheld, så havde vi jo heller ikke reageret på den måde.
Vi kan bare se, at det bevidst.
[Klager 1] : Og ja, og jeg har sgu ret til at blive sur.
Og jeg har ret til at kalde dem røvhuller, for det er de.
De har ødelagt mit liv, de har ødelagt mine børns liv.
”
Den påklagede artikel
TV 2 bragte den 12. maj 2022 artiklen ”Hele byen er på nakken af én familie – chikanen hærger på sjette år” på netavisen nyheder.tv2.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Hver femte dansker oplever konflikt med naboen.
For borgerne i en lille dansk by har det betydet seks år i intern kamp.
”
Af artiklen fremgår følgende
”Selvom det er filmet med et håndholdt kamera, kan man tydeligt se og høre de unge mænd, der kører frem og tilbage foran den gule murstensvilla.
Mens de råber.
Skældsord.
Voldtægtstrusler.
Den slags.
De kommer i biler i mange farver og afskygninger.
Fra almindelige personbiler til ladvogn med kran.
En enkelt gang sidder de tætpakket på ladet af en lille lastbil.
- Tæskelækker gammel so, råber en ung fyr ud af vinduet på en rød bil, da den kører forbi huset, hvor [Klager 2] og [Klager 1] bor.
Parret kalder de unge mænds opførsel for systematisk chikane, og de har optaget flere tusinde film af de optrin, som har stået på i mere end seks år, fortæller de.
Ifølge parret, er det andre beboere fra den lille nordjyske landsby, de bor i, der udsætter dem for organiseret hetz.
Men spørger man modparten, forholder de sig lige omvendt.
Folk i byen fortæller, at det er [Klager 2] og [Klager 1], der chikanerer dem og ødelægger stemningen i den lille by.
Konflikten, der lige nu er aktuel i dokumentaren ’Nabokrig’ på TV 2, er eskaleret siden 2015.
Siden da har politianmeldelser, retssager og hårde konfrontationer været en del af hverdagen.
Ikke bare for [Klager 2] og [Klager 1], men også for flere af de naboer, der er involverede.
Hver femte oplever konflikt med naboen
Situationen er voldsom, men ikke enkeltstående.
Faktisk viser en undersøgelse fra Fagbladet Boligen, at mere end hver femte dansker oplever konflikter med deres naboer.
Og det finder sted i alle boformer og sociale klasser.
Fra villakvarterer på Strandvejen til sociale boligbyggerier med tynde vægge og masser af mennesker.
Det fortæller ekspert i nabokonflikter og konfliktmægler [Konfliktmægleren].
- Konflikterne vokser sig store, fordi de griber dybt fat i noget, som ligger i os – blandt andet det her med, at det er mit territorium, der hvor jeg bor, siger han.
Men hvordan går helt almindelige danskere fra at leve side om side til at udvikle et så betændt forhold, at politi og advokater bliver involverede i konflikterne?
I [Klager 2] og [Klager 1]s tilfælde er svaret ikke enkelt.
Spørger man dem, får man én sandhed.
Spørger man deres naboer, får man en anden.
Dog lader alle parter til at være enige om én ting.
Det hele startede med en grusvej og en 4000 kilo tung sten.
Det startede med en sten
Lad os spole tiden tilbage.
Helt præcist til 2007, hvor [Klager 2] og [Klager 1] købte den grund, som de i dag bor på.
[Klager 1] er selv opvokset i området, og planen var, at hun og manden skulle slå sig ned, stifte familie og give deres børn en tryg opvækst i landsbyen.
Men allerede inden parret flyttede ind, gik det galt.
Langs grunden, hvor [Klager 2] og [Klager 1] har bygget deres hus, løber en 100 meter lang grusvej.
Gennem tiden har byens færre end 500 beboere benyttet den som enhver anden vej.
Men den aktivitet sluttede brat i 2009, hvor kommunen efter ønske fra [Klager 2] og [Klager 1] ændrede vejen fra at være en privat fællesvej, der måtte benyttes af alle, til at være en privat vej, som [Familien] måtte bestemme suverænt over.
Og da de ikke ønskede trafik langs deres grund, valgte de at spærre grusvejen med en fire tons tung sten.
Den beslutning fik konsekvenser.
Her kommer [Klager 2] og [Klager 1]s nabo ind i historien.
Han hedder [Beboer A] og ejer et hus ved siden af [Familien]s grund for enden af grusvejen.
Men han ejer også et stykke skov i den anden ende af grusvejen.
Og da vejen blev spærret af den store sten, blev han tvunget ud i en større omvej, når han skulle fra den ene af sine grunde til den anden.
Derfor valgte han at fjerne stenen, og konflikten tog til.
Hiver nabo i retten
I løbet af de næste år forsøgte [Klager 1] og [Klager 2] at holde vejen spærret, mens [Beboer A] og andre naboer kæmpede for at få den åbnet igen.
Og da [Beboer A] klippede en metalkæde, som [Klager 1] havde sat op, over, hev de ham i retten.
Men det, der skulle have sat et endeligt punktum i konflikten, endte med at eskalere den til hidtil uset niveau.
For først byretten og siden landsretten valgte i 2016 at afgøre sagen til [Beboer A]s fordel.
Retten vurderede, at kommunen havde begået en fejl, da de ændrede vejens status fra privat fællesvej til privat vej.
Og derfor blev den efter afgørelsen igen åbnet for trafik.
Sideløbende med konflikten med [Beboer A] oplevede [Klager 2] og [Klager 1] også en anden konflikt tage form.
Og det er også på det her tidspunkt, at parternes historier for alvor begynder at adskille sig markant fra hinanden.
Chikanen tager til
[Klager 2] og [Klager 1] fortæller, at den chikane, der i dag har ført til omkring 1.000 politianmeldelser, kom ud af det blå, mens konflikten med [Beboer A] udspillede sig.
De siger, at de pludselig begyndte at opleve, at unge mænd fra byen begyndte af køre ”generende” forbi på crossere, og at det var den opførsel, der over den næste tid eskalerede.
Parret meldte første gang chikanen til politiet i 2015, men de oplevede ikke at blive taget seriøst.
- Om de sidder herude og råber det ene eller det andet.
Om de laver ulovlig indtrængen, truer med vold, voldtægter – det har ingen konsekvenser, siger [Klager 2].
Nordjyllands Politi ønsker ikke at udtale sig til TV 2, da de fortsat arbejder med verserende sager i konflikten.
Men det vil [Politiassistenten] gerne.
Han er tidligere politiassistent og arbejdede med konflikten op til sin pension.
Han fortæller, at sagen har vokset sig så stor og ressourcekrævende, at der på et tidspunkt blev allokeret en politiassistent til udelukkende at beskæftige sig med den.
Ikke mindst på grund af de mange involverede.
- Alle har en mening om det ene og andet.
Om hvem der er idioten, og hvem der ikke er idioten her, siger han.
Tager sagen i egen hånd
Men selvom han fortæller, at myndighederne har brugt mange ressourcer på sagen, ændrer det ikke ved, at [Klager 2] og [Klager 1] ikke oplever, at de bliver taget seriøst, når de henvender sig til politiet.
Og det er det, der førte til, at de for tre år siden begyndte af filme chikanen.
I dag har de optaget mere end 3.000 videoer med ”hændelser”, som de kalder det, og som, ifølge dem, er organiseret chikane.
På videoerne optræder primært unge mænd fra landsbyen.
Nogle dytter, andre råber.
Nogle kører forbi flere gange på kort tid.
Andre stopper op foran huset og holder lidt, inden de kører videre.
Men så er der dem, der kører ind på grunden.
Dem, der fyrer fyrværkeri mod huset.
Dem, der smadrer postkasser.
Det sidste har [Klager 2] og [Klager 1] ikke på video, men de er ikke i tvivl om, at det er folk fra byen, der har gjort det.
Ligesom de er sikre på, at de afhuggede fasanhoveder og piftede bilhjul også er en del af en organiseret hetz imod dem.
- På det groveste tidspunkt var det 10-12 gange i døgnet, siger [Klager 1] om chikanen.
Langt de fleste, der færdes på vejen på parrets videoer, har dog et ærinde og passerer huset i stilhed.
Pilen rettes mod [Klager 2] og [Klager 1]
Alle i den lille by kender til konflikten.
Men alle, som TV 2 har talt med, benægter, at der er tale om organiseret eller planlagt hetz mod [Klager 2] og [Klager 1].
Flere siger tværtimod, at det er [Klager 2] og [Klager 1], der chikanerer dem.
Det gælder de unge mænd fra bilerne, der ikke ønsker at stå frem med navn og ansigt, men som vedkender sig at have optrådt på videoerne.
- Vi er bare kørt forbi, og så er han jo kommet og har filmet, siger en af dem.
Og det gælder også andre borgere i den lille by.
En nabo fortæller, at folk i byen oplever at blive filmet, råbt og stoppet, bare de nærmer sig [Familien]s grund.
En anden har indtrykket af, at [Klager 2] lægger sager an mod folk uden årsag.
Mens en tredje, [Beboer D], fortæller, at han slet ikke går ture på grusvejen længere på grund af [Klager 2]s opførsel.
- Han fotograferer dernede.
Det gør han med mange.
Han er bare ude på at genere folk, siger han.
Men de andre beboeres udsagn får ikke [Klager 2] og [Klager 1] til at vakle.
Tværtimod.
De mener, at deres naboer lyver som en del af chikanen, og de er overbeviste om, at folk over alt i byen er en del af et netværk, der kun eksisterer for at genere dem.
Selvom alle de unge mænd på videoerne både afviser at stille op til interview foran kameraet og nægter at være en del af et organiseret netværk, indrømmer flere, at de har været med til at genere familien.
En fortæller, at han har fået et polititilhold for bevidst at køre fast forbi familien i provokation over konflikten med vejen.
En anden indrømmer, at han og flere andre har fyret fyrværkeri mod familiens hus.
Og en tredje erkender at have overhældt deres hæk med saltsyre i forbindelse med en konflikt, parret havde med [Beboer A].
Altså, den nabo, der ejer en grund på hver side af [Klager 2] og [Klager 1]s grusvej.
[Beboer A] spiller nemlig stadig en vigtig rolle i konflikten mellem [Klager 2] og [Klager 1] og resten af byen.
Striden om hækken
For stridighederne mellem ham og [Familien] stoppede ikke med afgørelsen i retssagen om grusvejen i 2016.
Tværtimod.
De har siden haft konflikter om alt fra planter til det præcise skel mellem hinandens grunde.
En af de helt store stridigheder i konflikten omhandlede [Klager 2] og [Klager 1]s hæk, som [Beboer A] mente, at de havde plantet en meter ude på grusvejen til gene for ham.
Derfor lagde han sidste år sag an mod dem for at få rettens ord for, at hækken skulle fjernes.
Men det fik han ikke.
- Retten har givet os ret i, at hækken står, hvor den står, og den skal ikke flyttes, siger [Klager 2].
Men heller ikke dén afgørelse deeskalerede konflikterne omkring [Klager 2] og [Klager 1].
Efterfølgende begyndte hækken nemlig pludselig at dø, og [Klager 2] og [Klager 1] beskyldte [Beboer A] for at have orkestreret hærværk mod dem.
Men det har han ikke gjort, siger han.
- Jeg kører min kamp gennem kommune og myndigheder.
For at få orden på det der.
Sådan noget som at sprøjte hæk – det er ikke det, jeg beskæftiger mig med, siger han.
Hvor skal det ende?
Imens [Politiassistenten] stadig arbejdede hos politiet, stod han i spidsen for et konfliktråd, der skulle hjælpe parterne med at løse problemer.
Men han fortæller, at det tiltag heller ikke afhjalp stridighederne.
- Altså, jeg tror sgu i dag, at det er blevet til, at ingen af dem vil have fred.
Ellers så havde de gjort det, siger han.
Ser man på, hvordan konflikten fortsat har udviklet sig siden, kan en løsning også være svær at forestille sig.
Og parterne har heller ikke umiddelbart opskriften på fred.
I dag handler stridigheden om en bunke jord, fortæller [Beboer A].
Men hvor striden ender, ved han ikke.
Og når man taler med [Klager 2] og [Klager 1] står det klart, at det i hvert fald ikke bliver dem, der giver sig.
- Vores børn har lidt meget i det her.
Og for os gavner det ikke, at de ser deres forældre tabe det her og stikker halen mellem benene i skjul et eller andet sted, siger [Klager 1].
- Og nogle gange skal man jo også kæmpe for sin ret, tilføjer hendes mand.
Du kan se ’Nabokrig’ på TV 2 PLAY.
”
Øvrige oplysninger
Pressenævnet har fra [Klager 1] modtaget følgende mails med supplerende oplysninger med tilhørende bilag
[Klager 1] og [Klager 2] klagede den 18. maj 2022 til TV 2, som den 13. juni 2022 afviste klagen.
[Klager 1]s og [Klager 2]s klage over TV 2s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 10. juli 2022.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter
Indledende bemærkninger
[Klager 1] og [Klager 2] (herefter klagerne) har indledningsvis oplyst, at chikanen mod dem er væsentlig forøget, efter TV 2s offentliggørelse af den påklagede udsendelse, artikel og trailer, som indeholder graverende og grove faktuelle fejl.
Udsendelsen anses efter klagernes opfattelse for at lægge op til stalking og chikane, hvilket klagerne oplyste TV 2 allerede den 10. maj 2022, da de blev nægtet at gennemse udsendelsen inden offentliggørelsen.
Chikanen er nu så væsentligt forøget, at klagerne ca. 10-14 gange dagligt oplever chikane med tilråb, høj musik, hjulspin, ”gassen op”, ulovlig indtrængen, blufærdighedskrænkelse og dyt samt ekstrem hurtig kørsel foran klagernes hus.
Der er tale om nye, ukendte krænkere, der som oftest kommer i biler og med mange personer i bilen eller bilerne, når der er tale om kortegekørsel, hvilket også er sket flere gange, siden udsendelsen blev vist.
Derudover er der sket massiv videredeling på sociale medier, hvor særligt TikTok har utrolig mange indslag og kommentarer, der alle henviser forskelligt, men grundelementet er, at ”det er vildt sjovt”.
Klagernes bopæl er ligeledes formidlet på sociale medier.
Aftale om medvirken
Klagerne har anført, at de ikke fik udsendelsen til gennemsyn inden offentliggørelsen, hvilket er et brud på aftalen med dem.
TV 2 valgte – trods klagernes ønske om at gennemse udsendelsen – at bryde den indgåede aftale og offentliggøre udsendelsen den 12. maj 2022, uden at klagerne havde fået udsendelsen til gennemsyn.
Klagerne har oplyst, at TV 2 den 20. april 2022 rettede henvendelse til klagerne, hvor TV 2 oplyste, at udsendelsen var færdig, og klagerne blev bedt om at komme til et gennemsyn.
Samme dato oplyste klagerne, at det ikke var muligt for dem at gennemse udsendelsen i den nærmeste fremtid grundet [Klager 2]s eksamener og [Klager 1]s personlige forhold (en kommende principiel retssag og hendes sygdom), altså helt legitime årsager.
TV 2 blev således forud for offentliggørelsen af udsendelsen gjort opmærksom på, at en offentliggørelse af udsendelsen inden klagernes principielle retssag [Sagsnummer] den 15. og 16. juni 2022, ville få betydning for denne retssag i en negativ retning, hvilket ses at være tilfældet.
Retssag [Sagsnummer] var en domsstolsprøvelse af, hvornår der i Danmark skal udstedes tilhold i henhold til tilholdsloven.
Ifølge den indgåede medvirkendekontrakt af 12. august 2021 var der ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår der skulle ske gennemsyn, hvorfor der ikke efterfølgende kan fastsættes en sådan – ikke på forhånd aftalt – tidsfrist for gennemsyn.
Klagerne fastholdt derfor, at de ønskende at se udsendelsen og komme med deres kommentarer, men dette var ikke muligt på det pågældende tidspunkt.
Den 22. april 2022 modtog klagerne en mail fra TV 2, hvori der var fastsat en dato til den 3. maj 2022 for et gennemsyn.
Klagerne bad derfor deres daværende advokat dr.jur.
[Advokat A] om at rette henvendelse til TV 2, hvilket skete ved mail af 29. april 2022 og 3. maj 2022.
Af mail af 29. april 2022 ses længere nede også klagernes skrivelse til Dokumentarkompagniet af 20. april 2022, hvor de tilkendegiver, at det ikke var muligt at se udsendelsen for nuværende.
Advokat [Advokat A] oplyste i mail af 29. april 2022 til TV 2, at
”Jeg skal i øvrigt henstille, at udsendelsestidspunkt for dokumentaren fastholdes til slut 2022 eller start 2023, da der – som I vist ved – verserer en principiel sag om Nordjyllands Politis praksis om meddelelse af tilhold.
Sagen skal for retten medio juni 2022, og det risikerer at være ganske skadeligt for sagen, hvis vidnerne påvirkes at en dokumentarudsendelse.
Det er ingen teoretisk risiko, da det er vanskeligt nok i forvejen at få vidner til at stille op, selv om der er pligt til det.
”
Advokat [Advokat A] anså det altså som en reel mulighed, at en offentliggørelse af udsendelsen med faktuelle fejl ville skade en kommende principiel retssag.
TV 2 valgte dog alligevel at offentliggøre udsendelsen.
Klagerne har endvidere anført, at TV 2 helt frem til den 20. april 2022 har fastholdt, at en kommende principiel retssag, som vedrører de personer, som krænker klagerne, skulle indgå i udsendelsen, hvilket TV 2 har bekræftet i mail af 21. marts 2022.
Det har altså været en forudsætning for udsendelsen, da retssagen forventes at belyse og dokumentere væsentlige punkter for udsendelsen.
Det er således klagernes klare overbevisning, at retssag [Sagsnummer] skulle indgå i udsendelsen på grund af flere tilkendegivelser fra TV 2s journalister, samt det faktum, at journalist [Journalist B] havde ”booket plads i sin kalender”.
Det er for klagerne en bekræftelse på, at TV 2 ønskede at deltage i retssagen, og at alle de informationer, der ville komme frem under retssagen, ville indgå i udsendelsen.
Såfremt journalist [Journalist B] ”kun havde haft en interesse” i klagernes retssag, så havde han ikke booket tid i både sin og fotograf [Fotografen]s kalendere samt løbende bekræftet retssagens vigtighed.
Det er klagernes opfattelse, at TV 2 ikke kan kræve af klagerne, at de stiller sig til rådighed på et ikke i forvejen fastsat tidspunkt, og det anses som et brud på aftalen, da klagerne ønskede at få muligheden for gennemsyn, men TV 2 afholdt dem fra denne mulighed.
Grunden til, at klagerne ønskede gennemsyn, var, at klagerne var under indtryk af, at udsendelsen indeholdt faktuelle fejl, hvorfor de ønskede gennemsyn sammen med deres rådgivere, jf. klagernes mails af 10. og 11. maj 2022, men TV 2 offentliggjorde alligevel udsendelsen torsdag den 12. maj 2022.
Klagerne har bemærket, at redaktør [Redaktøren] også står bag udsendelsen om [Banken], men [Banken] fik udsendelsen ”udskudt” med begrundelsen
”Til mediet fortæller [Banken], at programmet ifølge dem er fjernet fra tv-fladen, fordi det ganske enkelt ikke holder vand og indeholder »faktuelt forkerte oplysninger og påstande«.
Og at banken derfor har klaget til tv-stationen.
”
Klagerne oplyste nøjagtigt det samme til TV 2, men der var ingen fra TV 2, der ønskede, at klagerne skulle have mulighed for at se udsendelsen eller indgå i dialog om, hvad der redaktionelt var forkert i udsendelsen.
Korrekt information
Klagerne har anført, at udsendelsen og artiklen indeholder en række faktuelle fejl, som klagerne har redegjort for i de indsendte bilag.
Heraf følger blandt andet
1) Omtale af vejsagen
Klagerne har anført, at det er faktuelt forkert, at vejen blev lukket med bom tilbage i 1993.
Klagerne har henvist til følgende afsnit fra artiklen
”Men den aktivitet sluttede brat i 2009, hvor kommunen efter ønske fra [Klager 2] og [Klager 1] ændrede vejen fra at være en privat fællesvej, der måtte benyttes af alle, til at være en privat vej, som [Familien] måtte bestemme suverænt over.
”
Dette skete på foranledning af [Beboer A] og hans bror, og tilladelse til lukning af vejstykket [Vejnavn A] og derved afskære [Vejnavn A] til gennemkørsel til [Vejnavn B] er udstedt til [Beboer A]s bror.
I 1993 blev der ved samme lejlighed opført et blind vej-skilt ved indkørslen til [Vejnavn A], der tilkendegav, at vejen var afspærret og derfor ikke kunne benyttes til kørsel mellem [Vejnavn A] og [Vejnavn B], altså det omtalte stykke i artiklen.
Klagerne har i den forbindelse henvist til en underskriftindsamling fra beboere på [Vejnavn A] og [Vejnavn C] til [Kommunen] af 1. oktober 2007 ([Vejnavn A] 2, [Beboer A];
[Vejnavn A] 1A, [Beboer F] og [Beboer G];
[Vejnavn A] 3, tidligere ejere [Beboer H] og [Beboer I];
[Vejnavn A] 6, [Beboer J] og [Beboer K];
[Vejnavn C] 7 som har udkørsel på [Vejnavn A], [Beboer L]).
Heraf fremgår det klart og tydeligt, at det omtalte vejstykke ønskes lukket og ikke til benyttelse af kørsel, hvorfor det er faktuelt forkert at skrive, at vejen blev lukket efter klagernes ønske.
Det var beboerne på [Vejnavn A]s ønske
”Vi tillader os at gøre opmærksom på, at vejadgangen fra [Vejnavn C] til [Vejnavn A] er en blind vej, og der er opsat en godkendt vejbom, således at vejen er lukket for gennemgående trafik.
”
[Beboer A] har derfor selv sat sig i en position, hvor han er ”tvunget” til at køre en omvej.
Dette skete i henhold til [Beboer A]s eget ønske, og det var derfor ulovligt, da [Beboer A] fjernede stenen.
Videre i artiklen fremgår der med henvisning til, at der er tale om en ”vejsag”
”Dog lader alle parter til at være enige om én ting.
”
Dette er faktuelt forkert.
Klagerne har aldrig givet udtryk for, at chikanen kommer på baggrund af en vejsag.
Klagerne har til gengæld utallige gange over for [Journalist B] og TV 2 påpeget, at sagen intet har med en vejstrid eller en nabokonflikt at gøre.
Dette bekræftes af mail fra [Journalist B] af 4. oktober 2021, hvor han erkender, at han har forstået, at der ikke er tale om hverken vejstrid eller nabokonflikt.
Det er klagernes opfattelse, at det er en væsentlig og gennemgribende faktuel fejl at påstå, at chikanen udspringer af en ”vejsag”, da den danner baggrund for hele udsendelsen.
Klagerne har endvidere henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 08:11] fremgår, at [Journalist B] udtaler
”Vejen har i årtier været brugt af hele byen.
”
Dette er faktuelt forkert, da [Beboer A] fik vejen spærret tilbage i 1993.
Klagerne har videre henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 08:12] fremgår, at [Journalist B] udtaler
”Kommunen giver [Klager 2] og [Klager 1] lov til at lave vejen om.
”
Vejen var privat vej, da klagerne købte den i 2007, hvilket der er dokumentation for.
Klagerne har herudover henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 08:20] fremgår, at [Journalist B] udtaler
”[Klager 2] og [Klager 1] ønsker ikke længere at folk fra byen skal benytte sig af vejen.
”
Dette er faktuelt forkert, hvilket TV 2 er bekendt med.
Klagerne ønskede vejen bevaret, da de benyttede den dagligt, men da de oplevede, at vejstykket blev benyttet til at lave chikane mod klagernes familie, var de nødsaget til at lukke vejen, hvilket var lovligt.
Klagerne har desuden henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 08:39] fremgår, at [Journalist B] udtaler
”Konflikten tager fart, da [Klager 2] og [Klager 1] spærrer vejen af med en fire tons tung sten.
”
Dette er faktuelt forkert, idet stenen blev placeret i 2009, og klagerne tilflyttede først området i december 2011 og oplevede ingen chikane i den mellemliggende tid, selv om de kun boede få km fra området.
Klagerne har endvidere henvist til, at det af artiklen fremgår, at [Beboer A] ”og andre naboer” kæmpede for at få vejen åbnet igen.
Dette er faktuelt forkert, idet alle beboere på [Vejnavn A] (inklusive [Beboer A]) ønskede vejen spærret for gennemkørsel.
Klagerne har videre henvist til, at det af artiklen fremgår, ”men allerede inden parret flyttede ind, gik det galt”, og inden dette afsnit fremgår det af artiklen, at vi skal ”spole tiden tilbage til 2007”.
Klagerne oplevede ingen chikane, da de boede på [Vejnavn B] 7 (mod nu [Vejnavn B] 18), og de oplevede heller ingen chikane, da de boede blot få kilometer fra [Vejnavn B].
Chikanen startede først i 2015, hvorfor det er faktuelt forkert at anføre, at det ”allerede gik galt”, inden de flyttede ind.
Klagerne har herudover henvist til, at det af artiklen fremgår i billedteksten til et billede
”Den gule stribe markerer grusvejen, som er centrum for konflikten.
”
Klagerne har anmodet TV 2 om at dokumentere, at vejstykket, som TV 2 har markeret med gult, er centrum for konflikten.
90-95 % af alle optagede film (altså størstedelen af alle film) er optaget på vejstykket ude foran klagernes hus, hvorfor det er faktuelt forkert at antage, at grusvejen er centrum for konflikten.
Klagerne har videre henvist til, at der i artiklen er et afsnit, hvoraf det fremgår, at klagerne i 2009 skulle have lagt en fire tons tung sten på vejen.
Efterfølgende skriver TV 2
”I løbet af de næste år forsøgte [Klager 1] og [Klager 2] at holde vejen spærret.
”
Klagerne har anmodet TV 2 om at definere, hvad der menes, når der henvises til ”i løbet af de næste år”.
Klagerne er først bosiddende i området i 2012, og de oplevede først chikane i 2015.
Klagerne har derfor anmodet TV 2 om at uddybe, hvor lang tid der refereres til, når TV 2 skriver ”i løbet af de næste år”, ligesom TV 2 bedes dokumentere, at klagerne fra 2009 til og med udgangen af 2014 (tidsperiode på fem år, som må kunne antages at dække ”i løbet af de næste år”) ”forsøgte at spærre vejen”.
Klagerne har herudover henvist til, at det af artiklen fremgår
”[Beboer A] spiller nemlig stadig en vigtig rolle i konflikten mellem [Klager 2] og [Klager 1] og resten af byen.
”
Klagerne har anmodet TV 2 om at redegøre for, at [Beboer A] ”spiller en rolle”.
[Beboer A] har intet at gøre med den chikane og gang stalking, som klagerne oplever fra de omkring 40-50 krænkere.
Ifølge klagerne spiller [Beboer A] ingen rolle, hvorfor TV 2 skal dokumentere og redegøre for, at [Beboer A] har en betydning og derfor ”spiller en rolle” i forhold til den chikane og gang stalking, som klagerne har oplevet og stadig oplever.
2) Omtale af hvem der står bag chikanen
Klagerne har henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 00:36] fremgår, at [Journalist B] udtaler
”Ægteparret siger, at det er naboer og unge fra området chikanerer dem.
”
Dette er faktuelt forkert.
Klagerne har henvist til, at de har fremsendt dokumentation til TV 2, der viser, at der er tale om personer i alle aldersgrupper, og at der er tale om udefrakommende, hvilket bekræftes af Nordjyllands Politi, ved vicepolitiinspektør [Vicepolitiinspektøren].
Klagerne har henvist til en korrespondance mellem [Kommunen] og Nordjyllands Politi, der kan ses i uddrag af en aktindsigt, hvor der tydeligt skiltes, at klagerne er forurettede, og at der er tale om chikane.
Klagerne har endvidere henvist til mail af 13. oktober 2021, hvor det tydeligt fremgår, at klagerne har påpeget på det kraftigste, at der ikke er tale om chikane fra ”naboer”.
Klagerne har videre henvist til, at det af udsendelsens programbeskrivelse fremgår: ”Hvem står bag chikanen?
”.
Klagerne har gentagne gange oplyst TV 2, hvem der står bag chikanen.
TV 2 ses på ingen måde at have belyst dette, hvorfor det er faktuelt forkert, når TV 2 lægger op til, at seerne ved at se udsendelsen kan finde ud af, hvem der står bag chikanen.
TV 2 er vidende om, at chikanen kommer fra [Klager 1]s familie, og at der er tale om krænkere med økonomisk, social eller arbejdsmæssig relation til ejerne af [Koncernen], [Klager 1]s søster og svoger, samt [Klager 1]s forældre, der står bag chikanen, hvilket er oplyst utallige gange til TV 2s journalist og tilrettelægger [Journalist B].
Klagerne har i den forbindelse henvist til fremsendte mails til TV 2 af 10. august 2021, 30. oktober 2021, 18. og 22. november 2021, 3. og 14. december 2021 og 17. januar 2022.
Klagerne har særligt henvist til mails fremsendt til [Koncernen] og [Klager 1]s familie inklusive flere familiemedlemmer.
Derudover har klagerne henvist til mail fremsendt til [Moren] og [Faren], familien [Efternavnet] privat og [Koncernen] af 20. september 2017, samt fremsendte mail til TV 2 den 6. januar 2022.
Ydermere sendte klagerne den 10. august 2021 følgende spørgsmål til TV 2, som klagerne har oplyst stadig er ubesvarede
Der er altså ingen tvivl om, at klagerne er vidende om, hvor chikanen kommer fra, hvilket TV 2 er bekendt med.
TV 2 kan derfor ikke anføre ”hvem der står bag chikanen”, når TV 2 ikke har undersøgt de egentlige bagmænd.
TV 2 benytter primært andenhåndskilder, altså udtalelser fra personer, der ikke er vidende om klagernes sag, men som har hørt noget.
TV 2 har undladt at fremføre dokumentation fra førstehåndskilder, såsom Nordjyllands Politi og [Kommunen], Dansk Stalking Center og G4S.
Klagerne har endvidere henvist til, at artiklens overskrift ”Hele byen er på nakken af én familie” er faktuelt forkert.
Klagerne har aldrig udtalt, at ”hele byen” deltager i chikanen.
Klagerne har fremført udførlig dokumentation for, hvem bagmændene er og beskrevet hvilke personer, der begår krænkelser, hvortil [Journalist B] har oplyst, at han har forstået den sammenhæng.
[Journalist B] har således bekræftet at have forstået sammenhængen.
Derudover har klagerne over for TV 2 igennem udtalelser fra vicepolitiinspektør [Vicepolitiinspektøren] og i øvrigt tidligere fremsendte oplysninger dokumenteret, at der ikke er tale om, at det er hele byen, der udfører chikane.
Til gengæld har klagerne dokumenteret, at det blandt andet er udefrakommende kriminelle krænkere, som får gaver og bliver betalt af ”bagmanden”.
Klagerne har anmodet TV 2 om at fremlægge dokumentation for, at klagerne skulle have sagt ovenstående.
3) Udtalelser fra politiet og kommunen
Klagerne har henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 06:37] fremgår
”Politiet vil ikke udtale sig.
”
Dette er faktuelt forkert, idet Nordjyllands Politi har udtalt sig i sagen, herunder at chikanen kommer fra udefrakommende, og at der er ikke tale om nabostridigheder.
Derudover er TV 2 gentagne gange blevet forelagt skriftlig dokumentation, senest den 11. maj 2022, om Nordjyllands Politis syn på sagen.
Da TV 2 ikke har fundet ny, faktuel viden på krænkerne eller viden, der ikke tidligere er oplyst til Nordjyllands Politi, er Nordjyllands Politis skriftlige meddelelse til kommunen stadig aktuel.
TV 2 kunne med rette have bedt Nordjyllands Politi om at be- eller afkræfte oplysningerne.
Klagerne har endvidere henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 24:04] fremgår, at [Journalist B] udtaler
”Kommunen ønsker ikke at mødes og svare på de mange spørgsmål, sagen rejser.
”
Der er fremlagt dokumentation fra [Kommunen] til TV 2, hvori det fremgår, at [Kommunen] har stillet sig kritisk over for Nordjyllands Politis anmodning om opførsel af to gadelamper foran klagernes hus af kriminalpræventive hensyn.
Dette kunne med rette være bragt i udsendelsen.
Trods [Kommunen]s kritiske tilgang til Nordjyllands Politi, så blev der opført to gadelamper af kriminalpræventive hensyn.
TV 2 er vidende om væsentlig korrespondance og møder mellem [Kommunen] og Nordjyllands Politi, men TV 2 har bevidst undladt at bringe denne faktuelle viden.
Derudover er klagerne bekendte med, at TV 2 ikke har fremlagt al tilgængelig dokumentation i deres henvendelse til [Kommunen].
TV 2 har altså rettet henvendelse til en myndighed, uden at præsentere denne for faktuel dokumentation, hvilket er stærkt bekymrende.
Klagernes formodning er, at TV 2 har givet en lige så mangelfuld information til ekspert i konflikter og chikane, konfliktrådsmægler [Konfliktmægleren], og tidligere politiassistent [Politiassistenten].
Klagerne har anmodet TV 2 om at dokumentere, at [Kommunen], tidligere politiassistent [Politiassistenten] og konfliktrådsmægler [Konfliktmægleren] og øvrige deltagere i udsendelsen, er blevet præsenteret for al relevant dokumentation
4) Tidsangivelse for ny retssag
Klagerne har henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 21:56] fremgår, at [Journalist B] med hensyn til retssagen udtaler ”for et år siden”.
Dette er faktuelt forkert, da stævningen fra [Beboer A] til [Klager 1] blev fremsendt den 8. august 2018.
5) Politiet konstaterer ikke ulovligheder i videoklip
Klagerne har henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 33:26] fremgår, at [Journalist B] udtaler
”[Klager 2] og [Klager 1] sender deres dokumentation ind til politiet, men får at vide, at der ikke konstateres ulovligheder i videoklippene.
”
Dette er faktuelt forkert, hvilket TV 2 er vidende om, da Nordjyllands Politi kun har set brudstykker af videoklippene og på baggrund af disse er der givet en lang række bøder og 14 polititilhold og formaninger, hvilket er bekræftet af Nordjyllands Politi.
6) Inddragelse af [Klager 2]
Klagerne har henvist til, at det af artiklen fremgår, at ”de” ([Klager 1] og [Klager 2]) hev [Beboer A] i retten.
Det er faktuelt forkert, da [Klager 2] ikke har indledt en retssag.
Klagerne har endvidere henvist til, at det af artiklen fremgår
”Ifølge parret, er det andre beboere fra den lille nordjyske landsby, de bor i, der udsætter dem for organiseret hetz.
”
Det er faktuelt forkert at bruge ordet ”parret”.
7) Langt de fleste, alle TV 2 har talt med
Klagerne har henvist til, at det af artiklen fremgår
”Langt de fleste, der færdes på vejen på parrets videoer, har dog et ærinde og passerer huset i stilhed.
”
Udsagnet ”langt de fleste” benyttes også i udsendelsen.
Klagerne har anmodet TV 2 om at dokumentere, hvor mange af ”langt de fleste”, der ikke er krænkere.
Det er en skandaløs og dybt krænkende udtalelse.
Klagerne har filmet krænkere, men det er korrekt, at der er videoer, hvor krænkere som udgangspunkt ikke krænker klagerne.
Dansk Stalking Center har bedt klagerne om at filme alt, da det er en del af stalking og chikane, at forurettede personer ikke er vidende om, hvornår der kommer krænkelser og hvornår, der ikke gør – det kaldes overvågning.
Essensen i stalking er følgende
”Stalking er en form for psykisk vold, som består af uønsket og gentagen overvågning, forfølgelse og chikane.
Varigheden kan variere fra nogle uger op til flere år.
”
Klagerne har endvidere henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 26:39] fremgår, at [Journalist B] udtaler
”Langt størstedelen er dog folk der kører forbi fordi de har et ærinde.
”
Dette er faktuelt forkert, og klagerne har anmodet TV 2 om at dokumentere påstanden.
Klagerne har videre henvist til, at det af artiklen fremgår
”Alle i den lille by kender til konflikten.
Men alle, som TV 2 har talt med, benægter, at der er tale om organiseret eller planlagt hetz mod [Klager 2] og [Klager 1].
”
Det er faktuelt forkert at anvende ordet ”alle”, fordi klagerne har været primærkilde for TV 2, og de har fremvist dokumentation for, at der er tale om organisering, hvilket bekræftes af G4S i vagtrapporter.
TV 2 er vidende om denne organisering.
Klagerne har henvist til, at de har fremvist dokumentation på følgende
Klagerne har i øvrigt henvist til et forståelsespapir udarbejdet den 2. november 2021 mellem TV 2 og [Klager 1], side 2
[Person E], som har polititilhold, har vist relationer til [Koncernen] ved at vise sit ”rygmærke”.
Klagerne har altså oplyst og dokumenteret over for TV 2, hvor chikanen kommer fra, og hvem bagmændene er.
Relationen er også erkendt af Nordjyllands Politi i politirapport samt tilholdssager, hvor Nordjyllands Politi ikke har afvist denne sammenhæng.
TV 2s brug af sætningen, hvoraf det fremgår, at ”alle TV 2 har talt med” benægter organisering, er derfor faktuelt forkert.
Det er muligt, at krænkerne benægter, men klagerne har dokumentation på det modsatrettede.
Derudover er klagerne bekendt med, at TV 2 har talt med [Person F], som bekræfter, at der er tale om grov chikane, hærværk mv., samt at klagerne er forurettede.
Derudover har TV 2 talt med [Person G] og [Person H], som ligeledes verificerer klagernes oplysninger om [Koncernen]s truende adfærd.
8) Brugen af ordet nabo, nabokonflikt og nabostridigheder
Klagerne har henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 11:20] fremgår, at eksperten udtaler
”… at når vi er i en nabokonflikt, så…”
Nordjyllands Politi har slået fast, at der ikke er tale om en nabokonflikt, hvorfor det anses som skævvridning af udsendelsen at indlede med at tale om nabostridigheder.
Klagerne har endvidere henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 13:35] fremgår, at [Journalist B] udtaler
”Hvor mange af den her slags nabostridigheder er igennem tiden landet på dit bord?
”
TV 2 er vidende om, at der i klagernes tilfælde ikke er tale om nabostridigheder, hvorfor det er faktuelt forkert og forvrængende, at der refereres til nabostridigheder.
Generelt er TV 2s misbrug af ordet ”nabo” i både overskrift og gentagne gange igennem artikel og udsendelsen krænkende, da det fremgår af ovenstående, at krænkelser også sker af udefrakommende.
9) Udsagn fra politiassistenten og politiets håndtering af sagen
Klagerne har henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 33:46] fremgår, at tidligere politiassistent [Politiassistenten] udtaler
”De her politifolk de har gjort det de skulle og hvad de kunne for at få det her gjort på den rigtige måde.
”
På baggrund af Nordjyllands Politis mangelfulde indsats opfordrede Folketingets Ombudsmand i 2019 Nordjyllands Politi til at leve op til sine forpligtelser og komme med konkrete muligheder, der findes inden for loven, for at forebygge og afværge den chikane, som klagerne er udsat for.
Derudover er det dybt krænkende og skævvridende, at TV 2 viderebringer udtalelser fra [Politiassistenten], der påstår, at klagerne ”kun” er udsat for drengestreger.
Klagerne forventer ikke, at hverken Pressenævnet og TV 2 mener, at der er tale om drengestreger, når TV 2 samtidig i udsendelsen fremviser dokumentation på fareforvoldelse mod klagerne og G4S vagter, døde dyr i klagernes have, trusler om vold voldtægt og hærværk på klagernes ejendele i stort omfang.
Klagerne har endvidere henvist til, at det af artiklen fremgår
”Men selvom han fortæller, at myndighederne har brugt mange ressourcer på sagen, ændrer det ikke ved, at [Klager 2] og [Klager 1] ikke oplever, at de bliver taget seriøst, når de henvender sig til politiet.
”
Det er faktuelt forkert at bruge ordene ”ikke oplever”.
Klagerne har dokumenteret over for TV 2, at Nordjyllands Politi har bortskaffet fremsendt dokumentation, som også er fremsendt den 17. marts 2022 til TV 2 sammen med en oversigt over en lang række forhold, hvor Nordjyllands Politi ifølge klagerne har handlet imod politiloven.
Der er altså ikke tale om, at klagerne ”har oplevet” useriøst arbejde fra Nordjyllands Politi, men derimod, at klagerne har dokumenteret over for TV 2, at Nordjyllands Politi blandt andet har brudt straffelovens § 125, om bortskaffelse og forvanskning af bevismateriale.
10) Udsagn om at naboen lyver og folk i byen er del af et netværk
Klagerne har henvist til, at det af artiklen fremgår
”De mener, at deres naboer lyver som en del af chikanen, og er overbeviste om, at folk over alt i byen er en del af et netværk, der kun eksisterer for at genere dem.
”
Klagerne har aldrig udtalt, at deres naboer lyver, hvorfor det er en faktuel forkert fremlægning af virkeligheden.
Klagerne har udtalt, at der er beboere i området, der spreder løgne, og klagerne har naboer, som er bange for at fortælle sandheden af frygt for, at de også bliver udsat for chikane.
TV 2 har ligeledes skrevet, at ”folk over alt i byen er en del af et netværk”.
Klagerne har oplyst TV 2 om sammenhængen mellem krænkerne og de egentlige bagmænd, men klagerne har aldrig udtalt, at folk over alt i byen er en del af chikanen.
De kriminelle krænkere siger selv, at der er tale [Koncernen]-relateret kriminalitet.
Klagerne har anmodet TV 2 om at fremlægge dokumentation for, at de skulle have sagt ovenstående påstand.
11) Foromtale af udsendelsen
Klagerne har henvist til, at der af foromtalen af udsendelsen fremgik følgende
”Følg myndighedernes kamp for at løse nabokonflikten og se, hvorfor [Klager 2] og [Klager 1] lægger sag an mod politiet, når ’Nabokrig” sendes torsdag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.
”
I udsendelsen er der ikke fremført dokumentation for Nordjyllands Politis vurdering af sagen, ligesom der ikke er fremvist dokumentation for, hvordan Nordjyllands Politi ser chikanen stoppet.
Da Nordjyllands Politi ikke anser den chikane, som klagerne oplever, som nabostridigheder, har klagerne anmodet TV 2 om at oplyse, hvilke myndigheder der er tale om.
Der er i udsendelsen fremvist en generel skrivelse fra [Kommunen], som ikke omhandler klagernes sag, ligesom [Kommunen] har oplyst klagerne, at de ikke har modtaget al relevant dokumentation i forbindelse med TV 2s henvendelse.
TV 2 ses derfor ikke at have fremvist ”myndighedernes kamp”.
Da TV 2 har fjernet hele foromtalen, betragtes det som en erkendelse fra TV 2 om, at udsendelsen heller ikke følger myndighedernes kamp, da TV 2 på intet tidspunkt fremlægger tilgængelig dokumentation fra såvel kommune som politi, som jo klart skildrer, at der ikke er tale om nabokonflikter, hvorfor TV 2 var nødsaget til at fjerne hele foromtalen.
Vinkling
Klagerne har anført, at TV 2s vinkling af sagen lægger op til chikane, mobning og stalking, uden brug af saglig dokumentation.
På baggrund af TV 2s brug af ordet ”naboer” blev der udarbejdet et forståelsespapir den 2. november 2021 mellem [Klager 1] og TV 2, hvoraf det blandt andet fremgår, at [Person F] og [Person I] skulle deltage i udsendelsen, da de havde oplevet chikanen på egen krop ved besøg hos klagerne.
Disse ses ikke at være en del af udsendelsen, og generelt anses udsendelsen at mangle objektivitet, da der ikke fremføres parter eller fremvises dokumentation, der bekræfter klagernes påstande og dokumentation.
I øvrigt har klagerne den 7. oktober 2021 bedt TV 2, såfremt TV 2 stillede klagerne over for udokumenterede påstande fra krænkerne, om at sørge for, at krænkerne var foreholdt følgende spørgsmål
Klagerne har anmodet TV 2 om at dokumentere, at krænkere er foreholdt disse spørgsmål, inklusive [Beboer A].
Klagerne har oplyst, at de gentagne gange har oplyst TV 2, hvorfor de bliver chikaneret.
TV 2 ses på ingen måde at have belyst dette, hvorfor det er faktuelt forkert, når TV 2 lægger op til, at man ved at se udsendelsen kan finde ud af, hvorfor klagerne bliver chikaneret.
TV 2 er vidende om, hvem klagerne anser, der står bag chikanen, og TV 2 er også vidende om hvorfor.
Det er dog en viden, som TV 2 har valgt ikke at bringe i udsendelsen.
Det forhold, at TV 2 har valgt at skævvride og vinkle udsendelsen, således at der lægges op til, at klagerne bliver chikaneret på baggrund af en ikkeeksisterende vejsag, betyder ikke, at TV 2 har dokumenteret hvorfor.
TV 2s skævvridning efterlader også flere ubesvarede spørgsmål, da selve præmissen om, at chikanen stammer fra en vejsag, er selvmodsigende og en udokumenteret påstand.
TV 2 har i udsendelsen lagt til grund, at klagerne bliver chikaneret grundet en vejsag, da der er utilfredshed fra ukendte personer om, at ”klagerne ønskede vejen lukket”.
Sammenholdes dette med fakta og klagernes fremsendte dokumentation, så er TV 2 vidende om, at
Det er således faktuelt forkert, når det fremgår af udsendelsen, at klagerne bliver chikaneret, fordi de ønskede vejen spærret.
Faktum er, at klagerne har sørget for, at vejen er blevet offentlig tilgængelig.
Klagerne har anmodet TV 2 om at dokumentere, hvorfor klagerne bliver chikaneret for, at en vej bliver offentlig tilgængelig, som hele området ønsker.
Klagerne har alternativt anmodet TV 2 om at dokumentere, at [Beboer A] og de øvrige beboere på [Vejnavn A] ligeledes blev chikaneret for at lukke vejen, da TV 2 ellers anses at benytte udokumenterede påstande og faktuelle fejl til at begrunde en chikane imod klagernes familie.
Klagerne har henvist til, at det af udsendelsen [tidskode 02:00] fremgår, at [Journalist B] udtaler: ”Men hvorfor pokker bliver I krænket?
”, hvortil [Klager 1] svarer: ”Ja, det ved vi ikke rigtig”.
Udtalelsen ”ja, det ved vi ikke rigtig” er taget ud af kontekst, da det var en del af det indledende oplæg, hvortil [Klager 1] efterfølgende udtalte, at det netop er det, klagerne ønskede, at TV 2 skulle undersøge.
TV 2 har således taget en udtalelse ud af kontekst og vendt den faktuelt forkert, da klagerne siden den 10. august 2021 har oplyst TV 2 om sammenhængen, og hvor chikanen kom fra.
Klagerne har telefonoptagelser og mails helt tilbage fra juni 2021, hvor klagerne har oplyst TV 2, at de anser, at det er [Klager 1]s familie og familien [Efternavnet], der stod bag chikanen mod klagernes familie, og klagerne har fremført dokumentation herfor.
Klagerne har endvidere henvist til, at det er faktuelt forkert at anføre ”ifølge parret er det andre beboere […] der udsætter dem for chikane” som angivet i artiklen.
Klagerne har hele tiden påpeget, at chikanen kommer fra [Klager 1]s familie, og klagerne har siden deres indledende kontakt med TV 2 ført bevis for deres påstand.
I artiklen har TV 2 endvidere anført, med henvisning til afgørelsen i retssagen mod [Beboer A], at
”Det, der skulle have sat et endeligt punktum i konflikten, endte med at eskalere den til hidtil uset niveau.
”
Klagerne har anmodet TV 2 om at oplyse og dokumentere, hvem der havde været af den opfattelse, at retssagen mod [Beboer A] skulle have været et endeligt punktum i konflikten.
Retssagen mod [Beboer A] havde intet at gøre med den chikane, som klagerne oplevede og stadig oplever.
Klagerne var derfor ikke af den opfattelse, at chikanen og [Beboer A] var sammenhængende.
TV 2 skriver videre i artiklen, at det ”endte med at eskalere den til hidtil uset niveau”.
Klagerne har anmodet TV 2 om at dokumentere, at det var afslutningen af retssagen mod [Beboer A], der fik chikanen til at eskalere til et hidtil uset niveau, herunder at det var det faktum, at klagerne tabte sagen i Vestre Landsret, og vejen blev offentlig tilgængelig, der skulle få ”konflikten til at eskalere til hidtil uset niveau”.
I artiklen har TV 2 videre anført, med henvisning til afgørelsen i retssagen mod [Beboer A], at
”Men heller ikke dén afgørelse deeskalerede konflikterne omkring [Klager 2] og [Klager 1]”.
Klagerne har anmodet TV 2 om at oplyse og dokumentere, hvem der havde været af den opfattelse, at retssagen mod [Beboer A] skulle have kunnet ”deeskalere konflikten”.
Retssagen mod [Beboer A] havde intet at gøre med den chikane, som klagerne oplevede og stadig oplever.
Klagerne er derfor ikke af den opfattelse, at chikanen og [Beboer A] var sammenhængende, hvilket TV 2 i så fald skal dokumentere.
Klagerne har desuden fundet det dybt krænkende, at TV 2 til stadighed og flere gange igennem udsendelsen og artiklen beretter, at klagerne skulle have en konflikt med nogen.
Klagerne er udsat for chikane, der er organiseret af [Klager 1]s familie, som er blandt Danmarks 50. rigeste – et forhold, som TV 2 har nægtet at undersøge, til trods for at TV 2 som optakt til udsendelsen har benyttet ordet ”hvorfor”.
Klagerne har videre henvist til, at det af artiklen fremgår
”Og parterne har heller ikke umiddelbart opskriften på fred.
”
Dette er faktuelt forkert.
Klagerne har gentagne gange over for TV 2 påpeget, at såfremt Nordjyllands Politi havde ydet den indsats, som der står i politiloven, så var krænkerne blevet stoppet tidligere, og krænkelserne imod klagernes familie havde ikke vokset til umenneskelige højder.
Derudover så har klagerne oplyst TV 2, at såfremt Nordjyllands Politi havde stoppet de egentlige bagmænd tilbage i 2019, hvor Nordjyllands Politi fik muligheden, så havde klagerne opnået fred allerede på daværende tidspunkt.
Klagerne har henvist til [Klager 1]s mail af 20. oktober 2021, som blev sendt til Nordjyllands Politi, og hvor TV 2 endnu engang fik informationen.
Som beskrevet ovenfor er det klagernes opfattelse, at TV 2 har bygget udsendelsen op på udokumenterede påstande fra krænkere med skadevoldende hensigt imod klagerne.
Dette er sket uden hensyntagen til klagerne som forurettede eller ved at gøre brug af følgende
TV 2 ses derfor at have skævvredet udsendelsen med manglende objektivitet og kildekritik.
Det er endvidere en skævvridning af udsendelsen, at TV 2 har fremstillet [Beboer A] som en ”sølle gammel mand”.
Dette er en faktuel forkert fremstilling af en krænker og hærværksmand, hvilket TV 2 var bekendt med, inden offentliggørelsen af udsendelsen.
Klagerne har i den forbindelse bemærket, at andre personer anser [Beboer A] for værende truende/ubehagelig/krænkende.
2.2 TV 2s synspunkter
Indledende bemærkninger
TV 2 har indledningsvis oplyst, at [Klager 1] i april 2021 i en mail til journalist [Journalist A] skrev, at de igennem 5-6 år havde været udsat for ”gang stalking” beskrevet som grov og organiseret chikane.
[Klager 1] skrev, at ”fænomenet er dog underordnet, men selve baggrunden for fænomenet er væsentligt”, og ”vi søger en journalist, der kan beskrive vores historie, men som også kan hjælpe med opklaring af vores mange spørgsmål.
HVORFOR?
” og slutter mailen af med
”Vi har ”den gode historie”, der desværre har haft enorme omkostninger for vores familie og vi har dokumentationen.
Vi mangler en person, der vil ”dykke ned” i sagen og få sandheden frem og hjælpe os med at få ”historien” frem i lyset.
”
Journalist [Journalist A] havde flere telefonsamtaler med [Klager 2], men var i gang med et andet større projekt, hvorefter han overlod ”historien” til sin kollega på Dokumentarkompagniet, [Journalist B].
Herefter var [Journalist B] i løbende dialog med klagerne, der den 21. august 2021 underskrev en medvirkendekontrakt, hvor de gav samtykke til, at optagelserne kunne bruges som led i et TV 2 dokumentarprogram samt fuldmagt til at lade eksperter/fagligt relevante personer gennemgå samt udtale sig om sagen.
I april 2022 besluttede TV 2, at man gerne ville programsætte udsendelsen medio maj 2022, og Dokumentarkompagniet skrev derfor til klagerne den 20. april 2022 for at tilbyde dem et gennemsyn på udsendelsen.
Klagerne kunne selv vælge en dato til gennemsyn frem til og med den 3. maj 2022.
Den 12. maj 2022 blev udsendelsen offentliggjort på TV 2 PLAY og TV 2s hovedkanal.
Udsendelsen er bygget op således, at man hører klagerne fortælle om, hvordan de oplever at være udsat for organiseret chikane, og derefter følger udsendelsen journalist [Journalist B]s bestræbelser på at få en forklaring på, hvorfor klagerne bliver chikaneret.
Indledningsvis fortæller [Klager 1] om, hvordan de i en årrække er blevet chikaneret og udsat for truende adfærd.
[Klager 1] fortæller til kameraet, at det begyndte med, at der kom ”crossere” og gassede op og kørte generende, og så eskalerede det.
Hun oplever, at flere kører forbi og råber ad hende, når hun går ude i sin have.
[Klager 2] supplerede med, at der var ”en lidt fjendtlig stemning”.
Det oplyses i udsendelsen, at klagerne siden 2015 har indgivet ca. 1.000 anmeldelser til politiet, og at klagerne de sidste par år er begyndt systematisk at optage videoer af de forbipasserende, som de føler sig chikaneret eller krænket af.
I udsendelsen ser man, hvordan journalist [Journalist B] tager fat i flere af de unge mænd, der optræder på klagernes videoer og nuværende såvel som tidligere naboer for at finde ud af, hvorfor klagerne bliver chikaneret.
En tidligere politimand udtaler, at han mener, at problemerne er startet med uenigheder om færdsel på grusvejen langs klagernes hus, og man hører en af de unge mænd fortælle, at han tidligere har kørt en del på knallert i det område, hvor klagerne bor.
Det fremgår af udsendelsen, at der har været flere konflikter mellem klagerne og naboen, [Beboer A], om henholdsvis adgang til og færdsel på en grusvej og en hæk, som klagerne har plantet langs grusvejen.
En tidligere nabo fortæller, hvordan hun er flyttet fra byen, fordi der var mange i byen, der ikke kunne forlige sig med, at hun både talte med dem og klagerne.
Ifølge hende skyldes konflikten og chikanen en form for misforståelse.
Det er begyndt med ”en lille ting, og så har det eskaleret” udtaler hun.
En nuværende nabo fortæller, at han og hans familie har haft en konflikt med klagerne i flere år og mener, at klagernes anmeldelser af ham og hans familie til politiet tenderer chikane.
Det oplyses i udsendelsen, at han har fået en formaning fra politiet.
En anden nabo, [Beboer M], fortæller, at ”alle folk i byen” kalder deres område for ”krigszonen”.
[Journalist B] vender i udsendelsen tilbage til klagerne for at fortælle, hvad hans research har vist, og forelægger dem, at flere i byen har en opfattelse af, at det er adgangen til vejen og konflikter til naboerne, der er en del af forklaringen på den dårlige stemning i området, og at flere mener, at klagerne selv har en udfarende rolle og opsøger konflikter.
Klagerne får forelagt nogle videoer, hvor det ser ud som om, at det er [Klager 1] eller [Klager 2], der har en truende adfærd over for forbipasserende.
I udsendelsen ser man, hvordan [Klager 1] forklarer, at nogle af deres optagelser bærer præg af stor frustration, og at alt det, de har været udsat for gør, at de agerer frustrerede.
De er ”ødelagte” af alt det, de har været udsat for, og ”der er en grund til, at [Klager 2] reagerer sådan”.
Aftale om medvirken
Det er TV 2s opfattelse, at Dokumentarkompagniet har honoreret den indgåede medvirkenaftale.
TV 2 og Dokumentarkompagniet har ikke afgivet noget løfte om, at færdiggørelse af udsendelsen ville afvente udfaldet af en retssag mellem klagerne og Nordjyllands Politi.
[Journalist B] har alene tilkendegivet, at han naturligvis havde en interesse i at følge retssagen, men ikke hvorvidt retssagen mellem klagerne og politiet skulle indgå i udsendelsen.
Der har løbende været dialog mellem [Journalist B] og klagerne, herunder også om de oplysninger, som [Journalist B] fik undervejs i sin undersøgelse af, hvorfor klagerne blev udsat for chikane.
Dokumentarkompagniet skrev til klagerne den 20. april 2022 og gav dem mulighed for at vælge en dato for gennemsyn frem til og med den 3. maj 2022.
Der er således givet en rimelig og sædvanlig frist for afholdelse af et gennemsyn forud for udsendelsens offentliggørelse.
Klagernes første advokat, [Advokat A], var i dialog med producent [Producenten] flere gange i perioden fra den 29. april 2022 til den 3. maj 2022, og advokaten blev tilbudt at kunne komme med til et gennemsyn den 4. maj 2022, som var den deadline, Dokumentarkompagniet havde til at aflevere udsendelsen til TV 2.
TV 2 har henvist til den skriftlige korrespondance mellem [Klager 1] og producent [Producenten] i perioden fra den 20. april 2022 til den 29. april 2022 og korrespondance mellem advokat [Advokat A] og producent [Producenten] i perioden fra den 29. april 2022 til den 3. maj 2022.
Klagernes anden advokat, [Advokat B], skrev den 10. maj 2022, at han var blevet kontaktet af [Klager 1] og hendes mand, der gerne ville have gennemsyn på udsendelsen efter juni 2022.
TV 2 fastholdt det planlagte udsendelsestidspunkt og meddelte, at klagerne havde fået forelagt de oplysninger, der ville blive bragt i udsendelsen og havde fået en rimelig frist for at aftale et gennemsyn inden den 12. maj 2022.
TV 2 har bemærket, at [Klager 1] selv den 5. april 2022 har skrevet, at hun har fået ”forståelsen af, at [Dokumentarkompagniet] var færdige med optagelserne, således at der kun mangler de ”afsluttende optagelser” i morgen”.
Det kan derfor ikke komme bag på klagerne, at et gennemsyn var snart forestående.
[Klager 1] har skrevet, at ”det eneste jeg har hørt fra [Journalist B] er, at der ikke er nogen, der vil udtale sig på kamera”, men som det fremgår længere nede i samme mail fremgår det, at klagerne er blevet forelagt blandt andet hvad [Beboer A] og [Beboer E] har oplyst.
Dokumentarkompagniet har over for TV 2 bekræftet, at de på intet tidspunkt har lovet, at udsendelsen kun skulle handle om ”gang stalking” og chikanen, der skulle være orkestreret af [Koncernen].
De har tværtimod forklaret, hvad de store linjer i udsendelsen kunne være, og der var ”gang stalking” og chikanen en del af dette.
På et møde i november 2021 forklarede Dokumentarkompagniets medarbejdere, at de som uafhængige journalister er nødt til at researche sagen, og at de ville spørge rundt omkring for at blive klogere på sagen.
Klagerne er samtidig blevet oplyst om, at Dokumentarkompagniet vil samle sin research og forelægge den for dem – ikke holde dem løbende orienteret om stort og småt i løbet af researchen.
Dokumentarkompagniet reagerede på mailen af 5. april 2022 med først og fremmest en telefonsamtale af 6. april 2022, hvoraf videoen fremsendt af klagerne med [Klager 1]s telefonsamtale med [Producenten] udgør en lille del.
Den ekspert, som [Producenten] omtaler i telefonsamtalen af 6. april 2022, er [Konfliktmægleren], der medvirker i udsendelsen.
Senere samme dag var [Journalist B] som oprindeligt aftalt på besøg hos klagerne for at lave det sidste interview.
[Journalist B] har gentagne gange fortalt klagerne, at han ville spørge vidt og bredt, og at han ville komme tilbage for forholde dem, hvad folk fortalte.
Det er ikke korrekt, at [Journalist B] ikke har interesseret sig for vejkonflikten undervejs.
Det har han spurgt ind til i interview af klagerne.
Der var adskillige af kilder, der fortalte [Journalist B], at konflikterne med klagerne centrerede sig om vejen, og at det var dér, det hele begyndte.
I forhold til de nye punkter, så har [Klager 1] selv henvendt sig til ekstern journalist [Journalist A] med deres ”historie”, og som det fremgår af selve medvirkendeaftalen, så er den indgået med Dokumentarkompagniet og ikke med TV 2 DANMARK A/S.
For så vidt angår klagernes sammenligning med et program om blandt andet [Banken], har TV 2 præciseret, at dette program ikke er fjernet, men blot udsat.
Det er vildledende, når klagerne gør gældende, at [Banken] fik lov til at få et gennemsyn, og dermed insinuere, at klagerne ikke har fået mulighed for dette.
TV 2 har henvist til det tidligere i sagen oplyste om forelæggelse og tilbud om gennemsyn med rimelig frist samt efterfølgende nyt tilbud om gennemsyn med deltagelse af klagernes daværende advokat.
I modsætning til klagerne valgte [Banken] at tage imod TV 2s tilbud om gennemsyn – endda inden for en kortere deadline end den, som klagerne fik.
Korrekt information
Det er TV 2s opfattelse, at udsendelsen i al væsentlighed giver et retvisende billede af den chikane, som klagerne har været udsat for, og de konflikter, klagerne har med henholdsvis deres naboer og andre (ifølge klagen ”inden for en radius af 15 km” fra parrets bopæl).
For en del af oplysningernes vedkommende er der tale om decideret bagatelagtige nuancer, der beror på forskellige opfattelser af forholdene eller forskellige fortolkninger.
Der er også en del af de påståede fejl, der handler om, at klagerne ønsker, at TV 2 skal fremsætte deres synspunkter og oplevelser som konstateringer i stedet.
Det er TV 2s vurdering, at de såkaldte fejl, klagerne nævner, er oplysninger, der ikke indebærer en skade af betydning for dem.
Der er ikke noget belæg for klagernes påstand om, at chikanen skulle have taget til som følge af fejl i udsendelsen.
TV 2 kan ikke afvise, at det, at klagerne ved at stå frem og sætte fokus på deres historie, har ført til, at nogen, der måske ellers var stoppet med at chikanere dem, har genoptaget chikanen, eller at der er nogen, der er blevet ”inspireret” til at køre forbi adressen.
TV 2 har dog bemærket, at TV 2 ikke har offentliggjort oplysninger om klagerens adresse endsige navnet på den by, som de bor i.
Som det klart fremgår af udsendelsen, så er der flere forskellige syn på sagerne og forskellige vurderinger af, hvad der er ”op og ned”.
Klagerne er blevet forelagt alle de væsentlige oplysninger, der er blevet bragt i udsendelsen, herunder særligt udsagn fra andre kilder, i det omfang, at disse afviger fra de udsagn, klagerne har givet.
Til sidst i udsendelsen samler [Journalist B] op på sin research over for klagerne, der kommer til orde og svarer på de påstande, som andre kilder er kommet med.
TV 2 har ikke fundet nogen fejlagtige oplysninger af en sådan betydning, at de efter punkt A.
7 i de presseetiske regler bør berigtiges.
TV 2 har i det hele afvist, at der er tale om faktuelle fejl, som klagerne har gjort gældende, og at udsendelsen som sådan er skævvridende.
Udsendelsen dokumenterer, at der er flere sider af samme sag, men klagerne holder tilsyneladende – også efter at [Journalist B] har forelagt dem, hvordan andre ser på sagen – fast i, at deres version er den eneste rigtige.
TV 2 har dog valgt at rette den korte beskrivelse af programindholdet i det link til TV 2 PLAY, der er indsat nederst i artiklen.
1) Omtale af vejsagen
Som TV 2 har forstået sagen, så har klagerne købt grunden på [Vejnavn B] i 2007, hvor de fik opført et hus, som de flyttede ind i 2011.
Det fremgår ikke af [Klager 1]s mail af 12. maj 2022 og de dokumenter, hun henviser til, at kommunen har taget endelig stilling til, om vejen er en privat vej eller en privat fællesvej.
TV 2 har set et brev fra [Kommunen] fra 2009 sendt til [Klager 1]s daværende adresse, hvor de blandt andet henviser til, at [Klager 1] har anmodet om afspærring af dele af [Vejnavn A] for motoriseret færdsel samt anmodning om kommunens stillingtagen til vejens status af henholdsvis privat vej eller privat fællesvej.
Kommunen skriver i dette brev, at vejen er opført som en privat fællesvej i vejregisteret, men kommer så alligevel frem til, at vejen efter deres vurdering er en privat vej, men tager ikke stilling til, om der er nogen vejberettigede til strækningen.
Spørgsmålet om brugen af vejen opstod med andre ord, før klagerne flyttede til deres nuværende bopæl, og TV 2 mener derfor, at der er belæg for at sige, at konflikten mellem parret og den senere nabo, [Beboer A] startede med striden om vejretten, hvor klagerne ønskede at hindre færdslen, men [Beboer A] udøvede selvtægt og skaffede sig adgang til vejen.
Der står ikke noget om, at det er klagerne – der for første gang – får spærret vejen, men det kan lægges til grund, at der efter klagerne har fået kommunens ord for, at vejen betragtedes som en privat vej, begynder en konflikt med [Beboer A], der ikke længere må benytte vejen med sin traktor, sådan som han tidligere har gjort.
Før var vejen alene spærret af en bom, som alle kunne åbne, men som blandt andet skulle sikre, at der ikke blev kørt for stærkt på området.
Inden klagerne flytter ind, får de placeret en stor sten på vejen for at blokere adgangen til vejen.
Når det siges, at konflikten herefter tager til, skal det ses i sammenhæng med, at [Beboer A] uden aftale med klagerne fjerner den store sten, at klagerne efter at være flyttet ind i deres nuværende hus sætter kæder for bommen, som [Beboer A] klipper over, og at klagerne derefter i 2015 anlægger en sag mod naboen om retten til at færdes på vejen.
TV 2 har bemærket, at der i den forbindelse stadig er tale om konflikten om vejen og ikke chikanen fra de forbipasserende.
Dette er tillige baggrunden for udsagnet ”konflikten centrerer sig om manden, der bor i det røde hus” (lig med [Beboer A]), selv om der er andre kilder, der fortæller, at de har været trætte af, at vejen var blevet spærret.
TV 2 har fastholdt, at konflikten – igen konflikten med naboerne om benyttelse af grusvejen – centrerer sig om [Beboer A], da det netop er ham, klagerne fører retssag imod, og som har størst interesse i at kunne benytte grusvejen mellem to af hans matrikler.
Længere nede i artiklen står der
”Sideløbende med konflikten med [Beboer A] oplevede [Klager 2] og [Klager 1] også en anden konflikt tage form.
”
Dette er optakten til den del af historien, der handler om chikanerierne, som klagerne oplever, efter at de er flyttet ind i deres nye ejendom.
Retten i Aalborg har i dom afsagt den 2. august 2016 i sagen mellem [Klager 1] og [Beboer A] om vejens anvendelse skrevet
”Efter vidneforklaringerne må det lægges til grund, at [Vejnavn A] i mange år har været anvendt og fortsat anvendes til færdsel for beboerne i området.
Det følger også af flere af vidneforklaringerne, at den bom, der var anbragt siden 1994 kunne åbnes af alle og alene havde til hensigt at sænke farten på vejen.
”
Det fremgår endvidere af [Klager 1]s forklaring for retten, at hun ikke ønskede kørsel på vejen, og at hun allerede i 2008 gjorde [Beboer A] opmærksom på, at han ikke må benytte vejen.
2) Omtale af hvem der står bag chikanen
TV 2 har bemærket, at når klagerne påpeger, at det er faktuelt forkert, når udsendelsen og artiklen omtaler, at naboer, herunder andre beboere i området, står bag chikanen, så skal det ses i sammenhæng med, at klagerne alene taler om den chikane, der foregår uden for deres hus, mens udsendelsen og artiklen ligeledes beskæftiger sig med de konflikter, som andre i byen mener skyldes vejkonflikten.
Det er lidt uklart for TV 2, om der klages over, at der siges ”unge” og ”naboer” i stedet for ”alle aldersgrupper såvel naboer som andre”.
Naboer kan være både unge og gamle, ligesom unge kan være både fra området og kommende udefra.
I den forbindelse har TV 2 bemærket, at TV 2 bruger begrebet naboer bredt som sigtende ikke kun til de direkte naboer på hver side af ejendommen, men også andre beboere i nabolaget.
I indledningen af udsendelsen siges det, at klagerne har oplyst, ”at det er naboer og unge fra området, og andre forbipasserende, der chikanerer dem”, hvilket så bliver uddybet i udsendelsen.
Der er ikke tale om en udtømmende oplistning af, hvem der chikanerer klagerne.
Klagerne fortæller selv i udsendelsen om flere naboer, de føler sig chikaneret af, og om de unge mennesker, der kører forbi, og som man kan se på de mange videoer.
[Klager 2] siger, at naboerne holder øje med dem, og at de mener, at det er en af beboerne i området, der giver besked til dem, der chikanerer dem.
Man ser ham i udsendelsen stå og pege over på en naboejendom og sige, at ”han er en af dem, der er blevet bedt om at organisere ting;
det er ham, der rapporterer ting ind sammen med en anden krænker, der bor tæt på os… de holder øje med os for hele området”.
TV 2 har bestridt, at gengivelse af, at det er ”naboer og unge fra området og andre forbipasserende, der chikanerer dem”, er en faktuel oplysning, og ej heller en oplysning, der i sig selv kan medføre skade for klagerne.
Klagerne har efterfølgende gjort gældende, at TV 2 skulle være vidende om, at det er [Klager 1]s familie, der står bag chikanen.
Samtidig oplyste klagerne, at de blev chikaneret af personer, som de ikke vidste hvem var, og som de ikke har nogen relation til.
Det er klagernes påstand, at familien skulle være bagmændene til (nogle af) de chikanøse hændelser.
Dokumentarkompagniet har forelagt det håndskrevne brev af 17. marts 2021 for [Moren], som er [Klager 1]s mor, der afviser, at der er tale om nogen trusler.
TV 2 kan ikke dokumentere, at (dele af) chikanen skulle være orkestreret af familien og kan derfor ikke straffrit fremsætte en sådan beskyldning.
Det, at en medarbejder i et firma tilhørende et familiemedlem har udsat klagerne for chikane, er ikke ensbetydende med, at det pågældende familiemedlem har organiseret chikanen.
[Journalist B] har talt med direktøren for [Koncernen], der benægter at have noget med chikanen at gøre.
Det, at [Klager 1] og/eller [Klager 2] har skrevet til familien og bedt dem stoppe chikanen, er ikke dokumentation for, at familien står bag, eller at familien er i stand til at stoppe chikanen.
3) Udtalelser fra politiet og kommunen
TV 2 har anført, at når det i udsendelsen siges, at ”politiet ikke vil udtale sig”, så dækker det over, at politiet ikke har villet udtale sig til Dokumentarkompagniet eller til TV 2.
TV 2 har derfor bestridt, at den oplysning, som er givet i udsendelsen, er forkert.
TV 2 har på samme måde bestridt, at gengivelse af, at [Kommunen] har ønsket at stille op til interview og heller ikke har ønsket at mødes med Dokumentarkompagniet, skulle være en faktuel forkert oplysning.
4) Tidsangivelse for ny retssag
TV 2 har anført, at når det i udsendelsen siges, at klagerne igen ender i en retssag, så henvises der til, hvornår sagen blev behandlet og afgjort – ikke hvornår stævningen blev indgivet.
TV 2 har bemærket, at tidsangivelse også skal ses i sammenhæng med den løbende research, som man følger i udsendelsen, herunder rækken af samtalerne med klagerne, hvor perioden på de seks år er korrekt i begyndelsen af udsendelsen, men hvor perioden naturligvis er blevet forøget, når vi kigger tilbage på forløbet i dag efter udsendelsen er udsendt.
5) Politiet konstaterer ikke ulovligheder i videoklip
TV 2 har afvist, at speaken ”[Klager 2] og [Klager 1] sender deres dokumentation ind til politiet, men får at vide, at der ikke konstateres ulovligheder i videoklippene”, er faktuel forkert.
Som det fremgår af udsendelsen, er klagerne utilfredse med politiets håndtering af sagen.
De har løbende indsendt anmeldelser for de hændelser, der foregår ude foran deres hus og er i 2019 begyndt systematisk at optage videoklip som dokumentation.
Det er således korrekt, at klagerne løbende sender dokumentation ind til politiet.
Uanset om politiet ikke har set alle videoerne eller ej, så er det i hvert fald korrekt, at de i udsendelsen viste videoer ikke har ført til straffesager.
Klagerne har selv anført, at politiet ikke tog dem seriøst, og at de var utilfredse med, at politiet ikke gjorde mere, end de gjorde, som var en af bevæggrundene til, at de kontaktede Dokumentarkompagniet og bad dem fortælle deres historie.
Det fremgår imidlertid af udsendelsen, at der i hvert fald er én person, der har fået et tilhold, og andre, der har fået formaninger på baggrund af tidligere anmeldelser.
Den tidligere politiassistent [Politiassistenten] udtaler, at han mener, at politiet gjorde, hvad de skulle, og at der da også er givet bøder og formaninger tidligere.
Ifølge TV 2s oplysninger er der alene givet ét tilhold, og TV 2 har forstået den opsummerede klage, så klagerne nu er enige i, at de 14 tilhold og formaninger alene dækker over ét tilhold og derudover en række formaninger.
6) Inddragelse af [Klager 2]
TV 2 har bemærket, at det er muligt, at det alene er [Klager 1], der står som sagsøger, og at det dermed formelt alene er hende, der har hevet [Beboer A] i retten.
Klagerne optræder imidlertid sammen i såvel i som uden for udsendelsen, så TV 2 er ligeledes gået ud fra, at klagerne har været enige om, at sagen skulle anlægges.
TV 2 har afvist, at en oplysning om, at man har indgivet en stævning i en sag om en allerede kendt tvist, er en krænkelse af [Klager 2].
TV 2 har ikke forstået, hvorfor klagerne mener, at ”parret” i udsagnet ”ifølge parret, er det andre beboere fra den lille nordjyske landsby, de bor i, der udsætter dem for organiseret hetz”, er faktuelt forkert.
Som refereret tidligere, så er det [Klager 2], man ser i udsendelsen stå og pege over på en naboejendom og sige, at ”han er en af dem, der er blevet bedt om at organisere ting;
det er ham, der rapporterer ting ind sammen med en anden krænker, der bor tæt på os… de holder øje med os for hele området”.
Det er TV 2s opfattelse, at det giver god mening at bruge ordet ”parret”, når der refereres til, hvad parret har fortalt til [Journalist B].
7) Langt de fleste, alle TV 2 har talt med
TV 2 har bemærket, at de fleste personer er naboer, der skal til eller fra arbejde, må siges at have et lovligt ærinde.
Det kan ligeledes være gæster, og beboere i området, der er ude og lufte hund, der benytter grusvejen.
Der er tale om en vurdering på baggrund af samtaler med flere kilder og de mange videoer, som Dokumentarkompagniet har fået adgang til, at det i hvert fald er mere end halvdelen, uden at TV 2 har ønsket at give nogle eksakte procenter herpå, der har et legitimt formål med at færdes på vejen.
Disse påstande bliver forelagt klagerne i udsendelsen, som bekræfter, at de nogle gange har filmet nogle af naboerne, der ”bare” er kørt forbi.
Klagerne kommer med deres begrundelse for, hvorfor de mener, at kørslen har været unormal, og at de derfor har foretaget optagelserne.
Der er ikke nogen af de mange personer, Dokumentarkompagniet har talt med, der bekræfter eller på anden vis understøtter den påstand, at der skulle være tale om organiseret hetz.
At [Person E], eller hvem det måtte være, har en arbejdsbeklædning med et firmalogo på, er ikke ensbetydende med, at det er orkestreret fra det pågældende firma.
8) Brugen af ordet nabo, nabokonflikt og nabostridigheder
Som nævnt indledningsvis er der efter TV 2s opfattelse ikke tale om et modsætningsforhold, når udsendelsen og artiklen omtaler nabokonflikter, og klagerne fokuserer på chikane.
Udsendelsen taler både om nabokonflikter og om den chikane, klagerne oplever, og som i hvert fald nogle af kilderne ikke mener kan adskilles fuldstændigt.
Der er flere kilder, der fortæller om, at der er konflikter mellem klagerne og naboer.
Det kan lægges til grund, at der er en konflikt med mere end én af de nærmeste naboer.
Dels [Beboer A] om brugen af vejen, dels en anden nabo, som klagerne føler sig chikaneret af, hvor de gensidigt beskylder hinanden for at optræde truende.
Det er muligt, at klagerne alene ser sig som ofre for andres adfærd og ikke som en konflikt med andre beboere i nabolaget, men for nogle af naboerne og for udenforstående i byen opleves det som nabostridigheder.
Eksperten udtaler sig først om nabokonflikter generelt, og hvordan det kan påvirke personer, der oplever konflikter i og omkring sit hjem.
I forhold til den konkrete sag, hvor han får forevist nogle eksempler på klagernes optagelser, udtaler han, at det er tydeligt at mærke, at det er personer, der føler sig ramt.
Han siger dog også, at det, der bliver filmet, kan være med til at eskalere konflikten.
9) Udsagn fra politiassistenten og politiets håndtering af sagen
TV 2 har anført, at det fremgår klart, at den tidligere politiassistent giver udtryk for sin vurdering af sagen, og hvad politiet har gjort i den periode, hvor han var ansat.
TV 2 har forstået klagepunktet således, at politiassistenten taler om nabokonflikter og ikke en ren chikanesag, hvilket er udtryk for kildens vurdering af forholdet og ikke en faktuel oplysning.
Kildens vurdering af, at der blandt andet er tale om drengestreger, står, som klagerne selv oplyser, ikke uimodsagt.
Kilden fortæller selv, at der er givet en bøde.
Klagernes vurdering af, at der er tale om mere end blot drengestreger, understøttes af flere kilder i udsendelsen, og de billeder og videoer, der vises.
Journalisten spørger da også kritisk til en af kilderne, om ikke drengestregerne er blevet til hærværk, når der er hældt saltsyre ud over en hæk.
Klagerne gør i deres klage gældende, at de mener, at chikanen kunne være stoppet tidligere, hvis politiet havde gjort mere.
Klagerne mener også, at politiet har smidt dokumentationen væk og ikke har set alle deres videoer igennem.
Klagerne har endda anlagt en sag mod Nordjyllands Politi, fordi klagerne mener, at der burde være givet tilhold i et større omfang.
Det er derfor TV 2s opfattelse, at der er belæg for at sige, at klagerne ikke følte, at de blev taget seriøst af politiet.
Politiet mener, at de har gjort, hvad de skulle, og derfor fremlægges det som et synspunkt og ikke som noget, TV 2 kan konstatere.
10) Udsagn om at naboen lyver og folk i byen er del af et netværk
TV 2 har afvist, at der er tale om en fejlagtig oplysning.
I udsendelsen udtaler [Klager 1], at en af naboerne ”spreder løgne”, og som omtalt flere steder fremgår det, at klagerne mener, at chikanen bliver koordineret, og at det er en i nabolaget, der ”sammen med en anden krænker” orienterer resten af byen om, hvad der foregår hos klagerne.
11) Foromtale af udsendelsen
TV 2 har anført, at klagerne har ret i, at linket med programomtalen nederst i artiklen er misvisende.
Udsendelsen omtaler ikke direkte sagsanlægget mod politiet.
Dette er nu blevet rettet.
Vinkling
TV 2 er ikke enige i, at klagerne fremstilles på en nedladende og usympatisk måde og undlader at fremstille dem som forurettede og ofre for forbrydelser.
Det fremgår klart af udsendelsen, at klagerne er udsat for chikane, der vises flere af deres videoer, hvor man kan se, hvorledes flere forskellige personer kører forbi og råber ad klagerne.
Det er klart for seerne, at klagerne er udsat for en opførsel, der er langt over grænsen for, hvad man skal tåle.
Det fremgår af udsendelsen, at der er nogen, der har fået formaninger, opholdsforbud, og der er sågar en person, der indrømmer at have hældt saltsyre over klagernes hæk.
TV 2 har ikke kunne dokumentere, at der skulle være tale om organiseret chikane orkestreret af henholdsvis bestemte naboer eller af klagernes familie.
Det er klagernes opfattelse, at udsendelsen udelukkende skulle have handlet om den chikane, som de er udsat for.
I forbindelse med at journalisten følger klagernes opfordring og forsøger at få en forståelse for, hvad der foregår i og omkring klagerne, støder han på en del personer, der oplyser, at de enten selv er i en konflikt med klagerne eller oplever, at der er en konflikt mellem klagerne og andre beboere i området.
Derfor kommer udsendelsen naturligt også til at indeholde en vinkel om, at der er konflikter mellem klagerne og naboer, hvilket klagerne også bliver stillet spørgsmål til under optagelserne til udsendelsen.
En del klagepunkter skal ses i dette lys, idet klagerne og TV 2 har forskellige opfattelser af, hvorvidt der er tale om to eller flere uadskillelige forhold.
Klagerne bliver forelagt dette i udsendelsen, hvor seerne klart får en forståelse for, at klagerne er i konstant alarmberedskab og derfor – som de selv giver udtryk for – agerer uhensigtsmæssigt i visse situationer.
Det er op til redaktøren at træffe beslutning om, hvordan udsendelsen skal redigeres, og hvilke interviews der er relevant at have med i den endelige udsendelse.
Dokumentarkompagniet og TV 2 kan ikke tvinge nogen til at stille op til interview og besvare bestemte spørgsmål.
[Journalist B] har stillet kritiske spørgsmål til de kilder, der rent faktisk har indvilget i at stille op.
For så vidt angår fremstillingen af [Beboer A], så kan TV 2 ikke genkende klagernes påstand om, at han er blevet fremstillet som ”en sølle gammel mand”.
[Journalist B] stiller også kritiske spørgsmål til [Beboer A] og spørger, om ikke det er hærværk eller selvtægt, når han klipper den kæde over, som klagerne har sat op.
Det fremgår endvidere af sagen, at han anlægger en sag om placeringen af klagernes hæk, hvilket han dog ikke får medhold i.
TV 2 har afvist, at udsendelsen er skævvredet, og man ikke har bragt de forhold frem, der understøtter klagernes oplevelser/fortælling.
Der vises videoer og billeder, der dokumenterer den form for chikane, klagerne er blevet udsat for.
Det er langt overvejende klagernes historier, der fremføres i udsendelsen, og i det omfang nogle af de øvrige kilder har hævdet, at der ikke er tale om chikane eller er kommet med andre årsager til chikanen, end dem klagerne mener, så har klagerne fået lov til at kommentere på dette.
Det er helt i overensstemmelse med sædvanlig journalistik at høre flere parter og viderebringe deres vurderinger.
Generelt gælder det, at det klart og tydeligt fremgår af udsendelsen, hvem TV 2 har talt med, og hvem der ikke har ønsket at stille op til udsendelsen eller artiklen.
Det er også tydeligt, at der er personer med forskellige roller og dermed forskellige opfattelser af sagen, og at klagerne har fået forelagt de oplevelser af situationen, som andre kilder kommer med, og at klagerne også har deres kommentarer hertil.
Sammenfattende har TV 2 bemærket, at TV 2 ikke er enig i, at udsendelsen og artiklen indeholder en lang række faktuelle fejl.
I enkelte af de anførte punkter er der tale om vurderinger og forskellige tolkninger af henholdsvis vejsagen og konflikterne, men det er TV 2s vurdering, at der generelt er tale om et balanceret og retvisende billede af de udfordringer, som klagerne oplever.
TV 2 mener ikke, at Dokumentarkompagniet har misligholdt deres aftale med klagerne, og TV 2 mener ikke, at der er handlet i strid med de presseetiske regler.
De oplysninger, der kan virke krænkende eller agtelsesforringende, er efterprøvet samt forelagt for klagerne i god tid.
Der er ingen af de af klagerne påståede fejl, der ville kunne påføre dem en skade af betydning.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.
Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Aftale om medvirken
Klagerne har klaget over, at de ikke fik udsendelsen til gennemsyn inden offentliggørelsen, hvilket er et brud på aftalen med dem.
Klagerne har endvidere klaget over, at en kommende principiel retssag, som vedrører de personer, som krænker klagerne, skulle indgå i udsendelsen.
Det følger af medieansvarslovens § 34, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Det er Pressenævnets opfattelse, at et gyldigt samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret.
Det vil sige, at personen ikke må have afgivet sit samtykke under tvang eller pres, ligesom vedkommende skal være vidende om, at der samtykkes til offentliggørelse og være klar over, hvad udsendelsen omhandler.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at klagerne den 12. august 2021 underskrev en kontrakt med produktionsselskabet Dokumentarkompagniet, som har produceret udsendelsen for TV 2.
Af kontrakten fremgår blandt andet
”MEDVIRKENDEKONTRAKT
Samtykke
Ved din underskrift på denne erklæring giver du dit samtykke til deltagelse i tv-optagelser.
Du giver dit samtykke til, at tv-optagelserne må bruges som led i TV 2s dokumentarprogram/dokumentarserie.
Dokumentarkompagniet kan bruge, redigere, udsende og genudsende optagelserne på TV2’s medier herunder TV2/Nyhederne, TV2’s magasiner, TV2 Play og TV2.dk.
Programmerne kan blive vist i udlandet.
Dele af programmet kan bruges til omtaler af programmet.
Optagelserne vedrørende dig kan herudover ikke indgå i andre sammenhænge uden fornyet samtykke.
Du giver samtidig Dokumentarkompagniet fuldmagt til at lade eksperter/fagligt relevante personer gennemgå samt udtale sig om din sag.
Gennemsynsret
Du har lov til at se det færdige program, inden programmet udsendes på tv, for at sikre at der ikke er fejl i programmet.
Dog har du ud fra en journalistisk standardpraksis ikke redigeringsret.
[…]”
Nævnet lægger endvidere til grund, at de afsluttende optagelser blev foretaget i begyndelsen af april 2022.
Nævnet lægger videre til grund, at Dokumentarkompagniet den 22. april 2022 via mail oplyste klagerne, at TV 2 forventede at programsætte udsendelsen i maj 2022 og gav i den forbindelse klagerne mulighed for at deltage i et gennemsyn af udsendelsen inden den 3. maj 2022.
Dokumentarkompagniet skrev herefter den 29. april 2022 til klagerne med oplysning om, at udsendelsen var programsat til den 12. maj 2022 kl.
20:00, og at klagerne fortsat kunne deltage i et gennemsyn af udsendelsen inden den 3. maj 2022.
Klagernes advokat [Advokat A] var herefter i perioden fra den 29. april 2022 til den 3. maj 2022 i skriftlig dialog med Dokumentarkompagniet via mail med anmodning om udskydelse af fristen for gennemsyn.
Klagerne blev i den forbindelse tilbudt at deltage i et gennemsyn af udsendelsen den 4. maj 2022.
Klagernes advokat [Advokat B] skrev herefter den 10. maj 2022 til Dokumentarkompagniet via mail, at klagerne ønskede at deltage i et gennemsyn af udsendelsen efter juni 2022, hvortil TV 2 fastholdt det planlagte udsendelsestidspunkt.
Pressenævnet finder, at klagerne – som måtte være vidende om, at TV 2 planlagde en snarlig offentliggørelse af udsendelsen – har fået rimelig tid og fornøden mulighed for at deltage i et gennemsyn af udsendelsen forud for offentliggørelsen.
Nævnet finder endvidere, at det ikke er dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at klagerne ville få udsendelsen til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for klagerne til at betinge, at offentliggørelsen af udsendelsen skulle afvente en afgørelse i klagernes retssag, og at omtale af retssagen skulle indgå i udsendelsen.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2.
Korrekt information
Klagerne har klaget over, at udsendelsen og artiklen indeholder en række faktuelle fejl, som klagerne har redegjort for i de indsendte bilag, og hvor der navnlig er henvist til dækningen af vejsagen, chikanen og en række udsagn fra myndighederne og de medvirkende kilder.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.
1.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.
7.
Pressenævnet bemærker, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at en journalist forud for et interview undlader at fremsende sin dokumentation til den person, der skal interviewes, så længe interviewpersonen har mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes.
Pressenævnet finder, at de faktuelle fejl, som klagerne har anført i klagen og de indsendte bilag til Pressenævnet, i det væsentlige er klagernes vurderinger og kommentarer til de af TV 2 offentliggjorte oplysninger.
Der er således i vidt omfang ikke tale om faktiske oplysninger, som ville kunne gøres til genstand for efterprøvelse.
Nævnet finder, at dækningen samlet set giver et retvisende billede af den chikane, som klagerne har været udsat for, og at klagernes synspunkter er blevet gengivet loyalt.
Nævnet har også lagt vægt på, at TV 2 løbende i udsendelsen og artiklen har angivet kilderne til sine oplysninger, herunder hvem kilderne er, hvilke relationer de har til klagerne, at de er kritiske over for klagerne, og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Hertil kommer, at klagerne undervejs i udsendelsen er kommet til orde med deres version af sagen og har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne.
Nævnet finder derfor, at der ikke er tale om væsentlige oplysninger, som TV 2 efter de presseetiske regler punkt A.
7 burde have berigtiget.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Vinkling
Klagerne har klaget over, at TV 2s vinkling af sagen blandt andet lægger op til chikane, mobning og stalking, uden brug af saglig dokumentation, og at TV 2 har skævvredet udsendelsen med manglende objektivitet og kildekritik.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
2.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet finder samtidig, at et medie har ansvaret for, at det samlede indtryk i dækningen giver et retvisende billede af sagen.
I forhold til TV 2s kildevalg, hvor nogle af de medvirkende kilder har udtalt sig kritisk over for klagerne, finder Pressenævnet, at dette gav TV 2 anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlige interesser eller skadevoldende hensigter.
Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet, at redaktørens valg og fravalg af informationer og kilder i udsendelsen og artiklen, herunder interviews, ikke overskrider rammerne for redigering.
Nævnet har lagt vægt på, at klagernes oplevelser med chikane og gang stalking fremgår tydeligt af udsendelsen og artiklen, ligesom klagerne undervejs i udsendelsen flere gange har fået mulighed for at svare på den rejste kritik fra de medvirkende kilder.
Det samme gør sig gældende i artiklen, hvor klagernes synspunkter tillige er gengivet.
Den eventuelle manglende indbyrdes overensstemmelse mellem klagernes oplevelser og de øvrige medvirkende kilders udsagn fremgår klart af udsendelsen og artiklen, så seerne og læserne har mulighed for at forholde sig hertil.
Nævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 ved at inddrage kritiske udtalelser om blandt andet kildernes oplevelser af klagernes adfærd har overskredet rammerne for redigering.
Nævnet finder heller ikke, at TV 2 med den valgte vinkling har handlet i strid med den med klagerne indgåede medvirkendekontrakt.
Nævnet udtaler ikke kritik af den valgte vinkling.
Pressenævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt i udsendelsen eller artiklen har tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 21. februar 2023
-
Mails af 10. juli 2022 med bilag nr. 1-64
-
Mail af 22. august 2022 med bilag nr. 65-66
-
Mail af 21. september 2022 med bilag nr. 67-70
-
Mail af 23. november 2022
-
Mail af 7. december 2022
-
Mail af 8. december 2022
-
Mail af 14. december 2022 med bilag nr. 71-72
-
Mail af 15. december 2022
-
Mails af 28. december 2022 med bilag nr. 73
-
Mail af 14. januar 2023 med bilag nr. 77-78
1.
Hvorfor makulerer/bortskaffer politiet fremsendt materiale?
[Person A], [Person B] og [Person C].
2.
Hvorfor skriver [Klager 1]s mor, som hun gør?
3.
Hvorfor stopper [Koncernen] ([Efternavnet]-familien) ikke sine medarbejdere?
Hvorfor forfremmes krænkere efterfølgende internt i [Koncernen].
4.
Hvorfor bliver klagerne chikaneret af krænkerne, som er for dem ukendte?
5.
Hvorfor afviser politidirektør ved Nordjyllands Politi [Politidirektøren] ikke hendes eller hendes families relation til [Koncernen] eller dens ejere [Efternavnet].
6.
Hvilken medarbejder fra [Lokalstationen] er med i jagt sammen med krænkerne?
7.
En besvarelse af klagernes anmodninger om redegørelser ved Nordjyllands Politi.
Ingen hjælp fra Rigsadvokaten, Statsadvokaten, DUP og Rigspolitiet.
8.
Hvordan kan/skal man dokumentere chikanøs adfærd?
-
Korrespondance mellem [Kommunen] og Nordjyllands Politi i forbindelse med anmodning om opsætning af gadebelysning af kriminalpræventive hensyn.
-
Udtalelse fra Dansk Stalking Center.
Klagerne er ifølge Dansk Stalking Center de første i Europa til at dokumentere et ukendt fænomen ”gang stalking” (gang stalking er en kombination af forsamlingsmobning og organiseret stalking).
-
Der er tale om op mod 50 krænkere, der igennem 7 ½ år har udsat klagerne for grov chikane, trusler om vold og voldtægt og omfattende hærværk mv.
-
Der er givet 16 polititilhold og skriftlige formaninger på krænkere.
-
Alle krænkere er, for klagerne, ukendte, og alle krænkelser forgår omkring klagernes bopæl.
-
Vagtrapporter fra G4S, der bekræfter organiseringen af chikanen og fareforvoldelse mod vagter, klagernes hus og familie.
-
Omkring 100 timers optagelser.
-
Flere af krænkerne har udtalt, at de får gaver og ”bonus” udbetalt på kontoen fra bagmændene og andre, der ønsker at skade klagerne.
Klagerne har henvist til en video fremsendt til nævnet [tidskode 02:19].
-
Der sker ikke sammenfald mellem krænkerne, når der udføres chikane imod klagernes familie til trods for, at chikanen forgår spredt ud på hele døgnet.
-
Nordjyllands Politi har oplyst klagerne om, at der sker organisering af chikane på Facebook og andre sociale medier, hvilket også er oplyst af krænker [Person D] i Retten i Aalborg.
-
”Krænkere forekommer sjældent alene, hvorfor der er tale om planlagt at tage ned til klagernes familie og begå krænkelser, trusler mv.
-
De alle fleste krænkere, der kommer, har relation til en af landets rigeste familier og ejerne af [Koncernen], familien [Efternavnet], enten økonomisk, arbejdsmæssigt eller socialt.
-
Trusselsbrev fremsendt pr. mail, der danner baggrund for chikanen og som efterfølgende er effektueret.
”
1.
Er der nogen dokumentation for påstanden?
2.
Er det et forhold, der er anmeldt til politiet?
3.
Hvad var politiets konklusion?
4.
Må vi se denne afgørelse?
-
Der ikke er tale om en ”vejsag”, da det oprindeligt ikke er klagerne, der ønskede vejen lukket, men at de blot erhvervede vejen, da den allerede var privat og dermed lukket for offentligheden.
-
TV 2 er bekendt med, at vejen siden januar 2017 har været åben for færdsel for alle og for første gang siden 1993, hvor [Beboer A] ønskede vejen spærret, hvilket de øvrige beboere på [Vejnavn A] efterfølgende har tilsluttet sig.
-
At vejen er åben for offentligheden skyldes ikke andre beboere i området.
1.
De mange skriftlige udtalelser, der foreligger fra G4S-vagter igennem flere år.
2.
Skrivelse fra Dansk Stalking Center eller de udarbejdede logskemaer på hver enkelt krænker, svarende til ca. 1.000 A4-sider.
3.
Skrivelser fra [Kommunen], blandt andet vedrørende opsat gadebelysning på kommunens regning.
4.
Skrivelser fra Nordjyllands Politi fra vicepolitiinspektør [Vicepolitiinspektøren] og politikommissær [Politikommissæren], der efter en længere mailkorrespondance med kommunen bekræfter, at klagerne er udsat for chikane, og at der ikke er tale om nabostridigheder.
5.
Optagelser med [Person F], som har ønsket at stille op til interview.