Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0924

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0924

Viborg Stifts Folkeblad får ikke kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person

I en artikel bragt i oktober 2022 omtalte Viborg Stifts Folkeblad en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for blandt andet at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank.

I omtalen nævnte Viborg Stifts Folkeblad den dømte persons navn.

Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Viborg Stifts Folkeblad havde nævnt hans navn i artiklen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Viborg Stifts Folkeblad i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Viborg Stifts Folkeblad derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.

6.

Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Fældet af it-oplysninger: 42-årig udgav sig for at være sin ekskone, mens han selv sad i fængsel” , som blev bragt af Viborg Stifts Folkeblad den 12. oktober 2022 på netavisen viborg-folkeblad.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Viborg Stifts Folkeblad har nævnt hans navn i artiklen, og at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

[Klager] har desuden klaget over, at Viborg Stifts Folkeblad har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Viborg Stifts Folkeblad bragte den 12. oktober 2022 artiklen ”Fældet af it-oplysninger: 42-årig udgav sig for at være sin ekskone, mens han selv sad i fængsel” på netavisen viborg-folkeblad.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Mens han var på udgang fra fængslet, loggede en 42-årig mand fra [Bynavn A]-egnen sig flere gange ind på sin ekshustrus mail, netbank og Facebook.

Nu har han fået en ny lang fængselsstraf for dokumentfalsk.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Bynavn A]egnen: ”Jeg slår dig ihjel”.

Den slags dødstrusler fik den i dag 42-årige [Klager], da han tilbage i 2019 sad i fængsel.

Han afsonede en straf på intet mindre end tre et halvt år for blandt andet bedrageri og dokumentfalsk, men det retfærdiggjorde naturligvis ikke, at hans ekskone sendte ham dødstrusler på både mail og på Facebook.

Da den 42-årige mand, som kommer fra [Bynavn A]-egnen, modtog truslerne, blev de straks meldt til politiet, som påbegyndte en efterforskning af hans ekshustru.

I forbindelse med efterforskningen viste det sig dog, at kvinden ikke havde noget som helst med truslerne at gøre.

Til gengæld var det [Klager] selv, som havde sendt beskederne fra sin ekshustrus mail- og Facebook-konto til sig selv.

Intet mindre end 37 gange i perioden mellem marts og juni 2019 loggede [Klager] sig på sin ekskones Facebook-profil.

Alle gangene skete det på en adresse syd for [Bynavn A], mens han var på udgang fra fængslet.

Og for at det ikke skal være løgn, så var det ikke det eneste, han havde gang i, mens han var ude af fængslet.

Mens han var på udgang fra fængslet, loggede tre gange ind på ekshustruens netbank, han underskrev dokumenter i hendes navn, og han oprettede tilmed et gældsbrev på 182.000 kroner i hendes navn - her var der tale om penge, som hun ikke skyldte, og han brugte endda hendes egen underskrift i det falske dokument.

Derudover blev han i oktober sidste år og i marts i år taget i at forfalske dokumenter i forbindelse med jobansøgninger.

Først brugte han en falsk straffeattest, da han søgte et job på [Bynavn B]-egnen, og senere medsendte han et falsk diplom, da han søgte et job i [Myndigheden].

Af diplomet fremgik det, at han havde gennemført en ’Master of Science in Information Technology’ ved Hamburg & Hannover School of Business Administration.

De to tilfælde af dokumentfalsk fandt sted, mens [Klager] var prøveløsladt.

Alt det har nu resulteret i en ny dom for dokumentfalsk.

De truende beskeder og de falske dokumenter har nu kostet [Klager] yderligere to års fængsel.

I sin afgørelse lagde retten vægt på, at den 42-årige tidligere er straffet for lignende kriminalitet, at han har brugt sine it-kompetencer til at lave de falske dokumenter, og at der er tale om så mange grove forhold af kriminalitet.

Efter domsafsigelsen bad [Klager] om at få to uger til at overveje, om han ville anke afgørelsen.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra Viborg Stifts Folkeblad modtaget den i artiklen omtalte byretsdom, som blev afsagt af Retten i Viborg den 30. august 2022, hvor [Klager] blev idømt en fælles- og tillægsstraf på fængsel i to år for blandt andet i flere tilfælde at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank, samt for at have skaffet sig adgang til sin ekskones computer med det formål at få hende dømt for overtrædelse af straffeloven.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. november 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retsreportage

[Klager] har anført, at Viborg Stifts Folkeblad har nævnt hans navn i artiklen, selv om dommen ikke er endelig.

Offentliggørelsen af [Klager]s navn er til skade for hans person, og det er hans opfattelse, at Viborg Stifts Folkeblad som minimum bør pålægges at oplyse, at dommen er anket med påstand om frifindelse.

[Klager] har henvist til retsplejelovens §§ 1017 og 1017 d, om offentlig gengivelse af retsforhandlinger og af domme og kendelser.

I den forbindelse har [Klager] blandt andet bemærket, at medier er forpligtet til at sørge for en objektiv og loyal gengivelse, at dækningen af sagen skal være saglig og objektiv, og at domme og kendelser i straffesager kun må gengives i deres helhed, hvis det sker i anonymiseret form.

[Klager] har endvidere bemærket, at medier skal rette sig efter Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 546 af den 18. juni 2004, hvorefter journalister har pligt til at opbevare retsbogsudskrifter, kopier af anklageskrift og retsmødebegæringer særskilt på et aflåst sted, som kun journalisterne og andre redaktionelle medarbejdere har adgang til.

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, da avisen har gengivet forkert fra retssagen.

Som eksempel har [Klager] henvist til, at det fremgår af artiklen, at han har tilgået sin ekskones netbank og NemId, hvilket ikke var tilfældet og ikke en del af sagen.

Dette vidner om, at Viborg Stifts Folkeblad tydeligvis ikke har læst retsreferatet.

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Viborg Stifts Folkeblad har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen.

2.2 Viborg Stifts Folkeblads synspunkter

Retsreportage

Viborg Stifts Folkeblad har indledningsvis oplyst, at det fremgår af Jysk Fynske Mediers (nu JFM) etiske regelsæt, som Viborg Stifts Folkeblad hører under, at avisen offentliggør navne på dømte, som får et års ubetinget fængsel eller mere, og at avisen altid nævner navnet efter en dom ved første instans.

Det er Viborg Stifts Folkeblads opfattelse, at avisen hermed lever op til de presseetiske regler punkt C.

6, som kræver, at der følges en ”klar saglig linje” i afgørelsen af, hvornår navne nævnes i retsreportagen.

Korrekt information

Viborg Stifts Folkeblad har anført, at avisen også har overholdt de presseetiske regler punkt A.

1 om at bringe korrekt information.

[Klager] er af en anden opfattelse, men har ikke konkretiseret sin påstand, som alene derfor må lægges til grund at være udokumenteret.

Anonymisering – punkt B.

8

Viborg Stifts Folkeblad har anført, at avisen har afvist [Klager]s anmodning om at anonymisere ham i artiklen.

Viborg Stifts Folkeblad har henvist til, at oplysningerne om [Klager]s dom ikke er af privat karakter, men derimod af åbenlys offentlig interesse, da han i to åbne retssager er idømt lange fængselsstraffe for en række alvorlige forbrydelser.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt retsplejelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Retsreportage

[Klager] har klaget over, at Viborg Stifts Folkeblad har nævnt hans navn i artiklen, selv om dommen ikke er endelig.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv, og at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes, jf. punkt C.

3 og C.

6.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 30. august 2022 ved Retten i Viborg blev idømt en fælles- og tillægsstraf på fængsel i to år for blandt andet at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank, samt for at have skaffet sig adgang til sin ekskones computer med det formål at få hende dømt for overtrædelse af straffeloven.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] efter domsafsigelsen og på tidspunktet for artiklens offentliggørelse udbad sig betænkningstid i forhold til anke, og at han efterfølgende ankede dommen.

Viborg Stifts Folkeblad er en del af mediekoncernen Jysk Fynske Medier (nu JFM), som har fastsat etiske retningslinjer for egne medier.

De etiske retningslinjer er gjort tilgængelige for Viborg Stifts Folkeblads læsere på mediets hjemmeside.

Af afsnittet ”retsreportage” fremgår blandt andet

”I politi- og retsreportager nævner vi ikke navne, initialer eller lignende på implicerede, før der er faldet dom i sagen.

Vi bringer navn og alder på dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel eller forvaring.

Vi nævner navn efter dom ved første instans.

”

Pressenævnet finder, at offentliggørelsen af [Klager]s navn i forbindelse med omtalen af hans straffedom ikke kan anses for en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at Viborg Stifts Folkeblad i den konkrete sag har fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som er tilfældet i den omtalte straffesag.

Viborg Stifts Folkeblad har derved i den konkrete omtale fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.

6.

Nævnet har også lagt vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der er tale om mange og grove forhold.

Nævnet bemærker, at det fremgår af artiklen, at [Klager] bad om at få to uger til at overveje, om han ville anke afgørelsen.

På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Viborg Stifts Folkeblad for at nævne [Klager]s navn.

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, da avisen har gengivet forkert fra retssagen.

[Klager] har henvist til, at det fremgår af artiklen, at han har tilgået sin ekskones netbank og NemId, som ikke var tilfældet og ikke en del af sagen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Dette gælder også for retsreportagen, jf. punkt A.

1 og C.

1.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

Mens han [[Klager], Pressenævnet ] var på udgang fra fængslet, loggede tre gange ind på ekshustruens netbank, han underskrev dokumenter i hendes navn, og han oprettede tilmed et gældsbrev på 182.000 kroner i hendes navn - her var der tale om penge, som hun ikke skyldte, og han brugte endda hendes egen underskrift i det falske dokument.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at oplysningerne i artiklen om [Klager] login på sin ekskones netbank har dækning i de faktiske forhold, idet Retten i Viborg ved dommen af 30. august 2022 fandt det bevist, at [Klager] havde logget sig ind på sin ekskones netbank tre gange.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Viborg Stifts Folkeblad har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] blev idømt en fælles- og tillægsstraf på to år for blandt andet at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank, samt for at have skaffet sig adgang til sin ekskones computer med det formål at få hende dømt for overtrædelse af straffeloven.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 30. august 2022 ved Retten i Viborg blev idømt en fælles- og tillægsstraf på fængsel i to år for hacking, falsk anklage, dokumentfalsk m.fl.

Det er Pressenævnet opfattelse, at artiklen fra 2022 på netavisen viborg-folkeblad.dk med omtale af domfældelsen af [Klager] indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Viborg Stifts Folkeblad har afvist at anonymisere artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, herunder at der kun er forløbet få måneder efter dommens afsigelse.

Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter de vejledende regler for god presseskik ovenfor.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Viborg Stifts Folkeblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere artiklen.

Afgjort den 21. februar 2023