Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0920

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0920

DR skal ikke slette artikel fra 2014

En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en artikel bragt i 2014, som omhandlede personens oplevelser med at være kristen og homoseksuel på Færøerne.

Personens fulde navn fremgik af artiklen, og der var også indsat et billede af ham.

DR fjernede i 2022 personens efternavn og billedet af ham fra artiklen.

Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR.

Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, og at DR havde fjernet både personens efternavn og billedet af ham fra artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist hans anmodning om at slette artiklen ”[Klager] flytter ikke hjem før han har ret til at blivet viet i kirke” , som blev bragt den 11. marts 2014 af DR på netavisen dr.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

DR bragte den 11. marts 2014 artiklen ”[Klager] flytter ikke hjem før han har ret til at blivet viet i kirke” på netavisen dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Færøske homoseksuelle bliver generelt behandlet bedre i samfundet, men de har stadig ikke ret til at blive gift.

”¬

Af artiklen fremgik følgende

”Indtil for et par år siden var det normalt for færøske homoseksuelle at flytte væk fra deres fødeøer til et sted, hvor de følte sig mere respekteret.

Men denne tendens er nu vendt, og færøske bøsser og lesbiske føler sig ikke længere nødsaget til at forlade deres hjemland.

Både [Foreningen] og flere færøske homoseksuelle bekræfter over for P1 Feature, at det er blevet lettere at være homoseksuel på Færøerne.

- Da jeg som homo flyttede til [Bynavn A] for otte år siden, flyttede jeg i eksil, fordi jeg ikke følte, at det færøske samfund respekterede os.

I dag flytter færøske homoer ikke længere i eksil, men vi mangler stadig nogle helt basale rettigheder, før jeg vil flytte hjem, siger [Klager].

Lov om homovielser bliver nedstemt

Inden for de næste uger skal et lovforslag om at gøre det muligt for to personer af samme køn at blive borgerligt viet på Fæerøerne til afstemning i Lagtinget.

Men forslaget er nedstemt på forhånd, da lagmanden, [Lagmanden], har meddelt, at regeringen vil stemme imod.

Lagtingsmedlemmerne bag forslaget mener, at regeringens støtteparti, det lille kristne parti [Partinavn], har stillet ultimative krav om et samlet nej og ikke har villet lade det være op til hver enkelts samvittighed, hvordan der skal stemmes.

Kristen og homoseksuel

27-årige [Klager] kommer fra [Bynavn B] og har altid følt sig meget tilknyttet til forskellige kirker og menigheder.

Men på Færøerne var det svært både at være kristen og homoseksuel.

I dag er han [Stilling A] i [Arbejdspladsen] i [Bynavn A] og husker tilbage på den turbulente tid på Færøerne.

- Da jeg var mindre, kunne der godt være nogle meget voldsomme taler fra prædikestolen.

Der blev vi fortalt, at det at være homo, er den største synd af dem alle.

Så der tænkte jeg, at der måtte være noget fuldstændig galt mig.

Det må være en direkte adgangsbillet til helvede.

Det blev en af mange grunde til, at han som 19-årig, valgte at købe en enkelbillet til [Bynavn A], hvor han har boet siden.

Ingen ældre homoseksuelle på Færøerne

Da det tidligere var normalt at flytte væk fra Færøerne, hvis man var tiltrukket af det samme køn, er bestyrelsesmedlem i [Foreningen], [Bestyrelsesmedlemmet] på 37 år den ældste, der er sprunget ud.

Hun bekræfter, at det er blevet lettere at leve som homoseksuel på Færøerne de seneste år.

- Det er først nu indenfor de seneste par år, at homoseksuelle er blevet en del af billedet i det færøske samfund.

Det var helt almindeligt for nogle politikere at kalde det en kønsvildfaren - det var noget man skulle skamme sig over - at være homoseksuel, siger hun til P1 Feature.

- Vi elsker vores land og vi vil gerne være her, det vil vi virkelig.

Og det er en meget ny ting, at man som homoseksuel ikke ser sig nødsaget til at fraflytte øerne.

Fulde rettigheder skal få folk til at flytte hjem

[Bestyrelsesmedlemmet] er sikker på, at der er masser ældre homoseksuelle, der har affundet sig med at leve i heteroseksuelle forhold.

Hun håber, at mange af dem, der er flyttet fra øerne vil vende hjem, hvis homoseksuelle opnår flere rettigheder end de har i dag.

[Klager] vil ikke flytte hjem, før der er ligeret i ægteskabslovgivningen, og han synes ikke, det er nok, at han kan blive borgerligt viet.

- Det bliver godt den dag det bliver muligt for homoseksuelle at blive borgerligt viet på Færøerne, men mine fulde rettigheder er ikke opnået på Færøerne, før jeg kan blive viet i kirken.

Kirken er en del af mig, og jeg er en del af kirken, siger han.

”

Til artiklen var indsat et billede af [Klager], som ses iført en hvid skjorte og sorte bukser, og som holder en bibel med et regnbueflag i.

Efter offentliggørelsen

DR fjernede den 12. august 2022 [Klager]s efternavn og billedet af ham fra artiklen.

DR fjernede endvidere sætningen ”i dag er han [Stilling A] i [Arbejdspladsen] i [Bynavn A] og husker tilbage på den turbulente tid på Færøerne” fra artiklens brødtekst.

DR foretog desuden en redaktionel justering af artiklens overskrift til ”[Klager] flytter ikke hjem før han har ret til at blive viet i kirke” .

Den 12. juli 2022 rettede [Klager] henvendelse til DR med anmodning om sletning af artiklen.

DR afviste den 12. august 2022 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 3. november 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at han er blevet fejlciteret i artiklens overskrift og brødtekst.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at artiklens overskrift ”[Klager] flytter ikke hjem før han har ret til at blivet viet i kirke” og sætningen ”[Klager] vil ikke flytte hjem, før der er ligeret i ægteskabslovgivningen” er en forkert gengivelse og fordrejning af, hvad han udtalte under interviewet i 2014.

I interviewet udtalte [Klager] rettelig ”mine fulde rettigheder er ikke opnået på Færøerne, før jeg kan blive viet i kirken”, som også fremgår til sidst i artiklen.

[Klager] har afvist, at han for så vidt angår udsagnet om, at han ikke vil flytte tilbage til Færøerne, er blevet citeret ”loyalt” som anført af DR i svaret til Pressenævnet.

[Klager] har endvidere anført, at han i interviewet med DR udtalte sig til brug for et radioindslag, men at hans udtalelser i stedet blev brugt i en artikel.

Forinden interviewet var [Klager] således blevet orienteret om, at journalisten skulle lave en nyheds-feature (eller lignende) til radio, men at lydoptagelserne af uvisse årsager ikke kom med i den feature, som journalisten lavede.

Senere anvendte journalisten lydoptagelserne til den påklagede artikel, hvor [Klager] er fejlciteret, hvilket er urimeligt.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at DR har afvist hans anmodning om at slette den påklagede artikel.

I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at den forkerte gengivelse af interviewet med ham i artiklen er til gene for ham og hans privatliv, herunder også i hans nuværende virke som [Stilling B].

Fejlciteringen af [Klager] i artiklens overskrift og brødtekst bør som minimum rettes, hvis artiklen ikke kan fjernes.

[Klager] har for god ordens skyld bemærket, at han ikke har klaget over artiklens relevans eller oplysning om hans seksualitet.

2.2 DRs synspunkter

Korrekt information

DR har bemærket, at klagepunkterne vedrørende artiklens overensstemmelse med god presseskik ikke er fremsat til DR inden for fristen på 12 uger efter artiklens offentliggørelse i henhold til medieansvarslovens § 34, stk. 3.

DR har dog alligevel forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] blev fejlciteret i artiklen, da forkerte oplysninger kan være en krænkelse i sig selv.

DR har bemærket, at DR ifølge almindelig redaktionel praksis ikke sender citater til godkendelse inden publicering, og at DR ikke er i besiddelse af oplysninger, som taler for, at [Klager] blev fejlciteret i artiklen.

[Klager] har desuden hverken i klagen eller i den tidligere korrespondance i sagen fremkommet med oplysninger, som påviser, at DR ikke har citeret ham loyalt.

Sletning – punkt B.

8

DR har indledningsvis oplyst, at artiklen er baseret på en radioudsendelse, som blev bragt på P1 samme dag, som artiklen blev publiceret.

Artiklen tager udgangspunkt i en historie til DR, der handlede om, hvordan det var at være homoseksuel på Færøerne.

Artiklen fokuserede blandt andet på spørgsmålet om, hvorvidt det skulle være muligt for homoseksuelle at blive viet på Færøerne, idet Landstinget på daværende tidspunkt skulle stemme om et lovforslag, som muliggjorde dette.

I artiklen indgår et interview med [Klager], som fortalte om sine oplevelser med at være kristen og homoseksuel på Færøerne.

[Klager] fortalte i den forbindelse, at han flyttede til [Bynavn A] på grund af sine oplevelser med synet på homoseksualitet på Færøerne.

I artiklen indgår også et interview med [Bestyrelsesmedlemmet], der var bestyrelsesmedlem i foreningen [Foreningen], som ligeledes fortalte om sine oplevelser med at være homoseksuel på Færøerne.

DR har bemærket, at [Klager]s udtalelser både blev brugt i artiklen og i en radioudsendelse på P1.

Den 12. juli 2022 modtog DR en anmodning om sletning af artiklen fra [Klager].

[Klager] begrundede sin anmodning med, at han i mange år havde ærgret sig over artiklen, da han mente, at han blev fejlciteret heri og fordi, at han ikke fik mulighed for at godkende artiklen, inden den blev publiceret.

[Klager] gjorde også gældende, at artiklen indebar, at han tit skulle forklare sig i sit nye job som [Stilling B], når folk slog hans navn op på for eksempel Google.

Den 25. juli 2022 sendte DR et foreløbigt svar til [Klager], hvori DR oplyste, at DR ville undersøge sagen straks, men at DRs besvarelse ville tage længere tid end normalt på grund af afholdelse af sommerferie.

DR sendte derfor først sin beslutning til [Klager] ved mail af 12. august 2022, hvoraf det fremgik, at DR ikke kunne imødekomme hans anmodning om sletning af artiklen.

Det fremgik også af mailen, at DR på baggrund af sagens konkrete omstændigheder havde besluttet at anonymisere [Klager]s efternavn i artiklen og at fjerne billedet af ham heri samt sætningen ”i dag er han [Stilling A] i [Arbejdspladsen] i [Bynavn A] og husker tilbage på den turbulente tid på Færøerne”, som fremgik af artiklen.

Dette skete den 12. august 2022.

Artiklen indeholder således på nuværende tidspunkt og på tidspunktet for [Klager]s klage til Pressenævnet ikke længere oplysninger om hans efternavn, ligesom billedet af ham og den pågældende sætning er slettet fra artiklen.

DR har bemærket, at artiklen indeholder oplysninger om [Klager]s seksuelle orientering, men at disse oplysninger ikke kan anses som private eller følsomme oplysninger, der er særligt belastende for ham.

DR har i den forbindelse bemærket, at [Klager] frivilligt har udtalt sig til DR om emnet og fortalt sin egen historie.

Det er DRs opfattelse, at artiklen og det emne, som artiklen angår, stadig har offentlig interesse, da den bidrager til den aktuelle samfundsdebat om blandt andet homoseksuelles rettigheder.

DR har afvejet hensynet til [Klager]s privatliv over for hensynet til offentlighedens fortsatte interesse i tilgængeligheden af oplysningerne i artiklen.

Det er DRs vurdering, at der ikke er grundlag for at slette artiklen fra dr.dk.

DR har samtidig valgt at anonymisere [Klager]s efternavn, så artiklen ikke længere dukker op ved en ”Google-søgning” på [Klager]s fulde navn samt fjernet billedet af ham for at mindske søgemulighederne på [Klager].

Det er DRs vurdering, at [Klager]s privatliv er tilstrækkeligt beskyttet på denne måde samtidig med, at artiklens vigtige inputs til samfundsdebatten kan bevares.

På baggrund af ovenstående er det DRs opfattelse, at artiklen efter anonymiseringen ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager], men at der foreligger særlige omstændigheder, som begrunder sletning af hans efternavn og ovenstående sætning.

Det er således DRs opfattelse, at DR har handlet i overensstemmelse med god presseskik ved at have afvist [Klager]s anmodning om sletning af artiklen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Klagefrist

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at en klage over DRs tilsidesættelse af god presseskik skal indgives til mediet senest 12 uger efter offentliggørelsen.

Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Den påklagede artikel ”[Klager] flytter ikke hjem før han har ret til at blivet viet i kirke” blev offentliggjort den 11. marts 2014, og [Klager]s klage er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Klagen afvises derfor for denne del.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om sletning af artiklen i medfør af punkt B.

8.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at DR har afvist hans anmodning om at slette den påklagede artikel.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af [Klager]s oplevelser med at være kristen og homoseksuel på Færøerne, herunder at han valgte at flytte til [Bynavn A] på grund af sine oplevelser med synet på homoseksualitet på Færøerne.

Artiklen indeholder også omtale af et daværende lovforslag om, at personer af samme køn kan blive borgerligt viet på Færøerne.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2014 på DRs netavis dr.dk ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra [Klager] selv, at omtalen fortsat kan anses at have almen interesse, og at DR i august 2022 har fjernet både [Klager]s efternavn og billedet af ham fra artiklen.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen.

Afgjort den 21. februar 2023