Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0926

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0926

Frederiksborg Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse

Frederiksborg Amts Avis bragte i oktober to artikler om en navngiven hund, der angiveligt havde angrebet flere hunde i lokalområdet.

Den ene artikel indeholdt en række udtalelser fra navngivne personer, som bl.a. berettede om, hvordan hunden havde angrebet deres hunde, at mange mennesker efter sigende var bange for hunden, og at ejeren burde ”få styr på” hunden.

Ejeren af den navngivne hund, som også selv blev omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde forelagt artiklens oplysninger og beretninger for ham.

Pressenævnet fandt, at Frederiksborg Amts Avis burde havde forelagt artiklens indhold for hundens ejer og udtalte derfor kritik.

Nævnet udtalte endvidere kritik for ikke at have berigtiget en ukorrekt oplysning rettidigt, idet avisen første bragte en berigtigelse fire dage efter, at avisen var blevet bekendt med fejlen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Bekymrede hundeejere med bøn til politiet:-Det må ikke ske igen” , bragt den 18. oktober 2022, og ”Politikommissær om aggressiv hund i [Bynavn 1]:-Sagen bliver prioriteret i denne uge” , bragt den 20. oktober 2022 i Frederiksborg Amts Avis, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, samt at artiklernes indhold ikke har været forelagt ham.

1 Sagsfremstilling

Frederiksborg Amts Avis bragte den 18. oktober 2022 artiklen ”Bekymrede hundeejere med bøn til politiet:-Det må ikke ske igen” .

Artiklen har følgende underrubrik

”HUNDE: En sort/hvid [Hunderace 1] skaber frygt blandt hundeejere i [Bynavn 1] Kommune, efter den flere gange har angrebet hunde tilsyneladende uden grund.

Flere vidner fortæller, at hunden altid går uden snor, og at ejeren nægter at tage ansvar.

”

Af artiklen fremgår ligeledes et billede af en hund.

Under billedet er indsat billedteksten

”Hunden [Hundenavn 1] har det fint i dag, men har stadig problemer med det venstre bagben.

Han skal snart røntgenfotograferes og opereres, hvis det er nødvendigt.

”

Af artiklen følger videre

”[BYNAVN 1]: En onsdag aften i slutningen af september luftede [Person 1] fra [Bynavn 1] sin hund, en [Hunderace 2] på cirka otte kilo ved navn [Hundenavn 1], ved [Torvet] i midten af byen.

Da han stoppede for at tjekke sin mobiltelefon, blev hunden [Hundenavn 1], der på dette tidspunkt var i snor og stod cirka en meter fra [Person 1], overfaldet af en sort/hvid [Hunderace 1] der sprang ud af en ladcykel og gik til angreb ved at bide sig fast i siden på [Hundenavn 1] og ruske ham rundt.

[Person 1] fik stoppet angrebet ved at sparke hunden væk, hvorefter han forsøgte at gå i dialog med ejeren, dog uden held.

Ejeren af den sort/hvide [Hunderace 1] ville hverken oplyse sit navn eller andre informationer, og beskyldte [Person 1]s hund for at have startet tumulten.

Efterfølgende måtte [Person 1] bære [Hundenavn 1], der efter angrebet ikke kunne gå på sit venstre bagben, hjem og så videre på [Bynavn 2] Hundehospital.

Dyrlægen, der undersøgte [Hundenavn 1], kunne konstatere, at knæskallen på venstre bagben sad løst, og at der heldigvis ikke var tegn på indre blødninger.

På daværende tidspunkt var [Person 1] ikke klar over, at han langt fra var den første hundeejer, der havde haft et sammenstød med den sort/hvide [Hunderace 1], der går under navnet [Hundenavn 2].

-Jeg er helt med på, at det ikke er en terrorsag eller noget andet, men der er altså rigtigt mange mennesker, der udtrykker deres bekymring for at gå ture med deres hunde her i området på grund af den hund.

Jeg har talt med 25-30 mennesker, der har kendskab til hunden, som er utrygge ved den, siger [Person 1].

Ikke et enestående tilfælde

[Person 2] fra [Bynavn 1] og hendes hund, har haft lignende sammenstød med ejeren hele tre gange.

Den første gang var den værste, da [Person 2]s hund blev efterladt med blødende sår og trykkede ribben, efter den blev angrebet på samme måde, som [Hundenavn 1] blev.

[Person 2] ønsker også, at der bliver gjort noget ved [Hundenavn 2], men det betyder ikke nødvendigvis en aflivning.

-Jeg har ingen tanker om, at den skal aflives.

Ham, der ejer den, skal bare have styr på den og så have hunden i snor, det skal bare ikke ske igen, siger [Person 2].

Den samme holdning har [Person 1], der meldte sagen til [Politikredsen] samme aften.

Siden da har han selv konfronteret manden og gentagne gange kontaktet politiet for at høre, hvordan det går.

Det ser dog ud til, at sagen er gået i stå, da politiet både mangler ressourcerne og en sagsbehandler til at kigge nærmere på bevismaterialet.

-Jeg vil gerne have, at politiet kører ned til den mand og tager en snak med ham.

Ifølge lovgivningen, så skal politiet lade hunden aflive, hvis den bider andre hunde eller mennesker.

Jeg ved ikke, om det skal være så drastisk, eller om der er andre løsninger.

Jeg ved, at vi har en hund rendende rundt, der er en potentiel fare, og at den vil gøre det her igen, så jeg vil have, at politiet taget et alvorsord med manden, og der skal selvfølgelig være en konsekvens, siger [Person 1].

Måtte aflive hund efter angreb

[Person 3] har været hundeejer i mange år.

Hun har flere gange været vidne til, at den sort/hvide [Hunderace 1] [Hundenavn 2] har angrebet andre hunde.

For cirka syv år siden måtte hun lade en af sine hunde aflive, efter den var blevet skambidt af en større hund i [Bynavn 1].

Efter hendes mening, så er det eneste rigtige at få [Hundenavn 2] aflivet, og manden straffet med bøde, inden problemet udvikler sig yderligere.

-I første omgang skal hunden aflives, og så skal ejeren have en stor bøde.

Og så ved jeg ikke, om det kan lade sig gøre, men han skal i hvert fald ikke have lov til at eje en hund igen.

Enhver hund kan komme op at slås, men den her angriber jo direkte.

Jeg er bange for, at det her udvikler sig, siger [Person 3].

”

Frederiksborg Amts Avis bragte den 2o.

oktober 2022 artiklen ” Politikommissær om aggressiv hund i [Bynavn 1]:-Sagen bliver prioriteret i denne uge”.

Artiklen har følgende underrubrik

”HUNDE: I [Bynavn 1] har flere bekymrede hundeejere udtrykt deres bekymring for en sort/hvid [Hunderace 1], der gentagende gange har angrebet hunde i byen.

Nu bekræfter politiet, at de prioriterer sagen denne uge.

”

Af artiklen fremgår ligeledes et billede af en hund.

Under billedet er indsat billedteksten

”Det var [Hunderace 2] [Hundenavn 1] der blev angrebet af [Hundenavn 2] i slutningen af september.

Efter angrebet måtte ejeren, [Person 1] bære [Hundenavn 1] hjem og køre ham på skadestuen.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[BYNAVN 1]: En sort/hvid [Hunderace 1] har gentagende gange angrebet andre hunde i [Bynavn 1] Kommune.

Det har skabt stor bekymring blandt hundeejere, der blandt andet skynder sig at gå i den anden retning eller samler deres egen hund op, når de ser den sort/hvide [Hunderace 1], der går under navnet [Hundenavn 2].

En borger i [Bynavn 1] valgte at indsende en politianmeldelse til [Politikredsen] samme aften, efter hans egen hund blev angrebet af [Hunderace 1] [Hundenavn 2], ved [Torvet] i slutningen af september.

Det virkede umiddelbart til, at sagen var gået i stå, men nu fortæller [Politikredsen], at de prioriterer sagen denne uge.

-[Politikredsen] har en dyreværnsenhed bestående af tre specialuddannede politiassistenter samt en deltidsansat konsulent.

I enheden sagsbehandles den omtalte sag i artiklen, og vi kan af naturlige årsager ikke udtale os om den verserede sag, men jeg kan oplyse, at sagen er visiteret ind i vores enhed og bliver prioriteret i denne uge, siger politikommissær [Person 5].

Hvad gør politiet i sådan en sag?

Hundesager sagsbehandles som alle andre sager i politiet med almindelig efterforskning, hvor politiet lægger vægt på, at borgerne får belyst sagen helt, og så behandles sagerne i en enhed med specialviden indenfor dyreværns-og hundesager.

Derudover vurderer politiet sagen ud fra en række parametre.

Først og fremmest kigger politiet på, hvor omfattende skaderne er.

Eksempelvis, om der er tale om skambid, hvor hunden har så farlige skader, at bidet har ødelagt sener og muskler på hunden, eller er hunden, som er blevet overfaldet og skambidt, afgået ved døden.

Der bliver også foretaget en individuel vurdering af, hvor farlig hunden er, og om hunden er ulovlig.

I dette tilfælde er hunden en [Hunderace 1], der ikke er på listen over hunde, der er ulovlige i Danmark.

I sager som denne, hvor der er der tale om gentagelse, er der tale om en pålægssag, der typisk ender med en advarsel i første omgang.

Såfremt advarslen ikke følges, kan politiet udstede en bøde og slutteligt et pålæg.

Et pålæg kan eksempelvis bestå af, at hunden skal opholde sig indenfor et indhegnet område, at hunden fremover SKAL føres i snor og eller, at hunden skal bære mundkurv eller lignende.

Det er altid hundeejerens ansvar at have fuld herredømme over hunden.

Det samme gør sig gældende, hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller, hvis hundens eller ejerens adfærd er af en sådan karakter, at den skaber frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser.

Skal hunden aflives?

Hvis en hund ved et overfald eller ved anden uacceptabel og farlig adfærd har bidt et menneske eller en anden hund, skal politidirektøren træffe en afgørelse om, hvorvidt hunden skal aflives.

Som nævnt før, så har flere borgere i [Bynavn 1] kendskab til den sort/hvide [Hunderace 1] [Hundenavn 2] og dens aggressive adfærd.

Der er flere øjenvidneberetninger om [Hundenavn 2]s adfærd, og politikommissær [Person 5] opfordrer til, at man ringer til politiet, hvis man er vidne til den slags.

-Vi vil naturligvis opfordre borgerne til at kontakte os, således disse typer af sager bliver anmeldt og registreret i vores systemer, således vi i fremtiden kan handle på sagerne som disse hurtigt og effektivt, siger [Person 5].

”

Efter offentliggørelsen

Efter offentliggørelsen af artiklerne bragte Frederiksborg Amts Avis følgende rettelse på side 2 i 2. sektion af avisen den 26. november 2022

”[BYNAVN 1]: Tirsdag den 18. oktober 2022 bragte Frederiksborg Amts Avis en artikel om den sort/hvide [Hunderace 1] [Hundenavn 2], der angiveligt skulle have angrebet, eller været aggressiv på anden vis, overfor andre hunde i [Bynavn 1].

Artiklen tog udgangspunkt i en episode, der fandt sted i slutningen af september, hvor hunden [Hundenavn 2] angiveligt var i konflikt med en anden hund ved navn [Hundenavn 1].

I artiklen stod der, at [Hundenavn 2] sprang ud af kurven på en ladcykel og bed sig fast i [Hundenavn 1].

Frederiksborg Amts Avis er senere blevet gjort opmærksom på, at der ikke var nogen ladcykel, og at [Hundenavn 2] samt ejeren var på gåben.

Avisen beklager misforståelsen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. november 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at han finder Frederiksborg Amts Avis’ artikler højst krænkende grundet deres ensidighed og manglende research.

Artiklen er baseret på usande beskyldninger, som har haft personlige omkostninger for [Klager].

[Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at han er ejer af hunden [Hundenavn 2] (i artiklerne omtalt som [Hundenavn 2]), der – ligesom ham selv – også omtales i artiklerne.

Det er direkte usandt, når det af artiklen fremgår, at [Klager]s hund sprang ud af en ladcykel og gik til angreb på hunden [Hundenavn 1], som blev rusket rundt.

[Klager] har oplyst, at han og hunden ikke var på ladcykel, men derimod var gående.

Desuden var [Hundenavn 2] i snor, hvilket kan bevidnes af den person, [Person 4], som [Klager] på tidspunktet fulgtes med.

[Klager] har bemærket, at [Person 4] ikke er blevet kontaktet af Frederiksborg Amts Avis.

[Klager] har anført, at politiet har oplyst, at der ikke er konstateret bidsår på [Hundenavn 1] ved den efterfølgende dyrlægeundersøgelse, hvorved påstanden om, at hunden [Hundenavn 2] bed sig fast i [Hundenavn 1] og ruskede den, også kan tilbagevises som usand.

Endvidere har [Klager] oplyst, at dyrlægen hverken kan eller vil tilskrive [Hundenavn 1]s løse knæskal til episoden.

[Hundenavn 1] kan i princippet være født med en løs knæskal, har politiet oplyst [Klager], at dyrlægen har sagt.

[Klager] har bemærket, at vinklen, med at hunden [Hundenavn 1] har lidt overlast, alene er anvendt for at kunne underbygge og skabe et billede af, at [Hundenavn 2] er en farlig hund.

[Klager] har bemærket, at han stiller sig uforstående over for den beretning, som [Person 2] har givet om, at hendes hund skulle have haft tre lignende sammenstød med [Hundenavn 2], hvor hendes hund skulle have fået blødende sår og trykkede ribben.

[Klager] har bemærket, at dette heller ikke dokumenteres af en politianmeldelse.

[Klager] har bemærket, at det er ukorrekt, når det fremgår af artiklen, at han i forbindelse med episoden ikke ville oplyse sit navn eller andre informationer.

Det strider ligeledes mod senere udsagn i artiklen, hvor [Person 1] nævner, at han efterfølgende har konfronteret [Klager] med sagen.

I artiklen refereres også til [Person 3], der udtaler sig på baggrund af en tidligere hændelse med en anden hund, hvor hun måtte lade sin hund aflive.

Hun beretter i den forbindelse flere gange, at hun har været vidne til, at [Klager]s hund, [Hundenavn 2], har angrebet andre hunde.

[Klager] har anført, at dette ikke er dokumenteret, og at det alene tjener til at ”piske en stemning op” imod ham.

Det anføres derudover i artiklen, at [Person 1] har kendskab til 25-30 andre personer, der kender til [Klager]s hund, og at de er utrygge ved den, hvilket [Klager] har anført også er udokumenteret.

Det er ligeledes langt fra hans oplevelse.

[Klager] har bemærket, at hans hund, [Hundenavn 2], er venlig og vellidt i lokalområdet, hvorfor han ofte oplever, at folk, der har kendskab til [Hundenavn 2], kommer forbi for at hilse på ham, ligesom han oplyser, at folk i lokalområdet stiller sig uforstående overfor, hvorfor de ikke er blevet kontaktet af Frederiksborg Amts Avis.

[Klager] har anført, at avisen ligeledes har brugt hundeloven samt politiet til at underbygge og fastholde en historie, inden der foreligger en retlig afklaring.

[Klager] har bemærket, at dette har medført, at han bliver ”dømt” af folket, og at han må stå til ansvar for en historie, der bygger på usandheder.

Han har i den forbindelse oplyst, at politiet over for ham har gjort det klart, at der aldrig kan komme en aflivning på tale.

[Klager] har ligeledes bemærket, at de i første omgang har valgt at henlægge sagen, idet der intet var sket.

[Klager] har i sin klage for nævnet givet følgende beretning om episoden, som artiklerne omhandler

”Jeg bevæger mig til fods hen af den del af [Gadenavn] i [Bynavn 1], som går langs [Torvet].

Jeg befinder mig på torvesiden med min hund i en fast snor.

På den anden side af gaden (langs husrækken) står [Person 1] med sin hund, og han er fokuseret på noget på sin mobiltelefon.

Han har sin hund i en af disse snore, der kan forlænges og trækkes ind.

Da [Person 1]s hund [Hundenavn 1] ser min hund, løber den over gaden i et angreb på min hund [Hundenavn 2], der forsvarer sig ved at lægge [Hundenavn 1] ned.

[Person 1] hidser sig øjeblikkeligt voldsomt op og truer mig med, at han nok skal få min uregerlige hund aflivet.

Jeg opfordrer ham til, at vi taler roligt om sagen.

Hvis der er sket noget med [Hundenavn 1], har jeg en hundeforsikring, der, hvis dette vil blive anset som værende [Hundenavn 2]s skyld, kan dække dyrlægeregninger.

[Person 1] vil imidlertid ikke tale om sagen, og vi skilles uden at have afklaret situationen.

[Klager] har anført, at sagens fremstilling i Frederiksborg Amts Avis har betydet, at han, når han går på gaden i [Bynavn 1], såvel med som uden hund, bliver standset af folk, der vil fortælle ham, at det er noget ”svineri” med hans hund, og at den bør aflives.

[Klager] har i klagen for Pressenævnet også gengivet andre måder, hvorpå han chikaneres på baggrund af avisens dækning af episoden, og anført, at han er blevet en ”paria” i sin egen by, hvor han ikke kan færdes på gaden uden at blive udskammet.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at han ikke på noget tidspunkt er blevet kontaktet af Frederiksborg Amts Avis, og at han derfor ikke har haft lejlighed til at kommentere på indholdet i sagen, før avisen gik ud med historien.

[Klager] har bemærket, at han efter at have taget kontakt til Frederiksborg Amts Avis er blevet oplyst, at avisen har haft kendskab til hans identitet.

2.2 Frederiksborg Amts Avis’ synspunkter

Korrekt information

Frederiksborg Amts Avis har anført, at det er [Person 1]s beretning, der er gengivet i artiklen ”Bekymrede hundeejere med bøn til politiet”, som er underbygget af et par andre hundeejere, der har haft eller overværet uheldige episoder med samme hund.

Episoden med [Person 1]s hund skildres som et forløb, hvor det tydeligt fremgår, at det er hans oplevelse af hundeslagsmålet, og hvad der gik forud og fulgte efter hændelsen.

Frederiksborg Amts Avis har gjort gældende, at læserne ikke kan være i tvivl om, at det er [Person 1]s version af sagen, der dækkes i artiklen, og dette gælder også de to kvindelige kilder.

Det er deres oplevelser og holdninger, der skildres med deres ord.

Frederiksborg Amts Avis har bemærket, at hundeslagsmål skaber utryghed i bybilledet, så da avisen blev kontaktet af [Person 1] om overfaldet på hans hund, besluttede avisen at sende en medarbejder ud for at høre mere om sagen.

Frederiksborg Amts Avis har oplyst, at journalisten til artiklen, efter klagen til Pressenævnet, har indset, at det ikke var [Person 1], der fortalte om ladcyklen, men at den stammede fra en af de episoder, som de to kvinder i artiklen har fortalt om.

Oplysningen blev derfor korrigeret i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 26. november 2022.

At der har været et hundeslagsmål, hvor [Hundenavn 2] lagde [Hundenavn 1] ned, synes [Person 1] og [Klager] at være enige om.

Frederiksborg Amts Avis har anført, at journalisten mødte en humpende hund, hvilket gav ejeren [Person 1]s udsagn om en løs knæskal efter slagsmålet troværdighed, og han bad derfor ikke om at se en dyrlægerapport.

Avisen har oplyst, at de den 26. oktober 2022 har anmodet om aktindsigt hos politiet for at kunne følge sagen til dørs.

Frederiksborg Amts Avis har videre oplyst, at aktindsigten endnu ikke er givet, men at avisen, når akterne modtages, naturligvis vil referere det relevante indhold fra akterne loyalt, ikke mindst hvor der måtte være divergenser i forhold til det tidligere beskrevne/offentliggjorte.

Om [Klager]s bemærkninger vedrørende [Person 2]s beretning i den ene artikel, har Frederiksborg Amts Avis bemærket, at det næppe er usædvanligt, at hun ikke har politianmeldt de tre episoder med hendes hund, hvoraf en havde fysiske følger.

Avisen har bemærket, at mange nok først tænker på dyrlægen og måske slet ikke på politiet, hvilket også antydes i artiklen ”Politikommissær om aggressiv hund i [Bynavn 1]: - Sagen bliver nu prioriteret i denne uge”, hvor politikommissær [Person 5] afslutningsvis opfordrer borgerne til at kontakte politiet, når de oplever aggressive hunde.

At journalisten efterfølgende vælger at skrive denne opfølgende artikel om hundeloven er helt almindelig journalistisk opfølgning på den første artikel, og i artiklen citeres politiet for normale procedurer samt lovgivningen i forhold til de forskellige typer sager, som gennemgås i artiklen.

Frederiksborg Amts Avis har oplyst, at de ikke er bekendt med, at politiet i første omgang skulle have henlagt sagen, som [Klager] har anført i sin klage.

Politiet har over for Frederiksborg Amts Avis kun oplyst, at de ville prioritere sagen.

Forelæggelse

Frederiksborg Amts Avis har erkendt, at det var forkert, at modparten i historien, [Klager], ikke blev kontaktet forud for offentliggørelse.

Avisen har oplyst, at [Klager] to gange efterfølgende telefonisk har kontaktet avisen, og at dette har været vrede opkald, hvor han begge gange er blevet tilbudt at deltage i en artikel med fokus på hans oplevelse, hvilket han har afvist.

[Klager] har heller ikke taget imod et tilbud om at skrive et læserbrev herom.

Endelig har Frederiksborg Amts Avis bemærket, at det er ulykkeligt, at artiklerne har haft de nævnte konsekvenser for [Klager], og avisen har beklaget den manglede indledningsvise høring af ham, men undres over, at [Klager] ikke har ønsket at tage imod de tre efterfølgende fremsatte tilbud om at komme til orde i sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information og berigtigelse

[Klager] har klaget over, at Frederiksborg Amts Avis har bragt en række ukorrekte og krænkende oplysninger i de påklagede artikler.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Af artiklen ”Bekymrede hundeejere med bøn til politiet:-Det må ikke ske igen” fremgår blandt andet følgende

”[BYNAVN 1]: En onsdag aften i slutningen af september luftede [Person 1] fra [Bynavn 1] sin hund, en [Hunderace 2] på cirka otte kilo ved navn [Hundenavn 1], ved [Torvet] i midten af byen.

Da han stoppede for at tjekke sin mobiltelefon, blev hunden [Hundenavn 1], der på dette tidspunkt var i snor og stod cirka en meter fra [Person 1], overfaldet af en sort/hvid [Hunderace 1] der sprang ud af en ladcykel og gik til angreb ved at bide sig fast i siden på [Hundenavn 1] og ruske ham rundt.

[Person 1] fik stoppet angrebet ved at sparke hunden væk, hvorefter han forsøgte at gå i dialog med ejeren, dog uden held.

Ejeren af den sort/hvide [Hunderace 1] ville hverken oplyse sit navn eller andre informationer, og beskyldte [Person 1]s hund for at have startet tumulten.

Efterfølgende måtte [Person 1] bære [Hundenavn 1], der efter angrebet ikke kunne gå på sit venstre bagben, hjem og så videre på [Bynavn 2] Hundehospital.

Dyrlægen, der undersøgte [Hundenavn 1] kunne konstatere, at knæskallen på venstre bagben sad løst og at der heldigvis ikke var tegn på indre blødninger.

På daværende tidspunkt var [Person 1] ikke klar over, at han langt fra var den første hundeejer, der havde haft et sammenstød med den sort/hvide [Hunderace 1], der går under navnet [Hundenavn 2].

-Jeg er helt med på, at det ikke er en terrorsag eller noget andet, men der er altså rigtigt mange mennesker, der udtrykker deres bekymring for at gå ture med deres hunde her i området på grund af den hund.

Jeg har talt med 25-30 mennesker, der har kendskab til hunden, som er utrygge ved den, siger [Person 1].

Ikke et enestående tilfælde

[Person 2] fra [Bynavn 1] og hendes hund, har haft lignende sammenstød med ejeren hele tre gange.

Den første gang var den værste, da [Person 2]s hund blev efterladt med blødende sår og trykkede ribben, efter den blev angrebet på samme måde, som [Hundenavn 1] blev.

[…]

Måtte aflive hund efter angreb

[Person 3] har været hundeejer i mange år.

Hun har flere gange været vidne til, at den sort/hvide [Hunderace 1] [Hundenavn 2] har angrebet andre hunde.

For cirka syv år siden måtte hun lade en af sine hunde aflive, efter den var blevet skambidt af en større hund i [Bynavn 1].

Efter hendes mening, så er det eneste rigtige at få [Hundenavn 2] aflivet, og manden straffet med bøde, inden problemet udvikler sig yderligere.

”

Af artiklen ” Politikommissær om aggressiv hund i [Bynavn 1]:-Sagen bliver prioriteret i denne uge”.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[BYNAVN 1]: En sort/hvid [Hunderace 1] har gentagende gange angrebet andre hunde i [Bynavn 1] Kommune.

Det har skabt stor bekymring blandt hundeejere, der blandt andet skynder sig at gå i den anden retning eller samler deres egen hunden op, når de ser den sort/hvide [Hunderace 1], der går under navnet [Hundenavn 2].

En borger i [Bynavn 1] valgte at indsende en politianmeldelse til [Politikredsen] samme aften, efter hans egen hund blev angrebet af [Hunderace 1] [Hundenavn 2], ved [Torvet] i slutningen af september.

Det virkede umiddelbart til, at sagen var gået i stå, men nu fortæller [Politikredsen], at de prioriterer sagen denne uge.

”

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at hans hund sprang op af en ladcykel og gik til angreb på hunden [Hundenavn 1].

[Klager] har henvist til, at han ikke var på ladcykel, men derimod gående, hvilket kan bevidnes af den person, som han fulgtes med, og som ikke er blevet kontaktet af Frederiksborg Amts Avis.

Frederiksborg Amts Avis har erkendt, at det var en fejl, at det af artiklen fremgik, at hunden [Hundenavn 2] sprang op af en ladcykel, og avisen har oplyst, at de blev opmærksomme på fejlen, da [Klager] klagede til Pressenævnet og herefter bragte en rettelse herom i avisen.

Pressenævnet bemærker, at Frederiksborg Amts Avis den 26. november 2022 bragte en særskilt artikel, hvoraf det fremgik, at det ikke var korrekt, at hunden [Hundenavn 2] var sprunget ud af en ladcykel.

Pressenævnet modtog [Klager]s klage den 16. november 2022, og nævnet sendte [Klager]s klage i høring ved avisen den 22. november 2022.

Pressenævnet finder, at oplysningen isoleret set ikke kan anses for væsentlig, men da oplysningen i den konkrete sammenhæng bestyrker læserens mulige indtryk af, at [Klager]s hund skulle have overfaldet en anden hund, finder nævnet, at oplysningen har en sådan væsentlig karakter, at den bør berigtiges, så snart fejlen blev avisen bekendt.

Idet fejlen først blev rettet fire dage efter, at Frederiksborg Amts Avis blev opmærksom på fejlen, finder Pressenævnet ikke, at Frederiksborg Amts Avis har berigtiget forholdet, så snart avisen blev opmærksom på den urigtige oplysning.

Nævnet udtaler derfor kritik.

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, når det af artiklen fremgår, at [Hundenavn 2] bed sig fast i hunden [Hundenavn 1] og ruskede den, og han har bestridt, at [Hundenavn 1] som følge af episoden fik en løs knæskal.

[Klager] har også anført, at det er forkert, når det af artiklen fremgår, at [Klager] hverken ville oplyse sit navn eller andre informationer til [Person 1], som er ejeren af hunden [Hundenavn 1].

Derudover har [Klager] også anført, at han stiller sig uforstående over for den beretning, som [Person 2] har givet om, at hendes hund skulle have haft tre lignende sammenstød med [Hundenavn 2], hvor hendes hund skulle have fået blødende sår og trykkede ribben, ligesom han har klaget over, at det ikke er dokumenteret, at [Person 3] flere gange har været vidne til, at [Klager]s hund, [Hundenavn 2], har angrebet andre hunde.

Frederiksborg Amts Avis har anført, at læserne ikke kan være i tvivl om, at det er [Person 1]s subjektive version af sagen samt [Person 2]s og [Person 3]s personlige beretninger om deres erfaringer med hunden [Hundenavn 2], der dækkes i artiklen.

Det er i sagen for Pressenævnet ubestridt, at der har været et sammenstød mellem de to hunde.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt oplysningerne om de hændelser med hunden [Hundenavn 2], der beskrives i artiklen, er korrekte eller ej.

Nævnt finder imidlertid, at de udtalelser og påstande, der er gengivet i artiklen, tydeligt fremstår som kildernes subjektive vurdering og opfattelse af forløbene.

Nævnet finder i den konkrete situation ikke grundlag for at fastslå, at Frederiksborg Amts Avis har tilsidesat god presseskik ved at bringe udtalelserne fra kilderne.

Nævnet har lagt vægt på, at det er tydeligt for læseren, at det er en navngiven person, der udtaler sig, og at det er den pågældende persons personlige udlægning, der er gengivet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt de påklagede artikler, hvormed artiklerne fremstår på en måde, der er egnet til at ”piske en stemning op” imod ham.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Videre følger det, at angreb og svar, hvor det er rimeligt, bør bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

jf. punkt A.

2, A.

3 og A.

4.

Frederiksborg Amts Avis har i deres indlæg for Pressenævnet erkendt, at [Klager] ikke blev forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse.

Avisen har videre bemærket, at de efterfølgende to gange har tilbudt [Klager] at komme til orde i en artikel samt at få bragt et læserbrev, hvilket han ikke har taget imod.

Selv om [Klager] ikke kan genkendes i den bredere offentlighed, finder Pressenævnet, at kredsen, der kan genkende ham, ikke er ubetydelig lille.

Dertil er der tale om en person, der ikke forud for offentliggørelsen har haft kendskab til den kritiske omtale af ham og hans hund i Frederiksborg Amts Avis, og at dette, efter det oplyste, har haft konsekvenser for [Klager], navnlig i form af chikanerende henvendelser.

Pressenævnet finder, at de oplysninger, som fremgår af artiklerne, om [Klager]s hunds angivelige angreb på en anden hund, samt beretninger om andre hændelser, hvor [Klager]s hund angiveligt skulle have angrebet hunde, er oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Nævnet udtaler derfor kritik af Frederiksborg Amts Avis for at have bragt de påklagede oplysninger uden forudgående forelæggelse for [Klager].

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at Frederiksborg Amts Avis efterfølgende har tilbudt [Klager] at komme med en kommentar, ikke kan føre til en anden vurdering.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frederiksborg Amts Avis at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Frederiksborg Amts Avis får kritik

[underrubrik]

Pressenævnet udtaler kritik af Frederiksborg Amts Avis for manglende forelæggelse og ikke rettidig berigtigelse

[tekst]

Frederiksborgs Amts Avis bragte i oktober måned 2022 to artikler om en navngiven hund, der angiveligt havde angrebet flere hunde i lokalområdet.

Den ene artikel indeholdt en række udtalelser fra navngivne personer, som bl.a. berettede om, hvordan hunden havde angrebet deres hunde, at mange mennesker efter sigende var bange for hunden, og at hundens ejer burde ”få styr på” hunden.

Det fremgik ligeledes, at en af disse personer havde politianmeldt hundens ejer på baggrund af en konkret episode, som var beskrevet i artiklen.

Pressenævnet fandt, at disse beretninger og oplysninger havde en sådan karakter, at de burde være forelagt for hundens ejer inden offentliggørelsen af artiklerne.

Pressenævnet kritiserer derfor Frederiksborg Amts Avis for at have bragt oplysningerne uden at have givet hundens ejer mulighed for at forholde sig til dem.

Pressenævnet kritiserer endvidere Frederiksborg Amts Avis for ikke at have berigtiget en ukorrekt oplysning rettidigt, idet avisen først bragte en berigtigelse fire dage efter, at avisen var blevet bekendt med fejlen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den trykte avis

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i med