Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - er handicap - afskedigelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - er handicap - afskedigelse - medhold

J.nr. 21-36676

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev udsat for chikane og afskediget fra sin stilling, som veterinærsygeplejerske.

Kvinden blev afskediget med en begrundelse om, at hun havde været sygemeldt, og at der ikke var udsigt til at hun kunne genoptage sit arbejde.

Kvinden havde for nævnet fremlagt sms-korrespondancer, der ifølge hende var egnede til at skabe et fjendtligt, nedværdigende og ubehageligt klima for hende.

Nævnet vurderede, at der var en direkte sammenhæng mellem den påståede chikane af kvinden og afskedigelsen af hende.

Den indklagede dyreklinik havde anført, at afskedigelsen var saglig, da kvinden ikke ønskede at vende retur til arbejdspladsen.

Dyreklinikken havde videre anført, at den fremlagte sms-korrespondance ikke var fyldestgørende for samtalerne mellem kvinden og kvindens leder.

Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Nævnet lagde særlig vægt på ordlyden af den fremlagte sms-korrespondance samt den tætte sammenhæng mellem chikanen af kvinden og afskedigelsen af hende.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 350.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med chikane og afskedigelsen af en veterinærsygeplejerske.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev udsat for chikane og afskediget fra sin stilling.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 350.000 kr. med procesrente fra den 13. august 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ifølge den fremlagte ansættelseskontrakt ansat den 1. april 2009 i den indklagede dyreklinik som veterinærsygeplejerske.

Klager har for nævnet fremlagt en sms-korrespondance fra november 2019 mellem klager og sin ene leder vedrørende oplevelser på arbejdspladsen.

Følgende fremgår bl.a. af korrespondancen

”[Klager]: ”Jeg har det meget dårligt med at komme på arbejde i morgen når du har sat alle mine kollager op mod mig.

Jeg er knust [leder], [Navn] kan ikke engang trække mig op!

”

[Leder]: ”Du kommer da på arbejde, hva fanden har du gang i ?

?

?

sat alle dine kollegaer op hva fanden mener du, du har sgu en skrue eller fler løse… jeg [ulæseligt] …men lukker ned nu…”

I et notat fra fastholdelseskonsulent af 5. februar 2020 fremgår bl.a. følgende

”…

Sygemelding: Fibromyalgi.

Første sygedag 12. december 2019.

[Klager] oplyser, at hun startede delvis op på arbejde igen den 6. januar 2020, og arbejder omkring 20,0 timer om ugen fordelt på 4-arbejdsdage (mandag til torsdag).

Er der dage hun kan mere, er hun lidt længere og er der andre dage, hvor hun ikke magter så meget går hun før tid.

[Klager] oplyser, at det er aftalt med arbejdsgiver, at hun arbejder på denne måde indtil hun har været til undersøgelse hos reumatolog, hvilket de er indstillet på.

Arbejdsopgaverne er tilpasset hendes formåen, og arbejdsgiver udvises hensyn til at hun ikke kan tunge løft m.m.

…”

I en sms-korrespondance af 20. april 2020 oplyste klager sin leder om sin diagnose efter en undersøgelse på et hospital.

Følgende fremgår bl.a. heraf

”…

Så er jeg færdig har prøvet

at ringe.

Diagnosen er: Fibromyalgi.

…”

Klager har fremlagt lægejournal af 29. april 2020, der underbygger dette.

Ved opfølgningssamtale med sin bopælskommune af 6. juli 2020 oplyste klager, at der var blevet ændret i arbejdsgange, så klagers skånebehov blev imødekommet.

Klager skulle ikke løfte tunge dyr og skulle have flere administrative opgaver.

Den 25. juli 2020 blev klager tilkendt en § 56-aftale.

Klager blev sygemeldt den 17. september 2020.

Klager har for nævnet fremlagt en sms-korrespondance fra september 2020 med sin leder, hvoraf følgende blandt andet fremgår

”[Leder]: ”Der skal fanme ikke komme en eller anden for os ukendt person fra kommunen på arbejdfdspladsen jeg siger FRA !

!

!

”

[…]

[Leder]: ”Jeg er pisseligeglad med tolskud og alt det kommunale PIS […]”

Klager har for nævnet fremlagt en anden udateret sms-korrespondancen, hvori klager fortalte om sin lidelse, sine smerter og eventuel § 56-aftale.

Lederen svarede følgende

”[Leder]: ”Så skulle du ikke klippe katte eller hund …vi skal passe vores arbejde…paragraf 56 rend mig i røven, pardon my french…jeg er så ked af du ikke er i orden.

.

så må du selv sige fra…jeg knokler røven ud af bukserne hver dag på job (som jeg elsker) […]””

I lægejournal af 12. oktober 2020 blev følgende anført om klagers helbred

”…

Hun har lige fået en diagnose, og dermed en forklaring på, hvorfor hun har det som hun har det.

Det har taget hende lang tid at erkende, hvor syg hun er.

Det har været med til at gøre hende udbrændt.

Behandling af fibromyalgi er, som du sikkert ved, ro, regelmæssighed, ingen/lille fysisk og psykisk belastning, let

motion, god nattesøvn, smertestillende med svage midler, da stærke midler ikke gavner mere, men giver flere bivirkninger.

Og det er det hun får.

Det betyder ikke, at hun har det godt, eller at der ikke kan gøres mere på sigt, men som hun har det nu, er fred og ro og sikkerhed for ikke at blive presset, det, hun har brug for.

Diagnosen skal lige lande.

…”

I lægejournal af 10. december 2020 anførte klagers læge, at klager skulle være sygemeldt i 3 måneder, og ikke skulle tilbage på arbejdspladsen.

Den 15. januar 2021 blev der foretaget en opfølgningssamtale mellem klager og klagers bopælskommune.

Følgende fremgår bl.a. heraf

”…

Ved seneste samtale var du sikker på, at du ville blive fyret.

Det er ikke sket.

Du har talt med din leder i forbindelse med julen.

Hun var sød og forstående.

Hun har efterfølgende givet udtryk for, at du har den tid, der skal til.

Du ved, at den sygeplejerske, de havde ansat som din afløser, ikke fik jobbet alligevel.

…”

I lægejournal af 3. februar 2021 anførte klagers læge, at klager var sygemeldt og fortsat skulle være dette som følge af fibromyalgi og depression.

Ved brev af 1. marts 2021 blev klager afskediget med følgende begrundelse

”Vi opsiger hermed din ansættelse ved [indklagede].

Du har været sygemeldt siden 17. september og har ifølge dine oplysninger ikke udsigt til at kunne genoptage dit arbejde for os.

Som vi har forstået reglerne kan vi opsige dig med løbende måned plus 30 dage.

Derfor ophører din ansættelse hos os den 30. april 2021.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. august 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 360.000 kr. svarende til 12 måneders løn.

Klager har for nævnet fremlagt sin personlige beskrivelse af sin ene leder og dennes adfærd over for klager.

I en udtalelse af 21. august 2021 har klagers praktiserende læge beskrevet klagers helbred

”…

[Klager] kom til mig for ca 4 år siden med smerter især i armene.

Jeg fandt tegn på tennisalbuer og andre muskelsmerter fra håndled som ikke nemt kunne forklares lægeligt.

Diverse behandlingsforsøg hjalp kun delvist og ikke overbevisende.

…

Jeg begyndte efter noget tid at mistænke, at [klager] havde fibromyalgi, og vi fik det bekræftet ved en speciallægeundersøgelse.

Da fibromyalgi er en kronisk sygdom, en smertefuld muskelsygdom, hvis smerteintensitet er at sammenligne med at have influenza døgnet rundt, måtte jeg informere [klager] om, at hendes

arbejdsindsats skulle reduceres, og at der skulle indføres skånehensyn, hvis [klager] skulle kunne klare sit arbejde.

…

…

Jeg har frarådet, at [klager] i sin sygemelding tog virksomhedspraktik på sin arbejdsplads, da presset fra

arbejdsgiveren fortsat ville være der, og at [klager] ikke kunne føle sig sikker på, at aftalerne om skånehensyn

blev overholdt.

…

Konklusion og vurdering

Min vurdering er, at [klager] har været udsat for personlig chikane af arbejdsgiver [leder], som med den beskrevne

grænseoverskridende adfærd har været medvirkende til, at [klager] har udviklet fibromyalgi, stress, og en depressiv tilstand.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sin afskedigelse.

Klager lider af fibromyalgi og dermed en varig funktionsnedsættelse.

Indklagede var bekendt med klagers lidelse, herunder fordi klager dels har haft en §56-aftale, og dels har været på sygedagpenge.

Indklagede foretog sig ingen tilpasninger i henhold til tilpasningsforpligtelsen.

Indklagede udnyttede ikke muligheden for at koordinere tiltag med kommunen i henhold til at fastholde klager i beskæftigelse.

Indklagede var oprindeligt medvirkende til klagers udredning, men stemningen skiftede fra sommeren 2020 til marts 2021.

Sygdommen havde en karakter, så en tilpasset stilling kunne have været foretaget og været relevant for klager, som stadig var kompetent, egnet og disponibel til sit arbejde.

Der blev efter afskedigelsen indgået forlig om opsigelsesvarslet.

Ikke andre spørgsmål.

Chikane bliver i loven betragtet som forskelsbehandling.

Klager har henvist til dom afsagt af Retten i Roskilde d. 23. december 2020 i sag BS-37374/2019-ROS samt Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sag nr. 2016-6810-48682.

Klager har også henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sag nr. 20-21033, 20-21042 og 19-53686.

Indklagede gør gældende, at klager blev opsagt, da hun efter eget udsagn ikke havde udsigt til at genoptage arbejdet i virksomheden.

Klagen er absolut grundløs.

Klager gav på intet tidspunkt udtryk for, at hun skulle lide af et handicap.

Klagers lidelse kunne i øvrigt have alle mulige andre årsager end påstået chikane fra indklagede.

Indklagede fulgte lægens anbefalede skånehensyn, og udvidede det til, at klager kunne afpasse sit arbejde efter sin aktuelle tilstand.

Idet indklagede anser klagen som grundløs vil indklagede ikke forholde sig til de stærkt redigerede fremsendte sms-korrespondancer.

Korrespondancen er redigeret, subjektiv og manipuleret.

Klagers faglige organisation anerkendte afskedigelsen som retsmæssig.

Klager gjorde herefter alvor af sin trussel om hetz mod indklagede.

Indklagede hverken skulle, kunne eller ville opfinde kunstige opgaver med henblik på at beskæftige klager, der ikke så sig i stand til at møde på arbejde.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af et notat fra bopælskommunens fastholdelseskonsulent af 5. februar 2020, at der blev iværksat skånehensyn på klagers arbejdsplads som følge af klagers smerter m.v. I april 2020 blev klager diagnosticeret med fibromyalgi.

Det fremgår videre af lægeudtalelse af 21. august 2021, at klagers lidelse er kronisk.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har for nævnet fremlagt sms-korrespondancer, der ifølge klager var egnede til at skabe et fjendtligt, nedværdigende og ubehageligt klima for klager.

Nævnet vurderer på baggrund af den fremlagte sms-korrespondance, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderer herefter, at der er en direkte sammenhæng mellem den påståede chikane af klager og afskedigelsen af hende, idet klager af sin læge blev opfordret til ikke at møde op på den indklagede arbejdsplads under hensynstagen til klagers helbred.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har anført, at afskedigelsen var saglig, da klager ikke ønskede at vende retur til arbejdspladsen.

Indklagede har videre anført, at den fremlagte sms-korrespondance ikke er fyldestgørende for samtalerne mellem klager og lederen.

Indklagede har endeligt anført, at man imødekom klager i relation til de nødvendige tilpasningsforanstaltninger på arbejdspladsen.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke herved har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet har særlig lagt vægt på ordlyden af den fremlagte sms-korrespondance samt den tætte sammenhæng mellem chikanen af klager og afskedigelsen af hende.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 350.000 kr., svarende til omkring 12 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 350.000 kr. til klager med procesrente fra den 13. august 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde