Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - adgangsbegrænsning - rimelig tilpasning - uddannelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - adgangsbegrænsning - rimelig tilpasning - uddannelse - ej medhold

J.nr. 22-13858

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen ved sit universitet.

Nævnet vurderede, at det var udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, at kvinden ikke måtte medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen.

Nævnet vurderede dog, at universitet på baggrund af de konkrete omstændigheder havde udfoldet de fornødne rimelige bestræbelser på at sikre klager ligebehandling henset til hendes handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke måtte medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen ved det indklagede universitet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke måtte medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen ved indklagede.

Sagsfremstilling

Klager startede på sin uddannelse ved det indklagede universitet den 1. september 2021.

Klage har fremlagt psykiatrisk speciallægeerklæring af 7. oktober 2021, hvoraf fremgår

”Hermed bekræftes at [klager] er listet i denne klinik med følgende diagnose og behandling

Atypisk Autisme DF84.

1

Anbefales at [klager] medbringer sin servicehund til undervisningen på baggrund af ovenstående diagnose.

”

Den 15. september 2021 meddelte det indklagede universitet klager, at hun ikke kunne medbringe sin hund til undervisningen, og inviterede samtidig klager til et møde den 17. september 2021.

Den 14. oktober 2021 sendte indklagede en afgørelse til klager, hvoraf blandt andet fremgår

”Tilbud vedr.

medbragt tryghedshund på [fakultet]

[Fakultet] har d. 14. oktober 2021 truffet afgørelse vedr.

dit

behov for at medbringe en hund i forbindelse med dit studie.

Afgørelse

På baggrund af din henvendelse inden studiestart 2021, og den til sagen indhentede dokumentation for medstuderendes gener efter undervisningens påbegyndelse, fastholder fakultetet at servicehunde har adgang til fakultetets områder, dog fraset undervisningslokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

Fakultet tilbyder i tilfælde, hvor en servicehund ikke kan medbringes, at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden, så vidt muligt med frit udsyn til hund.

Yderligere vil fakultet reservere plads i undervisningslokalet, hvor den studerende frit kan gå til og fra sin servicehund.

Nærværende afgørelse forudsætter, at der er tale om en uddannet servicehund, som ikke er til gene for den øvrige aktivitet på fakultetet.

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med studiestart […] rettede du henvendelse til fakultetets Studie- og støttevejleder […].

Du gjorde opmærksom på, at du benyttede dig af en hund som støtte ved færdsel i det offentlige rum.

Sammen med fakultets direktør blev det besluttet, at dette forhold var fuldt foreneligt med fakultetets målsætning om lige vilkår for alle studerende, for så vidt at hunden ikke var til gene under undervisningen.

Efter undervisningsstart 1. september 2021 har fakultetet modtaget en række henvendelser fra medstuderende, som angav at være generet af din hunds tilstedeværelse i undervisningen.

De beskrevne gener grundede sig i forskellige helbredsmæssige vilkår, herunder svær allergi med astma og paranoid-skizofreni med angstreaktion.

De nævnte studerende angav at fremmøde til undervisningen ikke var muligt, hvis hunden fortsat var til stede.

Fakultet besluttede på den baggrund midlertidigt fra d. 15. september 2021, at bede dig om ikke at medbringe din hund til undervisningen.

Ved samme meddelelse blev du indbudt til møde med Studieleder for [fakultet], som blev afholdt d. 17. september 2021 på fakultetet.

På mødet blev du gjort bekendt med problematikken og de løsningsmuligheder fakultetet overvejede.

Efter mødet fik du pr. mail d. 22. september 2021 tilsendt referat fra mødet, hvortil du pr. mail d. 28. september tilknyttede to yderligere løsningsforslag.

Der er til sagen overvejet følgende muligheder

a) Hunden placeres i et bur uden for auditoriet, hvor du kan se den og gå ud til den efter behov.

b) Hunden opholder sig på administrationsgangen, mens du har undervisning og du kan komme og være sammen med den i pauserne.

c) Hold-bytte, så der ikke er deltagelse på samme hold af hunden og helbredsmæssigt udfordrede studerende.

d) Deltagelse via fjernundervisning (streamet) i alle fag.

e) At de studerende skiftes til fremmøde.

Det er til sagen noteret, at undervisningen i et enkelt fag, […], allerede foregår via fjernundervisning (streamet), og den studerende ville kunne deltage i dette fag fra eget hjem.

Det er også lagt til grund for sagen, at fakultet alene råder over et enkelt auditorium som kan rumme studerende i fornødent antal.

Det er lagt til grund, at der skal være en væsentlig tidsmæssig forskydning mellem undervisningsgangene for at tilgodese allergikere.

Det er lagt til grund, at planlægningen af undervisning og lokaler påbegyndes flere måneder inden semesterstart, og at der, når semesteret er påbegyndt, ikke er mulighed for at rokere lokaletildelingen.

Det er lagt til grund, at der pr. principbeslutning alene udbydes streamet undervisning i enkelte særligt udvalgte fag på fakultet.

I den sammenhæng er dit udsagn om, at du ikke ønsker undervisning via streaming også lagt til grund.

Fakultet har for sagens oplysning taget kontakt til Servicehundeforeningen, som oplyser, at det er ganske almindeligt, at hunde ikke har adgang til alle lokaler uden undtagelse, og at hunden derfor trænes i at opholde sig alene i længere tidsrum.

I de tilfælde vil brugeren således også skulle indrette sig derefter.

…

Begrundelse

Fakultetet har for nærværende afgørelse overvejet alle de beskrevne forhold, og lagt særlig vægt på Fakultets forpligtigelse til at sikre alle studerendes lige adgang til undervisningen.

Fakultet finder ikke at kunne pålægge studerende med helbredsmæssige reaktioner på tilstedeværelsen af en hund at måtte undlade at deltage i undervisningen eller pålægges alene at kunne deltage via videolink, hverken helt eller delvist.

Fakultet finder det ikke praktisk muligt, at placere studerende på forskellige hold med tilstrækkelig tidsmæssig mellemrum.

Derudover har uddannelsen selvstændig holdtilmelding, hvor den enkelte studerende selv vælger hold ud fra faglige interesser, øvrige fag og evt.

underviser.

Denne valgfrihed finder fakultet ikke at kunne fratage studerende med gener efter tilstedeværelsen af hund, ligesom planlægningen af disse studerendes undervisning og eksamen ville skulle betinges af hvilke lokaler en hund vil være tilstede.

Fakultet finder ikke på det foreliggende grundlag, at det vil være fagligt forsvarligt at tilbyde fjernundervisning til studerende i alle fag.

På baggrund af de erfaringer fakultet har draget af de seneste års nedlukninger, vil fakultet kun benytte fjernundervisning i et meget begrænset omfang for at værne om den faglige dialog og interaktion som bedst foregår i den fysiske undervisning.

Fakultetet finder, at der med det ovenfor beskrevne tilbud er givet tilbud om en rimelig tilpasning på baggrund af et sagligt formål.

Der ses ikke af sagen dokumenteret grundlag for at tilpasningen ikke skulle være fyldestgørende og muliggøre din deltagelse i undervisningen.

Fakultet har for afgørelsen noteret sig, at der ikke til sagen ses dokumenteret at der er tale om en fuldt uddannet servicehund.

…”

Klager klagede den 26. oktober 2021 over afgørelsen til indklagede.

Den 14. marts 2022 modtog klager en afgørelse i klagesagen fra det indklagede universitet, hvoraf det blandt andet fremgår

” Sagens baggrund

Du rettede i forbindelse med din studiestart på Bacheloruddannelsen i […] henvendelse til fakultetets Studie- og støttevejleder og gjorde opmærksom på, at du benyttede dig af en hund som støtte ved færdsel i det offentlige rum.

Det blev i samråd med fakultets direktør besluttet, at dette forhold var fuldt foreneligt med fakultetets målsætning om lige vilkår for alle studerende, for så vidt at hunden ikke var til gene under undervisningen.

Efter undervisningsstart 1. september 2021 modtog fakultetet flere henvendelser fra medstuderende, som var generet af din hunds tilstedeværelse i undervisningslokalet på grund af bl.a. svær allergi med astma og paranoid-skizofreni med angstreaktion.

[Fakultet] besluttede på den baggrund den 15. september

2021, at du midlertidigt ikke kunne medbringe din hund til undervisningen.

Du blev samtidig inviteret til et møde med studielederen den 17. september 2021.

Det fremgår bl.a. af referatet fra mødet, at du på mødet blev gjort bekendt med problematikken, og at følgende løsningsmuligheder blev drøftet

a) Hunden blev placeret i et bur uden for auditoriet, hvor du kunne se den og gå ud til den efter behov.

b) Hunden opholdt sig på administrationsgangen, mens du var til undervisning, og du kunne komme og være sammen med den i pauserne.

c) Hold-bytte, så studerende med helbredsmæssige udfordringer ikke deltog på samme hold som dig og hunden.

d) Deltagelse via fjernundervisning (streaming) i alle fag.

e) At de studerende skiftes til at møde frem.

Fakultetet har oplyst, at undervisningen i [fag] allerede foregår via fjernundervisning (streaming), og at du således kan deltage i dette fag hjemmefra, at fakultetet alene råder over et enkelt auditorium, som kan rumme det fornødne antal studerende, at der skal være en vis tidsmæssig forskydning mellem undervisningsgangene for at tilgodese allergikerne, at planlægningen af undervisning og lokaler påbegyndes flere måneder inden semesterstart, og at det derfor ikke er muligt at ændre, når semesteret er påbegyndt, og at du har oplyst, at du ikke ønsker undervisning via streaming.

Fakultet har endvidere oplyst, at de har kontaktet Servicehundeforeningen, som har oplyst, at det er helst almindeligt, at hunde ikke har adgang til alle lokaler, og at servicehunde derfor trænes i at opholde sig alene i længere tidsrum.

I de tilfælde vil brugeren også skulle indrette sig derefter.

På denne baggrund traf [fakultet] den 14. oktober 2021 afgørelse i sagen vedrørende medbringelse af en servicehund til undervisningen.

…

Du klagede den 26. oktober 2021 over afgørelsen.

Du anfører i din klage bl.a., at det umuligt kan være rigtigt, at du ikke kan medbringe din servicehund i træning grundet tre studerendes hundeallergi, og at du ikke mener, at der er blevet taget hensyn til dine rettigheder i forhold til en rimelig tilpasning af studiet.

Du mener, at fakultetet forhindrer dig i at deltage i undervisningen ved at forbyde din servicehund adgang, både mens den er under træning og som færdiguddannet.

Du sammenligner forholdet med at bede en kørestolsbruger om at efterlade kørestolen.

Du anfører videre, at du er klar over, at der må tages hensyn til alle i denne situation, men at du også mener, at du har strakt dig længere, end du havde lyst til, ved at foreslå holdbytte, udluftning og rengøring, skiftevis undervisning for dig og allergikerne eller at tage noget af din undervisning virtuelt.

Du mener på trods heraf, at fakultetet har valgt at sikre allergikernes ret til undervisning, men ikke forsøgt at imødekomme din ret.

Du anfører, at du nu i snart to måneder ikke har kunnet deltage i undervisningen, og at du vil tage sagen op andetsteds, hvis det ikke snart bliver muligt for dig at deltage i undervisningen.

[Fakultet] har den 29. oktober 2021 afgivet en udtalelse i sagen, hvoraf følgende bl.a. fremgår

”Fakultet har for nærværende kommentar inddraget klagen og den eftersendte lægeerklæring af 7. oktober 2021 fra privatpraktiserende psykiater […].

Fakultet finder, at nævnte lægeerklæring understøtter det for afgørelsen allerede foreliggende oplysningsgrundlag, men ikke at der tilføjes væsentligt nyt der giver anledning til ændring af afgørelsen som meddelt d. 14. oktober 2021.

Kommentar

Som indledende kommentar til klagen skal det understreges, at fakultetet fastholder, at servicehunde som det klare udgangspunkt har fri adgang til fakultetets områder.

På baggrund af de beskrevne og dokumenterede forhold dog fraset undervisningslokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

Fakultet tilbyder i tilfælde, hvor en servicehund ikke kan medbringes at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden, så vidt muligt med frit udsyn til hunden.

Yderligere vil fakultet reservere plads i undervisningslokalet, hvor den studerende frit kan gå til og fra sin servicehund.

Hvad angår den studerendes forslag om at følge dele af undervisning online, skal det understreges, at det ene af de fag den studerende er tilmeldt, allerede udbydes hybridt, og at den studerende har haft mulighed for at følge det digitalt i hele semesteret.

Hvad angår den studerendes forslag om, at vedkommende selv og dem, der lider af hundeallergi, kan bytte hold, er fakultet blevet oplyst, at allergikere ikke kan opholde sig i et lokale, hvor der har opholdt sig en hund forinden.

I tilknytning hertil skal det oplyses og understreges, at fakultet kun råder over ét lokale, der kan rumme hold i den størrelsesorden som klager aktuelt er tilmeldt.

Det har indgået i Fakultets overvejelser, at det væsentligt vil begrænse valgfriheden for studerende, der ikke kan dele lokale med en hund, hvis fakultet fremover tillader en hund i selve undervisningslokalet.

De studerendes holdtilmeldingen grunder sig ikke alene i selve kurset, men også i holdets udbudstidspunkt ift.

øvrig undervisning, underviser og undervisers valg af pensum/originaltekster.

Det skal også bemærkes, at Fakultet alene har modtaget dokumentation fra studerende med enten psykisk lidelse eller kombinationen af allergi og astma, der umuliggør tilstedeværelsen af en hund i lokalet.

Fakultet har begrundet formodning om, at der også til undervisningen er studerende, der alene lider af allergi, og som medicinerer sig mod de gener hundens tilstedeværelse forårsager.

Fakultet finder således fortsat i henhold til sagens samlede akter, herunder fakultetets afgørelse og ovenstående, at der med de tilbudte vilkår, i videst mulige omfang er tilstræbt en tilpasning der tilgodeser både klager og medstuderende.

”

Vi har den 5. november 2021 partshørt dig over fakultetets udtalelse.

Du har den 13. november 2021 tilføjet, at det for dig ikke er en mulighed at have din servicehund i et andet lokale, da du har brug for at have konstant kontakt med den for at kunne fungere, og at du er bekymret for, om du overhovedet kommer til at kunne fortsætte din uddannelse, hvis det fortsætter som hidtil, da du synes, det er en umulig opgave at følge med i en undervisning, hvor du ikke må være til stede.

Begrundelse

Du har i din klage bl.a. anført, at du ikke mener, at der er blevet taget hensyn til dine rettigheder i forhold til en rimelig tilpasning af studiet.

…

[Indklagede] skal bemærke, at det fremgår af sagen, at fakultetet har forholdt sig til dine oplysninger og har overvejet forskellige løsningsmuligheder.

Som det fremgår af [fakultets] afgørelse, så har fakultetet fundet, at servicehunde har adgang til fakultetets områder, dog med undtagelse af undervisningslokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

Fakultet har i de tilfælde, hvor en servicehund ikke kan medbringes i undervisningslokalet tilbudt, at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden, så vidt muligt med frit udsyn til hunden.

Herudover har fakultet tilbudt at reservere plads i undervisningslokalet,

hvor den studerende frit kan gå til og fra sin servicehund.

På baggrund heraf, og da det ifølge Servicehundeforeningen er almindeligt at hunde, herunder servicehunde, ikke har adgang til alle lokaler, finder vi, at fakultetet har tilbudt de fornødne tilpasninger, der kan give mulighed for gennemførelse af uddannelsen.

Vi finder derfor ikke, at der er tale om forskelsbehandling.

Det bemærkes i øvrigt, at din hund er under træning, og at der således ikke er tale om en servicehund.

Det er på ovennævnte baggrund vurderingen, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte fakultetets afgørelse, og at du derfor ikke kan få medhold i din klage.

Vi skal beklage den lange sagsbehandlingstid.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. marts 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 28. marts 2022 sendte indklagede en afgørelse til klager, hvoraf blandt andet fremgår

Afgørelse vedr.

hund som hjælpemiddel ved [indklagede]

[Fakultet] har d. 22. marts 2022 truffet afgørelse vedr.

din anmodning om at medbringe en hund i forbindelse med eksamen.

Afgørelse

Fakultetet kan ikke efterkomme din anmodning om at medbringe din hund ved eksamen.

Fakultet tilbyder i tilfælde, hvor en uddannet servicehund pga.

andre hensyn ikke kan medbringes i lokaler at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden, så vidt muligt med frit udsyn til hund.

Begrundelse

Du henvendte dig pr. mail af 2. marts 2022 til Studieleder for [fakultet] med anmodning om at måtte medbringe din hund under eksamen.

Det er lagt til grund for afgørelsen, at servicehunde har adgang til fakultetets offentlige områder.

Det er særligt lagt til grund for afgørelsen, at den hund der anmodes om at måtte medbringes til eksamen, ikke er en uddannet servicehund, og at det dermed må vurderes at hunden er uegnet til at indgå i en eksamenssituation.

Det er også lagt til grund for sagen, at du er diagnosticeret med Atypisk Autisme.

Fakultet finder dog ikke til sagen dokumentation for bevilling af servicehund i den forbindelse, eller dokumentation for at din lidelse lægefagligt vurderes at afhjælpes af en servicehund.

Fakultet har slutteligt truffet afgørelse på baggrund af fakultets forpligtigelse på at sikre, at eksamenssituationen forløber uforstyrret i trygge rammer for alle studerende og bedømmere.

Fakultet finder grund til at påminde om, at vores afgørelse af 14. oktober 2021, hvori du tilbydes at din hund kan medbringes på campus og der kan anvises plads uden for undervisningslokalet, forudsætter, at der er tale om en servicehund, som ikke er til gene for den øvrige aktivitet på fakultetet.

Dokumentation

Det følger af [indklagedes] regler, at en dokumenteret certificeret og godkendt servicehund har adgang til universitetets offentlige områder.

Du har til din sag oplyst at der er tale om en ”servicehund i træning” (…)

På baggrund af artikel […], har fakultet modtaget henvendelse fra den forening […], som du har oplyst, at din hund er i træning hos.

Foreningens repræsentant påpeger, at din hund ikke er i træning hos dem, ligesom du ikke er medlem af foreningen.

Det bekræftes, at din hund har været til optagelsesprøve (forhåndsgodkendelse) 2. november 2021, men at hunden ikke bestod denne prøve.

Foreningen har ikke kendskab til det ID-kort du har fremsendt og formoder, at det må være udenlandsk.

Det ses således ikke af den fremsendte dokumentation, at der er tale om en færdiguddannet servicehund.

Det ses heller ikke, at der er tale om en servicehund der er så langt i sin uddannelse, at hunden fra fakultetets side vurderes åbenlys klar til at kunne færdes på en uddannelsesinstitution (servicehund under træning).

Hvis du finder, at ovenstående konklusion ang.

din hunds status, hviler på et ufuldstændigt grundlag, og kan fremsende dokumentation til berigtigelse heraf, hører fakultetet gerne derom.

”

Klager har desuden fremlagt attest fra egen læge af 11. november 2022, hvoraf fremgår

”Det attesteres herved at ovenstående lider af atypisk autisme.

I perioden oktober 2017 til marts 2018 er der udført en ambulant ungdomspsykiatrisk undersøgelse der viser at angstsymptomer vurderes at skulle ses i lyset af gennemgribende udv.

forstyrrelse.

Ovenstående har altid været påvirket af autismen, ved bla.

at have angstanfald i samspil med andre mennesker eller i ustrukturerede situationer.

Servicehunden hjælper på symptomerne.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Da klager startede på det indklagede universitet, fik hun at vide, at hendes hund, som er i træning som servicehund, måtte medbringes.

Efter knap to uger ombestemte indklagede sig, fordi nogle allergikere klagede over hundens tilstedeværelse.

Universitetet har nu oplyst, at klagers hund hverken må være i undervisningslokalerne nu, eller når den er færdiguddannet, fordi den kan være allergifremkaldende.

Der er tale om en almindelig labrador.

Klager har autisme og angst, og har derfor brug for hunden som et hjælpemiddel.

Indklagedes beslutning har medført, at klager ikke har kunnet deltage i undervisning i over seks måneder, hvilket gør det svært for klager at fortsætte sin uddannelse.

Klager mener ikke, at indklagede har taget hensyn til klagers ret til rimelig tilpasning.

Klagers hund er under træning til servicehund, men endnu ikke færdiguddannet.

Klager finder det dog irrelevant, hvor langt i træningsforløbet hunden er.

Det er ikke en mulighed for klager, at hunden opholder sig et andet sted, da dens formål er at forhindre panikanfald og angst, som klager ellers ville få dagligt.

Derudover er hundens opgave at hjælpe klager i forbindelse med at holde fokus og forbindelse med sociale sammenhænge, herunder i forbindelse med gruppearbejde eller klassediskussioner, som ellers ville stresse klager.

Studiet er dér, hvor klager har allermest brug for sin hund.

Derudover mener klager, at hun har gjort alt, hvad hun kunne for at imødekomme indklagede ved blandt andet at tilbyde at skifte hold for at undgå at skulle være i samme lokaler, som personerne med hundeallergi.

Indklagedes svar til dette har været, at nogle allergikere ikke kan opholde sig i rummet, hvis der tidligere har været en hund.

Klager gør gældende, at dette ikke er tilstrækkelig grund til at udelukke klager fra undervisningen, da disse personer også vil reagere på en person med hundehår på tøjet som fx har hund derhjemme.

Personer med så kraftig allergi vil desuden have mulighed for at medicinere sig mod reaktioner.

Klager klarer sig langt hen ad vejen med sin funktionsnedsættelse – og forsøger at få en uddannelse, et arbejde osv., men har brug for en lille smule assistance for at kunne fungere i en verden skabt til neurotypiske personer.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Indklagede har truffet afgørelserne efter grundig overvejelse af mulige tilpasninger, herunder i samråd med klager, og henviser derfor til begrundelserne, som er beskrevet i afgørelserne af 14. oktober 2021 og 28. marts 2022.

Det er indklagedes vurdering, at der ikke er sket brud på reglerne og principperne om ligebehandling i sagen.

Indklagede fastholder, at selvom det ikke er tilladt at medbringe husdyr i de pågældende bygninger, har uddannede servicehunde adgang til fakultetets områder, fraset lokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

Indklagede tilbyder i tilfælde, hvor en uddannet servicehund ikke kan medbringes, at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden, så vidt muligt med frit udsyn til hunden for den studerende.

Yderligere vil indklagede reservere plads i lokalet, hvor den studerende frit kan gå til og fra sin servicehund.

Indklagede gav dette tilbud til klager i afgørelse af 14. oktober 2021 til trods for, at det ikke til sagen var dokumenteret, at klagers hund var uddannet servicehund.

På baggrund af klagers påstand vurderede man, at hunden var under uddannelse til servicehund.

Indklagede bemærker i den forbindelse, at klager endnu ikke har dokumenteret sin påstand om, at der er tale om en uddannet servicehund, eller at hunden er under træning som sådan.

Indklagede har modtaget henvendelse fra den forening, som klager har oplyst, at hunden er i træning hos.

Foreningens repræsentant oplyste, at hunden ikke er i træning hos dem, ligesom klager ikke er medlem af foreningen.

Foreningen bekræftede, at hunden har været til optagelsesprøve (forhåndsgodkendelse) den 2. november 2021, men at hunden ikke bestod prøven.

Indklagede oplyser, at de til sagen meddelte helbredsmæssige forhold og gener hos medstuderende var af en sådan karakter, at de medstuderendes deltagelse ville være umuliggjort, hvis der var eller havde været en hund i lokalet.

Der foreligger lægefaglig dokumenteret risiko for svære angstanfald og risiko for respirationsstop.

Hensynet til denne gruppe studerende har vejet tungt i fakultetets behandling af klagers anmodning om at medbringe sin hund i fakultets lokaler.

Fakultet finder, at der er givet tilbud om en rimelig tilpasning på baggrund af et sagligt formål og bemærker, at klager ikke lægefagligt har dokumenteret behovet for at have tæt og umiddelbar følge af sin hund på alle tidspunkter.

Fakultet finder således ikke dokumentation for, at det beskrevne tilbud om tilpasning ikke er fyldestgørende og skulle umuliggøre klagers deltagelse i uddannelsen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på grund af handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også enhver, der driver uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, det vil sige uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Det fremgår af lovens § 2 a, at arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager lider af atypisk autisme, og at hun altid har været påvirket af autismen ved blandt andet at få angstanfald i samspil med andre mennesker eller i ustrukturerede situationer.

Det fremgår desuden, at servicehunden afhjælper klagers symptomer.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i studiet på lige vilkår med andre studerende, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det indklagede universitet har oplyst, at det ikke er tilladt at medbringe dyr i fakultetets bygninger.

Uddannede servicehunde har dog adgang til fakultetets områder med undtagelse af de lokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

Indklagede afslog på den baggrund, at klager kunne medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen.

Det er nævnets vurdering, at indklagedes praksis om, at det ikke er tilladt at medbringe hunde i undervisningslokalerne, kan stille studerende med handicap ringere end andre studerende uanset undtagelsen om, at det på visse områder er tilladt at medbringe servicehunde.

Det fremgår af de lægelige oplysninger af 7. oktober 2021, at det på grund af klagers autisme-diagnose anbefales, at klager medbringer sin servicehund til undervisningen.

Det fremgår videre af oplysningerne fra klagers egen læge, at klagers servicehund afhjælper klagers symptomer i form af blandt andet angstanfald.

Klager har desuden oplyst, at hun har behov for at medbringe servicehunden til undervisning for at kunne deltage i undervisningen.

Klager har herved dokumenteret, at hun på grund af sit handicap har behov for at medbringe sin hund til undervisningen.

Klager har derved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes afslag på, at klager kan medbringe servicehunden til undervisning.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at indklagedes afslag på, at klager kunne medbringe servicehunden til undervisningen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a.

Indklagedes bevisbyrde

Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal arbejdsgiveren træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Forskelsbehandlingslovens § 2 a, der implementerer artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftige og erhverv, omhandler – som direktivets artikel 5 – alene arbejdsgivere.

Forarbejderne til forskelsbehandlingslovens § 2 a og betragtningerne i præamblen til direktivet tyder ikke på, at det var hensigten, at andre pligtsubjekter skulle være omfattet af tilpasningsforpligtelsen i direktivets artikel 5.

Nævnet har således tidligere fastslået, at tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a og direktivets artikel 5 alene gælder for arbejdsgivere og således ikke for andre pligtsubjekter efter forskelsbehandlingsloven, herunder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.

Nævnet har dog samtidig slået fast, at det ikke hermed er udelukket, at der på andet grundlag kan bestå en tilpasningsforpligtelse for offentlige institutioner.

Det følger således af EU-retlige forpligtelser såvel som af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention, at offentlige institutioner mere generelt skal træffe foranstaltninger med henblik på at sikre ligebehandling af personer med handicap.

I overensstemmelse med formålet med forskelsbehandlingsloven og beskæftigelsesdirektivet må det derfor indgå ved vurderingen af, om der foreligger ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap, om en offentlig institution har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling.

I forhold til indirekte forskelsbehandling henviser nævnet til direktivets artikel 2, stk. 2, litra b.

Det fremgår heraf blandt andet, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med et bestemt handicap særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre 1) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller 2) arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af direktivet i medfør af national lovgivning er nødt til at træffe passende foranstaltninger i henhold til principperne i artikel 5.

Spørgsmålet er herefter, om indklagede har godtgjort, at afslaget på, at klager kunne medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen, var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, herunder om indklagede som offentlig institution konkret har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap.

Indklagede har oplyst, at afslaget var begrundet i hensynet til de medstuderende, der ikke kan dele lokale med en hund.

Man har konkret viden om studerende, der ikke vil kunne deltage i undervisningen på grund af enten psykisk lidelse eller en kombination af allergi og astma.

Nævnet vurderer, at indklagedes praksis er begrundet i et sagligt formål, og at praksissen som udgangspunkt er et hensigtsmæssigt middel til at opfylde dette formål.

Spørgsmålet er herefter, om indklagede har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap.

Det ses, at der mellem klager og indklagede har været drøftet forskellige tilpasningsforanstaltninger forud for indklagedes endelige afslag på, at klager kunne medbringe sin servicehund til undervisningen.

Indklagedes har blandt andet foreslået klager, at hunden blev placeret i et bur uden for auditoriet, hvor klager kunne se den og gå ud til den efter behov, eller at hunden opholdt sig på administrationsgangen, mens klager var til undervisning.

Hertil har klager oplyst, at det ikke er muligt for hende at deltage i undervisning uden sin servicehund ved sin side.

Klager har blandt andet foreslået indklagede at skifte hold, så studerende med helbredsmæssige udfordringer ikke deltog på samme hold som klager og hunden.

Hertil har indklagede oplyst, at det pågældende fakultet alene råder over et enkelt auditorium, som kan rumme det fornødne antal studerende.

Der skal være en vis tidsmæssig forskydning mellem undervisningssessionerne for at tilgodese allergikerne.

Endvidere påbegyndes planlægningen af undervisning og lokaler flere måneder inden semesterstart, og det er ikke muligt at ændre, når semesteret først er begyndt.

Det er nævnets samlede vurdering, at indklagede på baggrund af de konkrete omstændigheder har udfoldet de fornødne rimelige bestræbelser på at sikre klager ligebehandling henset til hendes handicap.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde