Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - adgangsbegrænsning - rimelig tilpasning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - adgangsbegrænsning - rimelig tilpasning - ej medhold

J.nr. 21-41865

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke måtte medbringe sin servicehund på en afdeling på et hospital.

Hospitalet havde oplyst, at der på afdelingen blandt andet blev behandlet patienter med immunsupprimerende medicin, og at behandlingen foregik i hold.

Manden kunne derfor ikke blive isoleret fra de øvrige patienter.

Nævnet vurderede, at hospitalet havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at begrænse servicehundens adgang til den omhandlede afdeling for at opnå formålet om at sikre hygiejnen i forhold til den behandling, som manden var indkaldt til.

Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ønskede at have sin servicehund med til undersøgelse på et hospital.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke måtte have sin servicehund med ind på en hospitalsafdeling.

Sagsfremstilling

Klager, der lider af skizotypisk sindslidelse og derfor har en servicehund, blev den 18. august 2021 indkaldt til samtale og undersøgelse den 8. september 2021 på en afdeling på et hospital i den indklagede region.

Ved e-mail af 19. august 2021 blev klager på forespørgsel oplyst, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund til undersøgelsen.

Begrundelsen var som følger

”…

Vi har før haft en lignende forespørgsel, som jeg forelagde vores ledende overlæge, og det kan desværre ikke lade sig gøre.

Det er ikke tilladt at have hund med ind på indendørs områder på hospitalet.

Skriv gerne retur, om du er nød til at aflyse din tid.

…”

Ved nærmere forespørgsel blev klager oplyst følgende om reglerne for at medbringe hund på hospitalet

”Hygiejniske forholdsregler som er bestemt for hospitaler.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. september 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 15.000 kr.

Ved e-mail af 22. september 2021 spurgte klager, om hendes servicehund fortsat ville blive afvist på afdelingen.

Ved e-mail af 23. september 2021 anførte indklagede følgende

”…

Det er stadig de retningslinjer for hygiejne vi har fået udstukket for hele afdelingen, og alle patientgrupper.

…”

Indklagede har for nævnet fremlagt en publikation fra Statens Serum Institut vedrørende ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer”.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling, da hun blev afvist fra at medbringe sin servicehund på en hospitalsafdeling i den indklagede region.

Klager blev derfor ikke undersøgt på hospitalet på trods af behov herfor.

Hospitalet forsøgte ikke at løse problemstillingen, så klager kunne modtage behandling.

Der blev ikke foretaget en konkret og individuel vurdering af klagers situation.

Klager har ved de fremlagte e-mails påvist konkrete omstændigheder, der rejser en formodning for, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager blev ikke foreslået telemedicinsk behandling.

En servicehund til psykisk handicap har samme rettigheder som en servicehund til fysiske handicap samt førerhunde.

En servicehunds arbejde kan ikke erstattes af et menneske.

Klager ønskede ikke at aflyse sin tid, men fik ikke andre muligheder.

Det blev således ikke nævnt, at klager skulle afvente ledelsens tilbagevenden fra ferie.

Indklagede gør gældende, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling, idet servicehunden blev afvist ud fra et lægefagligt skøn.

Klager oplyste ikke konkret, hvilke udfordringer servicehunden var nødvendig for at afhjælpe.

Dialogen blev fra klagers side afsluttet inden ambulatorieledelsen – som var på ferie – havde haft lejlighed til at vurdere og drøfte eventuelle alternative muligheder for gennemførelse af forundersøgelse og behandling.

Afdelingen havde ikke særlige retningslinjer vedrørende servicehunde.

Det var således nødvendigt for ambulatoriet at foretage en konkret lægefaglig vurdering af de sundhedsmæssige risici for de øvrige patienter på ambulatoriet.

Afdelingen behandler patienter med systemiske inflammatoriske sygdomme, herunder ved brug af immunsupprimerende behandling.

Behandlingen af fibromyalgi er i øvrigt holdbaseret, hvorfor hunden ikke kunne holdes adskilt fra øvrige patienter.

Afvisningen af klager udelukkede ikke, at hun kunne modtage behandling.

Telemedicinske løsninger er taget mere rutinemæssigt i brug i ambulatoriet.

Beslutningen blev truffet ud fra tungtvejende hensyn til de sårbare patientgrupper samt et forsigtighedsprincip.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager lider af skizotypisk sindslidelse, og at klager blandt andet derfor er blevet bevilliget en servicehund.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation, at hun har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager kunne ikke medbringe sin hund på den ambulante hospitalsafdeling til undersøgelse, idet det ikke var tilladt at medbringe hunde på hospitalet.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun blev stillet ringere end andre som følge af, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund på hospitalet.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Klager blev oplyst om, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund på hospitalet af hygiejniske årsager.

Nævnet vurderer, at den indirekte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre hygiejnen på hospitalet.

Spørgsmålet er herefter, om det af hensyn til at sikre hygiejnen på hospitalet var nødvendigt at afslå, at klager kunne få adgang med sin servicehund på den omhandlede afdeling.

Indklagede har oplyst, at der på afdelingen blandt andet blev behandlet patienter med immunsupprimerende medicin, og at behandlingen foregik i hold.

Klager kunne derfor ikke blive isoleret fra de øvrige patienter.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderer nævnet, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at begrænse servicehundens adgang til den omhandlede afdeling for at opnå formålet om at sikre hygiejnen i forhold til den behandling, som klager var indkaldt til den 8. september 2021.

Nævnet forstår indklagedes bemærkninger således, at det er muligt at sikre klager behandling, og at afdelingen på grund af ferie ikke nåede at drøfte vilkårene for et alternativt tilbud om behandling af klager, hvor man kunne tage hensyn til hendes behov for at medbringe sin servicehund.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Sagens oplysninger

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde