Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - er handicap - medhold

J.nr. 21-54352

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med det indklagede universitets vejledning af hende.

Kvinden havde spurgt universitetet om muligheden for dispensation for gruppearbejde som følge af sine diagnoser.

Universitetet oplyste til kvinden, at hun ikke kunne få dispensation.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Universitetet havde for nævnet beklaget den vejledning, som kvinden modtog.

Universitetet havde videre oplyst, at kvinden kunne søge om dispensation og formentlig opnå en sådan.

Nævnet vurderede herefter, at universitetet ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med vejledning af en mulig studerende.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev oplyst, at klager ikke kunne opnå dispensation fra gruppearbejdet på det indklagede universitet.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 10.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager, der er autist og har en personlighedsforstyrrelse, ønskede at søge ind på en kandidatuddannelse på det indklagede universitet.

Klager har for nævnet fremlagt en lægeerklæring af 18. juli 2019 om sit helbred.

Det fremgik af studieordningen for den ønskede uddannelse, at der blev lagt vægt på studie- og projektarbejde i grupper.

Ved e-mail af 20. september 2021 skrev klager følgende til det indklagede universitet

”Hej jeg overvejer at søge ind på [uddannelse] kandidat til sommer men har lige nogle vigtige ting jeg gerne vil have af vide.

Jeg kan læse på studie planen at der er meget gruppe/protjekt arbejde.

Jeg er autist og arbejder bedst alene.

Kan jeg søge om dispensation til at arbejde alene gennem studiet ?

…”

Ved e-mail af 21. september 2021 skrev en medarbejder ved indklagede følgende svar til klager

”Hej igen

Det kan godt blive svært, da jeg ved, at øvelsesopgaver bliver lavet i administrative grupper, og 2 af eksaminerne er i projektgrupper, hvor der forinden har været afholdt 2 gruppedannelsesdage.

Vores kandidat er opdelt i pt 2 specialiseringer, hvor der både bliver samarbejdet indenfor og på tværs af disse.

Men det skal jo ikke afholde dig for at søge ind næste sommer.

Har du en bachelor, som giver dig direkte adgang?

”

Samme dag svarede klager

”Jeg har en bachelor som giver direkte adgang men jeg vil kun søge hvis jeg kan arbejde alene.

Derfor vil jeg høre om jeg kan få dette specielt tilrettelagt studie efter mit handicap og som er efter lov om forbud mod forskelsbehandling”

Den 22. september 2021 skrev indklagede følgende til klager

”…

Så har jeg været ved studieledelsen og har fået svaret, at projektarbejde og projektgrupper er en så fundamental en del af studiet, at vi ikke kan dispensere fra dette krav.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. september 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, da det ikke var muligt for klager at få dispensation til at studere alene.

Indklagede beklager den vejledning, som klager modtog, da den er forkert.

Studerende på universitetet arbejder efter en læringsmodel om problembaseret læring i grupper.

Dette betyder dog ikke, at der ikke kunne søges og opnås dispensation til at arbejde alene.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på grund af handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også enhver, der driver uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, det vil sige uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at klager bl.a. lider af autisme samt personlighedsforstyrrelse.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i studielivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af den fremlagte mailkorrespondance, at klager spurgte til muligheden for dispensation for gruppearbejde som følge af sine diagnoser.

Klager blev herefter oplyst, at hun ikke kunne få dispensation.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har over for nævnet beklaget den vejledning, som klager modtog.

Indklagede har videre oplyst, at klager kunne søge om dispensation og formentlig opnå en sådan.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde