Legislator Case Law & Legislation
W20230910425 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - sagsbehandling - er handicap - ej medhold

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9104 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - sagsbehandling - er handicap - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2023 9104 Valid

J.nr. 21-42515

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med det indklagede universitetets sagsbehandling af kvindens ansøgning om en tilrettet studieplan.

Kvinden indgang sin første ansøgning om en tilrettet studieplan den 13. august 2020.

Efter flere afgørelser og genbehandlinger ved studienævnet blev kvindens sag afsluttet efter 13 måneder ved afgørelse af 27. september 2021.

Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktisk omstændigheder, som gav anledning til at formode, at sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden, helt eller delvist var begrundet i kvindens handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

KEN#LOKDOK23 2023 9104 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sagsbehandlingen af en ansøgning om en tilrettet studieplan.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Sagsbehandlingen af klagers sag om en tilrettet studieplan var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

I lægeerklæring af 10. juli 2020 blev følgende anført om klagers helbred

”…

Narkolepsi er en kronisk forstyrrelse af søvnreguleringen med udtalt søvnighed i dagtimerne.

Det er en træthed hvor hvile ikke hjælper.

Der er afbrudt nattesøvn med hyppige opvågninger.

Ved katapleksi er der endvider minuttersvarende tab af muskelspænding men bevaret bevidsthed - dvs. at man i vågen tilstand taber alle krafter i

kroppen og falder sammen som en klud.

…

Over de senere år har hun tillige været præget af en angst tilstand tæt forbundet til hendes narkolepsi.

…

Selv om [klager] ved hjælp af medicin og psykolog er stabil er det på et lavere og mere skrøbeligt niveau.

Sygdommen medfører at hun ikke har mulighed for at varetage arbejde ved siden af studiet, og at hun har brug for ekstra tid til uddannelsen.

…”

I lægeudtalelse af 11. august 2020 blev følgende anført om klagers helbred

”[Klager], har narkolepsi type I (hypocretin deficient narkolepsi) med katapleksi.

Sygdommen er kendetegnet ved pludselige, ukontrollerede søvnanfald i dagtiden, lammelsestilfælde, træthed, øget behov for søvn inkl.

behov for en eller flere kotvarig lur i dagtiden samt en række andre symptomer.

Disse, symptomer kan afhjælpes, men kan ikke fuldt fjernes ved medicinsk behandling.

Sygdommen er kronisk, dvs. den kan ikke helbredes, og sygdommen bedres heller ikke med alderen.

Den medicinske behandling skal således være livslang.

”

Den 13. august 2020 fremsendte klager en ansøgning til det indklagede universitet om muligheden for at opnå en tilrettet studieplan.

Den 26. august 2020 fremsendes ny ansøgning om tilrettet studieplan til det indklagede universitet efter dialog med universitetet.

Den ansøgte studieplan strækker uddannelsen fra de normerede 3,5 år til 6,5 år.

Klager startede den 1. september 2020 på uddannelsen.

Indklagede har oplyst, at sagen blev udskudt fra et møde i september 2020 som følge af sagens beskaffenhed, ekstraordinær travlhed og en stor sagsmængde på 143 sager.

Klagers sag kunne udskydes til et møde i oktober 2020, idet ansøgningen vedrørte førsteårsprøven.

Den 23. oktober 2020 blev klagers ansøgning afslået med følgende begrundelse

”…

Det er studienævnets praksis at bevilge dispensation fra studieordningens regler om førsteårsprøven i situationer med den studerendes dokumenterede, alvorlige sygdom,

eller dokumenteret, alvorlig sygdom i nærmeste familie samt dermed sammenlignelige, dokumenterede personlige forhold, som har forhindret den studerende i at gennemføre sine studier.

Med andre ord har det været Studienævnets praksis at give dispensation, hvor man har lagt til grund, at der er en sammenhæng mellem de angivne usædvanlige forhold, og at den studerende ikke kan gennemføre sine studier.

Derudover lægger Studienævnet, i sager om dispensation for førsteårsprøve, ligeledes vægt på, hvorvidt den studerende indenfor et nøje afgrænset tidsrum vil kunne færdiggøre sin uddannelse.

I den samlede vurdering lægger Studienævnet derfor vægt på både usædvanlige forhold, studieprogression og studieegnethed.

Du blev indskrevet på uddannelsen den 1. september 2020, og søger nu på forhånd om dispensation for førsteårsprøven.

Du har begrundet din ansøgning med kronisk og psykisk sygdom.

Du har indsendt dokumentation i form af en lægeerklæring dateret den 10. juli 2020, hvori det angives, at du lider af narkolepsi med katapleksi.

Desuden dokumenteres, at

du som følge af din kroniske sygdom, har angstanfald og har samtaler hos en psykolog.

Begge dele dokumenteres yderligere ved speciallægeerklæring dateret den 11. august 2020 samt ved udtalelse fra din psykolog dateret den 10. juli 2020.

Studienævnet har forholdt sig til lægeerklæringerne samt udtalelsen fra psykologen og anerkender, at du er syg.

Det er dog Studienævnets konkrete vurdering, at selv under

behørig hensyntagen til de angivne helbredsoplysninger kan der ikke bevilges dispensation fra studieordningens regel om førsteårsprøven, idet Studienævnet ikke finder det

sandsynliggjort, at du vil være i stand til at gennemføre dine studier inden for en rimelig fremtid.

Studienævnets vurdering er forstærket af din seneste studieplan, hvor du efter planen først forventes at afslutte uddannelsen i januar 2027.

Med andre ord forventer du at kunne gennemføre en uddannelse, der er normeret til 3,5 år på 6,5 år.

Slutteligt har Studienævnet lagt din studieegnethed til grund for vurderingen.

Dette har Studienævnet gjort på baggrund af den fremsendte studieplan.

I den forbindelse har Studienævnet vurderet, at din studiefremgang vil være meget beskeden.

Du forventer således kun at bestå 5 ECTS-point i indeværende semester og 15 ECTS i forårssemestret 2021, hvilket er langt under det normeret studieforløb.

Studienævnet kan derfor ikke allerede på forhånd godkende, at du tildeles yderligere 3 år til at gennemføre en uddannelse, der er normeret til 3,5 år.

…”

Klager har oplyst, at afslaget blev diskuteret med indklagede på et telefonmøde den 29. oktober 2020, hvor klager blev henvist til, at hun muligvis burde tage op mod 25 ECTS pr. semester i stedet for de normsatte 30.

Programkoordinatoren skrev den 29. oktober 2020 bl.a. følgende til klager

”…

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en studieplan godkendt på forhånd, men hvis du kommer godt igennem dine eksaminer på første og andet semester, og derved

viser studienævnet, at du er en kompetent studerende, vil de have bedre forudsætninger for at godkende evt.

studietidsforlængelse samt bedre forudsætninger for at give

dispensation for førsteårsprøven.

På det tidspunkt ved du måske også bedre, hvad der reelt er realistisk for dig.

Jeg kan også godt forstå, at det ville give bedre ro i maven at have en studieplan godkendt på forhånd, men det kan nogle gange være sværere at få en godkendelse på

forhånd, så det, at du ikke fik denne plan godkendt, betyder ikke nødvendigvis, at du vil få afslag på forlængelsen, når først det er aktuelt.

…”

Den 4. november 2020 klagede klager over afslaget på revideret studieplan.

Studienævnet drøftede klagers sag på møde den 20. november 2020 og vurderede, at sagen burde belyses yderligere.

Den 2. december 2020 blev der afholdt et zoom-møde.

Klager har oplyst, at hun på mødet blev presset til at acceptere en mere ambitiøs studieplan eller overveje alternative uddannelser uden for universitetet.

Klager har for nævnet fremlagt et referat fra mødet udarbejdet af klagers bisidder.

Indklagede har for nævnet fremlagt indklagedes referat fra mødet.

Den 18. december 2020 modtog klager studienævnets genvurdering på sin klage af 4. november 2020.

Nævnet fastholdt ti afslag.

Begrundelsen herfor lyder

”…

Studienævnet fastholder afslaget på din ansøgning om dispensation fra studieordningens regel om førsteårsprøven i tre år.

Begrundelse

…

Studienævnet har forholdt sig til lægeerklæringerne samt udtalelsen fra psykologen og anerkender, at du har en kronisk sygdom.

Det er dog Studienævnets konkrete vurdering, at selv under behørig hensyntagen til de angivne helbredsoplysninger kan der ikke bevilges dispensation fra studieordningens regel om førsteårsprøven i tre år, idet Studienævnet vurderer, at du med den beskrevne studieplan ikke vil kunne gennemføre dine studier inden for en rimelig tid.

Studienævnets vurdering er forstærket af din seneste studieplan, hvor du efter planen først forventes at afslutte uddannelsen i januar 2027.

…

Studienævnet kan derfor ikke allerede på forhånd godkende, at du tildeles yderligere 3 år til at gennemføre en uddannelse, der er normeret til 3,5 år.

Denne vurdering er baseret på den faglige sammenhæng, hvorefter Studienævnet ikke kan garantere, at du kan gennemføre de aktiviteter, som ønsket i henhold til den

fremsendte studieplan.

Der er således øget risiko for, at du vil være nødsaget til at bruge endnu flere semestre på at færdiggøre uddannelsen grundet ændringer i fagenes

sammensætning baseret på bl.a. undervisningsevalueringer og andre hensyn til uddannelsens kvalitet.

Det kan oplyses, at uddannelsen, som du er indskrevet på, har foretaget flere ændringer, herunder både i år 2016, 2017, 2018, 2019 og senest i 2020.

Studienævnet gør opmærksom på, at en udsættelse på maksimalt 1 år af førsteårsprøven kan håndteres ved hjælp af overgangsordninger, men at yderligere udsættelser leder til usammenhængende studieforløb, hvorefter det rent fagligt ikke er muligt at sikre, at du lever op til uddannelsens kompetencemål.

Afslutningsvist kan det oplyses, at Studienævnet er villig til at tage højde for dit usædvanlige forhold i det omfang, at det er vurderes at være rimeligt, dvs. at det godkendes, at du skal have bestået førsteårsprøven inden udgangen af sommereksamensperioden 2022.

Samtidig er det Studienævnets konkrete faglige vurdering, at det ikke er sandsynliggjort, at du kun kan gennemføre 5 ECTS-point i efterårssemesteret 2020.

Denne vurdering baserer sig på sagens øvrige akter samt på baggrund af mødet, som blev afholdt den 2. december 2020, hvor det blev angivet, at sygdommen er stabil.

…”

Den 29. december 2020 indsendte klager en ny klage til universitetet med bemærkninger over afslaget.

Den 19. januar 2021 udarbejdede det indklagede universitet en udtalelse om klagen.

Udtalelsen blev sendt til klager den 3. februar 2021 med beklagelse over den lange sagsbehandlingstid, der skyldtes travlhed.

Den 16. februar 2021 fremsendte klager sine bemærkninger til udtalelsen.

Den 23. februar 2021 anmodede fakultetet universitetets juridiske kontor om at oversende sagen til Uddannelses- og forskningsstyrelsen.

Den 10. og den 19. marts 2021 rykkede klager for status på oversendelsen til Uddannelses- og forskningsstyrelsen.

Klager blev den 19. marts 2021 oplyst, at det juridiske kontor var ved at gennemgå sagen.

Ved e-mail af 25. marts 2021 anmodede juridisk kontor om lægelig dokumentation for, at klager alene kunne bestå 5 ECTS i løbet af første semester.

I lægeerklæring af 25. marts 2021 anførte klagers læge følgende

”…

[Klager] opstartede studiet pr 01.09.20 på 5 ECTSpoint pga progression i de tidligere beskrevne kroniske sygdomme- angst og narkolepsi.

Valget på de 5 point er truffet i samarbejde med [klager], Søvnklinikken [by], Psykolog [navn] og undertegnede.

Hun er startet aktuelle semester pr 01.02.21 på 15 ECTS point hvilket er det niveau [klager] fremadrettet forventes at kunne studere.

…”

Klager har for nævnet fremlagt en psykologudtalelse af 6. april 2021 om sit helbred.

Den 16. april 2021 blev klager oplyst om, at juridisk kontor vurderede, at fakultetets studienævn skulle genbehandle klagers ansøgning på baggrund af de nyligt fremsendte lægelige oplysninger.

Den 30. maj 2021 skulle klager vælge fag, og dermed om hun skulle følge den af studiet præsenterede studieplan.

Den 18. juni 2021 modtog klager afslag på sin 2. klage fra studienævnet

”…

Studienævnets afgørelse

Studienævnet har afslået din ansøgning.

Studienævnet fastholder fortsat, at din frist for at bestå førsteårsprøven kan udsættes til og med udgangen af sommereksamensperioden 2022.

Med andre ord har Studienævnet vurderet, at din frist for at bestå førsteårsprøven kan udsættes med 1 år.

Dvs. du

skal senest bestå førsteårsprøven den 31. august 2022.

…

Såfremt du følger den skitserede alternative plan på side 1 i denne afgørelse, vil du kunne bestå førsteårsprøven indenfor den nye fastsatte frist.

Studienævnet er opmærksom på, at planen medfører, at du skal bestå 25 ECTS-point i efterårssemesteret 2021, og at din læge og psykolog vurderer, at du kan gennemføre 15 ECTS-point pr.

semester, men Studienævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Studienævnet ikke kan sikre, at din uddannelse hænger sammen, når du vælger at gennemføre fag på 3.

og 4. semester før fag på 1. og 2. semester er gennemført og bestået.

…”

Den 1. juli 2021 klagede klager på ny over afslaget.

Ved brev af 5. juli 2021 afgav det indklagede universitet en ny udtalelse om sagen.

I psykiatrisk speciallægeerklæring af 15. juli 2021 fremgår følgende om klagers helbred

”…

PROGNOSE

Hun har en kronisk lidelse i form af narkolepsi.

Den medfører dagligt abnormt øget behov for hvile efter aktivitet.

Når hun belastes viser erfaringen at hun udvikler kvalme, angst, tristhed og uro.

Hun vil forventeligt have denne stres-sårbarhed livslangt.

Af samme grund er det helt udsandsynligt, at hun kan varetage et studiejob ved siden af studierne, som yderligere foregår med skånehensyn i forhold til antal fag/semester.

Såfremt hun presses og stresses, som det forventeligt ville ske, hvis hun skulle arbejde, må man forvente forværring af symptomer som angst, tristhed og ledsagende fysiske symptomer,

…”

Den 3. august 2021 fremsendte klager sine bemærkninger om sagen.

Den 4. august 2021 anmodede fakultetet på ny juridisk kontor om at overdrage sagen til Uddannelses- og forskningsstyrelsen.

Fakultetet anførte, at både klager og fakultetet vurderede, at sagen havde trukket i langdrag.

Den 9. september 2021 skrev universitetets juridiske kontor, at de igen ville sende sagen retur til studienævnet til genvurdering med henblik på yderligere begrundelse.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. september 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 90.000 kr.

Den 27. september 2021 blev ansøgningen genbehandlet i Studienævnet, hvorefter klagers frist til at bestå førsteårsprøven samlet blev udskudt til og med udgangen af vintereksamensperioden 2022/2023.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med sagsbehandlingen af sit ønske om en tilrettet studieplan.

Klagen omhandler ikke den endelige afgørelse, men det langstrakte og omstændelige sagsforløb, hvor indklagede ikke var åbne over for konstruktivt at finde en løsning, der imødekom klagers behov.

Indklagede kom med svingende og neutrale argumenter for, hvorfor de ikke kunne finde de rigtige løsninger.

Sagen blev ikke behandlet i henhold til forskelsbehandlingsloven og tilpasningsforpligtelsen.

Der blev ikke taget udgangspunkt i klager og klagers handicap.

Indklagede fortsatte med at trække sagen i langdrag, således at en institution uden for universitetet ikke fik lejlighed til at vurdere sagen.

Klager blev udsat for direkte og indirekte forskelsbehandling, idet studienævnet anførte flere svar, der blev underkendt af universitetets egen juridiske afdeling, hvorefter studienævnet fastholdt sine beslutninger med nye begrundelser.

Indklagede forsøger at nedtone betydningen af sagsforløbet for klager.

Det tog 13 måneder at behandle klagers ansøgning.

I denne periode måtte klager leve med usikkerheder omkring sit studie.

Først efter massivt pres fik hun en spiselig studieplan.

Klager måtte som følge af sit handicap følge en ikke godkendt studieplan i 13 måneder, hvilket betød, at klager ikke vidste, om hun kunne få lov til at blive på uddannelsen.

Indklagede afviser, at der var tale om en bevidst strategi om at trække sagen i langdrag.

Studienævnet behandlede sagen så hurtigt som muligt.

Der blev afholdt et møde om måneden til behandling af sager.

Bekymringen fra Studienævnet var under hele sagen, om klager kunne leve op til uddannelsens kompetencemål, og om den faglige progression var tilstrækkelig.

Sagsbehandlingstiden havde ikke de uddannelsesmæssige konsekvenser for klager, som klager har beskrevet.

Klager skulle således ikke de facto bestå førsteårsprøven inden for 2 år.

Klagers sag var en kompleks sag, der krævede gentagen individuel stillingtagen med dybdegående undersøgelser og dermed forlænget sagsbehandlingstid.

Det fremgår af eksamensbekendtgørelsen, at fagene, der udgjorde førsteårsprøven, skulle bestås inden udgangen af enten det første eller andet studieår.

Fagene skulle derfor prioriteres således, at disse blev gennemført før fagene på de øvrige semestre.

Blandt andet på baggrund af afgørelsen af 27. september 2021 har indklagede overholdt sin tilpasningsforpligtelse.

Baggrunden for, at klagers klage ikke blev videresendt til Uddannelses- og forskningsstyrelsen er, at rektor på universitetet har en tilsynsbeføjelse for så vidt angår retlige forhold i forhold til de afgørelser, som f.eks. studienævnene træffer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på grund af handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også enhver, der driver uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, det vil sige uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at klager lider af den kroniske lidelse narkolepsi med katapleksi.

Herudover lider klager af psykiske udfordringer som angst.

Klager er derfor ikke i stand til at studere på fuld tid.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i studielivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 13. august 2020 indgav klager sin første ansøgning om en tilrettet studieplan.

Efter flere afgørelser og genbehandlinger ved studienævnet blev klagers sag afsluttet efter 13 måneder ved afgørelse af 27. september 2021.

Det er nævnets vurdering, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden, helt eller delvist er begrundet i klagers handicap.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2023 9104 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2023 9104 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →