Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afvisning

J.nr. 21-14592

En far klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommune alene sendte brev til børnenes mor omkring en efterregulering vedrørende betaling for børnenes institutionsplads.

Det var moren til børnene, der havde søgt om fripladstilskud, og derfor var registreret som fripladsmodtager og betaler hos kommunen.

Kommunen oplyste for nævnet, at forældrene frit kunne vælge, hvem der skulle stå som betaler hos kommunen.

Nævnet vurderede derfor, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at faren i forbindelse med kommunens henvendelser til moren havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at den indklagede kommune kun henvendte sig til moren vedrørende betaling af børnenes institutionsplads.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

En far klager over, at den indklagede kommune konsekvent henvendte sig til børnenes mor vedrørende betaling af institutionsplads til deres fælles børn.

Indklagede har oplyst, at familien modtog fripladstilskud i perioden fra 1. august 2014 til 31. januar 2018 på baggrund af morens ansøgning herom af 25. august 2014.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. marts 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 1.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Klager står for økonomien i familien.

De regninger, der er blevet sendt til børnenes mor, er derfor ikke blevet betalt, hvorfor der er påløbet gebyrer.

Klager har flere gange klaget over forholdet til forældrebetalingen, som står for opkrævning af betaling for institutionsplads, men er ikke blevet hørt af kommunen.

Klager ønsker, at den indklagede kommune fremover ligestiller fædre og mødre i alle kommunikative og økonomiske henseender.

Indklagede afviser at have forskelsbehandlet klager på grund af køn i forbindelse med opkrævning af betaling for institutionsplads.

Da det var moren, der søgte om fripladstilskuddet, har hun været registeret som betaler og fripladsmodtager.

Derfor er brevene vedrørende bevilling og ændring af fripladstilskud sendt til hende.

I denne sag er klager blevet oplyst om, at brevene vedrørende regulering af fripladstilskuddet for 2018 er sendt til moren, fordi hun var registreret som fripladsmodtager i 2018.

Såfremt klager havde været registreret som betaler og fripladsmodtager, var brevene blevet sendt til ham.

Forældre med fælles bopæl og fælles forældremyndighed bestemmer selv, hvem der skal være registreret som betaler for barnets dagtilbud.

Begge har mulighed for at opskrive barnet.

Såfremt klager tidligere havde gjort indklagede opmærksom på, at han ønskede at være registreret som betaler og fripladsmodtager, kunne det være ændret fra den 1. i måneden efter henvendelsen.

Frem til 31. december 2019 var det nødvendigt, at fripladsmodtageren og betaler var den samme forælder.

Fra den 1. januar 2020 er den forælder, der har søgt om friplads, registreret som fripladsmodtager, uanset om forælderen også er registreret som betaler.

Fra den 1. januar 2020 var det ligeledes muligt at ændre på, hvem der er registreret som betaler via den digitale selvbetjeningsløsning.

Det var først den 6. april 2020, at klager gjorde opmærksom på, at han gerne ville modtage brevene om ændring af fripladstilskuddet.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at såfremt forældrene har fællesbopæl og begge har del i forældremyndigheden, betragtes begge som parter i sagen, og afgørelser vedrørende fripladstilskuddet skal derfor sendes til begge forældre.

Kommunen har herefter ændret procedure, så den stemmer overens med Ankestyrelsens afgørelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandskabet alene.

Indklagede har oplyst, at det er den forælder, der søger om fripladstilskud, der registreres som betaler og fripladsmodtager.

Det var klagers ægtefælle og mor til børnene, der var registreret som fripladsmodtager og betaler hos den indklagede kommune.

Ifølge indklagede kan forældrene frit ændre på, hvem der skal stå som betaler.

Man registrerer i første omfang den forældre, der ansøger, uanset dennes køn.

Nævnet vurderer derfor, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med den indklagede kommunes henvendelser til moren har været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

Nævnet har tidligere truffet afgørelse vedrørende breve fra en kommune til den ene forælder i nævnets afgørelse af 4. marts 2020, j.

nr. 19-50047 og i nævnets afgørelse af 11. januar 2018, j.

nr. 2017-6811-17614.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 4 om delt bevisbyrde