Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0951

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0951

Berlingske får ikke kritik for omtale af venstreorienteret medie

Berlingske bragte i august 2022 en artikel under bjælken ”OPINION”, der med udgangspunkt i lukningen af en højreorienteret blog gengav blandt andre udgiverens oplevelse af forløbet optil lukningen, herunder Redox’ ageren i den forbindelse.

Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt krænkende udsagn, som mediet ikke blev forelagt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Berlingske rettede efterfølgende henvendelse til Pressenævnet med en oplysning om, at den påklagede omtale i klagesagen, som nævnet i kendelsen havde angivet som et debatindlæg, rettelig var en redaktionel artikel.

Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagen, da det ikke kunne udelukkes, at den nye oplysning om kategorisering af den påklagede omtale kunne have været af betydning for sagens afgørelse.

Under den fornyede behandling fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som en subjektiv vurdering af Redox’ adfærd, og at der således ikke var tale om faktiske oplysninger, som ville kunne gøres til genstand for efterprøvelse.

Berlingske har til Pressenævnet indsendt nye oplysninger til nævnets sag nr. 2022-80-0905, Researchkollektivet Redox mod Berlingske, som nævnet traf afgørelse i den 13. december 2022.

Sagen vedrørte Researchkollektivet Redox’ klage over artiklen ”Højreorienteret blogger trækker stikket: Jeg bliver forfulgt af venstreorienterede aktivister og DR” , som blev bragt af Berlingske den 15. august 2022 på netavisen berlingske.dk og i den trykte udgave i sektionen/under bjælken ”OPINION”.

Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af Berlingske.

Berlingske har rettet henvendelse til Pressenævnet med en oplysning om, at den påklagede omtale i klagesagen, som nævnet i kendelsen har angivet som et debatindlæg, rettelig er en redaktionel artikel.

1 Sagsfremstilling

Researchkollektivet Redox klagede den 14. september 2022 til Pressenævnet over artiklen ”Højreorienteret blogger trækker stikket: Jeg bliver forfulgt af venstreorienterede aktivister og DR” , som blev bragt af Berlingske den 15. august 2022 på netavisen berlingske.dk og i den trykte udgave.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0905 ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for tilsidesættelse af god presseskik.

I Pressenævnets kendelse af 13. december 2022 hedder det blandt andet

”[…]

2 Parternes synspunkter

2.1 Researchkollektivet Redox’ synspunkter

Forelæggelse

Researchkollektivet Redox (herefter Redox) har anført, at mediet ikke er blevet forelagt de særdeles krænkende udsagn i debatindlægget om, at Redox skulle stå bag politisk forfølgelse og chikane.

I debatindlægget bliver journalist [Journalist A] citeret for følgende

”Det er usympatisk, når Redox forfølger sine politiske modstandere og bedriver chikane.

De forsøger jo næppe at ramme ham på den her måde på grund af veneration for ophavsretten.

I den demokratiske debat må man være rummelig over for selv sine argeste modstandere og få dem i tale uanset substansen.

Der har Redox ikke handlet i goddemokratisk skik, og det tjener ikke ytringsfriheden.

”

Redox har oplyst, at Redox' redaktør [Redaktøren] blev kontaktet af Berlingskes journalist [Journalist B] i ugen inden, at debatindlægget blev bragt, med henblik på at indhente en kommentar til debatindlægget.

Redox blev i den forbindelse ikke forelagt de krænkende udsagn, hvorfor Redox ikke havde mulighed for at forholde sig til oplysningerne.

2.2 Berlingskes synspunkter

Forelæggelse

Berlingske har anført, at Redox’ redaktør [Redaktøren] har været fuldt oplyst om karakteren af den kritik, som Berlingske gerne ville tale med ham om, og at han valgte at undlade at besvare Berlingskes henvendelser.

Berlingske forsøgte over flere dage fra den 10. august 2022 at komme i kontakt med [Redaktøren] ved at sende mails til ham til hans personlige Redox-mail og til Redox’ hovedmail, ligesom Berlingske gentagne gange ringede for at komme i tale med [Redaktøren].

Berlingskes henvendelser forblev desværre ubesvarede, men der var ingen tvivl om, hvad sagens genstand var, og at der var tale om kritik af Redox.

Berlingske oplyste på mail, at henvendelsen drejede sig om ”lukningen af [Bloggen]”, hvis udgiver, [Udgiveren], offentligt har udlagt som en følge af artikler bragt i Redox.

Den kritik havde [Udgiveren] rejst forinden på sin egen blog den 24. juli 2022, hvor han udpegede Redox som en slags medsammensvoren i sagsanlæg mod ham, samt i et debatindlæg bragt på Kontrast den 5. august 2022, hvor hans pointe var, at Redox ”adskillige gange” havde skrevet om ham og senest med en artikel om muligt brud på copyright havde bragt ham sagsanlæg på halsen.

På tidspunktet for Berlingskes henvendelser var det altså en offentlig kendt sag, at [Udgiveren] følte sig forfulgt af Redox.

Selv på Redox’ egen redaktion var man opmærksom på det.

Redox bragte 25. juli 2022 en artikel om lukningen af [Bloggen], hvor Redox selv omtalte den kritik, som [Udgiveren] rejser.

Berlingske har henvist til følgende citat fra artiklen ”[Udgiveren] smider håndklædet i ringen – [Bloggen] lukker for tredje gang” bragt den 25. juli 2022 på netavisen redox.dk

”Bloggeren nævner også, at flere ”venstreradikale” har sagsøgt ham, fordi [Udgiveren] på [Bloggen] har bragt deres ophavsretsbeskyttede billeder og illustrationer.

Sagerne kommer i kølvandet på, at Redox sidste år afslørede at [Udgiveren] igennem hele bloggens levetid systematisk har overtrådt den danske ophavsretslovgivning.

”

Redox har således selv redegjort for den kritik, som er rejst mod mediet, hvorfor det efter Berlingskes opfattelse ikke giver mening, at [Redaktøren] kan mene, at han ikke var klar over, hvad hans medie kritiseres for.

Det er Berlingskes opfattelse, at den kritik, som journalist [Journalist A] har rejst i debatindlægget, substantielt ikke er anderledes end den kritik, som [Udgiveren] har rejst.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Forelæggelse

Redox har klaget over, at mediet ikke er blevet forelagt de særdeles krænkende udsagn i debatindlægget om, at Redox skulle stå bag politisk forfølgelse og chikane.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Af debatindlægget fremgår blandt andet følgende

”[Journalist A], der er journalist på [Dagbladet], har længe fulgt debatten på venstrefløjen.

Han kan ikke udtale sig om myndighederne eller Danmarks Radios ageren, men han forholder sig kritisk over for Redox.

»Det er usympatisk, når Redox forfølger sine politiske modstandere og bedriver chikane.

De forsøger jo næppe at ramme ham på den her måde på grund af veneration for ophavsretten.

I den demokratiske debat må man være rummelig over for selv sine argeste modstandere og få dem i tale uanset substansen.

Der har Redox ikke handlet i god demokratisk skik, og det tjener ikke ytringsfriheden.«”

Det er Pressenævnets opfattelse, at et debatindlæg i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.

Det påklagede debatindlæg er blevet bragt under en bjælke med teksten ”OPINION”.

Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om et debatindlæg.

Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

Pressenævnet finder, at det påklagede debatindlæg klart fremstår som et indlæg, hvori skribenten [Journalist B] med udgangspunkt i lukningen af bloggen [Bloggen] gengiver blandt andre udgiveren [Udgiveren]s oplevelse af forløbet op til lukningen, herunder Redox’ ageren i den forbindelse.

Nævnet finder endvidere, at udsagnene ”usympatisk”, ”forfølger sine politiske modstandere” og ”bedriver chikane” klart fremstår som [Journalist A]s subjektive vurdering af Redox’ adfærd, der ikke overskrider de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

Nævnet bemærker, at der er enighed om, at Berlingske forud for offentliggørelsen af debatindlægget forsøgte at indhente Redox’ kommentar.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske.

”

Den 16. december 2022 rettede Berlingske henvendelse til Pressenævnet med oplysningen om, at den påklagede artikel i klagesagen 2022-80-0905 ikke som anført i kendelsen var et debatindlæg, men en redaktionel artikel.

2 Berlingskes bemærkninger

Berlingske har anført, at den påklagede artikel ikke var et debatindlæg, men en klassisk journalistisk artikel.

Artiklen blev bragt under redaktionshovedet ”Opinion”, hvor der hos Berlingske – ligesom hos flere andre medier – ikke kun bringes debatindlæg, men også journalistik om debatstof.

Der er således tale om journalistik, som efter Berlingskes opfattelse bør bedømmes ligesom al anden journalistik.

Den påklagede artikel var skrevet af en fastansat journalist på Berlingske.

Artiklen var ikke bragt med den digitale deklarering af, at der var tale om et debatindlæg, netop fordi der ikke var tale om et sådant.

Flere kilder blev interviewet til artiklen, og Berlingske havde som oplyst også forsøgt at få fat på Redox for at give mulighed for replik på kritikken.

Det lykkedes at få et svar fra DR, men ikke fra Redox.

Det er fortsat Berlingskes opfattelse, at Berlingske til fulde har levet op til de presseetiske regler i denne sag.

3.1 Spørgsmålet om genoptagelse

Berlingske har i forhold til Pressenævnets kendelse af 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0905, Researchkollektivet Redox mod Berlingske, gjort nævnet opmærksom på, at den påklagede omtale, bragt under Berlingskes bjælke ”OPINION”, blev publiceret i form af en redaktionel artikel.

Nævnets kendelse af 13. december 2022 er afsagt af Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Disse medlemmer træffer derfor også afgørelse i nærværende sag.

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Berlingske har anført, at Pressenævnet i kendelsen har angivet artiklen ”Højreorienteret blogger trækker stikket: Jeg bliver forfulgt af venstreorienterede aktivister og DR” som et debatindlæg, men at den rettelig er en journalistisk artikel.

Pressenævnet kan konstatere, at nævnet ved kendelsen den 13. december 2022 lagde til grund, at artiklen ”Højreorienteret blogger trækker stikket: Jeg bliver forfulgt af venstreorienterede aktivister og DR” var et debatindlæg, hvorfor teksten blev vurderet efter de videre rammer for frisprog.

Da det derfor ikke kan udelukkes, at den nye oplysning om kategorisering af den påklagede omtale som en redaktionel artikel kunne have været af betydning for sagens afgørelse i relation til den presseetiske vurdering af de påklagede udsagn, genoptager Pressenævnet sagen til fornyet behandling.

3.2 Fornyet behandling af sagen

Der er ikke i øvrigt tilgået nye oplysninger til sagen i forbindelse med genoptagelsen, hvorfor der for så vidt angår sagsfremstilling og parternes synspunkter henvises til kendelsen af 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0905.

God presseskik

Forelæggelse

Redox har klaget over, at mediet ikke er blevet forelagt de særdeles krænkende udsagn i artiklen om, at Redox skulle stå bag politisk forfølgelse og chikane.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[Journalist A], der er journalist på [Dagbladet], har længe fulgt debatten på venstrefløjen.

Han kan ikke udtale sig om myndighederne eller Danmarks Radios ageren, men han forholder sig kritisk over for Redox.

»Det er usympatisk, når Redox forfølger sine politiske modstandere og bedriver chikane.

De forsøger jo næppe at ramme ham på den her måde på grund af veneration for ophavsretten.

I den demokratiske debat må man være rummelig over for selv sine argeste modstandere og få dem i tale uanset substansen.

Der har Redox ikke handlet i god demokratisk skik, og det tjener ikke ytringsfriheden.«”

Pressenævnet finder, at udsagnene ”usympatisk”, ”forfølger sine politiske modstandere” og ”bedriver chikane” klart fremstår som [Journalist A]s subjektive vurdering af Redox’ adfærd over for sine politiske modstandere.

Der er således ikke tale om faktiske oplysninger, som ville kunne gøres til genstand for efterprøvelse.

Nævnet bemærker, at der er enighed om, at Berlingske forud for offentliggørelsen af artiklen forsøgte at indhente Redox’ kommentar.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske.

Afgjort den 26. januar 2023