Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0960

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0960

Klage afvist på grund af manglende retlig interesse

Berlingske bragte i november 2022 en artikel og en leder om Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, som dette kan medføre for Gisselfeld Kloster.

En talsmand for Komiteen klagede over indholdet af artiklen og lederen samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar.

Talsmanden og komiteen var ikke omtalt i artiklen eller lederen og havde derfor ikke retlig interesse.

Selv om komiteen er en naturorganisation, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende interesse.

Pressenævnets formand fandt endvidere ikke, at Berlingske havde overskredet redigeringsretten ved at undlade at bringe klagers opfølgende kommentar.

Talsmand for [Komiteen], [Klager], har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Lille mus udløser stor konflikt på gammelt gods ” og lederen ” Naturfredningsforeningen optræder mere og mere skingert ”, som blev bragt af Berlingske henholdsvis den 19. november 2022 og 26. november 2022, samt over Berlingskes afvisning af at bringe en opfølgende kommentar, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagsfremstilling

Den påklagede artikel og leder indeholder omtale af blandt andet Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, dette kan få for Gisselfeld Kloster.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at artiklen ” Lille mus udløser stor konflikt på gammelt gods ” er ensidig samt fagligt og faktuelt mangelfuld.

[Klager] er af den opfattelse, at journalisten bag den påklagede artikel er mikrofonholder for Gisselfelds godsforvalter og andre modstandere af Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager.

[Klager] har i den forbindelse henvist til følgende uddrag af artiklen, hvor Gisselfelds godsforvalter udtaler

”»Vi har gjort, hvad vi kunne, for at højne biodiversiteten,« siger han

»Vi har en høj biodiversitet.

Ikke på trods af, men på grund af, at vi har passet godt på stedet gennem hundreder af år.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at passe på skoven.

Alligevel kommer der nu den her fredningssag.

Er det takken for, at vi passer på naturen?

«”

[Klager] har endvidere anført, at Berlingskes opfølgende leder ” Naturfredningsforeningen optræder mere og mere skingert ” kritikløst ”brygger videre” på artiklens virkelighedsfjerne journalistik.

Den 28. november 2022 anmodede [Klager] Berlingske om at bringe en opfølgende kommentar med overskriften ” Naturskadelige Gisselfeld tæt på ny rekord i hykleri ” på baggrund af hans tilsendte dokumentation, som Berlingske efter det oplyste afviste at bringe.

[Klager] har anført, at han i mange år har arbejdet som miljøjournalist og set mange eksempler på, at naturens virkelighed helt paradoksalt spiller en meget sekundær rolle i pressens omtale, og han er af den opfattelse, at Berlingske burde pålægges et bedre faktuelt niveau.

[Klager] har endelig anført, at hverken [Komiteen] eller ham selv er nævnt i den påklagede artikel eller leder, hvorfor de formentlig ikke har direkte retlig interesse i den aktuelle sag.

[Klager] har hertil anført, at virkelighedens interesser i den aktuelle sag er stor, og det angår både naturen og samfundet samt den naturorganisation, som han repræsenterer personligt og professionelt som journalist.

Særligt naturens interesse i sagen er åbenlys.

Almindeligvis har naturen desværre ingen retslig beskyttelse i praksis, da naturen jo ikke kan betale de advokatudgifter, som er forbundet med at føre retssager, når den begrænsede del af lovgivningen, der faktisk beskytter naturen, igen og igen overtrædes.

Dette er en vigtig forklaring på at det internationale samfund reelt intet kan stille op mod de stadig mere alvorlige menneskeskabte trusler mod klodens natur og miljø, selv om det burde være topprioritet for samfundet og alle borgere, der ægte ønsker, at deres børn og børnebørn kan leve her på planeten, og at også naturen er sikret retsbeskyttelse i den moderne industrikultur.

[Klager] har på denne baggrund videre henvist til, at Pressenævnet burde kunne inddrage naturen/virkeligheden som en sagspart, så den påklagede omtale ikke usagt kan misinformere uvidende avislæsere og skaffe opbakning til et politisk indflydelsesrigt gods, der udøver skadelig forvaltning af vores alles biologiske livsgrundlag.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Artiklen og lederen

Klagen angår en artikel og en leder med omtale af blandt andet Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager og de konsekvenser, dette kan få for Gisselfeld Kloster.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

Retlig interesse for at klage til Pressenævnet indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Af forarbejderne til lovens § 43, stk. 2, fremgår, at såfremt en klage er indgivet af en person eller virksomhed mv., som ikke selv er forurettet, kan nævnet optage klagen til behandling på grund af forholdets almene interesse.

Talsmand for [Komiteen], [Klager], der ikke selv er omtalt eller afbildet i artiklen eller lederen, har ikke retlig interesse.

Artiklen og lederen omhandler Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager, og [Komiteen] er en naturorganisation.

Uanset dette findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager], uanset den manglende retlige interesse.

Denne del af klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Opfølgende kommentar

Talsmand for [Komiteen], [Klager], har klaget over, at Berlingske har afvist at bringe hans opfølgende kommentar.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som

udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at Berlingske har påtaget sig en forpligtelse til at bringe [Klager]s opfølgende kommentar.

Redaktøren måtte herefter anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe en opfølgende kommentar.

Denne del af klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Klagen afvises således uden nærmere behandling.

Afgjort den 20. januar 2023