Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0917

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0917

Ikke kritik for interview med lokalpolitiker

Fyens Stiftstidende bragte i september en artikel, der omtalte konstitueringen af byrådet i en kommune på Fyn efter kommunalvalget i 2021.

Artiklen tog udgangspunkt i et interview med en navngiven politiker fra et navngivent parti.

En vælgerforening fra et andet parti klagede herefter til Pressenævnet over, at den interviewede politiker fik lejlighed til at fremkomme med ukorrekte oplysninger og beskyldninger i artiklen.

Vælgerforeningen henviste blandt andet til, at avisen kendte sagens korrekte omstændigheder, da disse tidligere var beskrevet i avisen.

Pressenævnet fandt, at påstandene fremstod som den interviewede politikers subjektive kommentar, og at klager var kommet tilstrækkeligt til orde i artiklen.

[Klager] har ved lokalformand, [Formanden], klaget til Pressenævnet over artiklen ” Løgne og møgfald fra byrådskolleger: - Jeg kan tåle meget, men det her rystede mig ”, bragt den 7. september 2022 af Fyens Stiftstidende på fyens.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger og beskyldninger, som står uimodsagte i artiklen.

1 Sagsfremstilling

Fyens Stiftstidende bragte den 7. september 2022 på fyens.dk artiklen ” Løgne og møgfald fra byrådskolleger: - Jeg kan tåle meget, men det her rystede mig ”.

Under overskriften er der indsat et billede af [Politiker A] med billedteksten: ”[Politiker A], tidligere byrådsmedlem for [Parti 1], har let til smil og latter.

Men den behandling hun og partifællen [Politiker B] fik ved konstitueringen i november var ikke til smil.

Hun har været i politik i otte år, men noget som det havde hun aldrig oplevet.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”[Politiker A] og byrådsmedlem [Politiker B] fik som forhandlere for [Parti 1] under konstitueringen sidste år lov til at smage byrådskollegers vrede uden filter: - Vi var virkelig i tørretumbleren - alle havde travlt med at give os tørt på.

”

Af artiklen fremgår

[Bynavn X]: [Politiker A], der indtil 1. januar sad i byrådet for [Parti 1], kan se tilbage på otte år i byrådet.

Otte år med op- og nedture, men intet har i den grad rystet hende som konstitueringen efter valget sidste år.

- I de otte år, jeg har været med, har tonen ind imellem været hård, men jeg har været imponeret over, at efter et byrådsmøde, hvor vi har skændtes, så det bragede, har vi bagefter sat os og spist sammen i fordragelighed, fortæller hun.

- Derfor kom det også så meget bag på mig ved konstitueringen i november, at folk kunne blive så bitre.

At tonen var så hård, og at man ovenikøbet løj.

Ved konstitueringen blev det [Parti 1], der sad med det afgørende mandat, der kunne bestemme, om det var [Politiker C] fra blå blok eller [Politiker D] fra rød blok, der skulle være borgmester.

Og [Politiker A], der sammen med [Parti 1]s enlige mandat [Politiker B] deltog i forhandlingerne, valgte rød blok.

- Når vi så tilbage på de fire år, der var gået, havde vi egentlig aldrig haft noget samarbejde med [Parti 2].

De var lige som sig selv nok.

Da vi indgik valgforbund med de andre blå partier, var det alene et teknisk valgforbund, der ikke bandt os til noget, fortæller hun.

- Alligevel mødtes vi ganske kort med blå blok først på valgaftenen, men vi blev ikke budt noget som helst.

Så gik vi til rød blok og blev budt både viceborgmesterposten og en post som udvalgsformand.

Vi er altså ligeglade med farverne, for det er resultatet, der tæller.

Spredte usandheder

Den holdning var der ikke meget forståelse for hos [Parti 2], der havde fået et godt valg.

- Allerede på valgaftenen kom der to [Parti 2] kandidater stormende ind i det rum, hvor vi sad og forhandlede med [Parti 3], og de overfusede os i en grad, der var temmelig chokerende, mindes [Politiker A].

- I dagene efter oplevede vi desuden, at de spredte usandheder, og det har jeg heller aldrig oplevet før: At man ikke kan stå ved sandheden og så tage den derfra.

[Politiker B] var allerede på valgaftenen ramt af influenza, så han sygemeldte sig efterfølgende, og det var [Politiker A], der måtte tage alle møgfaldene.

- Allerede på valgaftenen blev vi ringet op af en formand for [Parti 4], der skældte os ud.

Vi var virkelig i tørretumbleren: Alle havde travlt med at give os tørt på, beretter hun.

- Og i kantinen følte en person sig kaldet til at skælde mig hæder og ære fra.

Jeg kan tåle meget, men det her forløb, det rystede mig i mine grundvolde.

Og det var ikke slut på valgaftenen.

Efterfølgende var det, at en journalist blev fyldt med usande rygter om [Politiker D] [Parti 3] fra en kilde, som ingen ved, hvem er, men som angiveligt var et byrådsmedlem.

- Jeg blev ringet op af en journalist, der havde hørt de vildeste rygter.

Jeg inviterede ham på kaffe, og så fortalte jeg ham, at han var blevet bundet en løgn på halsen.

Og den slags med at plante løgne har jeg heller aldrig oplevet før, fortæller hun.

Et farligt medie

Sideløbende med alt det kørte der historier på Facebook.

- Det er et godt medie, fordi man hurtigt kan komme ud til mange.

Men det er også et farligt medie, for når nogen går ind og skriver noget, der ikke er sandt, så bliver det også spredt ud, og en masse tager det som sandhed.

Jeg ville ønske, at folk ville undersøge tingene, inden de blafrer ud med en mening, beklager hun.

- Tonen er også rigtig hård, og kommentarerne er ofte meget personfikserede.

Det er så nemt at kritisere på Facebook, for man står jo ikke ansigt til ansigt med nogen, og man behøver ikke at forsvare eller forklare sig bagefter, og det kan hurtigt blive farligt.

[Politiker A] frygter, at det især kan holde kvinder væk fra det politiske arbejde.

- Jeg tror, at der vil være en del kvinder, der ikke kan holde til den hårde tone, og det vil være meget beklageligt, for dem vil vi komme til at mangle på de bløde værdier.

- Tonen på Facebook kan vi nok ikke gøre så meget ved, men jeg håber da meget, at al den ballade ved konstitueringen var en engangsoplevelse, og at vi næste gang igen kan holde den gode tone og være uenige på en ordentlig måde.

[Parti 2] kan ikke genkende forløbet

Vi har forelagt kritikken for [Parti 2]s spidskandidat [Politiker C], der har givet følgende svar

- Jeg kan høre, at vi bestemt har hver vores opfattelse af, hvad der skete i dagene op til valget, på valgnatten og de efterfølgende dage.

Jeg kan ikke genkende historien og har i øvrigt ikke behov for at komme med nogen kommentarer til [Politiker A]s udlægning yderligere.

- Dog står jeg helt fast ved, hvad jeg personligt sagde i dagene efter valgnatten om [Politiker B]s og [Parti 1]s handlinger.

Vi står for samarbejde og ordentlighed, og sådan vil det også være i denne byrådsperiode.

Der er i artiklen indsat en faktaboks.

Af denne fremgår følgende

”Bagsiden af demokratiet

Idiot, børnehave, uansvarlige, de skulle smides ud.

Lokalpolitikere må finde sig i mange skæld ud på de sociale medier.

Der sidder altid nogle hjemme i sofaen og ved bedre end dem, der vælger at tage en tørn og yde deres for demokratiet.

Men det vrede udfald, det tager to minutter at skrive, kan få meget langsigtede konsekvenser.

For det er ikke alle, der kan holde til – eller ønsker at stå model til – den stadige tilsvining.

Og er det overhovedet rimeligt, at det skal være en del af det politiske arbejde?

Politikere er også blevet hårdere ved hinanden, i takt med at tonen på de sociale medier er blevet værre.

I denne serie snakker vi med lokalpolitikere, der har fået bagsiden af demokratiet at føle.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. oktober 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har indledningsvist anført, at artiklen tilsidesætter god presseskik, da den indeholder faktuelle fejl og uimodsagte påstande, selv om avisen er bekendt med de faktuelle forhold.

At artiklen er en del af en længere artikelserie, fritager ikke Fyens Stiftstidende for at overholde de presseetiske regler.

[Klager] har henvist til, at artiklen omtaler kommunalvalget i 2021, hvor det i [Bynavn Y] Kommune var meldt ud til pressen, at partierne, [Parti 5], [Parti 4], [Parti 1] og [Parti 2] indgik i et borgerligt valgforbund.

De borgerlige havde et flertal, indtil [Parti 1], repræsenteret af [Politiker A], som er interviewet i artiklen, og [Politiker B] meddelte, at de havde indgået en aftale med [Parti 3].

Det møde, der fandt sted på valgnatten, hvor blå blok skulle undersøge muligheden for at gå sammen om en borgerlig borgmester, varede 45 sekunder, og [Parti 4] nåede ikke engang at deltage i mødet.

Dette er dokumenteret af DR, der var til stede for at producere en dokumentar på valgnatten.

[Klager] har herefter anført, at hverdagen indtraf efter valget, og at alle havde lagt valgnatten bag sig, indtil den påklagede artikel blev bragt med et interview med [Politiker A] fra [Parti 1].

I artiklen kommer hun med en række udtalelser, der ikke er korrekte, og som i artiklen står uimodsagte.

[Klager] har herefter oplistet de faktuelle fejl, der er omtalt i artiklen.

- oplysninger om valgaftenen

Af artiklen fremgår følgende udsagn fra kilden, [Politiker A]

”Alligevel mødtes vi ganske kort med blå blok først på valgaftenen, men vi blev ikke budt noget som helst.

Så gik vi til rød blok og blev budt både viceborgmesterposten og en post som udvalgsformand.

Vi er altså ligeglade med farverne, for det er resultatet, der tæller.

”

Dette er ikke korrekt.

Det er efterfølgende bevist, at mødet var så kort, at der ikke kunne være tale om en forhandling.

Det er herudover også påvist, at aftalerne med rød blok var indgået inden valget.

De udtalelser, som [Politiker A] kommer med i artiklen, er således ikke er korrekte, og Fyens Stiftstidende er bekendt med dette.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at Fyens Stiftstidende den 17. november 2021 i artiklen: ” Derfor gjorde [Politiker B] fra [Parti 1] en socialdemokrat til borgmester: - Der har også været nogle personlige ting ” omtalte, at [Parti 1] allerede inden valget havde indgået en aftale med [Politiker D] fra [Parti 3].

[Klager] har endvidere henvist til, at [Politiker D] fra [Parti 3] har bekræftet, at der var indgået en aftale forud for valget i et interview på p4 Fyn, og at aftalen er omtalt i artikel på DR: ” 'Hvor fuck er [Politiker B]': Her er kampen om [Bynavn Y]s afgørende mandat bag facaden ”, som blev bragt den 21. november 2021.

Journalisten ved således godt, at de udtalelser, som avisen lader kilden fremkomme med i den påklagede artikel, ikke er korrekte, men udtalelserne bliver alligevel bragt uimodsagt i avisen.

Fyens Stiftstidendes bemærkninger om, at [Politiker A] beskriver sin oplevelse, er endvidere ikke korrekt.

Der er derimod tale om, at hun fremkommer med faktuelt forkerte oplysninger.

- omtale af usandheder og rygter

Af artiklen fremgår endvidere følgende udsagn fra [Politiker A]

”I dagene efter oplevede vi desuden, at de spredte usandheder, og det har jeg heller aldrig oplevet før: At man ikke kan stå ved sandheden og så tage den derfra.

”

Dette citat står uimodsagt uden nogen opfølgende spørgsmål fra journalisten om, hvem der spredte løgne og hvilke løgne.

Det fremgår videre af artiklen, at [Politiker A] har udtalt

”Og det var ikke slut på valgaftenen.

Efterfølgende var det, at en journalist blev fyldt med usande rygter om [Politiker D] [Parti 3] fra en kilde, som ingen ved, hvem er, men som angiveligt var et byrådsmedlem.

”

Her fremgår det endvidere ikke, hvilke løgne, der er tale om, og [Klager] har stillet spørgsmål ved, om det insinueres, at det er et [Parti 2] byrådsmedlem, der skulle have spredt usande rygter.

Endelig har [Politiker A] udtalt følgende

”Jeg blev ringet op af en journalist, der havde hørt de vildeste rygter.

Jeg inviterede ham på kaffe, og så fortalte jeg ham, at han var blevet bundet en løgn på halsen.

Og den slags med at plante løgne har jeg heller aldrig oplevet før, fortæller hun.

”

I den forbindelse er det spørgsmålet, hvorfor denne oplysning skal omtales, når påstanden står uimodsagt og endvidere ikke er underbygget.

Kildekritik og forelæggelse

[Klager] har anført, at kilden i artiklen får mulighed for at fremture med påstande om, at hun har været offer for løgne, uden at hun bliver spurgt til, hvilke løgne, og hvem der har fremsat dem.

Artiklen er en del af en artikelserie, der handler om, hvor slemt det er at være udsat for løgne, og det er derfor problematisk, når kilden selv får mulighed for uimodsagt at beskylde andre for at lyve.

[Klager] henledte journalistens opmærksomhed på, at avisen skulle overveje, hvilken agenda kilden [Politiker A] havde, herunder at omskrive historien fra valgnatten, og at avisen burde være kritisk over for denne agenda.

[Politiker A] har siden kommunalvalget kritiseret [Parti 2] for, at det var partiets egen skyld, at [Parti 1] skiftede side på valgaftenen.

I en tid, hvor hendes eget parti kæmper med spærregrænsen, har hun en interesse i at få fremstillet [Parti 2] på en ufordelagtig måde for at gavne sin egen sag.

[Klager] har i forhold til forelæggelsen anført, at gruppeformanden blev kontaktet af Fyens Stiftstidende og fik fremsendt en mail med en stort set færdig artikel.

Herefter fik han mulighed for at komme med en kort kommentar.

Selv efter lange telefonsamtaler, hvor [Klager]s synspunkt blev uddybet, var journalisten urokkelig, og fastholdt, at [Klager] kun kunne komme med en kort kommentar, der ikke måtte gå for meget i enkeltheder.

[Klager] kom herefter med en kort kommentar, da det var indtrykket, at der ikke var mulighed for andet.

Valget skriver sig ind i lokalsamfundets historie, og det kan derfor ikke reduceres til en tilfældig notits, der bare bringes uden journalistisk kritisk bearbejdelse.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

God presseskik

Korrekt information

Fyens Stiftstidende har indledningsvist anført, at artiklen er en del af en artikelserie: ”Bagsiden af demokratiet”, hvor lokalpolitikere fortæller om ubehagelige oplevelser i det lokalpolitiske liv.

Den påklagede artikel fokuserer på kilden, [Politiker A]s, opfattelse af forløbet før, under og efter byrådets konstituering i 2021.

Artikelserien kommer, efter flere politikere har givet udtryk for, at det lokalpolitiske miljø er blevet mere ”råt”, og efter tre toneangivende politikere er stoppet af den grund.

Artiklen skal ikke folde tidligere opgør og personangreb ud igen, men beskriver kulturen og presset i brede vendinger, fordi arbejdsforholdene for lokalpolitikere er et emne af åbenlys offentlig interesse.

Fyens Stiftstidende har endvidere henvist til, at artiklerne i serien er varedeklarerede i faktaboksen, hvoraf følgende fremgår

”Bagsiden af demokratiet

Idiot, børnehave, uansvarlige, de skulle smides ud.

Lokalpolitikere må finde sig i mange skæld ud på de sociale medier.

Der sidder altid nogle hjemme i sofaen og ved bedre end dem, der vælger at tage en tørn og yde deres for demokratiet.

Men det vrede udfald, det tager to minutter at skrive, kan få meget langsigtede konsekvenser.

For det er ikke alle, der kan holde til – eller ønsker at stå model til – den stadige tilsvining.

Og er det overhovedet rimeligt, at det skal være en del af det politiske arbejde?

Politikere er også blevet hårdere ved hinanden, i takt med at tonen på de sociale medier er blevet værre.

I denne serie snakker vi med lokalpolitikere, der har fået bagsiden af demokratiet at føle.

”

- oplysninger om valgaftenen

Det er Fyens Stiftstidendes opfattelse, at [Parti 1] forhandlede med [Parti 2] mere end de 45 sekunder, som en rapporter fra DR gættede på i radioen.

Fyns Stiftstidende har i den forbindelse henvist til, at avisen havde seks repportere til stede ved valget.

Herefter brugte [Politiker D] og andre røde partier lang tid på at overtale [Parti 1], som kontaktede deres bagland flere gange, før partiet skrev under.

[Parti 1] var her stadig i kontakt med [Parti 2].

Fyens Stiftstidende har endvidere henvist til en række artikler og udsendelser fra andre medier, hvor forholdene på valgnatten i [Bynavn Y] er beskrevet.

- omtale af usandheder og rygter

Fyens Stiftstidende har anført, at artikelserien forsøger at tegne et bredt billede af den kultur, der de senere år har fået flere politikere til at gå ned med stressrelaterede sygdomme.

Det er ikke hensigten at pege fingre mod enkeltpersoner.

Hele artikelserien blev til, fordi borgmester [Politiker D] stod frem og fortalte, at en journalist havde efterprøvet nogle påstande hos en række af hans nuværende og tidligere kolleger.

Derfor er han en del af historien.

Journalisten forsøgte at undersøge anklagerne mod borgmesteren og finde ud af, om de var korrekte ved at ringe til en række personer, herunder kilden [Politiker A].

Hun havde aldrig oplevet det, som blev beskrevet for hende, og episoden var med til at give hende oplevelsen af, at tonen og miljøet i politik er blevet hårdere.

Kildekritik og forelæggelse

Fyens Stiftstidende har anført, at præmisserne for artiklen var at skildre [Politiker A]s subjektive oplevelse af det hektiske døgn, og at modparten har fået mulighed for at komme til orde og kommentere på [Politiker A]s oplevelse af forløbet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som Fyens Stiftstidende har bragt mod bedre vidende, og som i artiklen står uimodsagt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

jf. punkt A.

1.

- oplysninger om valgaftenen

[Klager] har klaget over, at de oplysninger om valgaftenen, der fremgår af artiklen, ikke er korrekte.

Af artiklen fremgår

”Alligevel mødtes vi ganske kort med blå blok først på valgaftenen, men vi blev ikke budt noget som helst.

Så gik vi til rød blok og blev budt både viceborgmesterposten og en post som udvalgsformand.

Vi er altså ligeglade med farverne, for det er resultatet, der tæller.

”

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt oplysningerne om de aftaler, der beskrives mellem de politiske partier, er korrekt eller ej.

Nævnt finder imidlertid, at de udtalelser og påstande, der er gengivet i artiklen, tydeligt fremstår som kildens subjektive vurdering og opfattelse af forløbet.

Nævnet finder i den konkrete situation ikke grundlag for at fastslå, at Fyens Stiftstidende har tilsidesat god presseskik ved at bringe udtalelserne fra kilden.

Nævnet har lagt vægt på, at det er tydeligt for læseren, at det er en navngiven politiker, der udtaler sig, og at det er den pågældende politikers personlige udlægning, der er gengivet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- omtale af usandheder og rygter

[Klager] har klaget over tre citater i artiklen, som står uimodsagte og uden information om, hvem der skulle have spredt usandheder og løgne.

[Klager] har henvist til følgende uddrag fra artiklen

”I dagene efter oplevede vi desuden, at de spredte usandheder, og det har jeg heller aldrig oplevet før: At man ikke kan stå ved sandheden og så tage den derfra.

”

[…]

”Og det var ikke slut på valgaftenen.

Efterfølgende var det, at en journalist blev fyldt med usande rygter om [Politiker D] [Parti 3] fra en kilde, som ingen ved, hvem er, men som angiveligt var et byrådsmedlem.

”

[…]

”Jeg blev ringet op af en journalist, der havde hørt de vildeste rygter.

Jeg inviterede ham på kaffe, og så fortalte jeg ham, at han var blevet bundet en løgn på halsen.

Og den slags med at plante løgne har jeg heller aldrig oplevet før, fortæller hun.

”

På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet, at de beskyldninger, der er omtalt i artiklen, for læseren fremstår som kildens subjektive opfattelse af det politiske arbejdsmiljø.

Nævnet har lagt vægt på, at det klart fremgår af artiklen, at der er tale om en navngiven politiker, der omtaler relationer til andre partier eller politikere.

Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at bringe ukorrekt information ved at bringe den ene parts subjektive kommentarer.

Nævnet bemærker endvidere, at [Klager] er kommet til orde i artiklen.

Kildekritik og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for kilden, og hvilken agenda denne måtte have haft, og at [Klager] alene fik mulighed for at komme med en kort kommentar til trods for, at [Klager] havde uddybet deres synspunkt over for journalisten.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

2 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at der er tale om kildens subjektive oplevelse og finder endvidere, at det fremgår af artiklen, at der er tale om en navngiven kilde med partiangivelse, og at det er i det lys, kildens kommentarer om politiske modstandere skal læses.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have udvist tilstrækkelig kildekritik.

Pressenævnet finder samtidig, at de udsagn, som kilden [Politiker A] er citeret for i artiklen, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at der er tale om oplysninger, der skal forelægges.

Af artiklen fremgår følgende

”[Parti 2] kan ikke genkende forløbet

Vi har forelagt kritikken for [Parti 2]s spidskandidat [Politiker C], der har givet følgende svar

- Jeg kan høre, at vi bestemt har hver vores opfattelse af, hvad der skete i dagene op til valget, på valgnatten og de efterfølgende dage.

Jeg kan ikke genkende historien og har i øvrigt ikke behov for at komme med nogen kommentarer til [Politiker A]s udlægning yderligere.

- Dog står jeg helt fast ved, hvad jeg personligt sagde i dagene efter valgnatten om [Politiker B]s og [Parti 1]s handlinger.

Vi står for samarbejde og ordentlighed, og sådan vil det også være i denne byrådsperiode.

”

Pressenævnet finder, at længden og omfanget af den kommentar, der er gengivet i artiklen i forlængelsen af omtalen af forelæggelsen, ligger inden for avisens redigeringsret.

Det kan ikke ændre herpå, at Fyens Stiftstidende ikke har bragt alle de oplysninger, som [Klager] gav til avisen, eller at avisen alene anmodede om en kort kommentar.

Nævnet udtaler ikke kritik af forelæggelsen.

Afgjort den 17. januar 2023