Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 22-31936

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med den indklagede kommunes behandling af hende.

Der var i sagen ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med kommunens behandling af hende var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har for nævnet oplyst, at den indklagede kommune diskriminerer udlændinge.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. juli 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager har under sagen behandling i nævnet fremlagt følgende brev af 8. august 2022 om klager fra den indklagede kommune

” Indkaldelse til job- og rådighedssamtale

(Børn må ikke medbringes til samtaler i jobcenteret)

Du indkaldes til samtale, idet Jobcenteret vurderer, at du via din adfærd, udviser manglende vilje til at stå til rådighed.

Vi påtænker derfor, at stoppe din ydelse i 1/2/3 måneder.

Du skal møde til personlig samtale […]

Samtalen vil omhandle konsekvensen af din manglende rådighed, dit forløb i Jobcenteret, ordinær uddannelse/job, deltagelse i tilbud samt en plan for, hvordan du bliver selvforsørgende.

Du har tillige modtaget partshøring vedr.

stop af din ydelse jfr.

lov om aktiv socialpolitik § 40a.

Du gøres opmærksom på, at årsagen til indkaldelsen er, at der tidligere er vurderet på rådighed og indstillet til sanktion på en eller flere hændelser.

Ved samtalen bliver der ikke revurderet på tidligere sanktioner.

Afgivelse af beskæftigelsesrettet tilbud

Du skal forvente, at du visiteres til beskæftigelsesrettet tilbud, fra den første hverdag efter samtaledatoen.

Du vil efter samtalen, modtage orientering og afgørelse om tilbuddet.

[…] ”

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med den indklagede kommunes behandling af klager.

Den indklagede kommune spørger klager om irrelevante ting.

Klager har sendt dokumenter ind til kommunen, men kommunen påstår, at de ikke har modtaget dokumenterne.

Kommunen kræver samme dokumenter indsendt på ny for at besværliggøre det for klager at søge om kontanthjælp.

Klager taler ikke dansk og det er derfor svært for klager at genskaffe de samme dokumenter hele tiden, da den danske stat udøver racisme og diskrimination.

Klager har søgt om kontanthjælp for fire måneder siden, men har ikke modtaget nogle ydelser endnu.

Kommunen aflyser aftalte møder uden at oplyse dette til klager.

Det er ikke korrekt, at klager har udvist manglende vilje til at stå til rådighed.

Klager har deltaget i alle samtaler og møder med kommunen uden resultat.

Klager får en mindre værdig behandling af kommunen end den behandling, som andre personer får.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Der er ikke i klagen af 6. juli 2022 eller i klagers efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med kommunens behandling af klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde