Legislator Case Law & Legislation
W20230903525 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence - genoptagelse - ej medhold

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9035 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence - genoptagelse - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2023 9035 Valid

J.nr. 22-45286

En mand anmodede om genoptagelse af en sag om forskelsbehandling på grund af alder.

Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse den 6. september 2022 under sagsnr.

20-54463.

Nævnet havde ikke kompetence til at behandle klagen, da den vedrørte forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet genoptog ikke sagen.

Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Da der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2023 9035 Valid

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af alder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 5. december 2020 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på at få anerkendt en ulykke som dækningsberettiget.

Ligebehandlingsnævnet traf den 6. september 2022 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

20-54463.

Nævnet havde ikke kompetence til at behandle klagen, da den vedrørte forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår

” Sagsfremstilling

Klager, som er født i 1964, var i 2010 indblandet i en bilulykke.

Bilulykken skete på vej fra arbejde.

Klager var ansat hos indklagede 1.

Indklagede 1 havde en arbejdsskadeforsikring hos indklagede 2, som er et forsikringsselskab.

Klager har oplyst, at arbejdsskadeforsikringen havde et tillæg, der udvidede dækningsområdet for arbejdsskadeforsikringen til at inkludere ansatte under transport.

I 2012 anmeldte klager ulykken.

Det følger af brev af 31. juli 2012 fra indklagede 2 til indklagede 1, at indklagede 2 ikke dækkede ulykken

”Vi har modtaget anmeldelsen på skaden den 1. oktober 2010.

Ud fra oplysningerne i sagen har vi vurderet, at skaden ikke er omfattet af jeres forsikring af transport til og fra arbejde.

Det fremgår af klausulen til jeres lovpligtige arbejdsskadeforsikring, at der er tegnet en tillægsdækning af jeres ansattes transport til/fra/mellem permanent(e) eller midlertidig(e) arbejdsplads(er) og fra den private adresse i Danmark.

Forsikringen dækker på vej fra hjemmet til arbejdsstedet.

Vi finder ikke, at et sommerhus er at anse for privatadresse eller hjemmeadresse, og der er derfor ikke dækning under transporten til sommerhuset på [A-sted].

Vi har givet [klager] besked.

Venlig hilsen

[Navn]

Skadebehandler Arbejdsskade”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. december 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

”

Af nævnets bemærkninger og konklusion fremgår

” Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af alder.

Klagen angår, om klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på at få anerkendt en ulykke som dækningsberettiget under en arbejdsskadesforsikring.

Klager har gjort gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling af sin tidligere arbejdsgiver – indklagede 1 og det forsikringsselskab, hvor indklagede 1 havde tegnet en arbejdsskadeforsikring – indklagede 2.

Det fremgår af afslaget af 31. juli 2012, at det var indklagede 2, som traf afgørelse om, at klagers ulykke ikke var dækningsberettiget efter forsikringen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at indklagede 1, som arbejdsgiver, ikke er rette pligtsubjekt for klagen.

Indklagede 2 falder som forsikringsselskab uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen.

Henset til sagens resultat har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af de indklagede.

”

Klager har ved mail af 6. september 2022 til Ligebehandlingsnævnets sekretariatet oplyst, at han ikke som civilperson kan indbringe sagen for domstolene med basis i god skik bekendtgørelserne.

Klager spurgte samtidig sekretariatet, om han kunne prøve sagen ved et ankenævn.

Ved brev af 19. september 2022 oplyste sekretariatet til klager, at klager havde mulighed for at indbringe sagen for domstolene.

Sekretariatet oplyste også, at Ligebehandlingsnævnet træffer administrativt endelige afgørelser, og at en afgjort sag i nævnet ikke efterfølgende kan prøves ved et andet administrativt organ.

Sekretariatet bemærkede, at det ligger uden for nævnets kompetence at vejlede om bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder.

Klager har ved mail af 20. september 2022 oplyst, at hverken Finanstilsynet eller Ankenævnet for Forsikring kan behandle klagers sag.

Den 17. oktober 2022 sendte sekretariatet et brev til klager, hvori sekretariatet vejledte om betingelserne for genoptagelse.

Klager har ved mail af 17. oktober 2022 anmodet nævnet om at genoptage sagen.

Klager har i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremlagt følgende udaterede mail fra Ankenævnet for Forsikring

” Vi har modtaget din mail af 12/9 2022, hvor du skriver, at du kun ønsker en afgørelse på, om forsikringsselskabet forskelsbehandler i sin sagsbehandling ved at vælge mellem to policer med forskellige dækninger.

En sådan klage vedrører ikke et økonomisk forhold og kan ikke behandles af nævnet, som vi har skrevet i mail af 12/9 2022.

Vi henviser til nævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 2, hvoraf følger, at "Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis … klagen ikke angår et konkret økonomisk mellemværende mellem parterne … " ”

Klager har desuden fremlagt følgende udaterede brev fra Finanstilsynet

”Kære [klager]

Tak for din henvendelse af 6. september 2022 vedr.

dit forsikringsselskabs forskelsbehandling på grund af alder.

Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle konkrete tvister mellem forsikringsselskaber og deres kunder.

Finanstilsynet kan derfor ikke afgøre din konkrete sag omkring aldersdiskrimination.

Finanstilsynet fører generelt tilsyn med, at forsikringsselskaberne overholder den finansielle lovgivning, herunder reglerne om god skik.

Finanstilsynets tilsyn på forbrugerområdet er risikobaseret.

Det betyder, at vi løbende vurderer, hvilke af de problemstillinger vi modtager oplysning om, vi bør tage op.

En behandling af en problemstilling kan enten tage udgangspunkt i selvstændige undersøgelser af det enkelte selskab eller indgå som led i større undersøgelsessager med flere selskaber involveret.

På nuværende tidspunkt vurderer Finanstilsynet ikke, at der er grundlag for at foretage yderligere undersøgelse.

Finanstilsynet registrer dog din henvendelse, således at den indgår i vores fremtidige generelle og prioriterede tilsyn med forsikringsselskaberne.

”

Parternes bemærkninger

Efter oplysningerne i sagen og sagens udfald har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Klager har anmodet Ligebehandlingsnævnet om at genoptage sagen.

Klager kan ikke som civilperson anlægge en sag med basis i god skik bekendtgørelserne.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse er derfor forkert, da klager ikke kan få behandlet sagen hos domstolene.

Det er kun Finanstilsynet, som kan anlægge sag hos domstolene med basis i god skik bekendtgørelserne.

Ankenævnet for Forsikring kan ikke behandle sagen.

Både Finanstilsynet og Ankenævnet for Forsikring har nægtet at behandle klagers sag.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager har til støtte for sin anmodning om genoptagelse anført, at sagen ikke kan indbringes for domstolene.

Klager har desuden gjort gældende, at Finanstilsynet og Ankenævnet for Forsikring ikke kan behandle sagen.

Ved brev af 19. september 2022 har Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet vejledt klager om, at Ligebehandlingsnævnet træffer administrativt endelige afgørelser.

Sekretariatet vejledte også klager om, at en sag ikke efterfølgende kan prøves ved et andet administrativt organ, når Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse i sagen.

Sekretariatet oplyste i den forbindelse til klager, at han har mulighed for at indbringe sagen for domstolene.

Sekretariatet bemærkede desuden, at det ligger uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence at vejlede om bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder.

Det fremgår af nævnets afgørelse af 6. september 2022, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2023 9035 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2023 9035 Valid

•

§ 10, om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2023 9035 Valid

•

§ 1, stk. 1-3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →