Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kommuner - uddannelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kommuner - uddannelse - medhold

J.nr. 21-22869

En far klagede på vegne af sit barn i forbindelse med resultatet af en screeningsproces til optagelse på en skole.

Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at barnet led af cerebral parese og derfor kunne have svært ved at udtrykke sig aktivt verbalt.

Nævnet vurderede, at den indklagede kommunes tilbud om ekstra tid til processen ikke var en relevant tilpasningsforanstaltning i barnets konkrete tilfælde, og at kommunen vidste eller burde vide dette.

Nævnet vurderede derfor, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at den manglende overholdelse af tilpasningsforpligtelsen var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med screening og optagelse på en skole.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klagers barn blev udsat for en standardscreening.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 50.000 kr. med procesrente fra den 10. juni 2021, hvor klager nedlagde en påstand om betaling af en bestemt godtgørelse.

Sagsfremstilling

Klagen er indbragt for nævnet af en far på vegne af et barn, der er født i år 2015.

Klager har oplyst, at han er ansat ved en EU-mission.

Barnet var skrevet op til en skole, der gav prioriteret plads til børn af forældre ansat i bestemte EU-institutioner.

Ved e-mail af 12. januar 2021 skrev en medarbejder på skolen således følgende til en psykolog ved klagers bopælskommune

”…

Hvis de har en fuldtidskontrakt med [afdeling] som er del af Kommissionen så har de mulighed for at få tilbudt en

plads baseret på at de er kategori A.

Hvad klasse drejer det sig om?

…”

Klager har oplyst, at prioriteten blev ændret fra A til B1, da der blev fremsendt en formel ansøgning, der nævnte, at barnet led af cerebral parese.

Klager har for nævnet fremlagt en pædagogisk psykologisk vurdering af barnet dateret den 12. april 2021.

Følgende fremgår bl.a. heraf

”…

Han sås med motoriske udfordringer, der i stigende omfang betød at han blev usikker i børnegruppen, på legepladsen og i leg på gulvet og at han trak sig.

[Barnet] fik på [Hospital] konstateret ataktisk CP [cerebral parese] i foråret 2017.

Det betyder at [barnet] generelt har svært ved at koordinere sine bevægelser og at han derfor bruger relativt meget energi på at koordinere både fin-og grovmotorisk aktiviteter.

Endvidere er hans sansebearbejdning påvirket.

…

[Barnet] er to-sproget og har engelsk som modersmål.

På det sproglige område er han lidt forsinket på dansk, men kan især på grund af sin CP have svært ved at udtrykke sig aktivt verbalt.

…

Anbefaling

På denne baggrund anbefales specialpædagogisk bistand.

Med fokus på at [barnet] ikke overbelastes og får oplevelsen af at han kan leve op til forventningerne og udtrykke sig i det større sociale miljø, som en almindelig skoleklasse vil være.

Ligeledes kan han have behov for hjælp til socialt at udvikle sig og indgå i det mere avancerede sociale liv i en kommende skole.

…”

Ved e-mail af 27. april 2021 modtog klager afslag på at få sin søn optaget på skolen.

Afslaget blev begrundet med resultatet af en screening af barnet, der blev foretaget i marts 2021.

Klager klagede herefter over afslaget.

Klager har fremlagt forsiden af screeningsrapporten af sit barn.

Følgende udklip stammer derfra

Ved brev af 17. maj 2021 skrev den indklagede kommune følgende til klager

”Børne- og Ungdomsforvaltningen område [område], har den 27. april 2021 modtaget en klage fra jer over, at

jeres søn [navn] har fået afslag på optagelse i [indskolingen] på [kommunal folkeskole] til august 2021.

…

…

Den 9. marts 2020 tager I kontakt på mail til [skolen] og oplyser, at [klager] er ansat af [EU-mission], og I får samme dag svar fra en administrativ medarbejder på [skolen] om,

at jeres søn vil kunne optages på [skolen] under kategori A, hvis [klager] ved skolestart stadig er ansat af [EU-mission].

Desværre er dette svar ikke korrekt, hvilket er yderst beklageligt.

For at indgå i kategori A skal en forælder være ansat i en EU-institution under Kommissionen.

[Skolen] undskylder for dette, og der vil blive strammet op på procedurerne i administrationen, så denne slags

fejltagelser ikke gentager sig.

I får den 12. februar 2021 besked om, at ansøgningen om optagelse af [barnet] på [skolen] vil blive ændret til kategori B1, efter at skolens sekretær har inddraget HR i [institution].

…

I skriver, at I efterfølgende har spurgt til en yderligere forklaring, da I ikke forstår, hvad skolen mener, og I mener ikke, at I efter flere måneder stadig ikke har modtaget et svar.

…

Du bemærker også, at det ikke fremgår klart og entydigt på skolens hjemmeside, hvilke EU-institutioner, der indgår i forhold til optagelse af elever under kategori A.

Dette vil blive rettet, så det fremover fremgår tydeligt, hvilke EU-institutioner, der er tale om.

Efterfølgende har [barnet] været til optagelsesprøve på [skolen] som ansøger under kategori B1.

I mener ikke, at skolen i denne screeningsproces har taget behørigt hensyn til, at [barnet] har et handicap.

I oplyser, at I har forventet, at der i screeningen var taget et speciel hensyn til [barnet], da I sammen med ansøgning om optagelse har medsendt

rapport fra PPR på [kommune], som beskriver [barnet]s udfordringer.

Skolen oplyser, at screeningen blev afviklet som alle andre screeninger, og der var afsat 20 minutter i alt, hvoraf selve screening-delen med barnet alene varer 10-12 minutter.

Ved screeningen klarede [barnet] sig fint og kom igennem alle opgaver på fin tid.

[Barnet]s screeningsresultat var udmærket, men dog lavere end mange andre ansøgeres screeninger i samme kategori, hvorfor han ikke er blevet tilbudt en plads.

Det har ikke været muligt at optage alle ansøgere i kategori B1.

I har bemærket, at det på skolens hjemmeside fremgår, at elever som er skoleparate og har det nødvendige sproglige niveau vil blive optaget på [skolen].

…

…

I skriver, at I opfatter afslaget på optagelse af [barnet] på [skolen] handler om diskrimination.

Dette begrunder I med, at svaret om ændring af optagelseskategori fra A til B1 er sammenfaldende med, at skolen bliver bekendt med, at [barnet] har et handicap.

Skolen og forvaltningen skal hermed understrege, at ændringen af optagelseskategori udelukkende er begrundet i de bestemmelser, der gælder for, hvem der kan indgå i kategori A.

Dette er forklaret ovenfor.

Forvaltningen medgiver, at det for jer forældre har været en forvirrende proces, da I for det første har fået et forkert svar tilbage i marts 2020 på, hvilken kategori I indgik i og for det andet, at det på skolens hjemmeside ikke fremgår tydeligt, at alle ansøgere, som opfylder de sproglige kriterier og skoleparathed, bliver optaget, da der kun kan optages et begrænset antal elever, samt for det tredje, at der ikke ved screeningen er taget hensyn til [barnet]s specialpædagogiske udfordringer.

På den baggrund har [afdeling] aftalt med [skolen], at I vil blive tilbudt, at [barnet] kan genscreenes, hvor der i screeningen afsættes yderligere tid, så der tages hensyn til [barnet]s behov for dette.

I bedes meddele skolen snarest, om I ønsker en genscreening af [barnet].

[Afdeling] og skolen skal dog i den sammenhæng understrege, at resultatet af den nye screening ikke automatisk vil medføre, at [barnet] optages på [skolen] til august 2021, selvom resultatet kommer på niveau med de elever, som er optaget.

Der er allerede en del elever på venteliste, som opfylder det faglige niveau.

…”

Klager har oplyst, at man ikke tog imod dette tilbud, da det blot ville give skolen endnu en mulighed for at afvise barnet.

Ved e-mail af 19. maj 2021 skrev klager følgende til den indklagede kommune

”…

There is still no clarity on the eligibility for category A.

The issue for us, which clearly points to discrimination, is that

you base the rejection on [klager] not being employed by the European Commission (EC) - which [klager] is.

[Klager] works for the EC and despite proving this with a letter, a website and the legal document, you still persist that he does not work for them.

With your clarification in the stated response, [barnet] would still be category A.

…

Our issue though, is that you operate under the

[indklagede] as a public institution.

This means that you have an obligation to have clear rules and regulations, and until today, months after we first raised our concerns, you are still unclear/vague about the rules and bend them after you find out about [barnet]s disabilities.

…

In a phone conversation yesterday, [navn] claims pronunciation was not the primary cause for [barnet]s low language rating but it was clearly stated in the notes - even more confusion added.

We are aware of his speech difficulties due to his motor challenges (i.e.

not cognitive or reflective of language skills) but are investing privately in speech therapy as well as it being provided through [by] PPR.

The grammar mistakes they claim is very likely due to the assessor not understanding [barnet] as even in Danish he scored high in objective measures of sentence formation.

During the suggested re-testing, no concession is being offered for [barnet]s visible/audible disability other than giving him extra time.

How does this prevent discrimination or unfair judgment?

The school even admits the reason that the screening was ten minutes and not the expected 20 minutes was

because [barnet] was so fast in completing the activities.

More time was not needed.

We do not see how setting aside

more time will address our concerns and the school clearly felt that lack of time was not an issue for their assessment.

The re-screening is therefore an empty offer and does not address any of the above-mentioned issues of discrimination, therefore, we will be pursuing a case at Ligebehandlingsnævnet.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. maj 2021.

Ved brev af 2. juni 2021 skrev den indklagede kommune bl.a. følgende til klager

“…

I mener, at ansøgningen til optagelse [barnet] er flyttet fra kategori A til kategori B på grund af, at [barnet] har specialpædagogiske udfordringer.

Skolen redegør for, at den har været bekendt med disse udfordringer fra de modtog ansøgningen den 1. januar 2021.

Kategorien bliver først ændret, da skolen får oplyst, at forældrene ikke er ansat i en EU-institution, som hører ind under kategori A.

…

Skolen og forvaltningen vil gerne igen understrege, at ændringen af kategori udelukkende er begrundet i de gældende regler for at indgå i kategori A, og det har ingen ting at gøre med [barnet]s specialpædagogiske

udfordringer.

Afslaget på optagelse i 0. klasse til august 2021 er udelukkende begrundet i, at [barnet]s screeening-resultat ikke var højt nok, selv om det var et fint resultat.

”

Ved e-mail af 10. juni 2021 fremsatte klager krav om betaling af udgifter til anden skole pålydende 25.000 kr. registreringsafgift, 2.500 kr. ansøgningsafgift og 129.000 kr. årligt for skolegangen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hans barn blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap ved kategoriinddelingen samt ved screeningen.

Klager var ansat ved en institution under Kommissionen og barnet burde derfor have prioriteret optagelse.

Barnet var af kommunen gennem en grundig vurdering vurderet til at være skoleparat til en almindelig skole.

Barnet blev vurderet lavere i sin score som følge af sit handicap, da screeningslæreren ikke tilstrækkeligt forstod barnets tale.

Som løsning blev barnet tilbudt ekstra tid til screeningen, men dette var ikke relevant, da barnet klarede den indledende screening hurtigere end forventet.

Ekstra tid løste ikke udtalevanskelighederne.

Indklagede gør gældende, at barnet ikke blev udsat for forskelsbehandling.

Barnet kunne ikke blive placeret i optagelseskategori A, da ingen af forældrene var ansat i en EU-institution under Kommissionen.

Barnets indplacering i kategori B1 skete således ikke på baggrund af barnets diagnose, men på baggrund af, at forældrene ikke opfyldte kriterierne for placering i kategori A.

En elev tilhørte alene kategori A, såfremt EU-kommissionen refunderede udgiften for eleven ud fra egen liste.

Barnet klarede screeningen inden for det forventede niveau, men der var blot flere, der klarede det bedre.

At barnet lå lavere end andre ansøgere skyldtes ikke barnets udtale, eller at han havde brug for tid til at formulere sig.

Barnet brugte ikke sit sprog aktivt.

Indklagede modtog først PPR-vurderingen efter første screening den 24. marts 2021.

Skolen fik herefter den opfattelse, at forældrene ønskede mere tid til testen af deres barn.

Ved tilbuddet om en ny screening levede indklagede op til sin tilpasningsforpligtelse.

Skolen gennemførte en standardscreening.

En afvigelse herfra ville have krævet at afgivende institution eller skole havde kontaktet skolen og givet en overlevering.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at barnet lider af cerebral parese, hvilket medfører, at barnet har grov- og finmotoriske vanskeligheder.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i uddannelsen på lige vilkår med andre, at han har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Faktiske omstændigheder vedrørende kategoriinddelingen

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at barnet blev omplaceret fra kategori A til kategori B1 som følge af sit handicap.

Det fremgår af indklagedes bemærkninger og sagens oplysninger i øvrigt, at barnet blev omplaceret fra kategori A til kategori B1 som følge af, at klager ikke var ansat ved en institution under EU-kommissionen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kategoriinddelingen.

Klager får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Faktiske omstændigheder vedrørende screeningsprocessen

Det fremgår af sagens oplysninger, at barnet blev udsat for en standardscreening af skolen.

Det fremgår videre, at barnet havde svært ved at anvende sit sprog aktivt, og at barnet derfor scorede lavt i den sproglige vurdering.

Det fremgår endeligt af den pædagogisk psykologiske vurdering af 12. april 2021, at barnet – som følge af sin cerebral parese – kan have svært ved at udtrykke sig aktivt verbalt.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med screeningsprocessen, og at der i den forbindelse ikke blev iværksat tilstrækkelige relevante tilpasningsforanstaltninger over for klager.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at man tilbød barnet en ny screening med ekstra tid.

Klager har oplyst, at dette ikke var relevant, idet barnet klarede den første test inden for halv tid af den givne ramme.

Ekstra tid ville ikke løse barnets problemer i forbindelse med brug af sproget som følge af sin cerebral parese.

Nævnet vurderer, at tilbuddet om ekstra tid ikke var en relevant tilpasningsforanstaltning i klagers konkrete tilfælde, og at indklagede vidste eller burde vide dette.

Nævnet vurderer videre, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at den manglende overholdelse af tilpasningsforpligtelsen var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Klager får herefter medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 50.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 50.000 kr. til klager med procesrente fra den 10. juni 2021, hvor klager nedlage påstand om betaling af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 9a, om rimelig individuel tilpasning

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse