Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

J.nr. 21-911

En mand klagede over, at hans kommentar var blevet slettet på Facebook.

Ligebehandlingsnævnet skulle indledningsvist tage stilling til, om nævnet havde stedlig kompetence til at behandle klagen.

Et flertal vurderede, at nævnet havde stedlig kompetence.

Flertallet vurderede herefter, at Facebook-tjenesten var pligtsubjekt efter ligestillingslovens § 1a, og at der derfor materielt skulle tages stilling til sagen.

Flertallet vurderede endeligt, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af køn.

Manden fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sletningen af en kommentar på Facebook.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at klagers kommentar blev slettet af Facebook.

Sagsfremstilling

Klager lagde i december 2020 et billede af sin stue op på det sociale medie Facebook.

Klager har i den forbindelse oplyst, at en af hans venner kommenterede på de bøger, der fremgik af billedet.

Klager svarede sin ven følgende

”Sgu da både det moderne og det klassiske.

Høeg og Pontoppidan, kvinde og mand.

Det er diversitet, og det laver man damer på.

”

En af klagers veninder skrev derefter følgende

””Det laver man damer på” – Nogle kvinder ville vel tænke klam gammel mand, der drømmer om sex i toget.

”

Klager har for nævnet oplyst, at ovenstående kommentar var en reference til en af de bøger, der var på klagers billede.

Klager svarede sin veninde følgende

”Men det er kun klamme kvinder, der tænker sådan”

Klagers kommentar blev efterfølgende slettet af indklagede, da den stred imod selskabets fællesskabsregler om hadefuld retorik og underlegenhed.

Indklagede har for nævnet oplyst, at man ikke ved, om klagers venindes kommentar overhovedet har eksisteret, da man ikke har registreret denne, og hvis den har, hvorfor den ikke længere eksisterer.

Den 16. december 2020 skrev klagers veninde følgende i en SMS til klager

”Hej [klager].

Hvad er det dog jeg har rodet dig ud i.

Jeg følger dig med interesse på Facebook, fordi du altid er skarp og skæg.

…

Så altså: selvfølgelig har jeg ikke anmeldt dig.

”

I en fortsat korrespondance skrev klagers veninde følgende til klager

”Jeg har ikke fået en anmeldelse – så meld dem straks [smiley]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. januar 2021.

Klager klagede over ”Facebook, Menlo Park, Californien”.

Ligebehandlingsnævnets sekretariat antog herefter, at rette indklagede var Facebook Denmark ApS.

Klager protesterede ikke herimod.

Facebook Denmark ApS oplyste til nævnet, at de ikke var rette indklagede, da virksomheden ikke driver eller kontrollerer Facebook-tjenesten.

Facebook Denmark ApS oplyste, at det er Facebook Ireland Ltd., der hoster, driver og kontrollerer Facebook-tjenesten for danske brugere.

Ligebehandlingsnævnet Sekretariat sendte herefter klagen i høring ved Facebook Ireland Ltd., hvorefter Facebook Denmark ApS ikke længere blev betragtet som rette indklagede.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 100.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, idet det på Facebook var tilladt at skrive ”klam gammel mand”, men ikke ”klamme kvinder”.

Der var intet hadefuldt i kommentarerne, der faldt mellem venner.

Klagers kommentar var slet ikke rettet mod veninden, men mod en hypotetisk gruppe af kvinder på samme måde, som venindens kommentar var.

Der var tale om forskelsbehandling, da klager fik en advarsel fra Facebook, mens klagers veninde ikke fik en advarsel for sin bemærkning.

Klagers venindes kommentar var ikke fabrikeret eller lignende.

Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises.

Hvis sagen ikke bliver afvist, skal der ske frifindelse.

Klagen skal afvises fra nævnsbehandling, idet klager angav en ikke-eksisterende virksomhed ”Facebook, Menlo Park” som indklaget.

Det er Facebook Ireland Ltd.

(nu Meta Platforms Ireland Ltd.), der har indgået aftale med de danske brugere af Facebook.

Klagen bør også afvises, idet Ligebehandlingsnævnet overtrådte sine beføjelser ved selv at rette klagers klage mod Facebook Denmark og dernæst Facebook Ireland Ltd.

Endeligt har Ligebehandlingsnævnet ikke kompetence til at behandle en klage over Facebook Ireland Ltd., der er organiseret under irsk lov.

Under henvisning til Direktiv 2000/31/EC skal Facebook Ireland vurderes efter irsk lovgivning, da virksomheden er oprettet i Irland.

Dette princip er også anerkendt i E-handelsloven.

Klagers kommentar blev rettelig fjernet, da den stred imod Facebooks politik om hadefulde ytringer.

Klagers kommentar kunne ikke sammenlignes med klagers venindes kommentar.

Klager brugte aktivt sprog, der understregede effekten af hans kommentar.

Facebooks politik forbyder direkte sproglige angreb mod mennesker på grund af køn, således som klagers kommentar var udtryk for.

Alle brugere har accepteret Facebooks politikker for at kunne anvende tjenesten.

Ligestillingslovens formål er bl.a. at forhindre kommentarer som klagers.

Det var ikke muligt for Facebook at lave en kontekstuel vurdering af alle kommentarer, der hver dag skrives på platformen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Indklagedes afvisningspåstand – rette indklagede

Indklagede gør gældende, at Ligebehandlingsnævnet bør afvise sagen, idet nævnet har overtrådt sine kompetencer ved af egen drift at rette klagen mod Meta Platforms Ireland Ltd.

Efter § 17, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 220 af 1. marts 2013 om forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet, skal klagen indeholde oplysninger om, hvem der klages over.

Af klagen fremgår, at klager ønskede at klage over Facebook.

Der var i den forbindelse angivet en adresse i Californien, USA.

Da klagen vedrørte Facebooks reaktion på kommentarer på Facebook, der var udvekslet mellem to danske brugere af Facebook, sendte nævnet af egen drift klagen til Facebook Denmark ApS, der blev betragtet som indklaget i sagen.

Facebook Denmark ApS gjorde herefter nævnet opmærksom på, at rette indklagede var Facebook Ireland Ltd.

Klager blev orienteret herom og havde ikke bemærkninger hertil.

På denne baggrund tages afvisningspåstanden vedrørende rette indklagede ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnets kompetence

Flertallet udtaler

Uanset om E-handelsloven på tidspunktet for indklagedes beslutning om sletning af kommentaren og advarslen til klager gav danske myndigheder stedlig kompetence i forhold til indklagede, består virkningerne af indklagedes beslutning fortsat efter ikrafttrædelsen af den ændrede formulering af E-handelslovens § 4 den 1. juli 2022.

Herefter finder vi, at Ligebehandlingsnævnet har stedlig kompetence til at vurdere klagen.

Et mindretal udtaler

Med henvisning til hjemlandskontrolprincippet i artikel 3, stk. 2, i E-handelsdirektivet (Direktiv 2000/31/EF) gør indklagede gældende, at indklagede alene er undergivet de irske myndigheders kontrol, hvorfor

Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at behandle sagen.

Direktivets artikel 3, stk. 2, er implementeret i dansk ret ved E-handelslovens § 4.

Ved lov nr. 569 af 10. maj 2022 blev E-handelslovens § 4 ændret.

Af forarbejderne til bestemmelsen i lovforslag nr. 117 af 9. februar 2022 fremgår bl.a.

”I dag er e-handelsdirektivets art.

3, stk. 2, implementeret i dansk ret ved e-handelslovens § 4.

Bestemmelsen i e-handelsloven fastsætter i sin nuværende udformning, at en tjenesteyder etableret i et andet EU-land, der leverer en informationssamfundstjeneste, er helt undtaget fra overholdelse af danske regler inden for EU og EØS, selvom tjenesten retter sig mod Danmark.

I praksis betyder dette, at Forbrugerombudsmanden kun kan håndhæve f.eks. markedsføringsloven over for e-handelsvirksomheder etableret i Danmark eller helt uden for EU.

Ifølge EU-Domstolens fortolkning af e-handelsdirektivets art.

3, stk. 2, er artiklen dog ikke en regel om lovvalg, men medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der f.eks. driver hjemmesider med online handel, ikke undergives krav, der er strengere end efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret.

Den nuværende implementering af art.

3, stk. 2, i e-handelslovens § 4, er således mere vidtgående, end hvad der følger af EU-Domstolens praksis, da det efter § 4 i e-handelsloven ikke er muligt for Forbrugerombudsmanden at håndhæve danske regler over for udenlandsk etablerede tjenesteudbydere, uanset, at de danske regler ikke er strengere end i tjenesteyderens etableringsland.

Det foreslås derfor at ændre ordlyden i e-handelslovens § 4, så det fremgår, at adgangen for en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske samarbejde til at levere en informationssamfundstjeneste, ikke må begrænses af grunde, der henhører under det koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selvom tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.

Det koordinerede område er nærmere defineret i direktivets art.

2, litra h, 1. led.

Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.

For så vidt angår den foreslåede ændring af e-handelsloven, vil ændringen vil bevirke, at Forbrugerombudsmanden kan behandle og retsforfølge overtrædelser af den forbrugerbeskyttende lovgivning begået af virksomheder, som er etableret i et andet EU-land, i stedet for at udarbejde en anmodning til myndighederne i etableringslandet, såfremt de danske regler ikke er strengere end i virksomhedens etableringsland.

”

Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2022.

Idet korrespondancen mellem de to danske brugere af Facebook fandt sted og blev slettet af Facebook i december 2020, er den påståede krænkelse sket inden lovens ikrafttræden.

Vi vurderer derfor, at nævnet ikke kan behandle klagen som følge af manglende hjemmel hertil.

Vi har lagt vægt på, at nævnet ikke har hjemmel til at behandle eventuelle overtrædelser begået af et selskab i et andet EU-land forud for lovens ikrafttræden den 1. juli 2022.

Vi finder derfor, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet således, at Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle klagen.

Flertallet udtaler herefter

Ligestillingsloven

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet skal indledningsvist tage stilling til, hvorvidt indklagede er pligtsubjekt i henhold til ligestillingslovens § 1a.

Ligestillingsloven finder bl.a. anvendelse for alle organisationer og personer, der leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Facebook-tjenesten er en offentlig tjeneste, der for brugerne er gratis at anvende.

Det fremgår af Facebooks tjenestevilkår, at virksomheder og organisationer betaler Facebook for at vise brugerne annoncer for deres produkter og tjenester.

Facebook oplyser i den forbindelse, at brugernes personoplysninger anvendes til lettere at bestemme, hvilke annoncer, der skal vises den enkelte bruger.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede i ligestillingslovens forstand leverer en tjenesteydelse, der er tilgængelig for offentligheden.

Nævnet har herved lagt vægt på, at Facebook-tjenesten ikke er gratis, da virksomheder og organisationer betaler for brugernes anvendelse, samt at brugerne stiller deres personoplysninger til rådighed for indklagede.

Nævnet finder derfor, at indklagede er pligtsubjekt efter ligestillingslovens § 1a.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, idet det på Facebook var tilladt at skrive ”klam gammel mand”, men ikke ”klamme kvinder”, og at dette resulterede i en advarsel for ham, men ikke for klagers veninde.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke var klagers køn, der var årsag til, at hans kommentar blev fjernet, og at han fik en advarsel, men selve indholdet af kommentaren.

Klager får herefter ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

E-handelsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 17, stk. 2, om klagens indhold

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

•

§ 3, om hjemlandskontrol

•

§ 4, om gensidig anerkendelse