Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarce og race - kommuner - sagsbehandling - chikane - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarce og race - kommuner - sagsbehandling - chikane - medhold

J.nr. 21-30929

En kvinde klagede over, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse i forbindelse med en kommunens afgørelse og sagsbehandling af en sag om sygedagpenge.

Den indklagede kommune havde for nævnet oplyst, at sagens forløb havde direkte sammenhæng med de opgaver, som kommunen var pålagt efter beskæftigelseslovgivningen.

Nævnet vurderede, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at kommunen havde inddraget socio-kulturelle forhold i vurderingen af kvindens uarbejdsdygtighed.

Nævnet vurderede dog også, at kvinden havde været udsat for chikane ved et møde med en kulturkonsulent, der havde fokuseret på kvindens etniske oprindelse.

Kvinden fik derfor delvist medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af klagers sag i jobcenteret.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede inddrog klagers social-kulturelle forhold ved afgørelsen af 8. marts 2021 om ophør af sygedagpenge.

Behandlingen af klager på mødet den 8. december 2020 med kulturkonsulenten var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 30. juni 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er født og opvokset i Tyrkiet og kom til Danmark som 21-årig i 1995.

Den 7. januar 2019 blev klager sygemeldt med kroniske rygsmerter efter at have arbejdet med hårdt fysisk arbejde i 24 år i samme virksomhed.

I efteråret 2020 blev klager oplyst, at hendes sag skulle forelægges den indklagede kommunes rehabiliteringsteam.

Den 8. december 2020 blev der afholdt et møde mellem klager og kommunen, hvor en kulturkonsulent bl.a. deltog.

Af kommunens referat fremgår

”…

D.

8-12-20 møde med deltagelse af dig, din mand, kulturkonsulent [navn], [navn] og [navn] fra jobcentret.

Formål med mødet: Inden rehabiliteringsteammøde, da skal vi hele vejen rundt og belyse det kulturelle.

Du kom til Danmark fra Tyrkiet for 25 år siden.

Du var da 21 år.

Din familie er i Tyrkiet (mor + 2 brødre).

3. bror boede i Tyskland.

Døde for 7 mdr.

siden.

Din far døde da du var 8 år.

Det var en familiesammenføring der gjorde du kom til DK.

Di mand har været i DK siden han var 6 mdr.

– 1973.

I er i Tyrkiet 3 uger om året.

Familien kommer nogle gange til DK.

Din mor har været her 2 gange og din bror sidste for 2 år siden.

Da du kom til DK fik du sprog undervisning og 3 mdr efter ankomst fik du arbejde på [virksomhed].

…

I Tyrkiet går man på pension efter 25 år på arbejdsmarkedet.

Det kan for nogle være når man

er ca. 45 år.

Nu er det oftest i 60 års alderen.

Staten betaler pensionen.

Det er svært at lægge planer i Tyrkiet, da man ikke har de samme rettigheder som i DK.

I fejer jul og under Ramadanen besøger I hinanden i det fællesskab der er i området.

I faster ikke.

I er medlem af Den Tyrkiske kultur forening, hvor I mødes med andre og spiser.

I ses med familie i DK og tager på weekendture samt besøger hinanden.

Du fortæller, at du får 4 timers søvn på en god nat.

Du har svært ved at gå.

Hvis man er sygemeldt i Tyrkiet, da ved I ikke hvordan reglerne er.

…”

Ved brev af 22. februar 2021 blev klager partshørt over muligt ophør af sygedagpenge.

Følgende fremgår bl.a. heraf

”…

Vi skal afgøre, om du ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og om dine sygedagpenge derfor skal ophøre.

Ud fra de oplysninger, vi har i sagen, vurderer vi umiddelbart, at den primære årsag til din begrænsede deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter er af social karakter.

…”

Via sin faglige organisation sendte klager den 2. marts 2021 bemærkninger til det påtænkte ophør af sygedagpenge.

Kommunen traf den 8. marts 2021 afgørelse om ophør af klagers sygedagpenge, da det blev vurderet, at klager ikke var uarbejdsdygtig, men at den begrænsede deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter skyldtes forhold af social karakter.

I afgørelsen anføres i begrundelsen bl.a.

”I forlængelse af ovenstående vurderes, at den primære

årsag til dit fravær fra arbejdsmarkedet skal findes i det social-kulturelle.

”

Ved brev af 28. april 2021 fastholdt den indklagede kommune sin afgørelse ved genvurderingen.

¬Ved brev af 11. juni 2021 traf Ankestyrelsen som rekursmyndighed afgørelse i sygedagpengesagen.

Ved afgørelsen blev kommunens afgørelse ændret, således at klager var berettiget til sygedagpenge efter den 8. marts 2021.

Ankestyrelsen anførte bl.a. følgende

”…

Kommunen har i genvurderingen af den 28. april 2021 anført, at det var kommunens vurdering, at den primære årsag til din begrænsede deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter var af social karakter, herunder dine sproglige udfordringer.

Vi bemærker hertil, at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen kunne fastslå, at du ikke længere var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at det i praktikken udviste funktionsniveau skulle skyldes andre omstændigheder, end dine helbredsmæssige udfordringer.

…

Vi bemærker endeligt, at det ved vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand er et sagligt hensyn at inddrage, om der er andre forhold end sygdom, der har en indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. juni 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 30.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling pga.

race eller etnisk oprindelse ved mødet den 8. december 2020 samt ved afgørelsen af 8. marts 2021.

En persons kultur, nationale og geografiske oprindelse må anses for at være omfattet af en persons etniske oprindelse.

Der var tale om direkte forskelsbehandling, da kommunens afgørelse afhang af klagers social-kulturelle forhold.

Klagers kultur blev set som en mulig arbejdsmarkedshindring.

Den indklagede kommune lagde vægt på klagers etniske oprindelse ved vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven.

Klager har hermed påvist faktiske omstændigheder for, at hun har været udsat for forskelsbehandling.

Mødet den 8. december 2021 udgjorde tillige chikane.

Spørgsmålene og hele mødet var krænkende for klager.

Spørgsmålene havde ingen relevans for sagen om sygedagpengeberettigelse.

Der var ingen relevante oplysninger i sagen, der gjorde det nødvendigt at undersøge klagers etnicitet og kulturelle baggrund.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

De stillede spørgsmål på mødet den 8. december 2020 havde direkte afsæt og tilknytning til de opgaver, som kommunen var forpligtet til at varetage efter beskæftigelseslovgivningen.

Spørgsmålene på mødet blev stillet for at afdække eventuelle opmærksomhedspunkter, der også skulle tages hensyn til ved den beskæftigelsesmæssige indsats.

Det er borgerens konkrete og individuelle forhold, der danner grundlag for, hvilke oplysninger det vil være relevant og nødvendigt at få belyst i forhold til de opgaver, som kommunen er forpligtet til at varetage.

Mødet med kulturkonsulenten blev iværksat som følge af, at kommunen efter sagens omstændigheder fandt det nødvendigt at belyse, om der var andre forhold end helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet, som havde indflydelse på klagers funktions- og arbejdsevne.

Klager havde tiltagende sproglige udfordringer som følge af sit fravær fra arbejdsmarkedet.

Uarbejdsdygtighedsvurderingen er en helhedsvurdering.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling tillige gælder enhver, der anviser beskæftigelse.

Et kommunalt jobcenter er således omfattet af forskelsbehandlingslovens bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning, at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling eller chikane, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af kommunens afgørelse af 8. marts 2021, at kommunen bl.a. lagde vægt på, at klagers uarbejdsdygtighed skyldtes forhold af social karakter.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at kommunen via kulturkonsulenten på mødet den 8. december 2020 i meget væsentlig grad var interesseret i klagers kulturelle etniske ophav, og at dette møde føltes ubehageligt af klager.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der blev udøvet direkte forskelsbehandling samt chikane på grund af klagers etniske oprindelse.

Den indklagede kommune skal herefter påvise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ad afgørelsen af 8. marts 2021

Den indklagede kommune har oplyst, at det var nødvendigt for kommunen at undersøge, hvorvidt andre forhold end egen sygdom kunne være årsag til klagers uarbejdsdygtighed.

Det fremgår tillige af Ankestyrelsens afgørelse af 11. juni 2021, at det ved helhedsvurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand var et sagligt hensyn at inddrage, om der var andre forhold end sygdom, der havde en indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Ligebehandlingsnævnet finder tilsvarende, at det ved helhedsvurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand var et sagligt hensyn at inddrage, om der var andre forhold end sygdom, der havde en indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne, og at inddragelsen af dette hensyn ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsprincippet er således ikke krænket alene ved, at den indklagede kommune vurderede, om andre forhold end sygdom havde indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Ad mødet med kulturkonsulenten den 8. december 2020

Klager har oplyst, at mødet med kulturkonsulenten den 8. december 2020 var krænkende for hende.

Klager har videre oplyst, at spørgsmålene ikke havde relevans for sagen om hendes berettigelse til sygedagpenge.

Den indklagede kommune har oplyst, at de stillede spørgsmål havde direkte afsæt i og tilknytning til de opgaver, som kommunen ellers var forpligtet til at varetage efter beskæftigelseslovgivningen.

Det fremgår bl.a. af referatet fra mødet af 8. december 2020, at der blev spurgt til de tyrkiske pensionsregler og sygeregler, til hvorvidt klager fejrede jul og ramadan samt til klagers medlemskab af Den Tyrkiske Kulturforening.

Nævnet vurderer på den baggrund, at den indklagede kommune ikke i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at alle de stillede spørgsmål havde relevans for vurderingen af klagers uarbejdsdygtighed.

Nævnet vurderer derfor, at klager har været udsat for chikane på grund af sin etniske oprindelse.

Nævnet har særlig lagt vægt på spørgsmålenes etniske karakter samt den af kommunen manglende godtgjorde relevans for uarbejdsdygtighedsvurderingen.

Klager får derfor medhold i denne del af sagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 30. juni 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde