Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - retlig interesse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - retlig interesse - afvisning

J.nr. 21-30911 + 22-8167

Klagerne angik påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en vagtinstruks for vagtlægekørsel.

Nævnet vurderede, at klagerne ikke havde været direkte berørte af den påståede forskelsbehandling på grund af deres alder, således at de havde en individuel og aktuel interesse i sagen.

Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klagerne var praksisejere og dermed havde adgang til dispensation efter vagtinstruksen.

Nævnet kunne herefter ikke behandle de to klager.

Klagerne angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en vagtinstruks for vagtlægekørsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klagen er indgivet samlet af to klagere, der begge er læger og fælles ejere af en lægeklinik.

Sagerne er blevet behandlet samlet på sagsnumrene 21-30911 og 22-8167.

Klagerne er født i henholdsvis 1975 og 1968.

Klagerne har for nævnet fremlagt Vagtinstruksen for Lægevagtordningen i regionen.

Det fremgår bl.a. heraf

”…

5.7 Fritagelse for vagter

Fritagelse for vagtforpligtelsen kan bevilges praksisejende læger, der er fyldt 60 år.

Ved fritagelse for vagtforpligtelsen fordeles vagterne solidarisk blandt de øvrige læger.

Ansatte læger kan ikke opnå fritagelse for vagtforpligtelsen alene på baggrund af alder, jf. dog pkt. 5.9

Fritagelse for vagtforpligtelsen eller dele heraf, kan desuden bevilges læger under 60 år, efter ansøgning til Lægevagtudvalget.

Dette bevilges den enkelte læge og ikke den enkelte praksis.

Vagtfritagelse for læger under 60 år, gives som udgangspunkt kun til læger med funktionsnedsættelse,

der forhindrer fuldtidsarbejde i egen praksis.

Såfremt en læge grundet åbenbar funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at passe vagten, kan Lægevagtudvalget nedsætte vagtbyrden eller fratage den pågældende vagten.

Dispensation fra vagtforpligtelsen i lægedækningstruede områder kan søges og gives, hvis lægen kan dokumentere, at man har forsøgt at sælge kapaciteten eller overtaget kapacitet fra en ophørt læge.

…

5.9 Ophør af vagtforpligtelsen

Vagtforpligtelsen, og muligheden for at deltage i vagten med vagtydernummer, ophører for alle læger

uden varsel ved lægens fyldte 75. år.

…”

Klagerne har efter det af klagerne oplyst flere læger ansat i deres klinik, der bl.a. på grund af deres alder ikke forsvarligt kan udføre vagtkørsel, og som ifølge deres ansættelseskontrakt er undtaget herfor.

Det medfører, at klagerne selv skal køre flere ture, idet de ansatte læger ikke kan få dispensation, før de fylder 75 år.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. juni 2021.

Klagerne har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klagerne gør gældende, at den gældende vagtinstruks i den indklagede region udgør indirekte forskelsbehandling på grund af alder i relation til praktiserende lægers pligt til vagtlægekørsel.

Bestemmelsen er også diskriminerende i relation til handicap.

Klagerne selv blev udsat for direkte forskelsbehandling på grund af alder.

Klagerne havde ikke mulighed for at overgå til at være lønmodtagere og samtidig bevare klinikejernes dispensationsmulighed.

Klagerne kunne på nuværende tidspunkt alene fritages for vagtforpligtelsen, såfremt de bevarede deres status som praksisejere.

Ejerne blev pålagt at køre flere vagter.

Det var således alene klinikejere, der kunne opnå en aldersbestemt dispensation til ikke at køre vagtlægekørsel efter det fyldte 60 år.

Ansatte læger kan således ikke fritages før de fyldte 75 år.

Hvis en ansat læge ikke kunne eller ikke burde deltage i vagtlægekørslen, faldt forpligtelsen tilbage på klinikken, hvor de resterende læger skulle tage over.

Blev en læge fritaget med dispensation, blev vagterne ikke fordelt til de øvrige ansatte i klinikken.

Klagerne blev derfor selv nødt til at køre flere ture.

Indklagede gør gældende, at baggrunden for forskellen mellem praksisejere og ansatte over 60 år er at fastholde læger, der ejer en praksis og at motivere læger til at købe sig ind i en praksis.

Af samme årsag gjaldt muligheden for vagtfritagelse ikke ansatte læger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

¬

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag (retlig interesse).

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

¬¬En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

¬¬Nævnet vurderer, at klagerne ikke har været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på grund af deres alder, således at de har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Nævnet lægger bl.a. vægt på, at klagerne er praksisejere og dermed har adgang til dispensation efter vagtinstruksen.

Nævnet lægger videre vægt på, at det forhold, at klagerne som praksisejere skal køre flere ture, ikke medfører, at de er blevet direkte berørte som følge af egen alder.

Nævnet kan herefter ikke behandle de to klager.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

•

§ 1, stk. 8, om retlig interesse

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling