Legislator Case Law & Legislation
W20230901925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - øvrige - afvisning

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9019 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - øvrige - afvisning

KEN#LOKDOK23 2023 9019 Valid

J.nr. 21-13809

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han var blevet pålagt en parkeringsafgift.

Det fremgik af sagens oplysninger, at sagen forud for nævnets behandling har været indbragt for retten.

Da sagen var afgjort ved dom, kunne klager ikke få kravet behandlet ved Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2023 9019 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev pålagt en parkeringsafgift.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han er gangbesværet på grund af gigt.

Han har derfor et handicapkort i bilen.

Klager har videre oplyst, at han ikke kan gå samme distance som andre og ikke i samme hastighed.

Klager har desuden oplyst, at det indklagede parkeringsselskab ikke giver længere tid til klager til at gå fra sin parkerede bil, over til parkeringsautomaten, og tilbage til sin bil.

Det har medført, at klager den 2. september 2019 blev pålagt en parkeringsafgift.

Klager har oplyst, at han klagede over parkeringsafgiften, og at sagen har været indbragt for retten.

Sagen blev afgjort med en udeblivelsesdom den 19. august 2020.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. marts 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager er gangbesværet på grund af gigt, og har derfor handicapkort i bilen.

På grund af gigten kan klager ikke kan gå samme distance som andre og ikke i samme hastighed.

Det indklagede parkeringsselskab har ikke givet klager længere tid til at gå fra sin parkerede bil, over til parkeringsautomaten, og tilbage til sin bil.

Det betød, at klager fik en parkeringsbøde.

Klager har klaget over parkeringsafgiften, og sagen har været indbragt for retten.

Sagen blev afgjort med en udeblivelsesdom, da klager ikke mødte op på grund af covid-19.

Klager mener, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap ved ikke at overholde regler efter bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap og institutionskort.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har behandlet klagers sag efter gældende lovgivning på området.

Klager har ved anvendelse af handicapkort på den privatretligt regulerede parkeringsplads været forpligtet til at overholde den opslåede skiltning og i øvrigt anvende handicapkortet i overensstemmelse

med anvisningerne fra Danske Handicaporganisationer.

Skiltningen på området angav ikke udvidet adgang til parkering med handicapkort.

Klager opfordrede indklagede til at indbringe sagen for retten.

Indklagede indbragte derefter sagen for retten og henviser i øvrigt til processkrifterne fra retssagen.

Sagen blev afgjort ved udeblivelsesdom, og det skyldige beløb er blevet betalt.

Indklagede har ikke forskelsbehandlet klager, eller behandlet klager anderledes på grund af handicap.

Klagers påstand bestrides derved i sin

helhed.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Nævnet ikke har kompetence til at behandle sager, som har været indbragt for domstolene og er blevet afgjort ved dom.

Klager indbragte den 18. marts 2021 klagen for Ligebehandlingsnævnet.

Klager har oplyst, at sagen forud for nævnets behandling har været indbragt for retten, og at retssagen blev afgjort ved dom af 19. august 2020.

Da sagen er afgjort ved dom, kan klager ikke få kravet behandlet ved Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2023 9019 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 4, om nævnets kompetence

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →