Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - øvrige - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - øvrige - ej medhold

J.nr. 22-8109

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med rettens afsigelse af en udeblivelsesdom i en sag om en parkeringsafgift, og en fogedretlig sag.

Da sagerne var behandlet af domstolene, og klagen derved angik regler, der er fastsat ved lov, vurderede nævnet, at klagen faldt uden for anvendelsesområdet for lov om forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med rettens afsigelse af en udeblivelsesdom i en sag om en parkeringsafgift, og en fogedretlig sag mod klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han har psoriasis, psoriasis gigt, ADHD, PTSD og kronisk forstoppelse, og at han får immunhæmmende medicin.

Klager blev den 2. september 2019 pålagt en parkeringsafgift.

Den indklagede ret modtog den 23. oktober 2019 stævning med påstand om, at klager skulle betale parkeringsafgiften.

Den 16. december 2019 blev der afholdt forberedende retsmøde, hvor indklagede har oplyst, at klager angav, at han ville søge om fri proces.

Klager modtog den 7. juli 2020 skrivelser fra indklagede, hvori der var fastsat en frist til den 7. august 2020 for klager til at meddele retten, om han ønskede sagen indbragt for Parkeringsklagenævnet, og om han havde fået fri proces.

Der blev ved skrivelserne fastlagt udeblivelsesvirkning for manglende meddelelse om bevilling af fri proces.

Indklagede har oplyst, at indklagede den 9. august 2020 modtog en skrivelse fra klager, hvori han henviste til, at sagen måtte aflyses af en række årsager, herunder hensyn til klagers helbred og covid-19 pandemien.

I meddelelsen oplyste klager, at han ikke havde i sinde at komme til hovedforhandlingen.

Den 19. august 2020 afsagde indklagede udeblivelsesdom, da indklagede ikke havde modtaget svar på henvendelsen om meddelelse af fri proces.

Klager rettede den 21. august 2020 henvendelse til indklagede og klagede over dommen, og indklagede traf på baggrund heraf den 31. august 2020 afgørelse om, at sagen kunne genoptages på betingelse af, at klager inden for en bestemt frist stillede sikkerhed for sagens omkostninger.

Den 25. september 2020 afviste indklagede at genoptage sagen, da klager ikke havde stillet sikkerhed inden for fristen, hvorefter udeblivelsesdommen af 19. august 2020 stod ved magt.

Fogedretten modtog den 28. januar 2021.

Den 1. juli 2021 var der berammet retsmøde på klagers bopæl, som blev aflyst efter anmodning fra klager.

Retten modtog herefter lægeerklæring af 6. juli 2021 fra klager, hvori klagers læge oplyste, at klager lider af psoriasisgigt og ikke ville kunne sidde ned i mere end maksimalt 1 time som følge af sygdommen.

Den 28. oktober 2021 blev sagen afsluttet i forbindelse med et retsmøde på klagers bopæl.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. maj 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling pga.

handicap.

Klager skrev den 9. august 2020 til indklagede, og oplyste, at han ikke kunne møde i retten pga.

covid-19, og at han desuden var stresset, og at dette påvirkede hans sygdom.

Indklagede havde åbenbart ikke læst klagers henvendelse, og afsagde den 19. august 2020 udeblivelsesdom, hvilket stressede klager yderligere.

Klager anmodede den 31. august 2020 indklagede om at genoptage sagen, og om at lade sagen afgøre uden klagers fremmøde, hvilket indklagede nægtede, medmindre klager betalte et angivet beløb.

Sagen blev derefter sendt til fogedretten, som indkaldte klager til retsmøde på klagers bopæl og derved udsatte klager for covid-19 smittefare.

Klager har oplyst indklagede om sin helbredsmæssige tilstand, men indklagede har ikke taget hensyn hertil.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling pga.

handicap.

Den indklagede ret sendte den 17. juli 2020 to skrivelser til klager, hvori retten fastsatte en frist til den 7. august 2020 for klager til at meddele, om han ønskede sagen indbragt for Parkeringsklagenævnet, og om han havde fået meddelt fri proces.

Der blev ved skrivelserne fastlagt udeblivelsesvirkning for manglende meddelelse om bevilling af fri proces.

Da retten ikke modtog svar om fri proces inden for fristen, afsagde retten den 19. august 2020 udeblivelsesdom.

Retten behandlede derefter en henvendelse fra klager, som en anmodning om genoptagelsen efter retsplejelovens

§ 367, stk. 1, 3. pkt.

Retten fastsatte en frist til den 7. september 2020 for klager til at stille sikkerhed for sagens omkostninger.

Da klager ikke indbetalte beløbet inden fristen, valgte indklagede at afvise genoptagelsen den 25. september 2020, hvorefter udeblivelsesdommen af 19. august 2020 stod ved magt.

For så vidt angår den fogedretlige sag er den behandlet efter retsplejelovens fjerde afsnit om tvangsfuldbyrdelse, §§ 478-526.

Den type fogedretsmøde (udlægsforretning), som klager skulle deltage i,

var anslået til at vare ca. 15 minutter.

Retten havde forsøgt at indkalde klager til retsmøde, og havde i den forbindelse sendt stævningsmand til klagers bopæl, hvor klager nægtede at modtaget indkaldelsen.

Klager havde skriftligt meddelt retten, at han led af sygdom, som gjorde

ham særligt sårbar i forhold til covid-19.

Retten forsøgte at imødekomme klagers særlige behov som følge af hans sygdom.

Således blev der berammet retsmøde den 1. juli 2021 på klagers bopæl, da klager - efter eget udsagn - ville være færdigvaccineret mod covid-19 den 27. maj 2021.

Retsmødet den 1. juli 2021 blev imidlertid aflyst efter klagers anmodning, i hvilken forbindelse retten - som det er sædvanlig praksis

- anmodede om lægeerklæring fra klager.

Retten modtog lægeerklæring af 6. juli 2021, hvori klagers læge oplyste, at klager lider af psoriasisgigt og ikke ville kunne sidde ned i mere end maksimalt 1 time som følge af sygdommen.

Som følge af covid-19 pandemien anvendte retten værnemidler og havde indrettet retslokaler til at minimere smitterisikoen i overensstemmelse med de retningslinjer, myndighederne havde givet.

Det har i den forbindelse været rettens vurdering, at retsmødet med

klager kunne gennemføres under disse betingelser, idet det ikke af

lægeerklæringen fremgik, at klager ikke kunne/burde deltage i et

korterevarende retsmøde.

Sagen blev afsluttet i forbindelse med et retsmøde på klagers bopæl den 28. oktober 2021.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af forarbejderne til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Efter det oplyste mener klager, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med rettens afsigelse af en udeblivelsesdom i en sag om en parkeringsafgift, og i forbindelse med den fogedretlige sag mod klager.

Sagerne mod klager er behandlet af domstolene.

Da klagen derved angår regler, der er fastsat ved lov, er det nævnets vurdering, at klagen falder uden for anvendelsesområdet for lov om forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde