Legislator Case Law & Legislation
W20230901525 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9015 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

KEN#LOKDOK23 2023 9015 Valid

J.nr. 21-17004

En kvinde blev den 30. november 2020 afskediget.

På afskedigelsestidspunktet var kvinden gravid.

Den indklagede virksomhed skulle derfor løfte bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke havde betydning for afskedigelsen af hende.

Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde godtgjort, at kvindens graviditet ikke havde betydning for afskedigelsen af hende.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke tilstrækkeligt dokumenterede, at beslutningen om at iværksætte digitaliseringsprocessen og afskedige kvinden blev taget inden kvindens meddelelse om sin graviditet, og at beslutningen medførte, at kvindens arbejdsopgaver i det væsentlige faldt bort.

Kvinden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse.

KEN#LOKDOK23 2023 9015 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 195.000 kr. med procesrente fra den 13. april 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 25. august 2020 blev klager ansat som International Marketing Koordinator i den indklagede virksomhed.

Af ansættelseskontrakten fremgår følgende om klagers arbejdsopgaver

”[Klager] er ansat som Marketing Koordinator, med ansvaret for at bistå i salgsprocessen for selskabet.

Arbejdsområdet omfatter følgende opgaver, som udføres i tæt dialog med selskabets direktør

- Søgning af kunder og ordrer i Danmark og Tyskland

- Netværkspartnere i Danmark og Tyskland

- Yderligere opgaver

Indklagede har for nævnet oplyst, at virksomheden i oktober 2020 traf beslutning om at igangsætte et omfattende digitaliseringsprojekt, og at indklagede orienterede herom i virksomheden den 26. oktober 2020.

Indklagede har videre oplyst, at et centralt område i digitaliseringsprocessen var vedligeholdelse, opdatering, overvågning og opfølgning af salgsprocesser, der udgjorde hovedbestanddelen af klagers arbejde.

Klager bestrider ovenstående.

Klager har herimod oplyst, at klager og ejeren af indklagede efter et standardstatusmøde den 26. oktober 2020 havde en samtale om fremtidige projekter for klager.

Klager har for nævnet fremlagt en e-mail af 27. oktober 2020, hvoraf fremgår, at der var nogle arbejdsopgaver, som klager skulle kunne løse inden for et par måneder.

Indklagede har oplyst, at klager på tidspunktet for e-mailen af 27. oktober 2020 ikke var orienteret om afskedigelsen.

Indklagede havde i tankerne, at klager skulle arbejde i opsigelsesperioden.

Den 4. november 2020 orienterede klager indklagede om, at hun var gravid, og oplyste om det forventede fødselstidspunkt.

Ved brev af 30. november 2020 blev klager afskediget.

Om begrundelsen fremgår

”…

Det er med beklagelse, at vi ser os nødsaget til at opsige dit ansættelsesforhold hos [indklagede]

…

Opsigelsen er begrundet i en omstrukturering i selskabet, som medfører, at din stilling nedlægges.

…”

Klagers faglige organisation og indklagedes partsrepræsentant indgik efterfølgende i forhandling om afskedigelsen.

Der blev ikke opnået enighed.

Indklagede har for nævnet fremlagt et skriftligt vidneudsagn fra en medarbejder hos indklagede.

Det er heri anført, at beslutningen om digitaliseringsprocessen blev truffet før klagers orientering om sin graviditet.

Klager bestrider indholdet af denne erklæring.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. april 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 292.500 kr. svarende til 9 måneders løn.

Indklagede har i sine bemærkninger af 18. juni 2021 fremsendt en e-mail dateret 18. juni 2021, hvor en virksomhed bekræftede afslutningen på det fælles projekt om yderligere digitalisering af indklagedes processer.

Klager har for nævnet fremlagt et stillingsopslag af 4. marts 2022, der ifølge klager dokumenterer, at klagers stilling ikke blev nedlagt ved digitaliseringsprocessen.

Klager har således oplyst, at klagers opgaver svarede til indholdet i jobannoncen.

Indklagede har oplyst, at opslaget beroede på en fejl, da man kom til at genbruge et gammelt jobopslag, da man søgte efter en erstatning for en medarbejder, der havde fratrådt sin stilling.

Indklagede har til støtte herfor samt til støtte for den igangsatte digitaliseringsproces fremlagt skriftlig vidneudsagn fra den fratrådte medarbejder og et tilrettet jobopslag.

Klager har hertil oplyst, at stillingsopslaget først blev ændret efter klagers indlæg til Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afskediget efter, at hun havde orienteret indklagede om sin graviditet.

Efter orienteringen om sin graviditet begyndte klager at modtage færre opgaver i virksomheden.

Det var først efter orienteringen om graviditeten, at indklagede orienterede om den påtænkte digitaliseringsproces.

Indklagede har ikke dokumenteret, at beslutningen om at opsige klager blev truffet forud for, at klager den 4. november 2020 orienterede indklagede om sin graviditet.

Indklagede har ikke godtgjort, at der foreligger klare og objektivt konstaterbare forhold, der gør det utænkeligt at antage, at indklagedes afskedigelse af klager hverken var helt eller delvist begrundet i klagers graviditet.

Langt de fleste af klagers arbejdsopgaver skulle forsat varetages på trods af digitaliseringsprocessen.

Opgaverne blev derfor fordelt mellem de tilbageværende ansatte.

Indholdet af de ensidigt indhentede erklæringer bestrides.

Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises, såfremt nævnet, som påstået af klager, skal se bort fra vidneerklæringerne.

Sagen bør tillige afvises på parts- og vidneforklaringer, idet dette er afgørende for at belyse, at klagers opgaver ikke blev fordelt til de øvrige medarbejdere.

Beslutningen om at nedlægge klagers stilling blev truffet inden indklagede blev orienteret om klagers graviditet.

Beslutningen var en direkte konsekvens af beslutningen om at igangsætte en omfattende digitaliseringsproces, som indebar, at langt hovedparten af klagers opgaver bortfaldt.

Digitaliseringsprocessen blev iværksat for at effektivisere vigtige og omfattende arbejdsgange på virksomheden.

De manuelle arbejdsgange og arbejdsopgaver gav anledning til mange fejl, unøjagtigheder, forstyrrelser, ineffektivitet m.v.

Det er kun ejeren af indklagede selv, der varetog de resterende opgaver fra klager.

Det bestrides derfor, at de blev delt ud mellem flere medarbejdere.

Indklagede har herved løftet bevisbyrden for, at beslutningen om at afskedige klager hverken direkte eller indirekte havde nogen sammenhæng med det forhold, at klager var gravid.

Indklagede har dokumenteret behovet for en effektivisering af væsentlige arbejdsprocesser.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager var på afskedigelsestidspunktet den 30. november 2020 gravid.

Det er derfor den omvendte bevisbyrde, der finder anvendelse.

Indklagede skal derfor godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i klagers graviditet.

Indklagede har oplyst, at klager blev afskediget som følge af en omfattende digitaliseringsproces i virksomheden, der overflødiggjorde klagers stilling.

Indklagede har videre oplyst, at beslutningen herom blev truffet inden klagers meddelelse om sin graviditet.

Indklagede har til støtte for sine synspunkter fremlagt to skriftlige vidneudsagn fra andre ansatte ved indklagede.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har godtgjort, at klagers graviditet ikke havde betydning for afskedigelsen af hende.

Nævnet lægger herved vægt på, at indklagede ikke tilstrækkeligt har dokumenteret, at beslutningen om at iværksætte digitaliseringsprocessen og afskedige klager blev taget inden klagers meddelelse om sin graviditet, og at beslutningen medførte, at klagers arbejdsopgaver i det væsentlige faldt bort.

Nævnet noterer sig, at den oplyste digitaliseringsproces blev iværksat kort tid efter ansættelsen af klager.

Der er ikke nærmere oplysninger om det mere præcise indhold af processen og dens faktiske betydning for de arbejdsopgaver, klager kort forinden var ansat til at varetage.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 195.000 kr., svarende til omkring 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 195.000 kr. til klager med procesrente fra den 13. april 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2023 9015 Valid

•

Organisation, planlægning, forberedelse og gennemførelse samt opfølgning på arrangementer med netværkspartnere i Danmark og Tyskland, med henblik på at identificere og kvalificere danske kunder og kundeemner.

•

Servicering samt kontaktpleje af potentielle kunder og forretningspartnere samt netværk i Danmark og Tyskland.

•

Planlægning og forberedelse af besøg hos potentielle kunder og forretningspartnere samt netværk, inkl.

opfølgning på besøgene i Danmark og Tyskland.

•

Udarbejdelse af tilbud til potentielle danske kunder og forretningspartnere.

•

Styring af opfølgningsprocessen og afgivne tilbud.

KEN#LOKDOK23 2023 9015 Valid

•

Servicering af og kontaktpleje af bestående og nye netværkspartnere samt aktivering af gamle kontakter i Danmark og Tyskland.

•

Opbygning af nye netværkspartnere i Danmark og Tyskland.

•

Planlægning og forberedelse samt opfølgning på besøg hos netværkspartnere i Danmark og Tyskland.

•

Udarbejdelse og opdatering af aftaler med netværkspartnere.

KEN#LOKDOK23 2023 9015 Valid

•

Databasepleje samt sikring af dokumentation.

•

Administration og dokumentation af forretningsaktiviteter.

•

Styring af danske kontakter i CRM system samt databasepleje.

•

Rapportering og dokumentation i forbindelse med møder og telefonkonferencer med potentielle kunder og forretningspartnere samt netværkspartnere

•

Fakturering med udgangspunkt i bestående aftaler med agenturgivere

•

Deltagelse i månedlige og kvartalsvise strategisamtaler med agenturgivere

•

Overvågning af budgetter og proaktiv støtte til opnåelse af budgetmålene for selskabet.

•

Budgetplanlægning samt afstemning, evaluering af budgetmål for selskabet

•

Månedlig afrapportering af den aktuelle driftsstatus med støtte fra økonomifunktionen.

”

KEN#LOKDOK23 2023 9015 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2023 9015 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →