Offererstatningslovens § 6 a

Offererstatningslovens § 6 a – den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt, nævnets j.

nr. 18-520-00852

Ansøger var udsat for trusler i forbindelse med sit arbejde og pådrog sig herved psykiske gener.

Ansøger var ikke i stand til at varetage sit hidtidige arbejde og blev efterfølgende opsagt.

Ansøger havde over for nævnet rejst et krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ansøger havde efter hændelsen afbrudt det kommunale forløb og valgte i stedet at videreuddanne sig for på sigt at kunne genoptage arbejdet i samme omfang som før hændelsen.

Nævnet besluttede at tilkende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ansøger under hele uddannelsens forløb på baggrund af ansøgers udsagn om, at uddannelsen ville øge ansøgers chancer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og da nævnet som udgangspunkt betaler erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for ansøgers korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Ansøger blev efter uddannelsens afslutning sygemeldt og blev senere bevilliget fleksjob.

Ansøger rejste over for nævnet et krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden efter endt uddannelse.

Nævnet besluttede at meddele afslag på ansøgningen.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøger selv havde valgt at tage en uddannelse i stedet for at deltage i den kommunale afklaring, og at uddannelsen ikke var sket som led i et kommunalt revalideringsforløb.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det måtte være ansøgers risiko, at videreuddannelse ikke forbedrede ansøgers muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Nævnet henviste i den forbindelse til princippet om skadelidtes tabsbegrænsningspligt og til, at nævnet havde accepteret at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste under hele uddannelsens forløb.