Offererstatningslovens § 6 a

Offererstatningslovens § 6 a – nedsættelse eller bortfald på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.

nr. 21-520-10308

Skadevolder blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved at have slået ansøger i hovedet med glasflasker, hvorved disse knustes, og efterfølgende have stukket ansøger flere gange på kroppen og i hovedet med de knuste flasker og/eller glasskår, hvorved ansøger pådrog sig behandlingskrævende skader.

Undervejs tog ansøger fat om nakken på skadevolder, holdt ham hårdt og skubbede ham væk.

Ved straffastsættelsen lagde retten på den ene side vægt på forholdets farlige karakter og på den anden side på, at ansøger tidligere på aftenen/natten havde haft en uoverensstemmelse med særligt en tredje person, S, men også til dels skadevolder, og at ansøger blot dukkede op på skadevolders adresse, hvor blandt andre S og skadevolder opholdt sig, uden at være inviteret.

Nævnet fandt, at ansøgers eventuelle erstatning ikke skulle nedsættes på grund af udvist egen skyld.

Nævnet fandt således, at de i dommen anførte formildende omstændigheder ikke kunne føre til en erstatningsretlig nedsættelse.

Nævnet lagde i den forbindelse særligt vægt på forholdets farlige karakter, samt at ansøgers fremmøde ikke berettigede til, at ansøger blev udsat for grov vold.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at uoverensstemmelsen tidligere på aftenen/natten i erstatningsretlig henseende ikke kunne berettige til det efterfølgende angreb.

Nævnet fandt desuden, at ansøgers fastholdelse og skub ikke kunne medføre egen skyld særligt henset til, at dette skete efter angrebet.