Legislator Case Law & Legislation
W20221055025 DK

Offererstatningslovens § 6 a

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 10550 Valid

Offererstatningslovens § 6 a – nedsættelse eller bortfald på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.

nr. 21-520-11486

KEN#LOKDOK23 2022 10550 Valid

Ansøger blev tildelt et slag med et aluminiumsbaseballbat i hovedet.

Ansøger havde forinden diskuteret med skadevolder, imens ansøger stod uden for lågen til skadevolders hus.

På grund af ansøgers opfarende og aggressive adfærd havde skadevolder kontaktet politiet, der opfordrede skadevolder til at gå ind i sit hus.

Ansøger sprang herefter over havelågen, sparkede hoveddøren ind og trængte ind i skadevolders hus.

Ansøger var tidligere blevet straffet (med dagbøder) herfor ved dom.

Inde i huset rettede ansøger også sin vrede mod skadevolders hustru, der efter det oplyste var til stede, og der opstod herefter tumult mellem ansøger og skadevolder, som var fysisk mindre end ansøger.

Dette skete desuden, mens skadevolders børn på 5 og 10 år opholdt sig i stuen ved siden af hoveddøren.

(Det fremgik dog ikke af dommen i sagen, om ansøger var bekendt hermed.) Skadevolder tildelte under tumulten ansøger det nævnte slag i hovedet med et aluminiumsbaseballbat.

Retten fandt, at skadevolders slag med aluminiumsbattet gik ud over, hvad der kunne forsvares som følge af ansøgers indtrængen i skadevolders hjem, og at der ikke forelå nødværge efter straffelovens § 13 (tilsyneladende heller ikke efter § 13, stk. 2).

Retten lagde dog ved strafudmålingen vægt på, at volden blev begået i en oprørt sindstilstand fremkaldt af ansøgers uretmæssige angreb, jf. straffelovens § 82, nr. 5 (men tilsyneladende ikke § 82, nr. 3), og at ansøger således havde været aggressiv og med sin truende adfærd givet anledning til voldsudøvelsen.

Erstatningsnævnet besluttede at lade erstatningen bortfalde helt som følge af egen skyld, jf. offererstatningslovens § 6 a, under henvisning til de ovenfor nævnte omstændigheder.

Afgørelsen blev dog truffet med dissens, idet ét nævnsmedlem stemte for alene at nedsætte erstatningen med 2/3.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →