Offererstatningslovens § 6 a

Offererstatningslovens § 6 a – nedsættelse eller bortfald på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.

nr. 21-520-11156

Ansøger arbejdede på et plejecenter, hvor hun i forbindelse med en nattevagt blev udsat for et voldsomt vrid af sin venstre arm, af en dement beboer.

Ansøger gik alene ind for at hjælpe skadevolder, der havde brug for hjælp til at få rent tøj og sengetøj, selv om det fremgik af arbejdsstedets handlingsplan vedrørende skadevolder, at der skulle være to ansatte ved ham, idet han kunne reagere vredt og være udadreagerende.

Nævnet vurderede, at ansøger ikke havde udvist egen skyld i et omfang, der kunne begrunde en nedsættelse af erstatning.

Nævnet lagde vægt på, at der i en arbejdssituation skal mere til end at have handlet i strid med en handleplan for at statuere egen skyld, når formålet var at hjælpe skadevolder, der klart havde brug for hjælp.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøger ikke havde erfaring med, at skadevolder var voldelig, og at der ikke var noget ved skadevolders adfærd, der indikerede, at skadevolder havde det dårligt og ville reagere voldeligt, samt at der ikke var grundlag for at kritisere ansøgers behandling af skadevolder.