Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2022

Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2022 – EU – Ukraine særlov – afvisning

Udlændingenævnets afgørelse af 7. juli 2022 – EU – Ukraine særlov – afvisning

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning vedrørende en ukrainsk statsborger, der havde søgt om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven).

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren udrejste af Ukraine og indrejste i Danmark i januar 2022, hvor hun indgav en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven.

Ansøgeren havde permanent opholdstilladelse i Polen, men var udrejst af Polen til Danmark for at bo sammen med sine ukrainske døtre i Danmark.

Udlændingenævnets afgørelse

”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022.

Ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som en person, der er fordrevet fra Ukraine, afvises efter særlovens § 5.

Udlændingenævnet har ved vurderingen af, om ansøgeren er omfattet af særloven, lagt afgørende vægt på, at ansøgeren har opnået opholdstilladelse i Polen, idet ansøgeren har fremsendt gyldigt opholdskort fra Polen, med udløbsdato i juli 2029, hvoraf fremgår, at ansøgeren har permanent opholdstilladelse i Polen.

Det til klagen oplyste om, at ansøgeren er separeret fra sin mand, som bor i Polen, og at ansøgeren derfor ikke har et sted at være i Polen, at ansøgeren ikke kan få job i Polen, et polsk pas eller polsk statsborgerskab, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har 2 døtre, der bor i Danmark eller at ansøgerens barnebarn, som også bor i Danmark, er handicappet.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren herved ikke har dokumenteret, at ansøgeren ikke længere har en gyldig opholdstilladelse i Polen eller at ansøgerens permanente opholdstilladelse i Polen i øvrigt skulle være inddraget eller bortfaldet.

Udlændingenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.

EU/2022/96