DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0879
Statutory Text (5 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0879
Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred
Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent.
I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster.
Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv.
Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen.
Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.
[Klager] har ved advokat Heidi Højmark Helveg klaget til Pressenævnet over forsidehenvisningen ” METOO-ANKLAGET OPERACHEF: SENDTE KLAM MAIL OM BRYSTVORTER ” bragt den 14. april 2022 i den trykte udgave af Ekstra Bladet, artiklen ” KLAM MAIL OM OPERASTJERNES BRYSTER ” og artiklen ”’Vanvittigt ubehageligt’”, begge bragt den 14. april 2022 i den trykte udgave af Ekstra Bladet, og artiklen ” [Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster ” bragt den 14. april 2022 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har blandt andet klaget over, at Ekstra Bladet har bragt ukorrekt information, som ikke er efterprøvet i tilstrækkelig grad, og at artiklerne krænker privatlivets fred.
1 Sagsfremstilling
Forløb forud for offentliggørelsen
Den 13. april 2022 kl.
17.17 sendte Ekstra Bladets journalist [Journalist] følgende mail til [Klager]
”Kære [Klager]
Kan du ringe?
Jeg har noget materiale, som jeg gerne vil forelægge dig vedr.
sexistiske bemærkninger, som du har fremsat om en sanger – og vil gerne have et interview.
Det er vigtigt.
Venlig hilsen
[Journalist]
Journalist
Ekstra Bladet”
Samme dag kl.
17.56 sendte Ekstra Bladets journalist [Journalist] følgende mail til [Klager]
”Hej [Klager]
Jeg forstår, at du helst vil kommunikere via mail og sms.
Så jeg sender lige ordlyden på de mails, som det drejer sig om.
I første omgang på mail – og lidt senere på sms til 29 47 XX XX, som fremstår som dit nummer.
Vi regner med at bringe en artikel om sagen, så jeg vil meget gerne høre fra dig i dag.
’ Hun sang i [Kor 1] og jeg kender hende fint.
Hun har udviklet sig helt vildt sangligt … og har tilsyneladende brystvorter – men ingen bryster at bakke dem op med …’
Her blander du en musikfaglig vurdering om en sanger sammen med din oplevelse af hendes bryster og brystvorter i en video fra en koncert.
Det virker sexistisk – og muligvis problematisk, da du vil kunne stå i en situation, hvor skal tage stilling til om hun skal synge et sted, hvor du er chef.
Er det en passende omgangsform for en voksen leder i din position?
Og hvilke signaler sender du til dine omgivelser ved at skrive på en sådan måde?
Er det sjovt – eller bidrager du til en sexistisk omgangsform med en sådan bemærkning?
Hvis du ønsker det, så kan jeg komme forbi til et fysisk interview med kort varsel.
Venlig hilsen
Journalist
[Journalist]
Ekstra Bladet”
Samme dag kl.
21.22 sendte Heidi Højmark Helveg følgende mail til Ekstra Bladets journalist [Journalist]
”Kære [Journalist]
Jeg retter henvendelse i anledning af dine nedenstående emails til min klient.
Hvad min klient måtte have af privat korrespondance med sine bedste venner, er af privat karakter, og det har ikke nogen offentlig interesse.
Såfremt Ekstra Bladet alligevel måtte skrive herom, vil det blive anset som en krænkelse af hans privatlivs fred.
Min klients rettigheder forbeholdes i enhver henseende.
Hvis du er interesseret i at drøfte sagen til baggrund, er du velkommen til at ringe til mig.
Med venlig hilsen / Best regards
Heidi Højmark Helveg
Advokat”
De påklagede artikler
Ekstra Bladet bragte den 14. april 2022 forsidehenvisningen ” METOO-ANKLAGET OPERACHEF: SENDTE KLAM MAIL OM BRYSTVORTER ” i den trykte udgave af Ekstra Bladet.
Teksten ”METOO-ANKLAGET OPERACHEF” har hvid skrift med en rød baggrund.
Den resterende tekst har hvid skrift.
Forsideomtalen er ledsaget af et billede af [Klager].
Nederst i højre hjørne er indsat teksten ”AFSLØRING” i en gul boks med sort tekst.
Inde i avisen bragte Ekstra Bladet artiklen ” KLAM MAIL OM OPERASTJERNES BRYSTER ” i sektion 1, side 6-7.
Artiklen har følgende underrubrik
”[KLAGER] AFSLØRET: En mailkorrespondance afslører, hvordan tidligere chefdirigent og pigekorleder og nuværende operachef, på nedladende og sexistisk vis kommenterer en ung sangerindes bryster.
”
Af artiklen fremgår
” ’Hun sang i [Kor 1], og jeg kender hende fint… hun har tilsyneladende brystvorter - men ingen bryster at bakke dem op med…' Citatet kommer fra den omstridte danske kulturoligark og direktør på [Kulturinstitutionen], [Klager].
Ekstra Bladet kan afsløre, at den sexistiske bemærkning handler om en kvindelig dansk operastjerne.
Den 61-årige operachef benægter ellers hårdnakket konklusionerne i to meget omtalte advokatundersøgelser.
De fastslår begge, at han har stået bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø på sangskolen [Skolen] og i [Kor 1], hvor han var henholdsvis korleder og chefdirigent i 20 år.
Men citatet i indledningen afslører netop, hvordan [Klager] også som operachef i en professionel sammenhæng brugte en grov seksualiseret tone, da han af en fagfælle blev anbefalet at holde øje med den unge, talentfulde operasanger.
Ekstra Bladet har været i kontakt med den kvindelige operasanger, som ikke ønsker sit navn bragt i artiklen.
I koret som 14-årig
På det tidspunkt var han direktør for [Arrangementet] efter ti år som chefdirigent i [Kor 1].
Han var altså leder af koret, da den kvindelige sanger blev optaget som 14-årig omkring 2006.
Men det - som i november [Årstal] var en opera-faglig drøftelse af kvindens potentiale og udvikling som sanger med udgangspunkt i en koncert-video - drejede [Klager] selv uopfordret hen på den unge sangerindes brystvorter.
Det afslører en mail-dialog, som Ekstra Bladet har fået verificeret ægtheden af.
”
” 'Hun har udviklet sig helt vildt sangligt' skriver [Klager] - men fortsætter med bemærkningen' og har tilsyneladende brystvorter - men ingen bryster at bakke dem op med'.
Der er i artiklen indsat et skærmprint af en mail fra [Klager] afsendt den [Dato 1].
Mailen er indsat i en sort boks med hvid skrift.
Af mailen fremgår
”fugeskum…?
Altså – det er jo dybt tragisk, men også lidt komisk.
Hvem ville ikke have lyst til at dyrke lidt god fuge – eller flødeskums-sex med hende her?
Hun er noget af en frækkert.
Også ret besynderligt hvad ham de tiltalte ellers har foretaget sig.
Ikke mindst 3 dage før selve forbrydelsen.
”
Artiklen fortsætter herefter
' En frækkert'
At det har været svært at undgå [Klager]s seksualiserede omgangstone, viser en anden mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
I en mail-dialog med fagfæller deler han helt ud af det blå linket til en artikel om en makaber drabssag, hvor en kvinde blev kvalt i fugeskum under en sexleg.
Om offeret skriver han: 'Hvem ville ikke have lyst til at dyrke lidt god fuge-eller flødeskums-sex med hende her?
Hun er noget af en frækkert.
' Alligevel har [Klager] - som i årevis har været en af Skandinaviens mest magtfulde kulturpersonligheder - fuldstændig afvist de mange vidnesbyrd om sin sexistiske adfærd på [Skolen] og i [Kor 1].
Eksempelvis da Ekstra Bladet interviewede ham i sidste uge: - Du ser ikke dig selv som en person, der har krænket nogen eller har været med at til at skabe et seksualiseret miljø på de arbejdspladser, du har været på?
- Nej, det mener jeg bestemt ikke, at jeg har.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra [Klager] til de nye oplysninger.
Men hans advokat skriver, at de sexistiske kommentarer er privat korrespondance uden 'nogen offentlig interesse'.
Og at Ekstra Bladets offentliggørelse derfor vil 'blive anset som en krænkelse af hans privatlivs fred'.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med en hvid pil i en rød baggrund efterfulgt af overskriften ”[KLAGER]S FIRE ÅRTIER MED KORPIGER”.
Af faktaboksen fremgår følgende
"[Tidsperiode]: Lektor, [Skolen]
[Tidsperiode]: Leder, [Kor 2]
[Tidsperiode]: Docent, [Uddannelsen]
[Tidsperiode]: Dirigent, [Kor 3]
[Tidsperiode]: Chefdirigent, [Kor 1]
[Tidsperiode]: Direktør, [Arrangementet]
[Tidsperiode]: Direktør, [Kulturinstitutionen].
Øvrigt: Bestyrelsesformand for [Fonden] ([Tidsperiode]), bestyrelsesmedlem for [Museet] ([Tidsperiode]) og [Instituttet] ([Tidsperiode]).
”
Til højre for faktaboksen er indsat et billede af [Klager].
Nederst i venstre hjørne på billedet er indsat en boks med overskriften ”Afviser alt”.
Overskriften er indsat på en rød baggrund med hvid skrift.
Under overskriften fremgår følgende tekst i hvid skrift og med en sort baggrund
”[Klager] afviser ethvert kendskab til chikane, krænkelser og seksuelle kulturer i hans tid som leder på henholdsvis sangskolen [Skolen] og i [Kor 1].
”
Til højre for billedet er indsat et skærmprint af en mail fra [Klager].
Mailen er indsat i en sort boks med turkis skrift.
Af mailen fremgår
”Den 14. nov. [Årstal] kl.
08.01 skrev [Klager]
<[Teksten er overstreget, Pressenævnet ]>
Hun sang i [Kor 1] og jeg kender hende fint.
Hun har udviklet sig helt vildt sangligt… og har tilsyneladende brystvorter – men ingen bryster at bakke dem op med…
Med venlig hilsen/Yours sincerely
[Klager]”
Under skærmprintet er indsat overskriften ”Anklager om krænkelser: Udviste ’særlig interesse’ for 2.g-pige”.
Teksten ”Anklager om krænkelser” har rød skrift, hvor resten af overskriften har sort skrift.
Artiklen fortsætter herefter
”Advokatundersøgelsen på [Skolen] foretaget af Bech-Bruun kortlagde krænkelser på skolen i perioden 1981-2001.
[Klager] var ansat i perioden [Tidsperiode] og korleder de sidste ti år.
Efter at et resumé af undersøgelsen blev offentliggjort, har [Klager] selv indrømmet, at en af krænkelserne omhandler ham.
Det drejer sig om en sag, hvor han lagde sin hånd på låret af en elev under en bustur.
Den daværende elev har siden fortalt til Politiken, at [Klager] fattede 'særlig interesse' for hende i 2. g, hvor han underviste hende i musik.
Hun fortæller, at de andre elever mobbede hende på grund af interessen fra [Klager].
64 krænkelser
Efterfølgende er det kommet frem i blandt andet Politiken, at en yderligere sag i undersøgelsen omhandler [Klager]: En elev indledte et forhold med en lærer, mens hun var under 18 år.
Den pågældende lærer var [Klager].
Han bestrider dog, at de blev kærester på daværende tidspunkt.
Men de to flyttede siden sammen og levede som kærester fra 1994 til 2001.
I resuméet fremgår det desuden, at andre elever har nævnt netop [Klager]s forhold til eleven som en vigtig faktor i det 'chikanefyldte miljø'.
Undersøgelsen af krænkelser i [Kor 1] blev offentliggjort i november 2021.
Den blev gennemført af advokatfirmaet Norrbom Vinding, og der blev identificeret 64 tilfælde af krænkelser i koret.
Tre af disse tilfælde omhandler [Klager].
[Klager] afviser alle anklager i de to advokatundersøgelser, og han har klaget til Datatilsynet over begge undersøgelser.
”
Der er herefter indsat overskriften ”Fandt partner og kone i pigekor”.
Artiklen fortsætter
”[Klager] afviser ethvert kendskab til chikane, krænkelser og seksuelle kulturer i hans tid som [Stilling] på henholdsvis sangskolen [Skolen] og i [Kor 1].
Men han har dog selv brugt begge arbejdspladser til at etablere forhold med unge kvinder.
De seneste knap 30 år har han på skift boet sammen med to kvinder, som han mødte, da de var helt unge korpiger under hans ledelse.
Fra 1994 til 2001 boede han sammen med en kvinde, han mødte på [Skolen].
Hun fortæller selv i advokatundersøgelsen, at de blev kærester, da hun var 17 år, men det bestrider [Klager].
Han mener, at hun nåede at fylde 18 år.
[Klager] var da 34.
Parret boede altså sammen, mens han var leder af [Kor 2].
Siden 2001 har [Klager] dannet par med sin nuværende hustru, [Partner].
De to mødte hinanden i [Kor 1], da [Klager] var chefdirigent.
[Partner] udtrådte af koret, da hun fyldte 18 år - og indledte derefter officielt et forhold med [Klager], som var 41.
Han har forklaret, at de fik følelser for hinanden, da hun var i koret.
”
Ekstra Bladet bragte på side 8 artiklen ” Vanvittigt ubehageligt ”.
Artiklen har følgende underrubrik
”CHOKERET OPERASTJERNE: - Jeg vil aldrig optræde i forestillinger på [Kulturinstitutionen], så længe [Klager] er direktør, fastslår prisbelønnet dansk operasangerinde efter afslørende mail.
”
Teksten ”CHOKERET OPERASTJERNE” har rød skrift, hvor resten af underrubrikken har sort skrift.
Over artiklens overskrift er indsat et billede af [Kor 4], der optræder, og hvor [Klager] ses foran pigerne.
Nederst i venstre hjørne er indsat en boks med overskriften ”Tæt på pigerne”.
Overskriften er indsat på en rød baggrund med hvid skrift.
Under overskriften fremgår følgende tekst i hvid skrift og med en sort baggrund
”[Klager] var i 2015 gæstedirigent ved en meget velbesøgt koncert i Pressen i Politikens Hus med [Kor 4] i anledning af digteren Halfdan Rasmussens 100 års fødselsdag”
Af artiklen fremgår følgende
”- Fuck, hvor sindssygt.
Hold kæft, hvor er det vanvittigt at skrive det.
Sådan lyder det fra den kvindelige operasanger, da Ekstra Bladet læser [Klager]s stærkt sexistiske kommentar til hendes udseende op for hende.
Hun føler, at kommentaren om brysterne er så nedsættende, at hun ikke ønsker sit navn bragt sammen med den.
Det har Ekstra Bladet valgt at respektere.
Men den prisbelønnede danske sanger fastslår, at hun vil gå en lang bue uden om [Kulturinstitutionen], så længe [Klager] er chef.
- Vidste du, at han omtalte dig på den måde?
- Hold nu kæft.
.
.
Nej, det vidste jeg ikke.
Hvor er det dog vanvittigt ubehageligt at høre det.
Jeg er meget chokeret, må jeg sige.
Helt vildt.
Om tiden i [Kor 1] under [Klager] som chefdirigent fortæller hun: - Der var en underlig stemning, og jeg var ikke glad for at være der.
Jeg kunne mærke, der foregik nogle ting, som gik under radaren.
- Hvordan gik det under radaren?
Hvad var det, der foregik?
- Der var en stemning af, at der var en gruppe af piger, som fnisede meget med ham og var tæt på ham.
Også fysisk.
Det var slet ikke som en voksen mand, der havde en chefstilling over for teenagebørn.
Det var for familiært.
Det var grænseoverskridende.
- Jeg gik der, fordi jeg så det som en mulighed for at udvikle mig som sanger.
Og jeg følte ikke, at jeg overhovedet kunne det i virkeligheden, fordi.
.
.
Jamen, fordi det ikke handlede om det, for at være ærlig.
- Det virkede, som om man på en eller anden måde skulle være tæt på [Klager] for at få nogle spændende opgaver eller at blive udfordret.
- Så hvis man ville udvikle sit sangtalent, blev man hæmmet, hvis man ikke havde et tæt forhold med ham også?
- Ja, du fik ikke nogen chancer, du fik ikke nogen solo.
Jeg følte mig totalt overset.
Det kan man så sige, at den her modbydelige lille bisætning viser, at der kan have været en årsag til.
- Har du deltaget i undersøgelsen på [Kor 1]?
- Nej, jeg er ikke blevet kontaktet.
- Hvad tænker du om, at han er direktør på [Kulturinstitutionen] og dermed kan ende med at skulle ansætte dig til opgaver i fremtiden?
- Jeg vil sige, at jeg vil da gå en stor bue udenom efter den her situation.
- Jeg var i en situation før, hvor jeg ikke - hvad jeg vidste af - var involveret i det her på nogen måde.
Det føler jeg, at jeg er nu.
Så nu skal jeg slet ikke have noget at gøre med ham overhovedet.
”
Der er i artiklen indsat en overskrift med teksten ”Helt nyt for os: Opera-formand vil samle bestyrelsen”.
Teksten ”Helt nyt for os” har rød skrift, hvor resten af overskriften har sort skrift.
Artiklen fortsætter herefter
”- Det her er helt nyt for mig.
Det er en sag, som bestyrelsen skal tale om.
Men det er jo påske, så det er svært at samle folk.
Så jeg kan ikke kommentere det i dag.
Sådan lyder det fra bestyrelsesformanden for [Kulturinstitutionen], [Person 1], da Ekstra Bladet forelægger ham de helt nye oplysninger om [Klager].
Indtil nu har [Bynavn]s danske operadirektør været fredet i Sverige trods utallige afsløringer af sexisme på [Skolen] og i [Kor 1], hvor han var henholdsvis korleder og chefdirigent i 20 år.
Færdig i Danmark
I Danmark har han siddet på flere meget tunge poster i kulturlivet.
Men i går trak han sig fra de sidste to for at koncentrere sig om chefjobbet i [Bynavn].
Derfor er han nu også fortid i bestyrelserne for [Museet] og [Instituttet].
'Dermed har jeg ingen tillidsposter tilbage i dansk kulturliv, og jeg vil koncentrere kræfterne om min familie og mit arbejde i Sverige,' lød det fra [Klager].
Efter afsløringerne om sexisme i [Kor 1] sagde [Klager] i november 2021 farvel til sin tungeste post som formand for [Fonden].
Det er en fond, der har til opgave at udbrede kunst i hele landet, og som årligt uddeler omkring 500 millioner kroner.
Det gjorde [Klager] til en af de absolut mest magtfulde kulturpersoner i Danmark.
”
Nederst i højre hjørne er indsat et billede af [Kulturinstitutionen] med billedteksten
”Udefra ånder alt fred og ro i [Kulturinstitutionen], men operaens danske direktør, [Klager], er endnu en gang havnet i stormvejr.
”
Ekstra Bladet bragte samme dag artiklen ” [Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster ” på netavisen ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Mail-dialog viser, hvordan den mangeårige chefdirigent, pigekor-leder og nuværende opera-direktør [Klager] på nedladende, sexistisk facon håner en ung sangerindes bryster”
Overskriften og underrubrikken har sort skrift og er indsat på en gul baggrund.
Under artiklens overskrift og underrubrik er indsat et billede af [Klager] med billedteksten
”Ekstra Bladet har adgang til mail-korrespondance, hvor den omstridte danske operachef [Klager] udtaler sig sexistisk i arbejdsmæssig sammenhæng.
”
Af artiklen fremgår følgende
”'Hun sang i [Kor 1], og jeg kender hende fint … hun har tilsyneladende brystvorter – men ingen bryster at bakke dem op med…'
Citatet kommer fra den omstridte kultur-oligark og direktør på [Kulturinstitutionen], [Klager].
Ekstra Bladet kan afsløre, at den sexistiske bemærkning handler om en kvindelig dansk operasanger.
Den 61-årige operachef benægter ellers hårdnakket konklusionerne i to meget omtalte advokatundersøgelser.
De fastslår begge, at han har stået bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø på sangskolen [Skolen] og i [Kor 1], hvor han var henholdsvis korleder og chefdirigent i 20 år.
Men citatet i indledningen afslører netop, hvordan [Klager] også som operachef i en professionel sammenhæng brugte en grov seksualiseret tone, da han af en fagfælle blev anbefalet den unge, talentfulde operasanger.
Begyndte som 14-årig
På det tidspunkt var han direktør for [Arrangementet] efter ti år som chefdirigent i [Kor 1].
Han var altså leder af koret, da den kvindelige sanger blev optaget som 14-årig omkring 2006.
Men det, som i november [Årstal] var en opera-faglig drøftelse af kvindens potentiale og udvikling som sanger med udgangspunkt i en koncert-video, drejede [Klager] selv uopfordret hen på den unge sangerindes brystvorter.
Det afslører en mail-dialog, som Ekstra Bladet har fået verificeret ægtheden af.
Artiklen fortsætter under billedet.
.
.
”
Der er i artiklen indsat et skærmprint af en mail fra [Klager] [gengivet ovenfor, Pressenævnet ].
Under skærmprintet er indsat følgende billedtekst
”[Klager] vurderer både den unge sangers musikalske talent og bryster i en casting-situation.
”
Artiklen fortsætter
”’Hun har udviklet sig helt vildt sangligt…' skriver [Klager] – men fortsætter med bemærkningen ’og har tilsyneladende brystvorter – men ingen bryster at bakke dem op med.
'
Artiklen fortsætter under boksen.
.
.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med hvid skrift på en lilla baggrund med overskriften ”Operastjernen: - Vanvittigt ubehageligt”.
Af faktaboksen fremgår følgende
”- Fuck hvor sindssygt.
Hold kæft, hvor er det vanvittigt at skrive det.
Sådan lyder det fra den kvindelige operasanger, da Ekstra Bladet læser [Klager]s sexistiske kommentar til hendes udseende op for hende.
Hun føler, at kommentaren om brysterne er så nedsættende, at hun ikke ønsker sit navn bragt sammen med den.
Det har Ekstra Bladet valgt at respektere.
Men den prisbelønnede danske sanger fastslår, at hun vil gå en lang bue uden om [Kulturinstitutionen], så længe [Klager] er chef.
- Vidste du, at han omtalte dig på den måde?
- Hold nu kæft .
.
.
Nej, det vidste jeg ikke.
Hvor er det dog vanvittigt ubehageligt at høre det.
Jeg er meget chokeret, må jeg sige.
Helt vildt.
Om tiden i [Kor 1] under [Klager] som chefdirigent fortæller hun
- Der var en underlig stemning, og jeg var ikke glad for at være der.
Jeg kunne mærke, der foregik nogle ting, som gik under radaren.
- Hvordan gik det under radaren?
Hvad var det, der foregik?
- Der var en stemning af, at der var en gruppe af piger, som fnisede meget med ham og var tæt på ham.
Også fysisk.
Det var slet ikke som en voksen mand, der havde en chefstilling overfor teenage-børn.
Det var for familiært.
Det var grænseoverskridende.
- Jeg gik der, fordi jeg så det som en mulighed for at udvikle mig som sanger.
Og jeg følte ikke, at jeg overhovedet kunne det i virkeligheden, fordi .
.
.
Jamen fordi det ikke handlede om det, for at være ærlig.
- Det virkede, som om man på en eller anden måde skulle være tæt på [Klager] for at få nogle spændende opgaver eller at blive udfordret.
- Så hvis man ville udvikle sit sangtalent, blev man hæmmet, hvis man ikke havde et tæt forhold med ham også?
- Ja, du fik ikke nogen chancer, du fik ikke nogen solo.
Jeg følte mig totalt overset.
Det kan man så sige, at den her modbydelige lille bisætning viser, at der kan have været en årsag til.
- Har du deltaget i undersøgelsen på [Kor 1]?
- Nej, jeg er ikke blevet kontaktet.
- Hvad tænker du om, at han er direktør på [Kulturinstitutionen] og dermed kan ende med at skulle ansætte dig til opgaver i fremtiden?
- Jeg vil sige, at jeg vil da gå en stor bue udenom efter den her situation.
Jeg var i en situation før, hvor jeg ikke - hvad jeg vidste af - var involveret i det her på nogen måde.
Det føler jeg, at jeg er nu.
Så nu skal jeg slet ikke have noget at gøre med ham overhovedet.
”
Artiklen fortsætter
”'Hun er noget af en frækkert'
At det har været svært at undgå [Klager]s seksualiserede omgangstone, viser en anden mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
I en mail-dialog med fagfæller deler [Klager] helt ud af det blå linket til en artikel om en makaber drabssag, hvor en kvinde blev kvalt i fugeskum under forhold, der ifølge drabsmanden begyndte som en sexleg.
Om offeret skriver [Klager]: ’Hvem ville ikke have lyst til at dyrke lidt god fuge – eller flødeskums-sex med hende her?
Hun er noget af en frækkert.
'”
Der er i artiklen indsat et skærmprint af en mail fra [Klager] [gengivet ovenfor, Pressenævnet ].
Artiklen fortsætter
”Alligevel har [Klager] – som i årevis har været en af Skandinaviens mest magtfulde kulturpersonligheder – fuldstændig afvist de mange vidnesbyrd om sin sexistiske adfærd på [Skolen] og i [Kor 1].
Eksempelvis da Ekstra Bladet interviewede ham i sidste uge [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Står endelig frem: Har været blind ” bragt af Ekstra Bladet den 5. april 2022, Pressenævnet ]
- Så du ser ikke dig selv som en person, der har krænket nogen eller har været med at til at skabe et seksualiseret miljø på de arbejdspladser, du har været på?
- Nej, det mener jeg bestemt ikke, jeg har, svarede [Klager].
Artiklen fortsætter efter videoen.
.
.
”
Der er i artiklen indsat en video af ca. tre minutters varighed.
Videoen indeholder et interview med [Klager] og er ledsaget af teksten
”[Klager] afviste 5. april, at han har krænket kvinder trods beskyldninger”
Af interviewet med [Klager] fremgår følgende
” Journalisten : Du ser ikke dig selv som en person, der har krænket nogen?
[Klager] : Nej.
Det mener jeg bestemt ikke, at jeg har.
Det er der så nogle andre, der har en opfattelse af, men det er ikke den oplevelse, jeg selv har.
Journalisten: Nu hvor jeg har dig, vil jeg selvfølgelig gerne stille et par spørgsmål om den undersøgelse, eller om den konklusion på advokatundersøgelsen fra Bech Bruun, der kom angående en tid på [Skolen], hvor du blandt andet også har været korleder.
Hvad siger du til konklusionerne på den undersøgelse?
[Klager] : Jeg vil starte med at spørge: Har I læst den?
Har I selv læst den?
Journalisten : Ja, vi har læst den.
[Klager] : Okay, ja.
Journalisten : Dit navn fremgår ikke, men det er også derfor, vi gerne vil høre din version.
Om du har krænket nogen i den periode, du har været korleder.
[Klager] : Jeg kan forstå, at der er ni førstehåndsberetninger, som jeg læser den her rapport, eller som min advokat og jeg har læst rapporten.
En af disse førstehåndsberetninger skulle handle om min person, og det er jeg selvfølgelig enormt ked af.
Det er en kvinde, som i [Årstal] på en tur med [Kor 2], en korrejse blandt 215 elever, har følt… Eller har haft den oplevelse, at jeg på et tidspunkt har lagt en hånd på hendes lår.
Hun har ikke udtalt, at det var en krænkelse.
Hun har udtalt, at hun syntes, at det var uprofessionelt.
Uanset hvad, er jeg jo enormt ked af, hvis hun har opfattet, at jeg har været uprofessionel eller krænket hende.
Det vil jeg jo gerne undskylde for.
Jeg har sagt, at jeg ikke er enig i den episode, så… Og det er det, som angår min person.
Journalisten : Har du så den her gang, vi har fat i dig, kommentarer til den første konklusion på din tid i [Kor 1] omkring krænkelserne der og det seksualiserede miljø, der var dengang?
Det har vi aldrig rigtig fået en kommentar på.
[Klager] : Næ… Jo, det har jeg nu altså også givet en kommentar til.
Ikke til jeres medie dog, men det har jeg til andre.
Jeg har på et meget tidligt tidspunkt, da de ting kom frem, udtalt, at jeg var meget ked af, at der var nogen, der havde dårlige oplevelser med mig.
Eller i deres tid i koret.
Jeg har ikke de samme oplevelser og forstår ikke, hvorfor det er, men jeg er selvfølgelig enormt ked af… Det var noget, som betød enormt meget for mig.
Det var noget, som betød enormt meget for de piger.
Journalisten : I de to sager, vi ligesom taler om, [Kor 1] og i din tid på [Skolen].
Tænker du, at du har været blind for, at der har eksisteret en kultur, som du måske ikke har været en del af, men som har eksisteret på din vagt?
Altså, har du på en eller anden måde været blind for, hvad der er foregået?
[Klager] : Altså, ja… Det er der jo noget, der tyder på.
Altså… Det skal jeg jo ikke kunne udelukke, om der er nogle ting… Men man kan sige, jeg har ikke været opmærksom på det.
Jeg har aldrig fået at vide som korchef for hverken [Kor 1] eller som dirigent for [Kor 2], der er aldrig nogen, der er kommet til mig og sagt, at de har oplevet et seksualiseret miljø.
Aldrig.
Journalisten : Du ser ikke dig selv som en person, der har krænket nogen?
Eller været med til at lave et seksualiseret miljø på de arbejdspladser, du har været på?
[Klager] : Nej.
Det mener jeg bestemt ikke, at jeg har.
Det er der så nogle andre, der har en opfattelse af, men det er ikke den oplevelse, jeg selv har.
Journalisten : Dit job på [Kulturinstitutionen] som chef her.
Du mener stadig, at du kan varetage det?
Der er ikke noget ballade omkring din person?
Der er ikke nogen, der har spørgsmål til din rolle, efter de sager, der har været?
[Klager] : Det er der muligvis.
Men jeg ved, at min bestyrelse står bag mig, og det er sådan set dem, der afgør, om jeg er her eller ej.
Selvfølgelig mener jeg, at jeg kan varetage mit job.
”
Artiklen fortsætter
”Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra [Klager] til de nye oplysninger.
Men hans advokat skriver, at de sexistiske kommentarer er privat korrespondance uden 'nogen offentlig interesse'.
Og at Ekstra Bladets offentliggørelse derfor vil 'blive anset som en krænkelse af hans privatlivs fred'.
Indkalder bestyrelsen
Trods de massive anklager, som begyndte sidste sommer, har bestyrelsen for [Kulturinstitutionen] fredet deres direktør.
Men forelagt de nye oplysninger siger bestyrelsesformand for [Kulturinstitutionen], [Person 1]
– Det her er helt nyt for mig.
Det er en sag, som bestyrelsen skal tale om.
Men det er jo påske, så det er svært at samle folk.
Så jeg kan ikke kommentere det i dag.
I Danmark tynder de kulturelle magtbastioner dog ud.
I juni trak han sig som formand for [Fonden] [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” [Klager] trækker sig fra [Fonden] efter Politiken-artikel ” bragt af Ekstra Bladet den 6. juni 2022, Pressenævnet , og i går trak han sig fra bestyrelsen for [Museet] og fra bestyrelsen i [Instituttet] [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Helt færdig i dansk kulturliv ” bragt af Ekstra Bladet den 13. april 2022, Pressenævnet ].
Artiklen fortsætter under boksen.
.
.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med hvid skrift på en lilla baggrund med overskriften ” Anklagerne om krænkelser ”.
Af faktaboksen fremgår følgende
”Advokatundersøgelsen på [Skolen] foretaget af Bech-Bruun kortlagde krænkelser på skolen i perioden 1981-2001.
[Klager] var ansat på skolen i perioden [Tidsperiode], og han var [Stilling] for koret i de sidste ti år af sin ansættelse.
Efter et resumé af undersøgelsen blev offentliggjort, har [Klager] selv indrømmet, at en af krænkelserne omhandler ham.
Det drejer sig om en sag, hvor han lagde sin hånd på låret af en elev under en bustur.
Den daværende elev har siden fortalt til Politiken, at [Klager] fattede 'særlig interesse' for hende i 2. g, hvor han underviste hende i musik.
Hun fortæller, at de andre elever mobbede hende på grund af interessen fra [Klager].
Efterfølgende er det kommet frem i blandt andet Politiken, at en yderligere sag i undersøgelsen omhandler [Klager].
Det drejer sig om, at en elev indledte et forhold med en lærer, mens hun var under 18 år.
Den pågældende lærer var [Klager], men han bestrider, at de blev kærester på daværende tidspunkt.
De to flyttede siden sammen og levede som kærester fra 1994-2001.
I resuméet fremgår det desuden, at andre elever har nævnt netop [Klager]s forhold til eleven som en vigtig faktor i det 'chikanefyldte miljø'.
Undersøgelsen af krænkelser i [Kor 1] blev offentliggjort i november 2021.
Den blev gennemført af advokatfirmaet Norrbom Vinding, og der blev identificeret 64 tilfælde af krænkelser i koret.
Tre af disse tilfælde omhandler [Klager].
[Klager] afviser alle anklager i de to advokatundersøgelser, og han har klaget til Datatilsynet over begge undersøgelser, hvori han forsøgte at få offentliggørelsen af undersøgelserne bremset.
De to klager behandles fortsat af tilsynet.
”
Artiklen fortsætter herefter med teksten ”Fandt partner og kone i pigekor” efterfulgt af et billede af [Klager].
Under billedet er indsat billedteksten
”[Klager] bruger et stærk seksualiseret sprog over for fagfæller.
”
Artiklen fortsætter
”[Klager] afviser ethvert kendskab til chikane, krænkelser og seksuelle kulturer i sin tid som leder på henholdsvis sangskolen [Skolen] og i [Kor 1].
Men han har dog selv brugt begge arbejdspladser til at etablere forhold med helt unge kvinder.
De sidste knap 30 år har han boet sammen med to kvinder, som han mødte, da de var helt unge korpiger under hans ledelse.
Fra 1994 til 2001 boede han sammen med en kvinde, han mødte på [Skolen].
Hun fortæller selv i advokatundersøgelsen, at de blev kærester, da hun var 17 år gammel, men det bestrider [Klager].
Han mener, at hun nåede at fylde 18 år.
Parret boede altså sammen i den periode, [Klager] var leder af [Kor 2].
Fra 2001 til i dag har [Klager] dannet par med sin nuværende hustru, [Partner].
De to mødte hinanden i [Kor 1], da [Klager] var chefdirigent.
[Partner] udtrådte af koret, da hun blev 18 år gammel - og officielt indledte et forhold med [Klager].
[Klager] har selv fortalt, at de to fik følelser for hinanden, da hun var i koret.
”
Nederst i artiklen er indsat en faktaboks med hvid skrift på en lilla baggrund med overskriften ”Fire årtier med korpiger”, som er gengivet i artiklen ovenfor.
Øvrige oplysninger
[Klager] har i forbindelse med klagen for Pressenævnet fremsendt kopi af den samlende mailkorrespondance, som han har haft med [Person 2].
Den [Dato 2] kl.
00.01 skrev [Person 2] fra mailadressen [Mail 1]
”Har du hørt hende?
Billedet her er åbenbart fra en [Koncert].
.
Det.
.
eh.
.
”
Nederst i mailen fremgår et link til en fil, som er et skærmbillede taget den [Dato 3]: <skærmbillede [Dato 4] kl.
23.58.16.png>.
På billedet ses en ung operasangerinde, der optræder ved en koncert.
Det ses endvidere, at skærmbilledet er taget af et billede fra Facebook, hvor det er lagt op den [Dato 3].
Skærmbilledet er taget den [Dato 3] kl.
23.58.16.
Den [Dato 2] kl.
8.01 svarer [Klager] fra mailadressen [Mail 2]
”Hun sang i [Kor 1] og jeg kender hende fint.
Hun udvikler sig helt vildt sangligt….
og har tilsyneladende brystvorter – men ingen bryster at bakke dem op med…”
[Person 2] svarer den [Dato 2] kl.
08.51
”Så lige et videoklip fra koncerten.
Fint stemmemateriale.
Teknisk ikke på plads…”
Den [Dato 2] 08.54 svarer [Klager]
”Hun er stadig forholdsvis ung – jeg var bare så overrasket da jeg hørte hende sidste år ved [Arrangementet].
I [Kor 1] var hun uinteresseret og bød ikke ind med noget som helst.
Forlod koret i utide for at hellige sig at danse – og så har hun fundet sangpassionen igen.
Hendes mor er ret højt i systemet i [overstreget tekst].
Var i øvrigt til premiere på ”[Teaterforestilling]” i torsdags i Tivoli.
På den absolutte VIP række sad [overstreget tekst] naturligvis, men ved siden af ham og [overstreget tekst] – på rækkens ubetinget bedste pladser – sad [overstreget tekst] og kone.
Det er virkelig et signal der vil noget.
Den [Dato 2] kl.
08.57 svarer [Person 2]
”Jep, [overstreget tekst] er på den måde skønne.
De gør ikke noget stort nummer ud af skulle vise sig frem og holder sig konsekvent væk fra blitzlys hvis muligt.
Der er bare aldrig tvivl om hvilke muskler han repræsenterer”.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 12. juli 2022.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information
[Klager] har anført, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger.
[Klager] har nærmere anført, at den mail om operasangerinden, som Ekstra Bladet i artiklerne citerede fra, er gengivet på ukorrekt, vildledende og ærekrænkende vis, og at Ekstra Bladet således forsætligt har bragt en fejlagtig gengivelse af mailkorrespondancen og den sammenhæng, som denne mailudveksling er fremkommet i.
[Klager] har henvist til, at Ekstra Bladet i artiklen får det til at fremstå som om, at han uopfordret omtaler operasangerindens bryster, at der er tale om en korrespondance, som involverer casting af operasangerinden, at der skulle være tale om en operafaglig drøftelse med udgangspunkt i en koncertvideo, at der var tale om en anbefaling fra en fagfælle, og overordnet, at denne udveksling er sket i en professionel sammenhæng.
Dette er ifølge [Klager] ikke korrekt.
[Klager] har bemærket, at det af artiklens sammenhæng tydeligt ses, at Ekstra Bladet har set den samlede mailkorrespondance og således også den mail, der gik forud for hans svar, som er bragt i artiklen.
Han har i den forbindelse henvist til, at det af artiklen fremgår, at der var tale om en ”drøftelse”, og at Ekstra Bladet i artiklen har henvist til en ”mail-dialog”.
I relation hertil har [Klager] gjort gældende, at Ekstra Bladet – ved at have kendskab til den samlede mailkorrespondance – også er vidende om, at avisen har gengivet mailkorrespondancen og den sammenhæng, som hans mail fremkom i, på en vildledende og fejlagtig måde.
[Klager] har anført, at både den forudgående mail og efterfølgende mails i korrespondancen tydeligt viser, at der var tale om en privat samtale mellem venner, som ikke havde nogen form for professionel relevans.
Et kendskab til den samlede mailkorrespondance må, ifølge [Klager], således også have gjort det klart for Ekstra Bladet, at der ikke var tale om en casting-situation, at der ikke var tale om en operafaglig drøftelse af kvindens potentiale og udvikling som sanger, at korrespondancen ikke tog udgangspunkt i en koncertvideo, at [Klager] ikke kommenterede uopfordret på det fremsendte billede og endelig, at [Klager] ikke af en fagfælle blev anbefalet at holde øje med den unge, talentfulde sanger.
Det er således først og fremmest ikke korrekt, at mailen er sket i en professionel sammenhæng, sådan som det fremstilles i artiklerne.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at mailen er fremkommet som svar på en mail fra en ven, [Person 2], som kort efter midnat den [Dato 2] havde sendt en mail, hvor der også var vedhæftet et skærmbillede af en operasangerinde, der optræder ved en koncert.
[Klager] har oplyst, at mailen er sendt fra hans private mailadresse og således ikke fra hans arbejdsmail, ligesom han har oplyst, at [Person 2], som sendte ham mailen, også anvendte sin private mailadresse til korrespondancen.
Korrespondancen blev således ikke udvekslet som operachef, sådan som det står angivet i artiklen.
[Klager] har om venskabet med [Person 2], der er [Kunstner] og bl.a. tidligere har været [Stilling] for [Arrangementet], oplyst, at de i en årrække var venner, som ofte havde private samtaler, både mundtligt og skriftligt.
[Klager] har henvist til, at de private samtaler, som han og [Person 2] havde skriftligt, foregik via deres private mailadresser.
De har herudover haft samarbejde i forskellige professionelle sammenhænge.
Hvis der var tale om korrespondance i fagligt regi kommunikerede de via deres arbejdsmailadresser.
[Klager] har oplyst, at deres venskab ophørte for nogle få år siden grundet en tvist i faglig sammenhæng.
I forbindelse med klagen for Pressenævnet har [Klager] fremsendt privat korrespondance mellem de to for at dokumentere, at de har haft et privat venskab.
[Klager] har anført, at disse beskeder tydeliggør den personlige relation mellem parterne, og også at der fra begge parters side har været et ønske om at holde det personlige og private fortroligt.
[Klager] har oplyst, at det var i den egenskab, at han og [Person 2] fra tid til anden drøftede opera i hans år som [Stilling] for [Arrangementet] i årene [Tidsperiode].
[Klager] har oplyst, at det er ukorrekt, når der – under billedet af hans mail i onlineversionen af artiklen – står, at han vurderer den unge sangers musikalske talent og bryster i en ”casting-situation”.
Han har i den forbindelse henvist til ovenstående mailkorrespondance og anført, at det ud af sammenhængen er tydeligt, at der ikke er tale om en casting-situation eller i øvrigt anden professionel sammenhæng.
[Klager] har anført, at en casting-situation dækker over processen med at skulle finde en egnet ansøger til en sangrolle, filmrolle m.m.
[Klager] har gjort gældende, at Ekstra Bladet anvender oplysningen i [Person 2]s mail om en koncert til at bringe en ukorrekt oplysning om, at korrespondancen er udtryk for en operafaglig drøftelse med udgangspunkt i en koncertvideo, selv om der ikke eksisterer eller henvises til nogen koncertvideo i [Person 2]s forudgående mail.
Han har henvist til, at den øvrige mailkorrespondance netop viser, at [Klager]s kommentar ikke fremkom, efter, at han havde set en koncertvideo, idet det fremgår af den efterfølgende mail, at [Person 2] svarer følgende: ”Så lige et videoklip fra koncerten.
Fint stemmemateriale.
Teknisk ikke på plads.
.
.
”.
[Klager] har i den forbindelse anført, at det derved står klart, at [Person 2] ikke havde hørt den pågældende operasangerindes stemme på tidspunktet for den første mail.
I mailen fremgår et link til en fil, som er et skærmbillede af et billede fra Facebook lavet den [Dato 3] lige før midnat.
Teksten i mailen henviser til et billede af en operasangerinde, mens hun optræder ved en koncert.
Operasangerinden er iført en bluse uden bh under, hvorfor hendes brystvorter er tydelige på billedet.
Denne reference følges op af de to ord ”det” og ”eh”, som leder tankerne hen på noget underforstået, som kan være af seksualiserende karakter.
Billedet og den tilhørende kommentar blev af [Klager] tolket som sjofel.
[Klager] har i forbindelse med klagen for Pressenævnet fremsendt kopi af den samlede mailkorrespondance.
[Klager] har med henvisning til ovenstående gjort gældende, at Ekstra Bladet således har bragt urigtige oplysninger ved at skrive, at han ”uopfordret” har kommenteret på operasangerindens bryster.
[Klager] har bemærket, at Ekstra Bladet kun har refereret til hans mail og ikke til [Person 2]s mail, som indeholdt ovenstående billede.
[Person 2] er desuden helt anonymiseret i artiklen, selv om det er ham, der fremsender det viste billede til [Klager] og henleder opmærksomheden på det uudtalte.
Ekstra Bladet har, ifølge [Klager], brugt kendskabet til [Person 2]s identitet som grundlag for at skrive, at der er tale om en fagfælle og en operafaglig drøftelse, hvilket ikke er korrekt.
Der er som tidligere anført tale om en privat korrespondance mellem venner.
[Klager] har henvist til, at Ekstra Bladet ukritisk har lagt til grund, at [Person 2] fungerede som faglig rådgiver for ham.
[Klager] har i forbindelse med klagen for Pressenævnet fremsendt dokumentation for, at [Person 2] ikke i perioden [Tidsperiode] har haft ansættelse eller ansættelseslignende forhold hos administrationen ved [Arrangementet], men alene har været aflønnet i forbindelse med hans medvirken i enkelte forestillinger under [Arrangementet].
[Klager] har derudover henvist til sin egen baggrund som lærer ved [Skolen], dirigent for [Kor 1] og som freelancedirigent ved alle landets orkestre og anført, at der næppe er nogen i Danmark, som – qua hans indsigt i hele vækstlaget i det danske sangermiljø – har bedre blik for nye sangtalenter end ham selv.
[Klager] har endvidere henvist til, at han har stor indsigt inden for opera, og at han har været leder af [Arrangementet], tidligere mangeårig korleder, orkesterdirigent, lektor i musik, docent på [Uddannelsen] og operakomponist.
[Klager] har bestridt Ekstra Bladets argumentation om, at han anvendte [Person 2] som faglig rådgiver, idet [Klager] skulle have en ”begrænset faglig viden om operaer”.
[Klager] har henvist til, at han har været leder for [Arrangementet] og senere direktør for [Kulturinstitutionen] fra [Tidsperiode], hvilke stillinger han næppe havde fået, hvis han havde haft ”begrænset faglig viden om operaer”.
Mailen var heller ikke en anbefaling fra en fagfælle om at holde øje med en ung talentfuld sanger, sådan som Ekstra Bladet har skrevet i artiklen.
[Klager] har i den forbindelse henvist til parternes indbyrdes venskab og samtidig anført, det savner mening, at [Person 2] skulle anbefale ham at holde øje med den pågældende sanger, når [Person 2] ikke havde hørt hendes stemme, da han fremsendte et billede af hende, og når [Klager] i forvejen havde et indgående kendskab til hendes stemme, hvilket han udtrykker i korrespondancen.
Havde der været tale om en anbefaling og vurdering, må det formodes, at [Person 2] havde foretaget nærmere undersøgelser, såsom rent faktisk at høre hendes stemme til en koncert, inden han fremsendte en anbefaling.
[Person 2]s mail kan ikke anses som led i talentsøgning.
[Klager] har desuden bemærket, at det er uden relevans og alene kan ses som et forsøg på at bibringe læseren en opfattelse af, at der er foregået noget upassende over for den kvindelige sanger, da hun som 14-årig blev optaget i [Kor 1], når Ekstra Bladet vælger at fremhæve hendes alder på et tidspunkt, der ligger [Periode 1] år forud for den omtalte mail.
Hertil kommer, at den krænkelse, som den unge sangerinde føler sig udsat for på grund af mailkorrespondancen, alene skyldes Ekstra Bladets henvendelse til hende herom.
Ekstra Bladet har med sin henvendelse til sangerinden forstærket den sensationsjournalistiske vinkel, som henvendelsen til sangerinden bibringer.
Hvis Ekstra Bladet således ikke havde henvendt sig til kvinden og lagt de forkerte oplysninger, som er nævnt ovenfor, til grund, ville hun ikke have oplevet en krænkelse i en fejlagtigt forudsat professionel sammenhæng, idet den private mailkorrespondance ville være forblevet privat.
[Klager] har bestridt artiklens oplysning om, at begge advokatundersøgelser har fastslået, at han har stået bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø på sangskolen [Skolen] og i [Kor 1].
[Klager] har anført, at det i advokatundersøgelsen af [Kor 1] blev vurderet, at tre ud af de 64 foretagne indberetninger omhandlede [Klager].
De tre indberetninger var fra to forskellige kvinder, og [Klager] har bestridt at have begået de pågældende krænkelser.
Langt de fleste krænkelser er fra før, han tiltrådte som chefdirigent i [Kor 1], og han har således haft en begrænset rolle i forbindelse med advokatundersøgelsen.
[Klager] har desuden henvist til, at DR udbetalte tortgodtgørelser til 22 kvinder efter advokatundersøgelsens afslutning, og at ingen af disse tortgodtgørelser vedrørte ham.
[Klager] har bemærket, at han på trods heraf i medierne blev billedet på [Kor 1-undersøgelsen].
[Klager] har bemærket, at han – da han tiltrådte som dirigent for [Kor 1] – tog et opgør med den kultur, der herskede i koret, og at dette også afspejles i rapporten om [Kor 1-undersøgelsen].
[Klager] har i relation hertil henvist til forskellige uddrag af advokatundersøgelsen vedrørende [Kor 1].
For så vidt angår advokatundersøgelsen af [Skolen] fra perioden 1981-2001, har [Klager] anført, at der var 39 indberetninger, hvoraf hovedparten var såkaldte andenhåndsberetninger, mens ni indberetninger var fra personer, der selv mente at være blevet krænket.
Én af de førstehåndsindberetninger, der af advokaterne blev anset som krænkelser, vedrørte [Klager].
Ifølge det indberettede, havde [Klager] lagt en hånd på en gymnasieelev for 27 år siden.
[Klager] har bestridt, at han skulle have gjort dette, og han har anført, at det ikke fremgår af Ekstra Bladets artikler, hvordan han forholder sig til dette forhold, om end det fremgår direkte af advokatundersøgelsen.
[Klager] har oplyst, at der er indgivet klage til Advokatnævnet over advokaternes håndtering af advokatundersøgelsen vedrørende [Skolen].
[Klager] har gjort gældende, at det ikke er rigtigt, når Ekstra Bladet skriver, at det har været svært at undgå klagers seksualiserede omgangstone.
Der er således alene tale om to mails på et år.
[Klager] har derudover anført, at det for så vidt angår den anden mail, som er gengivet i artiklen, ikke er korrekt, at der er tale om en mail-dialog mellem fagfæller.
Der er derimod tale om en mailkorrespondance mellem ham og to venner, hvoraf den ene er [Person 2], og korrespondancen foregår på deres private mailadresser.
Derudover har [Klager] anført, at det er ukorrekt, når det i faktaboksen såvel som i artiklens brødtekst fremgår, at han var leder af [Kor 2] i perioden fra [Tidsperiode].
[Klager] har anført, at han rettelig var dirigent for [Kor 2] fra 1991 og samtidig varetog almindelig musikundervisning som én ud af godt 20 musiklærere.
Han har således hverken været leder eller chef, men dirigent for [Kor 2] i 10 år, hvor han sammen med tre andre musiklærere havde ansvaret for det kunstneriske virke i koret.
[Klager] har gjort gældende, at en dirigent ikke er det samme som en korleder, og anført, at når der henvises til, at en dirigentleder af et kor, er der alene tale om den kunstneriske ledelse.
Ledelsen på skolen varetages af en rektor og en sanginspektør, og [Klager] har ikke haft nogen af disse stillinger.
[Klager] har bemærket, at den af Ekstra Bladet indsendte dokumentation for, at han har været leder af [Kor 2], alene vedrører én af de tre [kor].
Endelig har [Klager] bemærket, at det ikke er korrekt, når Ekstra Bladet skriver, at ”Parret boede altså sammen, mens han var leder af [Kor 2]”, idet han ikke var leder af [Kor 2], og de blev først kærester, efter hun var blevet student.
Berigtigelse
[Klager] har anført, at han har opfordret Ekstra Bladet til at berigtige den fejlagtige dækning, men at dette ikke er sket.
[Klager] har i forbindelse med klagen fremsendt en mailkorrespondance, som hans advokat har haft med Ekstra Bladet efter artiklernes publicering, om berigtigelse af artiklerne.
Kildekritik, efterprøvelse og forelæggelse
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet ikke har udvist fornøden kildekritik, hvilket i særlig grad er vigtigt, når anonyme kilder anvendes.
Anonyme kilder vil således ofte have en personlig interesse i en sag, hvilket, ifølge [Klager], også er tilfældet i denne sag, idet afsenderen af mailen kunne have interesse i at få det job, som [Klager] i forbindelse med Ekstra Bladets artikel blev afskediget fra.
[Klager] har derudover anført, at oplysningerne ikke er efterprøvet i tilstrækkeligt omfang.
Der er tale om oplysninger, som i den sammenhæng, som de fejlagtigt blev beskrevet til, var særdeles skadelige, krænkende og agtelsesforringende for [Klager], hvorfor de burde være efterprøvet i særlig grad.
Dette er ikke sket, idet Ekstra Bladet tværtimod fuldstændig har set bort fra det af [Klager] oplyste om, at der var tale om privat korrespondance, og at det var en krænkelse af hans privatliv at rapportere herom.
[Klager] har gjort gældende, at der er tale om en privat mailkorrespondance, som er uden offentlig interesse, og at den under alle omstændigheder ikke har så væsentlig interesse for offentligheden, at det skaber grundlag for brug af anonyme kilder.
Ekstra Bladet har baseret deres dækning på en række ukorrekte forudsætninger, som den fornødne kildekritik ville have afdækket.
Den anonyme kilde bruges alene til at gengive indholdet af en mailkorrespondance på en fejlagtig og usand måde.
En simpel gennemlæsning af mailkorrespondancen viser sagens rette sammenhæng og kan vise, at det i artiklen anførte er fejlagtigt og usandt, også uden forelæggelse for [Klager].
Herved ville det kunne konstateres, at der ikke var vedhæftet en video, men et billede, og at karakteren af mailen var en helt anden end den i artiklen beskrevne.
Henvendelser til andre kilder i det klassiske musikmiljø ville tillige underbygge den private karakter af mailkorrespondancen.
Den forelæggelse, som Ekstra Bladet foretog, var utilstrækkelig.
[Klager] gjorde –
med sit svar, om at der var tale om en privat korrespondance uden offentlig interesse – således Ekstra Bladet opmærksom på, at der ikke var tale om en voksen leders omgangsform, en musikfagligvurdering eller en situation, hvor han skulle tage stilling til, om hun skulle synge det sted, hvor han var chef eller leder, som det ellers var lagt til grund i Ekstra Bladets mail til [Klager].
Disse forhold har Ekstra Bladet ikke undersøgt nærmere og ej heller afspejlet i artiklen, idet svaret blot er citeret.
Han har i den forbindelse henvist til, at artiklerne blev publiceret uden at efterspørge nærmere oplysninger om den private karakter af de pågældende mails.
[Klager] har desuden bemærket, at de pågældende mails og artikler blev udgivet online få timer senere og var i den trykte avis den 14. april 2022.
Han blev ikke givet nogen frist for at svare på Ekstra Bladets mail, og han har anført, at det må lægges til grund, at Ekstra Bladet, uanset om man havde modtaget svar eller ej, ville have publiceret indholdet i den trykte avis den 14. april 2022.
Privatlivets fred
[Klager] har anført, at Ekstra Bladets dækning er udtryk for en krænkelse af privatlivets fred.
[Klager] har henvist til, at der var tale om en privat mailkorrespondance, som ikke havde professionel relevans for de parter, der indgik i korrespondancen, og at denne udveksling er uden offentlig interesse.
[Klager] har i denne sammenhæng henvist til, at mailkorrespondancen foregik mellem ham og en ven, som ofte har haft private samtaler via deres private mailadresser.
Korrespondancen var ikke arbejdsrelateret, og der var ikke tale om en anbefaling fra en fagfælle, hvor [Klager] uopfordret kommenterede på operasangerindens bryster.
[Klager] har desuden gjort gældende, at [Person 2] og ham havde en personlig relation, hvor de ønskede at holde det personlige og private fortroligt og ligeledes, at [Person 2] ikke fungerede som faglig rådgiver for ham.
Disse forhold, som [Klager] har anført til støtte for, at der er tale om en privat korrespondance, som ikke har offentlig interesse, er uddybet ovenfor under afsnittet om korrekt information.
Mailkorrespondancen er ikke relevant for klagers professionelle virke, og den har ikke noget at gøre med, hvordan han i professionelle sammenhænge omtaler kvinder.
Der er således ingen sammenhæng mellem [Klager]s svar på [Person 2]s mail, som han opfattede som havende seksuelle referencer, og hans tanker og ageren i samarbejdet med kvindelige sangere.
[Klager] har bemærket, at det er uden relevans for hans professionelle virke, hvordan han for [Periode 2] år siden besvarede en privat mail fra en ven og kommenterede på vennens reference til billedmotivets ydre.
Den anden mail, som Ekstra Bladet publicerede, har ikke nogen faglig vinkel.
[Klager] har anført, at mailen var sendt til to venner, og at kommentaren indeholder en seksuel reference, men hverken kommentaren eller mailen i øvrigt har nogen faglig relevans og dermed ikke nogen offentlig interesse.
Der er ingen sammenhæng mellem klagers kommentar til en makaber drabssag sendt til to venner, og de beskyldninger, som [Klager] har været genstand for.
[Klager] har anført, at han mener, at den underliggende præmis for Ekstra Bladets udsagn er, at fordi man på satirisk vis kommenterer en tragisk sag med en seksuel reference, så underbygger det, at beskyldningerne om krænkelser må være sande.
Dette har ingen dækning i virkeligheden og kan ikke begrunde en offentlig interesse i mailen.
[Klager] har anført, at advokatundersøgelserne om [Skolen] og [Kor 1] viser, at han ikke havde en fremtrædende rolle i disse undersøgelser, og han bestrider således artiklernes indhold om, at advokatundersøgelserne har slået fast, at han har stået bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø på disse steder.
[Klager] har oplyst, at der i alt har været førstehåndsberetninger fra to kvinder (én i hver advokatundersøgelse).
Den ene kvinde beskrev selv hændelsen som upassende og uprofessionel.
Der har herudover været ganske få indberetninger fra personer, som andre har ment var ofre for krænkelser.
[Klager] har gjort gældende, at dette ikke kan danne grundlag for en offentlig interesse i klagers private mails.
[Klager] har derudover henvist til de faktuelle omstændigheder om advokatundersøgelserne, som fremgår ovenfor under punktet om korrekt information.
[Klager] har anført, at de to advokatundersøgelser tværtimod viser, at det har været i hans tid på de to institutioner, at der er blevet sat en stopper for den kultur, som tidligere havde hersket.
[Klager] har gjort gældende, at det forhold, at andre medier eller personer har bragt ukorrekte oplysninger om [Klager]s rolle i advokatundersøgelserne, ikke kan føre til, at der er offentlig interesse.
Det er ikke korrekt at omtale klager som korleder, chef eller lignende på [Skolen] eller henvise til profilerede stillinger som grundlag for at statuere, at der er offentlig interesse i offentliggørelsen af mails i de påklagede artikler.
[Klager]s rolle som chefdirigent i [Kor 1] var udtryk for, at han havde den kunstneriske ledelse af koret, og dette kan heller ikke medføre, at der er offentlig interesse.
Sletning- B.
8.
[Klager] har anført, at han ønsker, at Ekstra Bladets artikel ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” offentliggjort den 14. april 2022 på netavisen eb.dk, skal slettes.
[Klager] har anmodet Ekstra Bladet om at slette den krænkende artikel, men Ekstra Bladet har ikke efterkommet denne anmodning.
Øvrige forhold
[Klager] har gjort gældende, at omdrejningspunktet for Ekstra Bladets dækning har været, at han skulle afskediges fra sit job som direktør på [Kulturinstitutionen].
[Klager] har oplyst, at Ekstra Bladets dækning den 14. april 2022 førte til, at bestyrelsen i [Kulturinstitutionen] afskedigede ham.
[Klager] har gjort gældende, at hans arbejdsplads ikke havde set sig nødsaget til at afskedige ham, hvis det private var forblevet privat, i stedet for – i strid med de faktiske omstændigheder – at være blevet fremstillet som handlinger i hans professionelle virke.
[Klager] har i den forbindelse henvist til, at Ekstra Bladet flere gange henvendte sig til bestyrelsesformanden for [Kulturinstitutionen] for at spørge, om man fortsat havde tillid til [Klager].
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at bestyrelsesformanden senest den 13. april 2022 udtrykte tillid til [Klager], på trods af advokatundersøgelserne.
Det var således Ekstra Bladets dækning, der, ifølge [Klager], medførte, at han blev afskediget.
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
Korrekt information
Ekstra Bladet har afvist at have bragt urigtige oplysninger.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at de har gengivet den relevante del af mailkorrespondancen, som er [Klager]s sexistiske kommentarer til en operasangerinde og dennes bryster.
Ekstra Bladet har i artiklen ikke nævnt [Person 2]s navn, da det principielt er sagen og offentligheden uvedkommende, hvem klager har korresponderet med.
[Person 2] har ingen lod eller del i [Klager]s sexistiske kommentarer, og det har ikke offentlighedens interesse, hvem [Klager]s sexistiske udsagn er blevet fremsat over for – afgørende er alene indholdet af [Klager]s udsagn.
Ekstra Bladet har – med henvisning til [Person 2]s stillinger, udmærkelser mv. – henvist til, at [Person 2] er en særdeles kendt person inden for operaverdenen.
Han har i en årrække fungeret som faglig rådgiver og kunstnerisk konsulent for [Klager], som har nydt godt af hans faglige indsigt i operaer og hans kunstneriske anbefalinger vedrørende nye sangtalenter, nye operaer og nye forestillinger mv., idet [Klager] selv havde en begrænset viden om operaer.
De to fagfæller har løbende drøftet og sparret om relevante nye kunstnere, sangere og forestillinger.
Ekstra Bladet har i forbindelse med klagen for Pressenævnet fremsendt artikler, hvoraf det fremgår, at [Person 2] har oplyst, at han har været faglig sparringspartner og rådgiver for [Klager] (blandt andet i forbindelse med casting) i [Klager]s år som [Stilling] for [Arrangementet], inden [Person 2] selv overtog denne stilling [Dato 5].
Ekstra Bladet har anført, at der – selv om [Person 2] ikke var ansat på [Arrangementet] på tidspunktet for mailkorrespondancen – var en faglig og professionel relation mellem [Klager] og [Person 2].
Ekstra Bladet har gjort gældende, at den samlede korrespondance viser, at der var tale om en faglig sammenhæng og i den forbindelse henvist til, at [Person 2] som svar på [Klager]s mail den [Dato 2] svarede: ”Så lige et videoklip fra koncerten.
Fint stemmemateriale.
Teknisk ikke på plads…”.
Ekstra Bladet har anført, at der er tale om, at [Person 2] i den første mail stiller et fagligt spørgsmål om en operasangerinde, og at korrespondancen handler om det rent faglige spørgsmål om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et talent, som havde [Klager]s interesse som operachef.
Ekstra Bladet har bemærket, at [Person 2] ikke med en undertone har refereret til billedets seksualiserende karakter, og at han alene spørger, om [Klager] har hørt hende.
Ekstra Bladet har anført, at der ”sådan set” ikke er noget seksualiserende i billedet af sangeren, og at det helt umotiveret seksualiseres af [Klager].
Det er en korrekt og berettiget vurdering af forløbet, at der er tale om en casting-situation, som det fremgår af online-versionen af artiklen.
Ekstra Bladet har bemærket, at der ved en casting forstås udvælgelse af skuespillere og sangere m.fl. til f.eks. operaer, og at mailkorrespondancen drejede sig om en mulig udvælgelse af et sangtalent.
Ekstra Bladet har derfor med rette vurderet, at der er tale om en ”casting-situation”.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at det er korrekt, at dialogen mellem [Klager] og [Person 2] fandt sted med udgangspunkt i en koncertvideo.
Ekstra Bladet har henvist til, at billedet af operasangerinden er fra en koncert, hvilket [Person 2] også anfører i mailen, og at [Person 2] afslutter korrespondancen med en henvisning til, at han har set optagelser fra koncertvideoen, hvorefter han kommenterer hendes evner som sanger.
Ekstra Bladet har bemærket, at det for læseren og hele sagens substans i øvrigt er irrelevant, hvorvidt klagers udsagn fremkom i forbindelse med korrespondance om en videokoncert eller et stillbillede fra videokoncerten.
Ekstra Bladet har anført, at [Klager]s kommentarer om operasangerindens bryster er uopfordrede og har i den forbindelse henvist til, at der for det første ikke er nogen, der har opfordret klager til at kommentere operasangerindens brystvorter og for det andet, at det fremgår af Ekstra Bladets artikel, at klagers udsagn blev fremsat, da sangerindens potentiale blev drøftet med udgangspunkt i en koncertvideo.
Ekstra Bladet har i artiklerne anonymiseret operasangerinden, da det ikke vedkommer offentligheden, hvem de sexistiske brystkommentarer vedrører.
Derfor og af hensyn til operasangerinden har Ekstra Bladet ikke bragt det omtvistede billede af operasangerinden.
Ekstra Bladet har derudover gjort gældende, at dette klagepunkt er uden relevans for sagens substans og anført, at [Klager] fokuserer på detaljer, som ikke har nogen betydning for kritikken af klager.
Ekstra Bladet har bemærket, at når det af artiklen fremgår, at [Klager] af en fagfælle blev anbefalet at holde øje med den unge, talentfulde sanger, er det en ganske korrekt sammenfatning og vurdering af sagen – et value judgement, der har tilstrækkeligt grundlag i sagsforløbet og vurderingen af sagen.
Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til, at [Person 2] henvendte sig til [Klager] og spurgte, om han havde hørt den pågældende sangerinde, fordi han mente, at den pågældende sangerinde kunne have interesse som et sangtalent – at [Klager] med andre ord skulle holde øje med sangerinden.
Det fremgår også af [Person 2]s efterfølgende mail til klager, at operasangerinden har et fint stemmemateriale.
Om [Klager]s klage over, at Ekstra Bladet har skrevet alderen på operasangerinden, da hun blev optaget i [Kor 1] som 14-årig og derved skulle have insinueret, at der var foregået noget upassende over for hende, har Ekstra Bladet anført, at det ikke fremgår af artiklerne, at operasangerinden skulle have været udsat for noget upassende, da hun som 14-årig blev optaget i [Kor 1], eller fordi hun blev optaget i [Kor 1].
Ekstra Bladet har anført, at det er korrekt, når det af artiklerne fremgår, at advokatundersøgelserne har slået fast, at [Klager] har stået bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø på sangskolen [Skolen] og i [Kor 1].
Om [Klager]s synspunkt om, at mailen, der omtalte en drabssag, skulle være af privat karakter, har Ekstra Bladet anført, at den er fremsendt til to fagfæller.
Ekstra Bladet har bestridt, at det skulle være ukorrekt, når det af artiklerne fremgår, at [Klager] var leder og chef for [Kor 2].
Af den massive omtale af [Klager], som kan findes på internettet i relation til advokatundersøgelserne, omtales han konsekvent som leder af [Kor 2].
Ekstra Bladet har desuden henvist til [Skolen]s hjemmeside, hvor det fremgår, at [Klager] overtog ledelsen af [Kor 2] indtil 2001.
[Klager]s klagepunkt om, at det er ukorrekt, når det af artiklerne fremgår, at parret boede sammen i den periode, hvor han var leder af koret, ses ikke at have være kommenteret af Ekstra Bladet i indlæggene for nævnet.
Berigtigelse
Ekstra Bladet ses ikke at have kommenteret dette klagepunkt, men [Klager] har i forbindelse med klagen indsendt den mailkorrespondance, hvor Ekstra Bladet afviser at berigtige de forhold, som [Klager] mener er ukorrekte.
Kildekritik, efterprøvelse og forelæggelse
Ekstra Bladet har anført, de har gennemført en grundig sædvanlig journalistisk research.
Ekstra har i den forbindelse henvist til, at de har forelagt sagen og kritikken for [Klager], og at han også blev tilbudt at deltage i et interview om sagen og kritikken af ham.
Dette afslog [Klager]s advokat på hans vegne.
Oplysningerne er således efterprøvet, og der er ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets anvendelse af anonyme kilder eller gøre gældende, at Ekstra Bladet ikke skulle have udvist kildekritik.
Ekstra Bladet har bemærket, at Pressenævnet i flere afgørelser har slået fast, at medierne er berettigede til at benytte anonyme kilder.
Ekstra Bladet har endvidere bemærket, at Ekstra Bladets journalist den 13. april 2022 også fremsendte en sms til [Klager] med anmodning om kommentarer og et eventuelt interview, ligesom journalisten samme dag ringede to gange til [Klager] og lagde en besked.
Ekstra Bladet har oplyst, avisen ikke havde sendt artiklen til trykning, før Ekstra Bladet havde modtaget advokat Heidi Højmark Helvegs svar.
Artiklen blev først publiceret, efter det stod klart, at klager ikke havde kommentarer til sagen og ikke ønskede at deltage i et interview.
Privatlivets fred
Ekstra Bladet har anført, at artiklerne ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred for [Klager].
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at der ikke er tale om forhold, der kan siges at være omfattet af privatlivets fred, men derimod forhold, som i lyset af dækningens sammenhæng, har væsentlig offentlig interesse.
Ekstra Bladet har henvist til, at kommentarerne giver et hint om, hvordan [Klager] tænker og agerer, når det handler om samarbejdet med unge kvindelige sangere.
Ekstra Bladet har i relation hertil gjort gældende, at der er tale om udsagn, som er fremsat i en faglig sammenhæng over for en fagfælle, [Person 2], i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt den omtalte operasangerinde som sangtalent kunne have [Klager]s interesse.
Ekstra Bladet har derudover anført, at korrespondancen ikke omtaler [Klager]s personlige eller private forhold, men gengiver hans kommentar til en operasangerindes bryster og brystvorter, og at disse udtalelser ikke er omfattet af privatlivets fred.
De er derimod af væsentlig offentlig interesse.
Ekstra Bladet har med henvisning til en række af [Klager]s stillinger og hverv anført, at [Klager] er en i offentligheden særdeles kendt person, og at han har været en markant profil i dansk musikliv.
Ekstra Bladet mener derfor, at forsideoverskriften og artiklernes overskrift klart er udtryk for Ekstra Bladets berettigede subjektive og kritiske vurdering af [Klager]s udsagn og adfærd og er et fuldstændigt berettiget value judgement.
Ekstra Bladet har som argumentation for, at der foreligger offentlig interesse bl.a. henvist til, at der har været gennemført advokatundersøgelser vedrørende [Kor 1] og [Skolen].
Undersøgelserne vedrørte en lang række klager over seksuelle krænkelser og sexistisk adfærd over for medlemmer af [Kor 1] og elever fra [Skolen], herunder elever, der var del af [Kor 4].
Undersøgelserne vedrørte konkrete anklager om seksuelle og sexistiske krænkelser, men også helt generelle anklager om et miljø, der var præget af en sexistisk og krænkende kultur, særligt for så vidt angik ledernes og lærernes relationer til elever og korsangere.
Ekstra Bladet har fremsendt kopi af advokatundersøgelserne til Pressenævnet.
Ekstra Bladet har desuden henvist til de personberetninger fra [medlemmer af Kor 1], der har haft [Klager] som chefdirigent, som fremgår af en episode af [Radioprogrammet].
Nogle af de undersøgte krænkelsessager drejede sig om [Klager], som blev beskyldt for i konkrete tilfælde at have udvist en seksuelt krænkende adfærd over for elever/korsangere.
Ekstra Bladet har anført, at [Klager] i forhold til advokatundersøgelserne påkaldte sig særskilt interesse, fordi han som leder og chef i sidste ende havde ansvaret for, at der ikke på [Skolen] og i [Kor 1] fandtes en uacceptabel sexistisk og krænkende kultur, hvilket ifølge Ekstra Bladet var, hvad elever og kordeltagere berettede om i advokatundersøgelserne.
Ekstra Bladet har som nævnt oven for under punktet om korrekt information bestridt, at det er en ukorrekt oplysning, at [Klager] ikke var leder af [Kor 2].
De påklagede artikler skal ses i lyset af de førnævnte advokatundersøgelser vedrørende krænkelsessager på [Skolen]/[Kor 4] og i [Kor 1]og under hensyntagen til, at [Klager] gennem mange år indtog fremtrædende og profilerede stillinger som chef for [Kor 1], korleder for [Kor 4] og senest som operadirektør på [Kulturinstitutionen].
Ekstra Bladet har henvist til, at advokatundersøgelserne og [Klager]s rolle i de undersøgte krænkelsessager har været omtalt indgående i samtlige landsdækkende medier.
Ekstra Bladet har i forbindelse med klagen for Pressenævnet fremsendt en lang række artikler bragt i landsdækkende medier og resultater af Google-søgninger, der omtaler disse advokatundersøgelser og [Klager]s rolle i den forbindelse.
Ekstra Bladet har anført, at det er af væsentlig offentlig interesse om en person, der som [Klager] har en unik og fremtrædende rolle i musikverdenen, og som var leder af [Kor 4] og [Kor 1], har udvist en krænkende adfærd over for unge kvinder og piger, som han i kraft af sine stillinger, var i daglig kontakt med.
Da Ekstra Bladet skrev de påklagede artikler, var [Klager] direktør for [Kulturinstitutionen], og det har selvsagt offentlighedens interesse, at direktøren for [Kulturinstitutionen] udtaler sig sexistisk om kvindelige sangerinder.
Det har i lyset af advokatundersøgelserne vedrørende [Klager] og kritikken af ham i en række krænkelsessager væsentlig offentlig interesse, når det af en mailkorrespondance fremgår, hvilken attitude [Klager] tilsyneladende har over for unge kvinder, og hvad han mener, at man kan tillade sig at skrive om dem.
At [Klager] i en faglig mailkorrespondance, som drejer sig om en ung operasangerindes stemme og potentiale, pludseligt fokuserer nedladende på brystvorter, kunne tyde på, at andre unge kvinder kan have været udsat for en lignende sexistisk jargon og indstilling.
Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til advokatundersøgelsen vedrørende [Kor 1] og undersøgelsens indhold om kulturen i og omkring [Kor 1].
Ekstra Bladet har anført, at når Ekstra Bladet har bragt den mail, hvor [Klager] kommenterer nedladende, hånende og sexistisk på en drabssag, skal dette som tidligere anført ses i den kontekst, at [Klager] havde været genstand for advokatundersøgelser og kritik, som netop omhandlede hans sexistiske og krænkende og nedladende tilgang til kvinder.
Kritikken handlede også om [Klager]s stadige fokus på sex og seksuelle forhold.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at [Klager]s mail således blot dokumenterer hans sexistiske og sexfokuserede tilgang til kvinder – der opfattes om sexobjekter - og en generel mangel på empati og pli.
Da mailen blev sendt til [Klager]s fagfæller, var han leder af [Kor 1] og varetog en fremtrædende stilling i det offentlige.
Om den private karakter af denne mail har Ekstra Bladet anført, at lederen af [Kor 1] – senere [Stilling] for [Kulturinstitutionen] – skal opfylde gældende dekorumkrav, hvilket indebærer, at klager – også i sin private livsførelse og i forbindelse med private aktiviteter – skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingens beskaffenhed kræver.
[Klager]s kommentarer er uværdige og uacceptable for lederen af [Kor 1]/chefen for [Kulturinstitutionen] og er med til at bekræfte billedet af en person, som opfører sig grænseoverskridende.
Ekstra Bladet har henvist til, at offentligt kendte personer, ifølge Pressenævnets praksis, må tåle mere nærgående omtale af deres person og de handlinger, som de foretager sig.
Mailen har under de givne omstændigheder og med afsæt i advokatundersøgelserne og kritikken af [Klager] almen interesse.
Sletning
Ekstra Bladet har afvist at slette onlineartiklen og har i den forbindelse anført, at punkt B.
8. i de presseetiske regler om sletning mv. er møntet på ældre artikler og ikke på højaktuelle sager, som artiklerne af 14. april 2022 netop udgør.
Disse har tillige væsentlig offentlig interesse.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at der ikke er tale om følsomme eller private oplysninger, således som dette skal forstås i henhold til de presseetiske regler punkt B.
8.
Endelig har Ekstra Bladet henvist til, at det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at det som udgangspunkt er mediet, der skal tage stilling til anmodninger om sletning, og at chefredaktøren har ganske vide rammer, når det skal vurderes om en begæring om sletning skal imødekommes.
Øvrige forhold
Ekstra Bladet har bestridt, at omdrejningspunktet i dækningen fra Ekstra Bladets side har været, at [Klager] skulle afskediges fra sit job på [Kulturinstitutionen].
Ekstra Bladet omtaler nogle faktiske forhold, men forholder sig ikke til spørgsmål om, hvorvidt klager skal afskediges eller ikke afskediges fra [Kulturinstitutionen].
Ekstra Bladet har henvist til, at de naturligvis har rettet henvendelse til [Kulturinstitutionen]s bestyrelsesformand om dennes holdning til oplysningerne om [Klager], idet det er relevant at interessere sig for, hvad arbejdsgiverens holdning er til kritikken af en chef for et offentligt foretagende, herunder om arbejdsgiveren stadig har tillid til [Klager].
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
God presseskik
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer
afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34,
og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et
genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om
ærekrænkelser ved offentliggørelsen, hører under domstolene og falder uden for nævnets
kompetence.
Korrekt information
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt ukorrekte oplysninger i forbindelse med omtalen af hans mailkorrespondance med [Person 2].
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe
korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,
der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.
1.
[Klager] har over for Pressenævnet gjort gældende, at det ikke er korrekt, at mailkorrespondancen er sket i en professionel sammenhæng, men at der derimod er tale om en privat korrespondance.
Han har navnlig henvist til mailkorrespondancens private karakter og sammenhæng og til venskabet med [Person 2], som er den anden part i korrespondancen.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at der er tale om en faglig mailkorrespondance og har navnlig henvist til, at [Person 2] har fungeret som faglig sparringspartner og rådgiver for [Klager].
Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] har haft et personligt venskab med [Person 2], som har sendt den forudgående mail, som [Klager]s omtalte mail er et svar på.
Pressenævnet lægger ligeledes til grund, at [Klager] og [Person 2] har haft et venskab, hvor der har været drøftet forhold, som har haft tilknytning til deres begges professionelle virke.
[Klager] var i perioden fra [Tidsperiode] direktør for [Arrangementet], og det fremgår af sagens oplysninger, at [Person 2] i denne periode alene har været aflønnet af [Arrangementet] som [Kunstner] i enkelte forestillinger.
Pressenævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] og [Person 2] også har arbejdet sammen i faglige sammenhænge, men at [Person 2] i den periode, hvori mailkorrespondancen er fremkommet, og hvor [Klager] var direktør, ikke har haft et formaliseret, ansættelsesretligt forhold som kunstnerisk konsulent eller faglig rådgiver for [Arrangementet].
Nævnet finder videre, at den konkrete mailkorrespondance ikke giver indtryk af, at [Klager]s kommentar vedrørende operasangerinden er fremkommet som led i en drøftelse af udelukkende professionel karakter, men drøftelserne i mailkorrespondancen kan dog siges i et vist omfang at have en relation til [Klager] og [Person 2]s professionelle virke.
Pressenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger imidlertid ikke grundlag for at konkludere, at mailkorrespondancen er af udelukkende professionel karakter.
Pressenævnet behandler i det følgende de konkrete oplysninger, som [Klager] har anført er ukorrekte.
-Casting-situation
[Klager] har anført, at det ikke er korrekt, at mailkorrespondancen var udtryk for en casting-situation og henvist til, at en casting dækker over processen med at skulle finde en egnet ansøger til en sangrolle, filmrolle m.m., hvilket ikke gjorde sig gældende for den pågældende mailkorrespondance.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at avisen med rette har vurderet, at der var tale om en casting-situation, idet der ved en casting forstås udvælgelse af skuespillere og sangere m.fl. til f.eks. operaer, og at mailkorrespondancen netop drejede sig om en mulig udvælgelse.
Der er i artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” offentliggjort på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk indsat et skærmprint af en mail fra [Klager] [gengivet ovenfor, Pressenævnet ].
Under skærmprintet er indsat følgende billedtekst
”[Klager] vurderer både den unge sangers musikalske talent og bryster i en casting-situation.
”
Det er for Pressenævnet ikke dokumenteret, at mailkorrespondancen angik casting af operasangerinden, sådan som forståelsen af dette begreb er fremført af parterne.
Nævnet finder således ikke, at Ekstra Bladet har haft tilstrækkeligt grundlag for at skrive, at der var tale om en casting-situation.
Nævnet har lagt vægt på, at der af den fremlagte mailkorrespondance ikke indgår oplysninger om, at drøftelsen om operasangerinden omhandler hendes mulige deltagelse i en opera eller lignende, og at [Person 2] efter det oplyste ikke har haft et formaliseret ansættelsesforhold som faglig rådgiver for [Klager] i hans egenskab som direktør for [Arrangementet].
Nævnet udtaler derfor kritik.
-Operafaglig drøftelse af kvindens potentiale og udvikling som sanger
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i artiklen har skrevet, at mailkorrespondancen er fremkommet som led i en operafaglig drøftelse af kvindens potentiale og udvikling.
Han har henvist til, at der var tale om en korrespondance mellem venner, som ikke havde professionel relevans.
Ekstra Bladet har anført, at det er en korrekt gengivelse af mailkorrespondancen, når det af artiklen fremgår, at der var tale om en operafaglig drøftelse.
Pressenævnet lægger til grund, at både [Klager] og [Person 2] beskæftiger sig professionelt med opera, og at det for nævnet er oplyst, at de også i privat sammenhæng har haft drøftelser om opera.
På denne baggrund og henset til, at [Person 2] i den efterfølgende mail kommenterer sangerindens stemme, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladets omtale udgør Ekstra Bladets vurdering af, at der var tale om en operafaglig drøftelse af kvindens potentiale og udvikling som sanger, og at dette har tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik.
-Udgangspunkt i en koncertvideo
[Klager] har klaget over, at det af artiklerne fremgår, at drøftelsen skete med udgangspunkt i en koncertvideo og henvist til, at der alene var et skærmbillede af et billede fra Facebook vedhæftet den mail, som [Klager] svarede på.
Ekstra Bladet har anført, at det er korrekt, at dialogen mellem [Klager] og [Person 2] fandt sted med udgangspunkt i en koncertvideo.
Ekstra Bladet har henvist til, at [Person 2] afslutter korrespondancen med en henvisning til, at han har set optagelser fra koncertvideoen, hvorefter han kommenterer hendes evner som sanger.
Ekstra Bladet har derudover anført, at det for læseren og hele sagens substans i øvrigt er irrelevant om klagers udsagn fremkom i forbindelse med korrespondance om en videokoncert eller et stillbillede fra videokoncerten.
På baggrund af sagens oplysninger, lægger Pressenævnet til grund, at der ikke var vedhæftet et videoklip til den forudgående mail, og at billedet, som [Klager] kommenterede på, var et skærmbillede af et billede og ikke af en koncertvideo.
Når Ekstra Bladet skriver, at drøftelsen har fundet sted med udgangspunkt i en koncertvideo og knytter dette til [Klager]s kommentar, kan læseren efterlades med det indtryk, at [Klager]s kommentar er fremkommet efter at have set en koncertvideo af operasangerinden.
Dette kan bestyrke læserens indtryk af, at mailen er fremsendt i en udelukkende professionel sammenhæng, og at der er tale om en form for casting-situation, således at den sammenhæng, hvori korrespondancen er sket, dermed kommer til at fremstå forvansket.
Det forhold, at [Person 2] efterfølgende giver udtryk for at have set et videoklip fra koncerten, giver ikke dækning for at skrive, at [Klager]s kommentar fremkom med udgangspunkt i en koncertvideo.
På den baggrund finder Pressenævnet, at oplysningen om, at mailkorrespondancen skete med udgangspunkt i en koncertvideo ikke kan anses for retvisende, og da oplysningerne om koncertvideoen ikke i sammenhængen kan anses for uvæsentlige for det samlede billede, udtaler Pressenævnet kritik.
-Uopfordret kommentar
[Klager] har anført, at det er fejlagtigt, når Ekstra Bladet skriver, at han uopfordret kommenterede operasangerindens bryster.
Han har henvist til indholdet og karakteren af den forudgående mail, som han selv tolkede som sjofel.
Ekstra Bladet har bl.a. gjort gældende, at [Person 2] ikke med en undertone har refereret til billedets seksualiserende karakter, og at det helt umotiveret seksualiseres af [Klager].
Af artiklen fremgår følgende
”Men det, som i [Måned og årstal] var en opera-faglig drøftelse af kvindens potentiale og udvikling som sanger med udgangspunkt i en koncert-video, drejede [Klager] selv uopfordret hen på den unge sangerindes brystvorter.
”
I den mail, som er sendt til [Klager] fra [Person 2], fremgår der i tilknytning til billedet af operasangerinden følgende tekst ”det.
.
eh.
.
”.
Pressenævnet finder, at dette udtryk i sammenhæng med det vedhæftede billede kan give indtryk af, at der refereres til operasangerindens bryster.
Pressenævnet lægger til grund, at [Person 2] på tidspunktet for den første mail ikke havde set en video med operasangerinden, hvorfor ovenstående kommentar i sammenhængen synes at henvise til noget visuelt, der fremgår af det vedhæftede billede og ikke til operasangerindens stemme.
Nævnet finder på denne baggrund, at det er i lyset af mailkorrespondancen og artiklens øvrige oplysninger ikke fremstår retvisende, når det fremgår, at [Klager] uopfordret kommenterer på operasangerindens bryster i en professionel sammenhæng, og nævnet udtaler derfor kritik.
-Anbefaling fra fagfælle
[Klager] har klaget over, at det af artiklerne fremgår, at der skulle være tale om en anbefaling fra en fagfælle.
[Klager] har navnlig henvist til hans venskab med [Person 2], og at det savner mening, at der skulle være tale om en anbefaling, når [Person 2] ikke havde hørt operasangerindens stemme, da han fremsendte et billede af operasangerinden.
Ekstra Bladet har anført, at det er en ganske korrekt sammenfatning og vurdering af sagen – et value judgement, der har tilstrækkeligt grundlag i sagsforløbet og vurderingen af sagen, når det af artiklerne fremgår, at der var tale om en anbefaling fra en fagfælle.
Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til, at [Person 2] henvendte sig til [Klager] og spurgte, om han havde hørt den pågældende sangerinde, fordi han mente, at den pågældende sangerinde kunne have interesse som et sangtalent – at [Klager] med andre ord skulle holde øje med sangerinden.
Pressenævnet lægger til grund, at [Person 2] på tidspunktet for den første mail, ikke har hørt den pågældende operasangerinde, idet han næste morgen skriver, at han ”lige” har set et videoklip fra koncerten.
Efter det oplyste lægger Pressenævnet derudover til grund, at [Klager] har været dirigent for operasangerinden, mens hun var medlem af [Kor 1], og at han derfor har kendskab til den pågældende sangerinde i forvejen, hvilket han også giver udtryk for i mailkorrespondancen.
Det forekommer derfor ikke retvisende, når Ekstra Bladet skriver, at [Klager]s kommentarer er fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor han har fået operasangerinden anbefalet, og nævnet udtaler kritik.
-Advokatundersøgelserne
[Klager] har anført, at det ikke er korrekt, at advokatundersøgelserne om [Skolen] og [Kor 1] har slået fast, at han har stået bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø på sangskolen [Skolen] og i [Kor 1].
Han har henvist til, at han derimod har haft en begrænset rolle i de to undersøgelser, og at Ekstra Bladet således ikke har grundlag for at konkludere ovenstående.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at advokatundersøgelserne viste, at der fandtes en sexistisk og krænkende kultur på [Skolen] og i [Kor 1], og at nogle af de undersøgte krænkelsessager vedrørte [Klager], som blev beskyldt for i konkrete tilfælde at have udvist en seksuelt krænkende adfærd over for elever/korsangere.
Ekstra Bladet har anført, at [Klager] i forhold til advokatundersøgelserne påkaldte sig særskilt interesse, fordi han som leder og chef i sidste ende havde ansvaret for, at der eksisterede en uacceptabel sexistisk og krænkende kultur, hvilket var, hvad elever og kordeltagere berettede om i advokatundersøgelserne.
Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i et vist omfang har indgået i både advokatundersøgelsen vedrørende [Kor 1] og [Skolen].
Begge advokatundersøgelser, som også er frit tilgængelige for offentligheden, er fremsendt til Pressenævnet.
Advokatundersøgelserne foreligger i anonymiseret form, hvorfor Pressenævnet ikke har mulighed for at vurdere, i hvilket omfang [Klager]s adfærd er gjort til genstand for undersøgelse og kritik, herunder hvilke konklusioner undersøgelserne har draget om [Klager]s adfærd og ansvar.
Den anvendte formulering om, at advokatundersøgelserne om [Skolen] og [Kor 1] har slået fast, at [Klager] har stået bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø, kan efterlade læseren med et indtryk af, at disse undersøgelser alene har vedrørt [Klager], hvilket ikke er korrekt.
Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Ekstra Bladet havde udtrykt sig med større præcision om advokatundersøgelsernes konklusion i det påklagede udsagn, men efter en samlet vurdering finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.
Nævnet har lagt vægt på, at Ekstra Bladet i såvel den trykte udgave af artiklen som på netavisen nærmere har beskrevet karakteren af de to advokatundersøgelser, og i hvilket omfang [Klager] efter det oplyste har indgået i disse undersøgelser.
[Klager]s egen indstilling til advokatundersøgelsernes konklusion fremgår også af artiklerne.
Læseren har således mulighed for selv at danne sig et indtryk af, i hvilket omfang [Klager]s adfærd har været genstand for kritik i de to advokatundersøgelser.
Artiklerne må på baggrund af ovenstående anses for samlet set at give et retvisende indtryk.
Nævnet udtaler ikke kritik.
-Svært at undgå [Klager]s seksualiserede omgangstone
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i artiklerne på baggrund af to mails af privat karakter, som er udvekslet mellem venner, har skrevet, at det har været svært at undgå klagers seksualiserede omgangstone.
Der er således alene tale om to mails på et år.
Som sagen er dokumenteret for Pressenævnet, har nævnet ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt begge mails, der er omtalt i artiklerne, er fremkommet som led i en mailkorrespondance af udelukkende privat eller faglig karakter.
Pressenævnet finder, at udsagnet fremstår som Ekstra Bladets vurdering, og at denne vurdering ikke er uden dækning i de faktiske forhold.
Nævnet har lagt vægt på ordlyden af de to mails, og det forhold, at [Klager] offentligt har vedkendt sig i et vist omfang at have været inddraget i advokatundersøgelsen, der undersøgte mulige tilfælde af seksuel chikane over for elever på [Skolen] samt af advokatundersøgelsen, der undersøgte, om medlemmer af [Kor 1] havde været udsat for krænkende adfærd i form af seksuel chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed.
Nævnet bemærker desuden, at [Klager]s syn på advokatundersøgelsernes konklusioner og de omtalte sager fremgår af artiklerne.
Nævnet udtaler ikke kritik.
-Leder af [Kor 2]
[Klager] har gjort gældende, at han ikke har været leder af [Kor 2].
Han har henvist til, at han var ansat som dirigent for [Kor 2], og at han var én ud af i alt fire musiklærere, som havde ansvar for koret.
Ekstra Bladet har anført, at [Klager] var leder af [Kor 2] og har i den forbindelse henvist til, at det fremgår af [Skolen]s hjemmeside, at [Klager] var leder af koret indtil 2001.
Som sagen er oplyst for Pressenævnet, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Ekstra Bladet har omtalt [Klager] som leder af [Kor 2].
Pressenævnet har lagt vægt på, at Ekstra Bladet har baseret sin dækning på en umiddelbart troværdig kilde, og at avisen ikke har haft grund til at betvivle, at denne oplysning skulle være ukorrekt.
Pressenævnet har derudover lagt vægt på, at [Klager] i sin rolle som dirigent for koret må anses for at have haft en væsentlig indflydelse på ledelsen af koret.
Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.
-Parret boede sammen
[Klager] har klaget over, at det ikke er korrekt, at det fremgår af artiklen, at han boede sammen med en kvinde fra [Skolen], mens han var leder af [Kor 2].
Ekstra Bladet ses ikke at have ikke kommenteret dette klagepunkt.
Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger ikke grundlag for at vurdere, om det er korrekt, at parret boede sammen, mens [Klager] var leder af [Kor 2].
Pressenævnet bemærker, at det fremgår af artiklen, at [Klager] bestrider denne oplysning.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Berigtigelse
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har berigtiget de forhold, som han mener er ukorrekte.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.
7.
Ekstra Bladet, der ikke har imødekommet [Klager]s anmodning om at få berigtiget dækningen, ses ikke at have kommenteret dette klagepunkt.
Pressenævnet lægger til grund, at der er tale om berigtigelse af de oplysninger, som er nævnt ovenfor under punktet om korrekt information.
Pressenævnet finder, at de oplysninger som nævnet har fundet grundlag for at kritisere, bør berigtiges, jf. punktet om korrekt information ovenfor.
Nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet for ikke at have berigtiget oplysningerne om, at [Klager]s kommentarer fremkom i forbindelse med en casting-situation, at kommentarerne var fremsat med udgangspunkt i en koncertvideo, at kommentarerne var uopfordrede, samt at der var tale om en anbefaling fra en fagfælle.
Kildekritik, efterprøvelse og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har udvist fornøden kildekritik, at avisen ikke har efterprøvet oplysningerne i tilstrækkeligt omfang, og endelig, at forelæggelsen var utilstrækkelig.
[Klager] har navnlig henvist til, at den fornødne kildekritik og efterprøvelse af oplysningerne ville have gjort det klart for Ekstra Bladet, at der var tale om en privat korrespondance, hvilket han selv gjorde Ekstra Bladet opmærksom på i svaret på Ekstra Bladets forelæggelse.
[Klager] har desuden anført, at kilden til mailkorrespondancen havde en personlig interesse i, at mailkorrespondancen blev offentliggjort.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at avisen har foretaget en grundig sædvanlig journalistisk research, herunder ved at forelægge kritikken for [Klager] og tilbyde ham et interview om sagen.
Ekstra Bladet afviser, at der ikke skulle være udvist kildekritik, og at der skulle være grundlag for at kritisere Ekstra Bladets brug af anonyme kilder.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Det følger endvidere, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.
2. og A.
3.
Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.
Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret
materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.
Pressenævnet bemærker, at nævnet på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt kilden til mailkorrespondancen, som ikke er kendt af nævnet, har haft en personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Pressenævnet finder, at offentliggørelsen af mailkorrespondancerne og de påklagede oplysninger kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].
Som sagen er oplyst for Pressenævnet, fremgår det, at Ekstra Bladet den 13. april 2022 sendte en mail til [Klager], hvor han blev forelagt indholdet af de mails, som Ekstra Bladet offentliggjorde den følgende dag.
[Gengivet under sagsfremstillingen, Pressenævnet ]
Det fremgår heraf, at [Klager]s advokat svarede på denne forelæggelse ved at oplyse, at der var tale om en privat mailkorrespondance mellem bedste venner, som havde privat karakter, og som ikke havde nogen offentlig interesse, og endelig, at det ville blive betragtet som en krænkelse af [Klager]s privatlivs fred, hvis Ekstra Bladet ville skrive herom.
[Klager]s advokat har desuden anført, at journalisten kan kontakte advokaten for nærmere drøftelser om sagen til baggrund.
Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Ekstra Bladet på baggrund af dette svar på forelæggelsen og det forhold, at kilden til mailkorrespondancen over for offentligheden er anonym, havde efterprøvet, hvorvidt de præmisser, som Ekstra Bladet i artiklerne havde lagt til grund, reelt gjorde sig gældende.
Efter en samlet vurdering finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet.
Nævnet har lagt vægt på, at Ekstra Bladet har efterprøvet oplysningerne ved forelæggelse for [Klager], og at [Klager]s kommentarer til mailkorrespondancen er medtaget i artiklerne.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Privatlivets fred
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt uddrag fra private mailkorrespondancer, som ikke har noget med hans professionelle virke at gøre og som ikke har offentlig interesse.
Pressenævnet bemærker hertil, at det kan være kritisabelt at offentliggøre oplysninger fra en privat mailkorrespondance, herunder hvis korrespondancen indeholder oplysninger vedrørende private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke
privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det
enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
[Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at der i begge tilfælde var tale om privat mailkorrespondance, og han har navnlig henvist til venskabet med [Person 2].
Han har tillige bestridt, at [Person 2] har fungeret som faglig rådgiver for ham på tidspunktet for mailkorrespondancen om den kvindelige operasangerinde.
[Klager] har derudover henvist til, at hans rolle i forbindelse med de to advokatundersøgelser har været begrænset, og at disse dermed ikke kan danne grundlag for en offentlig interesse i hans private mailkorrespondancer.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at [Person 2] fungerede som faglig rådgiver og kunstnerisk sparringspartner for [Klager], og at korrespondancerne er foregået i en faglig sammenhæng.
Ekstra Bladet har derudover anført, at det i lyset af de tidligere advokatundersøgelser om [Klager] og hans adfærd har væsentlig offentlig interesse, hvilken attitude [Klager] tilsyneladende har over for unge kvinder, og hvad han mener, at man kan tillade sig at skrive om dem.
Ekstra Bladet har endvidere anført, at [Klager] er en i offentligheden særdeles kendt person.
Det er Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer, i forhold til andre, må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person, og de handlinger, de foretager.
Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] har været ansat som bl.a. lektor ved [Skolen] i perioden fra [Tidsperiode], herunder som dirigent for [Kor 2] fra [Tidsperiode], chefdirigent for [Kor 1] i perioden fra [Tidsperiode], direktør for [Arrangementet] fra [Tidsperiode] og direktør for [Kulturinstitutionen] fra [Tidsperiode].
Han har desuden medvirket i landsdækkende tv-programmer på Danmarks Radio.
Nævnet finder på denne baggrund, at [Klager] må anses for at være en offentlig person, og at han har haft en rolle, hvor han i en årrække har haft ansvar for at tilrettelægge og gennemføre korarbejdet med piger i [Kor 1] og piger og drenge i [Kor 2].
Pressenævnet finder, at karakteren af hans ansættelser har betydet, at Ekstra Bladet har haft tilstrækkelig dækning for at lægge til grund, at [Klager] i et vist omfang har haft et ansvar for den kultur og det miljø, som i advokatundersøgelserne er blevet kritiseret.
Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] har haft et personligt venskab med [Person 2], der tilbage i [Årstal] har sendt den forudgående mail om operasangerinden, som [Klager]s mail er et svar på, og at de som led i dette venskab har diskuteret opera.
Pressenævnet lægger ligeledes til grund, at [Klager] og [Person 2] også har arbejdet sammen i faglige sammenhænge, men at der på tidspunktet for den omtalte mailkorrespondance ikke forelå et formaliseret ansættelsesretligt forhold mellem [Arrangementet], hvor [Klager] var direktør, og [Person 2].
Ekstra Bladet har fremsendt artikler mv., hvor [Person 2] i forbindelse med sin tiltræden som direktør for [Arrangementet] i [Årstal] oplyser, at han har været kunstnerisk konsulent for [Arrangementet].
Parterne har således afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Person 2] på tidspunktet for mailkorrespondancen fungerede som faglig rådgiver og kunstnerisk sparringspartner for [Klager].
Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om.
Som det fremgår under punktet om korrekt information, finder nævnet, at den konkrete mailkorrespondance om operasangerinden ikke giver indtryk af, at [Klager]s kommentar vedrørende operasangerinden er fremkommet som led i en drøftelse af udelukkende professionel karakter.
Nævnet har således ikke grundlag for at konkludere, at der er tale om en faglig mailkorrespondance.
Nævnet har under punktet om korrekt information desuden udtalt kritik af, at Ekstra Bladet i artiklerne skriver, at mailen vedrørende operasangerinden er fremkommet i en casting-situation, at kommentarerne var fremsat med udgangspunkt i en koncertvideo, at kommentarerne var uopfordrede, samt at der var tale om en anbefaling fra en fagfælle.
De ukorrekte oplysninger er samlet set med til at give indtryk af, at den offentliggjorte mail er fremkommet i en udelukkende professionel sammenhæng, hvilket Pressenævnet som nævnt finder, at der ikke var grundlag for at lægge til grund.
Pressenævnet finder, at offentliggørelsen af mailkorrespondancen om operasangerinden og den sammenhæng, som det fremgår af artiklerne, at mailkorrespondancen er fremkommet i, samlet set er egnet til at krænke [Klager] og hans personlig anseelse.
Det er Pressenævnets opfattelse, at afdækningen af mulig krænkende adfærd generelt har klar offentlig interesse.
Pressenævnet bemærker, at både advokatundersøgelsen vedrørende [Kor 1] og [Skolen] påkaldte sig særdeles stor opmærksomhed i offentligheden, og at [Klager]s rolle i forbindelse med disse advokatundersøgelser har været genstand for massiv mediedækning.
Samtidig bemærker Pressenævnet, at de forhold med relation til [Klager], der er fremkommet på baggrund af advokatundersøgelserne, efter det oplyste ikke udgjorde størstedelen af de krænkelser, der blev afdækket i undersøgelserne.
Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang [Klager] har indgået i de to advokatundersøgelser, idet de alene er offentliggjort i anonymiseret form.
Det er ubestridt, at [Klager] i et vist omfang har været en del af begge advokatundersøgelser, selv om [Klager] bestrider de konkrete hændelser og konklusioner om kulturen, som har været omtalt i offentligheden.
Nævnet finder, at indholdet af den konkrete mail om operasangerinden i det væsentligste har en privat karakter, og at der derfor skal foreligge en klar almen interesse, der kan begrunde offentliggørelsen af denne mail.
Det forhold, at [Klager]s adfærd i et vist omfang har været genstand for advokatundersøgelser, kan efter nævnets opfattelse ikke i sig selv medføre, at omtale af mailudvekslingen med indhold af overvejende privat karakter foretaget for [Et antal år] siden, i en presseetisk henseende får offentlig interesse.
På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering – uanset at [Klager] er en offentlig person – at der ikke har været den fornødne offentlige interesse i offentliggørelsen af den pågældende mail.
Der er heller ikke oplyst omstændigheder omkring mailen med omtale af den makabre drabssag, der skulle begrunde en videre adgang til at viderebringe denne mail.
Nævnet udtaler derfor kritik for bringe oplysninger fra [Klager]s mailkorrespondancer, som kan være krænkende for hans privatliv.
Sletning
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” offentliggjort den 14. april 2022 på netavisen eb.dk.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.
8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.
8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger, som må anses for at være særligt belastende for [Klager].
Efter en samlet afvejning finder nævnet, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] har indtaget en offentlig rolle i samfundet, og at hans rolle som dirigent for [Kor 1] og [Kor 2] i lyset af advokatundersøgelserne af [Kor 1] og [Skolen] har været forhold, som har påkaldt sig stor offentlig interesse, og at der er tale om forhold, der har en vis aktualitet.
Nævnet har samtidig lagt til grund, at Ekstra Bladet snarest opretter et link til denne kendelse med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” ved starten af brødteksten i den påklagede online-artikel, hvis omtalen fortsat er tilgængelig på ekstrabladet.dk og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet
[underrubrik]
Ekstra Bladet får kritik for at bringe ukorrekte oplysninger og krænke privatlivets fred
[tekst]
Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler, som vedrører tidligere dirigent [Klager].
I artiklerne omtaler Ekstra Bladet bl.a. en mail fra [Klager], hvor han omtaler en operasangerindes bryster.
Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var sendt i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af denne mail udgør en krænkelse af hans privatliv.
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at have bragt ukorrekte oplysninger om den sammenhæng, hvori den offentliggjorte mail er fremkommet, og at Ekstra Bladet har krænket [Klager]s privatliv ved at offentliggøre mailen.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den trykte udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet i mediets rettelsesspalte (Ekstra Bladet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet på side 2 øverst i højre spalte).
Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Offentliggørelse skal endvidere ske med forsidehenvisning med oplysning om, at nævnet har udtalt kritik og med henvisning til den nærmere omtale i det nærmere angivne sted inde i bladet.
Offentliggørelse på netavisen
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 13. december 2022
1.
Om en talentfuld ung operasanger skrev du
2.
I en mail-dialog med fagfæller – som du også havde en magtfuld professionel relation til – delte du ud af det blå et link til en artikel om en makaber drabssag, hvor en kvinde blev kvalt i fugeskum under en sexleg.
Om offeret skrev du: ’ Hvem ville ikke have lyst til at dyrke lidt god fuge – eller flødeskum-sex med hende her?
Hun er noget af en frækkert’.