Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til om straks at sikre, at der ikke ryges indendørs på serveringsstedet
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til om straks at sikre, at der ikke ryges indendørs på serveringsstedet
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ikke måtte ryges indendørs på serveringsstedet.
Nævnet vurderede, at cafeen ikke er et lille traditionelt værtshus eller udskænkningssted, og at der dermed ikke er hjemmel i lov om røgfrie miljøer til at give tilladelse til indendørs rygning.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
Afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 24. februar 2022 om rygning på serveringssted.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 29. november 2022.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der ikke må ryges indendørs på serveringsstedet [adressat udeladt].
Nævnet vurderer, at cafeen ikke er et lille traditionelt værtshus eller udskænkningssted, og der er dermed ikke hjemmel i lov om røgfrie miljøer til at give tilladelse til indendørs rygning.
Hvad er afgørende for resultatet
Nævnet lægger til grund, at der i [adressat udeladt] blev røget både cigaretter og vandpibe.
Cafeen har alkoholbevilling, og der serveres ikke egentlig mad.
På serveringsarealet, der er under 40 m 2 , er der borde og stole
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der sad flere gæster, der røg vandpibe og at der var to vandpiber i brug.
Ved siden af baren var der flere vandpiber, som ikke var i brug.
Ved et andet bord sad gæster, der røg cigaretter.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at I ifølge jeres Facebook-side er beskrevet som en ”vandpibesalon”, der reklameres med vandpibe på siden, jeres profilside har en vandpibe som banner, der er et vandpibe-neonskilt på cafeens facade, ligesom I ved et søg på Google beskrives som en ”Hookah bar” eller ”Shisha bar”.
I har anført, at cafeen har alkoholbevilling og har et stort udvalg af forskellige drikkevarer.
I finder, at cafeen er mere at sammenligne med et helt almindeligt værtshus – ikke en vandpibecafe.
I har desuden anført, at Arbejdstilsynet i 2017 traf afgørelse om, at det var tilladt at ryge på cafeen, da tilsynet anså cafeen for at være en blanding af en vandpibecafe og et almindeligt værtshus og dermed omfattet af § 22.
Der er ikke sket ændringer i cafeen siden 2017.
Ved senere lovændring indføjede man ”traditionelle” i lovteksten, men I henviser til, at der alene er tale om en præcisering, og ikke en lovændring, der havde til formål yderligere at indskrænke, hvilke virksomhedstyper, der kan få tilladelse til rygning indenfor.
I bemærker, at Arbejdstilsynet i 2017 traf en begunstigende forvaltningsakt, hvorefter cafeen var omfattet af § 22, som ikke uden videre kan tilbagekaldes.
I har indrettet jer på den tilladelse, der blev givet til at ryge på stedet, som blev givet i 2017.
Det kan ikke føre til et andet resultat.
Nævnet henviser til begrundelsen ovenfor.
Hjemmelsmangler medfører som hovedregel ugyldighed.
Hvis en afgørelse er ugyldig, har den udstedende myndighed pligt til at omgøre den.
Det vil ikke betegnes som en tilbagekaldelse, men i stedet en annullation.
Nævnet vurderer, at der ved tilladelsen til rygning i 2017 var tale om en ugyldig afgørelse, da der ikke var hjemmel til at give tilladelse til at ryge på vandpibecafeer.
Efter nævnets vurdering kan det forhold, at I har indrettet jer i tillid til den trufne afgørelse ikke føre til, at den ugyldige afgørelse skal opretholdes, når der også er hensyn at tage til særlige offentlige interesser som lighedsgrundsætning og lovens formål.
Lovens formål er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at gæster og ansatte ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.
Om reglerne
Det følger af lov om røgfrie miljøer, at det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder.
Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små traditionelle værtshuse og udskænkningssteder, der har alkoholbevilling, hvor der ikke serveres egentlig mad, hvor serveringsarealet er under 40 m2, og hvor der er borde og stole på serveringsarealet.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve fra jer af 13. maj, 8. juni, 14. juli, 28. august og 7. oktober 2022, samt udtalelser fra Arbejdstilsynet af 8. juni, 15. august og 19. september 2022.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om rygning på serveringssteder
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 20220025069/3
[Adressat udeladt], Att: Arbejdsmiljørepræsentanten/de ansatte
Lovuddrag
Lov nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø med senere ændring
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 79 a.
Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Stk. 2.
§ 76 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
Stk. 4.
Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.
§ 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse
Bekendtgørelse nr. 1632 af 18. juni 2021 af lov om røgfri miljøer
Kapitel 2
Generelle bestemmelser
§ 4.
I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.
Kapitel 3
Arbejdspladser, institutioner, skoler m.v.
Indendørs arbejdspladser
§ 6.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. § 4.
Stk. 2.
Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen.
Stk. 3.
Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.
Stk. 4.
Arbejdspladser, der har eller som etablerer ryge rum eller rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, skal ved synlig skiltning informere om, at luften i omgivelserne uden for disse kan være sundhedsskadelig.
Stk. 5.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, udformning, opsætning m.v. af skiltning i medfør af stk. 4.
Kapitel 5
Serveringssteder
§ 21.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.
Stk. 2.
Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet.
Stk. 3.
Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.
Stk. 4.
Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på serveringssteder.
Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i rygerum og rygekabiner.
§ 22.
Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små traditionelle værtshuse og udskænkningssteder,
Stk. 2.
Små traditionelle værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af små, traditionelle værtshuse og udskænkningssteder.
Kapitel 6
Tilsynsbestemmelser
§ 23.
Arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren skal sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
§ 24.
Tilsynet med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, varetages af Arbejdstilsynet, jf. § 79 a i lov om arbejdsmiljø, Søfartsstyrelsen, jf. § 20 a i lov om sikkerhed til søs, transportministeren, jf. § 150 f i lov om luftfart og beskæftigelsesministeren, jf. § 66 a i offshoresikkerhedsloven.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 24. februar 2022, med påbud til jer om straks at sikre, at der ikke ryges indendørs på serveringsstedet [adressat udeladt].
-
§ 79a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
-
§ 24, i lov om røgfri miljøer
-
§ 6, jf. §4, § 21 - § 23 i lov om røgfrie miljøer
1.
der har alkoholbevilling,
2.
hvor der ikke serveres egentlig mad,
3.
hvor serveringsarealet er under 40 m2, og
4.
hvor der er borde og stole på serveringsarealet.