Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0893

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0893

Kritik af Frihedens Stemme for at afvise anonymisering

To personer klagede til Pressenævnet over Frihedens Stemmes afvisning af at slette eller anonymisere et billede samt personoplysninger i en artikel fra 2020.

Artiklen indeholdt en beskyldning mod klagernes familie om at have begået en lovovertrædelse, og beskyldningen var bragt i sammenhæng med omtale af terrordømte personer.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at anonymisere klagerne og sløre dem på det bragte billede.

Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en grov beskyldning om lovovertrædelse, der ikke var dokumenteret, og at beskyldningen mod dem i sammenhæng med omtalen af terrordømte personer var krænkende.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme har afvist deres anmodning om at slette eller anonymisere oplysninger om dem i artiklen ” [Person A] og [Person B]: [Nationalitet] brødre fik dansk statsborgerskab – terror og tyveri var takken ”, som blev bragt den 10. december 2020 på tv.frihedensstemme.dk, idet de mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Frihedens Stemme bragte den 10. december 2020 artiklen ” [Person A] og [Person B]: [Nationalitet] brødre fik dansk statsborgerskab – terror og tyveri var takken ”.

Under artiklens overskrift er indsat et billede af [Person C].

Øverst i billedets højre hjørne fremgår i en hvid boks med sort skrift ”[Person C].

Far til terrorsigtede, [Bynavn]”.

På billedet fremgår som undertekst følgende citat

”Mine sønner er ikke terrorister.

Det er jeg 100% sikker på.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Nationalitet] terrorbrødre dømt igen.

Her er hele deres kriminelle historie.

To [Nationalitet] brødre er dømt for terror og dømt for at have lænset danske borgere for millioner af kroner ved at have anvendt en keylogger på en række danske biblioteker.

Hvordan kan to islamister, der er dømt for terror, overhovedet opholde sig i Danmark?

Her får du hele deres historie (posteringen er skrevet i februar 2019) …

Vi er i 1994.

Året, hvor skibet Estonia synker, og musikeren Kurt Cobain dør for egen hånd.

En [Nationalitet] familie fra [Efternavnet]-klanen, der tæller to forældre, seks børn og en syg bedstemor, flygter fra [Land 1] til Danmark.

Familien bor i begyndelsen på et asylcenter, men får hurtigt en bopæl stillet til rådighed i [Bynavn].

Faderen [Person C] påstår, at familien ikke kan leve sikkert i [Land 1].

Men senere viser det sig, at familien – og specielt hans terrordømte sønner – ingen problemer har med at rejse til hjemlandet [Land 1] igen og igen.

Her er brødrenes [Nationalitet] far [Person C], der søger asyl i Danmark

Der er indsat et billede af [Person C].

På billedet fremgår som undertekst følgende citat

”Jeg har opdraget mine børn, og jeg kender dem.

De er rare og søde drenge.

”

Artiklen fortsætter

”Familien flytter fra Danmark

2002.

Familien [Efternavnet] er træt af Danmark, og familien flytter til [Land 2] for at prøve lykken der.

Faderen siger, at familien klarer sig godt i [Land 2], men alligevel vælger han at rejse tilbage til Danmark med hele den store [Nationalitet] familie.

De danske sociale ydelser trækker familien mod Danmark og [Bynavn] igen.

[Person C] og hans [Nationalitet] kone siger, at de har det “psykisk svært” i Danmark og får straks sociale ydelser i form af “starthjælp”.

Nu skal skatteborgerne betale for den hjemvendte “asylfamilie” for anden gang.

Lillebroderen [Person B] / [Person B] kommer hurtigt i kontakt med politiet på grund af diverse slags “småkriminalitet” i [Området].

Man har altså en stor [Nationalitet] familie, der “flygter” til Danmark og søger “asyl”.

Familien fortryder og tager til [Land 2], hvilket de også fortryder – og ender tilbage på sociale ydelser i Danmark, hvor børnene begynder en kriminel løbebane.

Statsborgerskab til terrorbrødrene

2004.

Lidt før midten af 00’erne tildeles [Person A] / [Person A] og [Person B] dansk statsborgerskab.

Dengang er de 15 og 10 år gamle.

(Dette fortæller deres [Nationalitet] far til Ekstra Bladet.

Andre medier fortæller, at de får statsborgerskabet i 2002.)

[Person A] og [Person B] vokser op i blandt andet [Boligområdet] i det nordlige [Bynavn].

De to brødres farmor bor i [Land 1] i et terrorkontrolleret område, der er styret af al-Qaida-sympatisørerne fra organisationen al-Shabaab.

[Person A] har efter sigende bopæl i [Land 3] i en periode og har et barn.

Hans far [Person C] fortæller, at sønnen har en “fin uddannelse” fra et college i [Land 2].

Det er ikke efterfølgende verificeret.

Marts 2011.

Den nu meget religiøse og “småkriminelle” [Person B] erklærer på Facebook, at dette er hans “favoritcitat”:”

Der er i artiklen indsat citatet med hvid skrift på en sort baggrund.

Rundt om selve citatet er der indsat en rød firkant.

Af citatet fremgår

”»En fængsling er for mig en chance for at være alene med Herren.

At blive dræbt er et martyrium« Facebook, marts 2011.

”

Artiklen fortsætter

”Skolegang på ghettogymnasium

August 2011.

[Person B] begynder skoleåret på det indvandrerfyldte [Skolen] tæt på ghettoområderne i [Bynavn].

Han er inden blevet smidt ud af flere uddannelsesinstitutioner på grund af meget fravær i forbindelse med rejser til [Land 4] og [Land 1].

[Person B] har før dette gået på et såkaldt 10. klassecenter, hvor han vækker opsigt, da han går klædt i muslimsk kjortel og hue.

Han får hurtigt andre 10. klasseelever til at samles omkring sig, når han praktiserer islamisk bøn i pauserne i undervisningen.

I timerne bidrager han mest med radikale religiøse udsagn.

Dette foregår uhindret på grund af berøringsangst fra skolens side.

En af de studerende på [Skolen] beskriver ham som “meget religiøs”.

En af hans venner fra ghettoen [Boligområdet] beskriver [Person B] sådan her: “Han er en god og kærlig muslim.

Han er en god bror.

”

Der har gået flere elever på [Skolen], der har kæmpet for muslimske terrororganisationer i udlandet.

Blandt andet har elever fra [Skolen] kæmpet for Islamisk Stat i Syrien.

Så [Person B] er ikke den første elev på [Skolen], der har terrorforbindelser.

På Facebook oplyser HF-eleven [Person B], at han “arbejder for Allah”.

Han hylder også den afdøde al-Qaida-leder Anwar al-Awlaki på sine sociale medier.

”

Der er i artiklen indsat et skærmprint af [Person B]s Facebook-profil.

Artiklen fortsætter

”Og her ses [Person B] tilbede en Islamisk Stat-kriger på Facebook.

”

Der er i artiklen indsat et skærmprint af et Facebook-opslag skrevet af [Person B].

Artiklen fortsætter

”2011.

I efteråret, få måneder efter [Person B] er begyndt på [Skolen], får PET et tip om, at den [Nationalitet] mand vil udføre et terrorangreb.

Begge [Efternavnet]-brødrene er kendt af PET, fordi de kommer i den islamistiske [Moskéen] i [Bynavn].

[Nationalitet] [Person B] går i efteråret 2011 typisk klædt i arabisk/afghansk muslimsk klædedragt og hue.

Han beder fem gange om dagen og kommer i “[Ungdomsorganisationen]” i [Moskéen].

Moskeen i det vestlige [Bynavn] er kendt for at have huset en lang række Syrienjihadister.

PET begynder at efterforske og aflytte telefonsamtaler hos [Efternavnet]-familien.

November 2011 til maj 2012: [Person A] rejser til området Elasha Biyaha ved den [Nationalitet] hovedstad Mogadishu.

Her modtager han terrortræning, så han kan udføre et terrorangreb i vesten.

Terrororganisationen har oprettet terrorlejre i dette område, hvor [Nationalitet], der er immigreret til vesten, kan uddanne sig i selvmordsmissioner, sprængstoffer og våben.

I en telefonsamtale mellem de [Nationalitet] terrorbrødre erklærer [Person A] sidst i 2011: “Jeg skal nok lære at lave bomber og alt muligt.

” De to brødre taler også om “jihad”, og at de skal “lave noget kæmpe”.

[Person A]s far afviser efterfølgende alt.

Han siger, at hans søn blot har været “ude i naturen”.

”

Der er indsat et billede af [Person C].

På billedet fremgår som undertekst følgende citat

”Så [Person A] har været ude i naturen og ikke deltaget i nogen form for militarisering.

”

Artiklen fortsætter

”Det kommer senere frem, at lillebroderen [Person B] oprindeligt købte billetten til [Land 1].

Men storebroren overtager billetten, så da flyet letter til [Land 1], med mellemlanding i Dubai, er det storebror [Person A], der sidder i flyet.

Storebror [Person A] har boardet flyet med lillebror [Person B]s pas.

Dette udstiller, hvor skrøbeligt det internationale samfund er, når [Nationalitet] terrorister kan rejse rundt og bruge hinandens EU-pas.

Her ses al-Shabaabs terrorister i Afrika.

”

Der er indsat et billede af en række tilhængere af bevægelsen Al-Shabaab.

Artiklen fortsætter

”[Nationalitet] svindel med skattekroner

I november 2011 tilmelder [Person B] sig en folkeregisteradresse hos en [Nationalitet] familie på [Adresse 1] i [Bydelen].

De tilhører samme klan som familien [Efternavnet].

Adresseændringen skal gøre det muligt at svindle med sociale midler.

Noget, der er meget almindeligt i [Nationalitet] kredse i Danmark.

Nu skal danske statsborgere betale endnu mere til den [Nationalitet] terror-familie.

Beboeren i lejligheden på [Vejnavn] – [Klager 2] – udtaler følgende omkring svindlen

“Min mand kender hans far, så da han en dag kom og spurgte, om det var okay, at han havde postadresse her, så gav vi ham lov.

”

Det viser sig, at [Person B] har brugt adressen hos klanfamilien, som dækadresse for at svindle med den danske uddannelsesstøtte SU, så han kan få den højeste sats udbetalt.

Det forklarer [Person B] senere i en dansk retssal.

Mandag 28. maj 2012 klokken 20.30 bliver [Adresse 1] ransaget af PET’s antiterrorkorps.

PET forlader først den [Nationalitet] families lejlighed klokken 02 om natten med blandt andet den [Nationalitet] families telefoner.

Her er de afrikanske beboere på [Adresse 1] i [Bydelen], der medvirkede til SU-svindlen, så den terrordømte [Nationalitet] [Person B] kunne få endnu flere penge fra den danske stat:”

Der er i artiklen herefter indsat et billede af klagerne [Klager 1] og [Klager 2] på deres bopæl, hvor de ses med ansigterne rettet mod kameraet.

[Klager 1] og [Klager 2] er de eneste personer på billedet, og hverken deres ansigter eller påklædning er sløret.

Artiklen fortsætter

”Islamismen breder sig

Maj 2012.

Torsdag 24. maj sætter [Person B] sig til tasterne på sin computer.

Han skriver følgende opdatering på Facebook

“Hvis en mujahid (hellig kriger, red.) kæmper for at ophøje Allahs ord, bliver han kaldt for en ‘terrorist’.

I Profetens tid, blev ham, der gjorde alt dette, kaldt for ‘en muslim’.

”

Maj 2012.

[Person B] bliver anholdt for terroraktiviteter om aftenen 28. maj på sin reelle adresse i [Adresse 2] i det nordlige [Bynavn] (ikke svindeladressen på [Vejnavn]).

Adressen er tæt på det bandekriminelle kvarter [Boligområdet].

Efter flere mediers oplysninger foregår anholdelsen hos terrorbrødrenes [Nationalitet] far [Person C].

Maj 2012.

[Person A] bliver anholdt 28. maj klokken 21.30 i Københavns Lufthavn, da han lander med et fly fra [Land 1].

Han bliver sigtet for terroraktiviteter.

2012.

I foråret fortæller en al-Shabaab-terrorist fra [Land 1], der kalder sig “[Person D]” (falsk navn, red.) til danske medier, at han bakker op om [Person A] og [Person B].

Terroristen roser de to [Nationalitet] brødres indsats.

Den muslimske terrorist fortsætter: “Danmark skal rystes” og “jeg drømmer om et angreb på Danmark”.

Her ses nogle af de muslimske al-Shabaab-terrorister i [Land 1]:”

Der er indsat et billede af en to tilhængere af bevægelsen Al-Shabaab.

Artiklen fortsætter

”Terrordommen falder

Juni 2014.

[Person A] og [Person B] på 25 og 20 år bliver straffet for terroraktiviteter med to års fængsel hver.

Forinden har de fået tre et halvt års fængsel i byretten, men den danske landsret når frem til, at brødrene kun skal to år i fængsel.

Det er jo trods alt kun muslimsk terror, der er tale om.

Deres far [Person C] kalder dommen for “uretfærdig” i de danske medier.

Telefonsamtaler om terrorangreb;

brødre ville “slagte” og “myrde”

Brødrene forklarer i retten, at når de taler om at “slagte” og “myrde” på politiets aflytninger, så er det ifølge dem bare “pral”.

Anklagemyndigheden mener, at brødrene har planlagt et storstilet terrorangreb i [Bynavn] på blandt andet Muhammedtegneren [Person E].

Sådan her siger storebror [Person A] i en telefonsamtale fra [Land 1] til Danmark

“Tænk dig, at vi er 200-300 mand.

Så går vi ind i byen og starter med ham, der svinede profeten til.

Og vi fortsætter.

De muslimer, der ikke vil være med, tager vi os af bagefter.

”

Under terrorsagen forklarer lillebror [Person B] om sit forhold til den [Nationalitet] islamistiske terrororganisation al-Shabaab

“Jeg ser Al Shabaab som frihedskæmpere, og sympatiserer derfor med dem.

De kæmper for at implementere sharia.

”

Ved et retsmøde er en af de [Nationalitet] brødres venner mødt op.

[Nationalitet] [Person F] erklærer, at han føler sig krænket over terrorsagen mod de to muslimer

“Vi føler os alle sammen krænket.

Det er ikke kun hans familie, der er gidsler.

Det er os alle sammen i det [Nationalitet] miljø.

Vi føler meget med ham og familien, vi håber med hjertet, at de ikke bliver dømt,” siger [Person F].

Udlændinge viser foragt for domstolen

Flere af de [Nationalitet] brødres venner og tilhængere, der er til stede i retssalen, nægter at rejse sig op for dommeren under retssagen.

“Vi er her for at støtte vores brødre.

De er uskyldige,” erklærer en gruppe på syv muslimer, der nægter at følge rettens regler.

Under nogle af retsmøderne i sagen må flere udlændinge bortvises fra rettens lokaler.

Der bliver blandet andet råbt “fucking luder”, “vi er alle hans brødre” og “Inshallah – du kommer ud” fra de fremmødte tilhængere af den [Nationalitet] [Efternavnet]-klan.

De identificerer sig som “brødre” og “fætre” til [Person A] og [Person B].

Terrorbrødre dømmes for milliontyveri

2019.

I januar bliver [Person A] og [Person B] idømt fem og tre års fængsel for at hæve otte millioner kroner på 16 danskeres konti.

De har afluret følsomme oplysninger fra borgere, der har brugt computere på danske biblioteker over hele landet.

[Efternavnet] brødrene anker ifølge DR Nyheder ikke deres dom.

Tre andre personer er anklaget i samme sag, men deres retssager føres selvstændigt.

Historien melder ikke noget om, hvordan det går med deres fire andre søskende, forældre og syge bedstemor, som Danmark tog imod med åbne arme i 1994.

Sådan her sagde terrorbrødrenes far [Person C] i foråret 2012.

I dag ved vi, at takken for, at Danmark tog imod denne mand, hans kone, seks børn og en syg bedstemor, var terror og tyveri.

”

Nederst i artiklen er indsat et billede af [Person C].

Øverst i billedets højre hjørne fremgår i en hvid boks med sort skrift ”[Person C].

Far til terrorsigtede, [Bynavn]”.

På billedet fremgår som undertekst følgende citat

”Mine sønner er ikke terrorister.

Det er jeg 100% sikker på”.

Den 20. januar 2022 rettede [Klager 1] og [Klager 2] henvendelse til Frihedens Stemme med anmodning om at slette eller anonymisere et billede og personoplysninger i artiklen, som Frihedens Stemme afviste den 21. januar 2022.

Den 19. juni 2022 rettede [Klager 1] og [Klager 2] på ny henvendelse til Frihedens Stemme med anmodning om at slette eller anonymisere et billede i artiklen.

Frihedens Stemme besvarede ikke anmodningen.

[Klager 1]s og [Klager 2]s klage over Frihedens Stemme er modtaget i Pressenævnet den 17. august 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter

Sletning og anonymisering

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Frihedens Stemme har afvist deres anmodning om sletning eller anonymisering af et billede samt personoplysninger i artiklen.

I den forbindelse har [Klager 1] og [Klager 2] oplyst, at artiklen omhandler en sag fra nogle år tilbage.

[Klager 1] og [Klager 2] har hertil anført, at de ikke har medvirket eller begået noget strafbart, og at de tager STÆRKT [klagers fremhævning, Pressenævnet ] afstand fra sagen.

Hertil kommer, at de ikke har en familierelation til de omtalte i sagen.

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere anført, at [Klager 1] er 11 år på det pågældende billede, og at de anser artiklen for krænkende og stødende over for dem, når man ser artiklen som helhed.

Således taler artiklens skribent ned til [Klager 1] og [Klager 2], ligesom de indirekte anklages for at have begået noget strafbart.

[Klager 1] og [Klager 2] har ikke været bekendt med, at artiklen var tilgængelig på nettet, før de blev gjort opmærksomme på dette af en ven.

[Klager 1] og [Klager 2] har oplyst, at Frihedens Stemme ikke kontaktede dem i forbindelse med publiceringen af billedet.

Således har Frihedens Stemme bragt billedet uden samtykke fra dem, hvilket de anser som en unfair behandling for den enkelte borger, og det betyder, at [Klager 1] og [Klager 2] desværre ”sidder i klemme”.

Hertil kommer, at andre medier har forsøgt at bruge billedet, men ikke har publiceret det grundet manglende samtykke.

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere oplyst, at de medier, som har publiceret billedet, har nedtaget dette uden problemer efter [Klager 1] og [Klager 2]s henvendelse.

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere oplyst, at de har rettet henvendelse til Frihedens Stemme flere gange og senest den 19. juni 2022, men Frihedens Stemme nægter at gøre noget ved sagen.

[Klager 1] og [Klager 2] har hertil anført, at de har været i kontakt med [Chefredaktøren], som ikke er nem at kommunikere med, når man har en baggrund, som ikke minder om hans.

Det fremgår endvidere af den vedlagte mailkorrespondance, at [Chefredaktøren]s fakta ikke helt er på plads, da han ikke selv kender sagen.

Hertil kommer, at [Chefredaktøren] ikke har besvaret den seneste anmodning om sletning af 19. juni 2022.

2.2 Frihedens Stemmes synspunkter

Retlig interesse

Indledningsvist har Frihedens Stemme anført, at [Klager 1] ikke har dokumenteret, at billedet fremstiller ham, hvorfor Frihedens Stemme mener, at klagen skal afvises på grund af manglende retlig interesse.

Sletning og anonymisering

Frihedens Stemme har afvist, at der er grundlag for at slette eller anonymisere et billede samt personoplysninger i artiklen.

I den forbindelse har Frihedens Stemme anført, at hvis billedet forestiller [Klager 1], er det på ingen måde agtelsesforringende, da det af billedteksten fremgår, at de to på billedet intet har med sagen at gøre.

Frihedens Stemme har endvidere anført, at billedet efter [Klager 1]s oplysninger forestiller ham, da han var barn.

Da [Klager 1] ikke længere er et barn, vil det være umuligt for andre end særdeles nærtstående at genkende [Klager 1].

Endelig har Frihedens Stemme anført, at det er usandt, når [Klager 1] påstår, at hans familie intet strafbart har gjort.

Ifølge Frihedens Stemme har familien gjort det muligt for en terrorist at få SU som udeboende, hvilket er svindel.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager 1], der har klaget på egne vegne og på vegne af [Klager 2].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at den omtalte [Klager 2] i artiklen er [Klager 2], ligesom [Klager 1] og [Klager 2] fremgår af et billede i artiklen.

Klagerne har derfor retlig interesse i, at sagen behandles i forhold til dem begge.

God presseskik

Sletning og anonymisering – punkt B.

8

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Frihedens Stemme har afvist at slette eller anonymisere et billede samt personoplysninger i artiklen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [Klager 1] og [Klager 2] efter offentliggørelsen af artiklen i december 2020 ikke anmodede nævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik.

Den påklagede artikel indeholder Frihedens Stemmes beskrivelse af de to brødre [Person A]s og [Person B]s historie, fra de ankom til Danmark i 1994 fra [Land 1] som asylansøgere frem til 2019.

Af omtalen fremgår det blandt andet, at brødrene i 2014 blev idømt to års fængsel for terroraktiviteter.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[Nationalitet] svindel med skattekroner

I november 2011 tilmelder [Person B] sig en folkeregisteradresse hos en [Nationalitet] familie på [Adresse 1] i [Bydelen].

De tilhører samme klan som familien [Efternavnet].

Adresseændringen skal gøre det muligt at svindle med sociale midler.

Noget, der er meget almindeligt i [Nationalitet] kredse i Danmark.

Nu skal danske statsborgere betale endnu mere til den [Nationalitet] terror-familie.

Beboeren i lejligheden på [Vejnavn] – [Klager 2] – udtaler følgende omkring svindlen

“Min mand kender hans far, så da han en dag kom og spurgte, om det var okay, at han havde postadresse her, så gav vi ham lov.

”

Det viser sig, at [Person B] har brugt adressen hos klanfamilien, som dækadresse for at svindle med den danske uddannelsesstøtte SU, så han kan få den højeste sats udbetalt.

Det forklarer [Person B] senere i en dansk retssal.

Mandag 28. maj 2012 klokken 20.30 bliver [Adresse 1] ransaget af PET’s antiterrorkorps.

PET forlader først den [Nationalitet] families lejlighed klokken 02 om natten med blandt andet den [Nationalitet] families telefoner.

Her er de afrikanske beboere på [Adresse 1] i [Bydelen], der medvirkede til SU-svindlen, så den terrordømte [Nationalitet] [Person B] kunne få endnu flere penge fra den danske stat:”,

efterfulgt af et billede af [Klager 2] med den dengang 11-årige [Klager 1].

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2020, der indeholder en beskyldning om, at [Klager 1]s og [Klager 2]s familie medvirkede til SU-svindel ved at lade [Person B] have bopæl på deres adresse, indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager 1] og [Klager 2].

Samtidig finder nævnet, at omtale af socialt bedrageri er et emne af klar offentlig interesse.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen i forhold til [Klager 1] og [Klager 2] ved at foretage sløring af det pågældende billede samt anonymisering af personoplysningerne.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om grove beskyldninger om lovovertrædelse, der ikke er dokumenteret, og at Frihedens Stemmes konkrete beskyldning mod dem i sammenhæng med omtalen af strafbare forhold, herunder om relation til terrordømte personer, er krænkende.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Frihedens Stemme for ikke at have imødekommet [Klager 1]s og [Klager 2]s anmodning om at anonymisere dem i artiklen, herunder ved sløring af klagerne på det bragte billede af dem.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frihedens Stemme at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme

[underrubrik]

Frihedens Stemme får kritik for at afvise anonymisering af personoplysninger og sløring af et billede.

[tekst]

Frihedens Stemme bragte i december 2020 en artikel, som indeholdt en grov beskyldning mod en familie om en lovovertrædelse, der ikke var dokumenteret.

Beskyldningen var bragt i sammenhæng med omtale af terrordømte personer.

To medlemmer af den omtalte familie klagede til Pressenævnet over Frihedens Stemmes afvisning af at slette eller anonymisere et billede af dem samt personoplysninger om dem.

Pressenævnet finder det rimeligt at hindre tilgængeligheden i forhold til klagerne og kritiserer derfor Frihedens Stemme for ikke at imødekomme klagernes anmodning om anonymisering.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 13. december 2022