Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0894

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0894

Frihedens Stemme får kritik for ikke at forelægge krænkende beskyldninger

Frihedens stemme bragte i sommeren 2022 en række artikler, der tog udgangspunkt i en persons ytringer på Twitter.

I artiklerne blev udtalelserne kædet sammen med hans ansættelse i sundhedsvæsenet.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at omtalen var bragt uden hans samtykke, og uden at beskyldningerne var forelagt for ham.

Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt beskyldninger, som burde have været forelagt for klageren, og udtalte kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] tilsviner politisk modstander ”, ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] hetzer [Politiker A] ”, ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] fremturer på Twitter ”, ” [Parti X] omfavner fascismen: Vil forbyde [Parti Y] ” og ” Hospitalsdirektør [Direktøren] godkender angreb på [Politiker A] ”, som blev bragt af Frihedens Stemme i perioden fra den 29. juli 2022 til den 5. august 2022 på frihedensstemme.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over, at der i artiklerne er bragt citater fra ham i en misvisende sammenhæng uden hans samtykke.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Artikel 1

- ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] tilsviner politisk modstander ”.

Frihedens Stemme bragte den 29. juli 2022 artiklen ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] tilsviner politisk modstander ”.

Over artiklens brødtekst er indsat et skærmprint af et Twitter-opslag, skrevet af [Klager], hvoraf fremgår

”[Journalist A] er en genfejl”

Af artiklen fremgår følgende

”[Stillingsbetegnelse] [Klager] fra [Hospitalet] i [Bynavn] påstår, at undertegnede har en “genfejl”, hvilket kan medføre alvorlig sygdom.

[Klager] (medlem af [Parti X]) bruger sin faglighed til at sprede sygdomsrygter.

”

Der er i artiklen indsat en illustration af et medarbejderkort med [Klager]s oplysninger, hvor det fremgår, at han er [Stillingsbetegnelse] ved [Hospitalet] [Bynavn] i Sektion for [Afdeling].

Fra illustrationen er indsat en pil til skærmprintet af Twitter-opslaget, som også fremgår over brødteksten.

Artiklen fortsætter herefter

”Hvis du føler dig utryg ved at møde en person i det offentlige sundhedssystem, der udskammer politiske modstandere, kan du klage over [Klager] til Styrelsen for Patientsikkerhed.

[Ordene ”Styrelsen for Patientsikkerhed” udgør et link til siden ”Indgiv bekymringshenvendelse” på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, Pressenævnet ] [Klager]s autorisations ID er [Nummer]”

Der er herefter indsat skærmprint af [Klager]s autorisation i Autorisationsregisteret.

Artiklen fortsætter

”[Klager] er oplistet i [Parti X]s åbne medlemsarkiv.

Det er stærkt bekymrende, hvis hospitalsansatte bedriver politisk hetz ved at bruge fagtermer fra deres virke.

Mere om [Klager] her.

[Ordet ”her” udgør et link til blogindlægget ”Kunsthaderen [Klager] fremturer på Facebook” på bloggen Ballet Magnifique, Pressenævnet ]

Artikel 2

- ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] hetzer [Politiker A] ”

Frihedens Stemme bragte den 30. juli 2022 artiklen ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] hetzer [Politiker A] ”.

Over artiklens brødtekst er indsat et skærmprint af et Twitter-opslag, skrevet af [Klager], hvoraf fremgår

”Er du blevet undersøgt for demens?

”

Under opslaget er indsat en pil til [Politiker A]s Twitter-profil.

Af artiklen fremgår følgende

”Kan nationalsindede og højreorienterede forvente en professionel behandling på Regionshospital [Bynavn], hvor [Klager] er ansat i Sektion for [Afdeling]?

”

Der er i artiklen indsat en illustration af et medarbejderkort med [Klager]s oplysninger, som er gengivet i artiklen ovenfor.

Herefter er indsat skærmprintet, som også fremgår over brødteksten.

Artiklen fortsætter

”[Klager] fremturer på Twitter overfor [Politiker A] fra [Parti Ø].

”

Der er herefter indsat et skærmprint af et Twitter-opslag skrevet af [Klager], hvoraf fremgår

”Er du dement?

”

Under opslaget er indsat en pil til [Politiker B]s Twitter-profil.

Artiklen fortsætter

”Også [Politiker B] fra [Parti Z] er et offer for [Klager]s nethad.

”

Der er herefter indsat skærmprint af [Klager]s autorisation i Autorisationsregisteret.

Artiklen fortsætter herefter svarende til artikel 1.

Artikel 3

- ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] fremturer på Twitter ”

Frihedens Stemme bragte den 1. august 2022 artiklen ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] fremturer på Twitter ”.

Over artiklens brødtekst er indsat illustration af et medarbejderkort med [Klager]s oplysninger, som er gengivet i artiklen ovenfor samt tre Twitter-opslag skrevet af [Klager], hvoraf fremgår

”Ja, og alle mandlige politikere, er nogle perverse krænker svin”

”Stikkersvin”

”Ja, fuck af Brian”

Af artiklen fremgår følgende

”[Klager], der arbejder som [Stillingsbetegnelse]/[Stillingsbetegnelse] på [Hospitalet] i [Bynavn], har de seneste dage påkaldt sig stor opmærksomhed grundet sin hadske tone på Twitter rettet mod politiske modstandere.

[Klager] er selv medlem af [Parti X].

Nedenfor ses en lille buket af [Klager]s udfald mod mennesker, der har en anden mening end ham.

”

Der er i artiklen igen indsat en illustration af et medarbejderkort med [Klager]s oplysninger samt de tre Twitter-opslag skrevet af [Klager], som er gengivet ovenfor.

Der er indsat yderligere fire Twitter-opslag skrevet af [Klager], hvoraf fremgår

”[Parti Y] burde forbydes, en politisk forening, der opfordrer til vold”

”Er du dement?

”

”Sikke et fjols”

”Hold da kæft hvor er du en latterlig amøbe"

Artiklen fortsætter

”Hvis du også er blevet udsat for verbale overfald af [Klager] og føler dig utryg ved at kunne møde ham i det offentlige sundhedsvæsen, har du mulighed for at klage over ham til Styrelsen for Patientsikkerhed.

[Ordene ”Styrelsen for Patientsikkerhed” udgør et link til siden ”Indgiv bekymringshenvendelse” på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, Pressenævnet ]

Der er herefter indsat skærmprint af [Klager]s autorisation i Autorisationsregisteret.

Artiklen fortsætter svarende til artikel 1.

Artikel 4

- ” [Parti X] omfavner fascismen: Vil forbyde [Parti Y] ”

Frihedens Stemme bragte den 3. august 2022 ” [Parti X] omfavner fascismen: Vil forbyde [Parti Y] ”.

Over artiklens brødtekst er indsat et skærmprint af et Twitter-opslag skrevet af [Klager], hvoraf fremgår

”[Parti Y] burde forbydes”

Af artiklen fremgår følgende

”Når man vil bruge politisk magt til at forbyde demokratisk valgte partier, der ikke deler ens holdning, så er ‘fascisme’ det eneste ord, der dækker.

[Parti X]s had til partiets politiske modstandere er ubeskriveligt.

”

Der er i artiklen indsat skærmprint af [Klager]s medlemsprofil i [Parti X], hvor ”Asylpolitik” fremgår under politiske interesser.

Fra denne oplysning er indsat en pil til Twitter-opslaget, som er gengivet ovenfor.

Artiklen fortsætter

”[Klager] fra [Parti X] arbejder som [Stillingsbetegnelse] / [Stillingsbetegnelse] på [Hospitalet] i [Bynavn].

Hvis du som medlem af [Parti Y] eller andre indvandrerkritiske partier føler dig utryg ved at kunne møde [Klager] i det offentlige sundhedsvæsen, har du mulighed for at klage over ham til Styrelsen for Patientsikkerhed.

[Ordene ”Styrelsen for Patientsikkerhed” udgør et link til siden ”Indgiv bekymringshenvendelse” på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, Pressenævnet ]”

Der er herefter indsat skærmprint af [Klager]s autorisation i Autorisationsregisteret.

Artiklen fortsætter herefter svarende til artikel 1.

Artikel 5

- ” Hospitalsdirektør [Direktøren] godkender angreb på [Politiker A] ”

Frihedens Stemme bragte den 5. august 2022 artiklen ” Hospitalsdirektør [Direktøren] godkender angreb på [Politiker A] ”.

Over artiklens brødtekst er indsat et skærmprint af to Twitter-opslag, skrevet af [Klager], hvoraf fremgår

”[Journalist A] er en genfejl”

”Er du blevet undersøgt for demens?

”

Fra sidstnævnte Twitter-opslag er indsat en pil til [Politiker A]s Twitter-profil.

Af artiklen fremgår følgende

”Forestil dig at et [Parti Y]-medlem – ansat på [Hospitalet] [Bynavn] – kalder den muslimske MF’er, [Politiker C] fra [Parti Æ], for “dement” og en “genfejl”.

Mon vedkommende var blevet fredet af hospitalsledelsen?

”

Der er i artiklen indsat et skærmprint af de Twitter-opslag, som er gengivet ovenfor.

Herefter er der indsat en mail fra [Direktøren], Hospitalsdirektør ved [Hospitalet] [Bynavn]

”Tak for dine mails til [Hospitalet] [Bynavn].

Ansattes brug af sociale medier som privatperson er som udgangspunkt arbejdsgiver uvedkommende.

Twitteropslagene er sket fra medarbejderens egen profil og fremgår klart som egne holdninger.

De er således ikke udtryk for en officiel holdning her fra hospitalet.

Du kan være forsikret om, at borgere og patienter, som kommer her på hospitalet for at modtage hjælp, ikke vil blive forskelsbehandlet med baggrund i politiske motiver, men vil modtage behandling baseret udelukkende på professionelle og faglige kriterier.

”

Artiklen fortsætter

”Læs mere om [Direktøren] her.

[Ordet ”her” udgør et link til pressemeddelelsen ”[Direktøren] er konstitueret som koncerndirektør” på [Hospitalet] [Bynavn] hjemmeside, Pressenævnet ]

Herefter er der indsat skærmprint af [Direktøren]s LinkedIn-profil.

Artiklen fortsætter

"Du kan læse mere om [Direktøren] på hendes Linkedin-profil.

[Ordet ”Linkedin-profil” udgør et link til [Direktøren]s LinkedIn-profil, Pressenævnet ]”

Der er i artiklen indsat en illustration af et medarbejderkort med [Klager]s oplysninger samt syv Twitter-opslag skrevet af [Klager], som er gengivet ovenfor.

Artiklen fortsætter

”[Klager] fremturer på Twitter.

[ordet ”fremturer” udgør et link til artiklen ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] fremturer på Twitter ”, som er gengivet ovenfor, Pressenævnet ].

Ofte er det politiske modstandere, der må lægge ryg til [Klager]s verbale overfald.

[Klager] er selv medlem af [Parti X].

Ifølge hospitalsdirektør [Direktøren] fra [Hospitalet] i [Bynavn] er [Klager]s adfærd på Twitter hospitalet uvedkommende.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. august 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Frihedens Stemmes høringssvar

[Klager] har anført, at Frihedens Stemmes udtalelse i sagen ikke er indgivet rettidigt, og at udtalelsen derfor er ugyldig.

God presseskik

Privatlivets fred

-brug af citater

[Klager] har anført, at oplysningerne artiklerne fremstår krænkende i sammenhængen, og er i strid med de presseetiske regler om privatlivets fred.

Han har blandt andet henvist til, at de oplysninger, der er bragt i artiklerne, er taget fra hans private opslag på sociale medier, og at Pressenævnet bør pålægge Frihedens Stemme at slette artiklerne.

Korrekt information og forelæggelse

- brug af citaterne i den konkrete sammenhæng

[Klager] har videre anført, at citaterne ikke er gengivet loyalt, og at det ikke nævns i artiklerne, at flere af citaterne er årevis gamle.

[Klager] har henvist til følgende citat, som er gengivet i artiklen ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] tilsviner politisk modstander ”

”[Journalist A] er en genfejl”

Citatet er ikke gengivet korrekt, men er et uddrag fra citatet: ”[Journalist A] er en genfejl, hvis største ”kunstværk” består i at illustrere sin egen fødsel ved at skide på gulvet”.

Det er herudover ikke korrekt, at [Klager] uopfordret har omtalt en journalist som en genfejl.

[Journalist A] har på intet tidspunkt præsenteret sig som journalist i nogle af de debatter eller kommentarer, [Klager] har udvekslet med [Journalist A].

Han har derimod betegnet sig selv som kunstner.

I artiklerne fremhæves citaterne i sammenhæng med oplysninger om, at [Klager] er ansat som [Stillingsbetegnelse] på [Hospitalet] [Bynavn].

Frihedens Stemme har fremstillet en fiktiv fakta-boks om [Klager], der ligner noget, der kan findes på hospitalets hjemmeside.

En sådan eksisterer imidlertid ikke, og det er derfor vildledende, når Frihedens Stemme får det til at ligne et noget information, der kan findes på hospitalets hjemmeside.

Herudover er det ikke korrekt, når Frihedens Stemme anfører, at [Klager] skilter med sin ansættelse på Twitter.

Artiklerne får det til at fremstå som om, at [Klager] udtaler sig på vegne af sin arbejdsplads, hvilket ikke er tilfældet.

[Klager] har henvist til følgende citat i artiklen ” [Parti X] omfavner fascismen: Vil forbyde [Parti Y] ”

”[Parti Y] burde forbydes”

I denne artikel sættes citatet sammen med et skærmbillede af hans medlemskab i [Parti X].

Citaterne sættes således ind i en sammenhæng, så det ser ud som om, at holdningerne kommer fra [Hospitalet] eller partiet, han er medlem af.

De ting, han har skrevet, er hverken skrevet som led i hans stilling på hospitalet eller som led i hans medlemskab af [Parti X].

Herudover har [Journalist A] i en klage til ledelsen på hospitalet givet udtryk for, at [Klager] er til fare for højreorienterede islamkritikkere, altså en indirekte anklage om, at han vil forsøge at slå patienter med andre holdninger end ham selv ihjel.

Dette er ikke korrekt, og [Klager] har endvidere bemærket, at ingen skal være utrygge ved at gå til undersøgelser hos ham, og at prøvetagningsblanketterne i øvrigt ikke indeholder navne på patienter, og derfor heller ikke information om, hvilket politisk tilhørsforhold, patienterne har, hvorfor beskyldningen er absurd.

I de fire første artikler opfordrer journalisten endvidere til, at læsere anmelder [Klager] til Styrelsen for Patientsikkerhed gennem et direkte link i artiklerne, selv om politisk tilhørsforhold og udtalelser på personlige private konti ikke er et af kriterierne for en såkaldt bekymringshenvendelse.

Retten til at klage over en sundhedsperson er i øvrigt forbeholdt patienter, der er blevet behandlet af pågældende, og altså ikke politikere, journalister eller privatpersoner.

[Journalist A] har selv anmeldt [Klager], hvilket Patientskadestyrelsen har bekræftet over for ham.

Af artiklerne ” Hospitalsdirektør [Direktøren] godkender angreb på [Politiker A] ” og ” [Klager] fra [Hospitalet] [Bynavn] fremturer på Twitter ” fremgår det, at [Klager] skulle have udsat [Journalist A] for ”verbale overfald”.

Dette er ikke korrekt, da [Klager] aldrig har mødt [Journalist A].

I artiklerne bliver det fremstillet som om, at patienter kan have oplevet, at [Klager] skulle have råbt til ad dem.

Beskyldningerne i artiklerne om, at [Klager] skulle være til fare for patientsikkerheden, er en overtrædelse af straffelovens § 119 a og 165.

Der er tale om chikane, både privat og professionelt, når der opfordres til at indberette ham for Styrelsen for Patientsikkerhed på grund af hans politisk tilhørsforhold.

Det er i øvrigt heller ikke i offentlighedens interesse, hvordan han ytrer sig som privatperson, idet det intet har at gøre med hans arbejde som [Stillingsbetegnelse].

[Klager] har videre anført, at udsagnene ikke blevet forelagt for ham, og at han derfor ikke har haft mulighed for at afvise angrebene, der er rettet mod ham personligt og professionelt.

Omtale på Facebook og Twitter

[Klager] har endvidere henvist til, at [Journalist A], der står bag de påklagede artikler, på Frihedens Stemmes Facebook-profil og på sin private Twitter-profil også har kørt en hetz mod ham, hvor der er henvist til de påklagede artikler.

[Klager] har henvist til konkrete Facebook-opslag og række Twitter-opslag fra [Journalist A], der blandt andet omhandler [Klager], og som også henviser til de påklagede artikler, herunder også med opfordringer om at melde ham til Styrelsen for Patientsikkerhed.

2.2 Frihedens Stemmes synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

-brug af citater

Frihedens Stemme har anført, at citaterne fra [Klager] alle er korrekte, og at han er citeret loyalt.

Citaterne giver et rimeligt billede af, hvad han mener om mennesker, der ikke deler hans eget og [Parti X]s verdenssyn.

Det er i fuld overensstemmelse med de presseetiske regler at forkorte et citat, og de oplysninger, der er bragt i artiklerne, er alle oplysninger, som [Klager] selv har skrevet som deltager i den offentlige samfundsdebat, og der er dermed ikke tale om en krænkelse af privatlivets fred.

Ved at deltage i debatten giver han anledning til, at pressen interesserer sig for hans person og virke i øvrigt, særligt når angrebene er rettet mod andre personer.

[Klager] skilter selv med sin tilknytning til [Hospitalet] i [Bynavn] på sin Twitter-profil, og der er derfor ikke tale om videregivelse af private oplysninger, og de citater, der er bragt fra ham, er citeret korrekt og loyalt.

Alle de oplysninger om [Klager], som Frihedens Stemme har bragt, er således oplysninger, der er frit tilgængelige på nettet.

Korrekt information og forelæggelse

- brug af citaterne i den konkrete sammenhæng

Frihedens Stemme har anført, at det er i offentlighedens interesse, at en [Stillingsbetegnelse] ved et hospital uopfordret omtaler en journalist som en ”genfejl” og skiver, at [Parti Y] skal forbydes.

Sådanne markante holdninger risikerer højreorienterede personer at møde i det danske sundhedsvæsen.

Det er således samfundsmæssigt relevant at undersøge, hvordan offentligt ansatte med særligt ansvar for andres sundhed opfører sig i den offentlige debat, og det er bekymrende, hvis hospitalsansatte bedriver politisk hetz mod politiske modstandere ved at bruge fagtermer fra deres virke, hvilket sandsynligvis et brud på arbejdspladsens dekorumregler.

Hans ytringer kan betyde, at det er utrygt for medlemmer af [Parti Y] og andre nationalsindede at gå til en eventuel undersøgelse hos [Klager].

Frihedens Stemme har endvidere anført, at der i artiklerne ikke står noget om, at [Klager] udtaler sig på vegne af sin arbejdsplads eller som led i sin stilling som [Stillingsbetegnelse].

I forhold til oplysningerne om [Klager]s ansættelse har Frihedens Stemme bemærket, at brugen af faktaboksen er normal journalistisk praksis.

Herudover har Frihedens Stemme anført, at udtrykket ”verbale” overfald referer til [Klager]s angreb på Twitter.

Omtale på Facebook og Twitter

I forhold til bemærkningerne om, hvad der er skrevet på andre sociale medier, har Frihedens Stemme anført, at mediet alene forholder sig til det, der er bragt på Frihedens Stemme, der er tilmeldt Pressenævnet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarsloven § 43, stk. 1, at Pressenævnet træffer afgørelser i sager om, ”hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der i strid med god presseskik, jf. § 34”.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det bemærkes herudover, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt B.

8, da klager ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.

Pressenævnet bemærker videre, at nævnet ikke har kompetence til at pålægge et medie at fjerne artikler.

- omtale på Facebook og Twitter

Frihedens Stemmes Facebook-side ”Frihedens Stemme” og [Journalist A]s Twitter-profil er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

Da Facebook-siden ”Frihedens Stemme” og [Journalist A]s twitter-profil ikke kan anses for anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om medier omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over opslag på Facebook-siden ”Frihedens Stemme” og [Journalist A]s twitter-profil hører således ikke under nævnets kompetence.

Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår omtalen bragt på frihedensstemme.dk.

- Frihedens Stemmes høringssvar

[Klager] har anført, at høringssvaret fra Frihedens Stemme ikke er indgivet rettidigt, og at det derfor er ugyldigt.

[Klager]s klage blev modtaget i Pressenævnet den 21. august 2022.

Ved brev af 30. august 2022 blev kopi af klagen fremsendt til Frihedens Stemme, der blev anmodet om en udtalelse til sagen inden syv dage efter medieansvarslovens § 46, stk. 2.

Ved mail af 14. september 2022 orienterede Pressenævnet Frihedens Stemme om, at nævnet ikke havde modtaget en udtalelse, og at nævnet på den baggrund opfattede den manglende tilbagemelding som et udtryk for, at Frihedens Stemme ikke ønskede at komme med en udtalelse til klagen.

Nævnet oplyste samtidig begge parter om, at der ville blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag, jf. medieansvarslovens § 46, stk. 2.

Den 18. september 2022 modtog Pressenævnet svar på klagen fra Frihedens Stemme, der samtidig oplyste, at mediet på grund af tekniske vanskeligheder ikke kunne modtage post.

Da oplysningerne fra Frihedens Stemme er modtaget, før Pressenævnet har truffet afgørelse i sagen, er partsindlægget fra Frihedens Stemme indgået i sagsbehandlingen.

God presseskik

Privatlivets fred

-brug af citater

[Klager] har klaget over, at oplysningerne i artiklerne, der er taget fra hans private opslag på sociale medier, fremstår krænkende i sammenhængen, og at de er i strid med de presseetiske regler om privatlivets fred.

Frihedens Stemme har heroverfor anført, at [Klager] selv har offentliggjort oplysningerne, og at der derfor ikke er tale om krænkelse af privatlivets fred.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte

menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” profil på sociale medier er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at citatet: ”[Journalist A] er en genfejl” er Frihedens Stemmes gengivelse af [Klager]s citat: ”[Journalist A] er en genfejl, hvis største ”kunstværk” består i at illustrere sin egen fødsel ved at skide på gulvet”.

Nævnet lægger endvidere til grund, at de øvrige citater, der er gengivet i artiklerne: ”Ja, og alle mandlige politikere, er nogle perverse krænker svin”, ”Stikkersvin”, ”Ja, fuck af Brian”,

”[Parti Y] burde forbydes, en politisk forening, der opfordrer til vold”, ”Er du dement?

”, ”Sikke et fjols” og ”Hold da kæft hvor er du en latterlig amøbe", er skrevet af [Klager] i opslag på sociale medier.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere, at Frihedens Stemme har gengivet citaterne i artiklerne.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] selv har offentliggjort udtalelserne, og at de er tilgængelige på sociale medier.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Korrekt information og forelæggelse

- brug af citaterne i den konkrete sammenhæng

[Klager] har klaget over, at citaterne er bragt i forkortet version, at de er sat ind i en krænkende sammenhæng, hvor de kædes sammen med hans ansættelse og hans medlemskab af et politisk parti, og at han ikke er blevet forelagt beskyldningerne.

Frihedens Stemme har heroverfor anført, at det er i offentlighedens interesse at afdække, hvordan personer med ansvar for andres sundhed opfører sig i den offentlige debat.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.

1 og A.

3.

Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Nævnet lægger til grund, at de oplysninger om [Klager]s politiske medlemskab og stilling på [Hospitalet] [Bynavn], der er gengivet i artiklen, er oplysninger, der er offentligt tilgængelige, selv om de måtte være tilgængelige i et andet layout end det, der er bragt i artiklerne.

Pressenævnet finder imidlertid, at de fem påklagede artikler, hvor [Klager]s citater indgår i en sammenhæng med oplysninger om hans politiske medlemskab og oplysninger om hans ansættelsesforhold, indeholder beskyldningerne mod [Klager], der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham.

Oplysningerne skulle derfor forelægges før offentliggørelsen.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at artiklerne med citaterne, der er taget fra [Klager]s Twitter-profil, kædes sammen med oplysninger om hans ansættelse på [Hospitalet] [Bynavn].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det på en iøjefaldende måde er fremhævet i artiklerne, at han arbejder som [Stillingsbetegnelse] på [Hospitalet] [Bynavn], og at det er i det lys, Frihedens Stemme i artiklerne kommer med krænkende beskyldninger mod ham, herunder også en oplysning til læserne om, hvordan de kan indgive en bekymringshenvendelse om [Klager] til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Nævnet finder på den baggrund, at Frihedens Stemme har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge de beskyldninger, der rettes mod [Klager] i de fem artikler.

Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frihedens Stemme at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme

[underrubrik]

Beskyldninger i fem artikler skulle have været forelagt

[tekst]

Frihedens Stemme bragte i juli og august måned fem artikler, der gengav nogle udtalelser, som en person var fremkommet med på Twitter.

Udtalelserne var i artiklerne kædet sammen med hans ansættelse i sundhedsvæsenet.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at omtalen var bragt uden hans samtykke, og uden at han havde fået forelagt beskyldningerne.

Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme for at bringe de krænkende beskyldninger uden at forelægge dem for den omtalte person.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 13. december 2022