Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0868
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0868
DR får kritik for at bringe udsendelser uden informeret samtykke
DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner.
Interviewpersonerne vidste dog ikke, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner.
Tre personer, som havde medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet, idet de mente, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag.
De havde inden interviewets gennemførelse bl.a. fået oplyst, at programmet ville indeholde ”satiriske elementer”.
Pressenævnet var enig med klagerne i, at de ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet.
Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.
DM som mandatar for [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget til Pressenævnet over udsendelserne ”Er jorden flad?
” , ”Spiser tykke mennesker for meget slik og kage?
” og ”Har Darwin taget fejl?
” i programserien ” Ellen Imellem ”, som blev offentliggjort henholdsvis den 18. maj 2022 og 1. juni 2022 på dr.dk/tv og DR P3s YouTube-kanal, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at de gav samtykke til at deltage i programserien på et misvisende og vildledende grundlag, og at DR ikke har accepteret, at klagerne tilbagekaldte deres samtykke, da præmissen for programmerne efter optagelserne blev klagerne bekendt.
1 Sagsfremstilling
Forløb forud for offentliggørelsen
Pressenævnet har fået tilsendt de skriftlige korrespondancer, som klagerne har haft med DR inden optagelserne.
Herunder gengives de centrale mails, som omhandler den skriftlige information, som klagerne modtog forud for deres deltagelse i ”Ellen Imellem” .
-[Klager 1]
Den 27. januar 2022 sendte [Journalist 1] fra DR Ung følgende mail til [Klager 1] efter, at de har haft en telefonisk samtale
”Hej [Klager 1]!
Tak for en god snak.
Jeg skriver bare lige for at bekræfte, at vi har en aftale om et interview onsdag d. 9. februar kl.
14. og omkring en time frem.
Interviewet kommer som sagt til at handle om flat earth-konspirationsteorien.
Da programmet er målrettet den unge målgruppe, vil der som sagt være nogle overraskende spørgsmål, som en del af et satirisk element i programmet.
Interviewet vil i øvrigt blive klippet ned til omkring fem minutter, da det er standardlængde for vores produktioner på sociale medier.
Vi er rigtig glade for, at du har lyst til at være med.
Smid mig endelig en besked eller en mail, hvis du har nogle opklarende spørgsmål.
Mvh.
[Journalist 1]
DR Ung”
-[Klager 2]
Den 14. marts 2022 sendte [Journalist 1] fra DR Ung følgende mail til [Klager 2] via hans projektkoordinator
”Hej [Klager 2]!
(Og [Assistent]) Jeg skriver til dig, fordi vi på DR Ung er i færd med at lave et program til P3’s sociale medier, hvor vi behandler forskellige emner, der rumsterer i unges bevidsthed.
I den forbindelse vil vi rigtig gerne lave et interview med dig om emner som den sunde krop, kropslig selvopfattelse og kostvaner.
Det er mig, [Journalist 1], der vil foretage interviewet med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål.
Målgruppen er de 15 – 25-årige og tonen i programmet er derfor underholdende med satiriske elementer.
Nogle af spørgsmålene vil derfor også være lidt overraskende og anderledes ift.
et helt traditionelt nyhedsinterview eller pressemøde.
Optagelsen vil foregå i DR-byen formentlig engang efter d. 10. april, og det tager max en time.
Selve afsnittet vil ende med at vare ca. 5 minutter, og er bygget op omkring interviewet/samtalen mellem mig og dig.
Jeg kan følge op med en præcis dato snarest, hvis det har interesse.
Er der noget, du kunne have lyst til at medvirke i?
Jeg ser frem til at høre fra dig!
Mvh.
”
-[Klager 3]
Den 24. marts 2022 sendte [Journalist 1] følgende mail til [Klager 3]s sekretær
”Tak for snakken.
Her er et lille brief: Vi er på DR Ung i færd med at lave et program til P3’s sociale medier, hvor vi behandler forskellige emner, der rumsterer i unges bevidsthed.
I den forbindelse vil vi rigtig gerne lave et interview med [Klager 3] om bl.a. evolutionsteorien.
Det er mig, [Journalist 1], der vil foretage interviewet med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål.
Målgruppen er de 15 – 25-årige og tonen i programmet er derfor underholdende med satiriske elementer.
Så nogle af spørgsmålene vil måske også være lidt overraskende og anderledes ift.
et helt traditionelt nyhedsinterview.
Optagelsen vil foregå i DR-byen d. 19. april.
Gerne omkring kl.
14.00, og det tager max en time.
Selve afsnittet vil ende med at vare ca. 10 minutter, og er bygget op omkring interviewet/samtalen mellem mig og [Klager 3].
Er det noget, han kunne have interesse i, og er det noget, han har tid til?
Du skal være velkommen til at svare mig på mail, selvom jeg er på ferie.
Ellers kan du ringe til [Journalist 2], min kollega, fra på mandag d. 28. på 2674XXXX.
Jeg ser frem til at høre fra dig!
Mvh.
[Journalist 1]
DR Ung”
De påklagede udsendelser
DR bragte i perioden fra den 18. maj 2022 til den 8. juni 2022 programserien ” Ellen Imellem ” på dr.dk og DR P3s YouTube-kanal.
- Afsnittet ”Er jorden flad?
”
DR bragte den 18. maj 2022 udsendelsen ”Er jorden flad?
” .
Udsendelsen, som varer ca. 8 minutter, har følgende programomtale
”[Skjult interviewer 1] er tilhænger af flat earth-teorien og mener, at den etablerede videnskab er en større konspiration, der skjuler den virkelige sandhed - at jorden er flad.
Hvad sker der, når [Skjult interviewer 1] får lov til at lave et kritisk interview med den anerkendte astrofysiker [Klager 1] gennem en poleret DR-journalist?
”
I udsendelsen klippes der mellem optagelser af [Skjult interviewer 1], der sidder alene i et studie, og optagelser af journalisten [Journalist 1] og [Klager 1], der sidder i et tv-studie.
[Klager 1] tror, at hun bliver interviewet af [Journalist 1], men i virkeligheden er det [Skjult interviewer 1], som stiller spørgsmålene gennem en øresnegl til [Journalist 1], hvorefter [Journalist 1] viderebringer spørgsmålene til [Klager 1].
Af udsendelsens indledning fremgår følgende
” [Skjult interviewer 1] : Hvordan har du det med, at navnet NASA er så tæt på nazi?
[Journalist 1] : Hvordan har du det med, at NASA er så tæt på nazi?
[Klager 1] : Øhm…
[Journalist 1], speak voiceover : At jorden er rund, betragtes af de fleste danskere som en selvfølgelighed.
Der er dog én gruppe, der slet ikke køber den præmis.
De såkaldte ”flat-earth’ers” er nemlig overbeviste om, at jorden rent faktisk er flad.
[Der klippes til optagelser af en tilhænger af fladjordsteorien, som har en lille globus i hånden]
“Flat-earth”-tilhænger : So, this is Satan’s greatest lie.
[Der klippes til optagelser af [Journalist 1] og [Klager 1]]
[Journalist 1], speak voiceover : I dag skal jeg snakke med forfatter og professor [Klager 1], der er en af Danmarks førende astrofysikere.
Hun ved godt, at det skal handle om fladjordsteorien, men hvad hun ikke ved er, at det er ”flat-earth’eren” [Skjult interviewer 1], der styrer hvert eneste ord, der kommer ud af min mund.
[Der klippes til optagelser af [Skjult interviewer 1]]
[Skjult interviewer 1] : Jeg ved, at jorden er flad, for jeg har set det med mine egne øjne.
[Journalist 1], speak voiceover : Gennem en øresnegl og mig, en poleret DR-journalist, giver jeg en stemme til en, der ellers aldrig ville blive taget alvorligt af den etablerede videnskab.
”
Der vises nu optagelser af interviewet
”[Skjult interviewer 1] : [Journalist 1], vil du spørge [DR-medarbejder], om vi er ved at være klar?
[Journalist 1] : Er du klar?
[DR-medarbejder] : Jeg er klar, og kameraerne ruller.
[Journalist 1] : Det er super.
[Skjult interviewer 1] : Velkommen til, [Klager 1].
[Journalist 1] : Velkommen til, [Klager 1].
[Klager 1] : Tak skal du have.
[Skjult interviewer 1] : Har du sat dig ind i fladjordsteorien?
[Journalist 1] : Har du sat dig ind i fladjordsteorien?
[Klager 1] : Ja, til dels.
Jeg har i hvert fald sat mig nok ind i det til at kunne snakke med dem om, hvor jeg ser nogle problemer.
[Skjult interviewer 1] : Der er jo mennesker, som har foretaget målinger på op til 100 km over vand…
[Journalist 1] : Hvor man ikke skal kunne se til den anden side på grund af jordens kurve.
[Klager 1] : Ja, og det kan de heller ikke.
[Skjult interviewer 1] : Jo, jeg har selv lavet observationer…
[Journalist 1] : Jeg har selv lavet observationer, som viser det modsatte.
[Klager 1] : Jamen, hvis du tager en laserstråle og sætter den op i en eller anden højde, og så kører du fem kilometer i en eller anden retning, og der sætter du en anden pind, så vil du faktisk observere, at du ikke rammer præcis den samme højde på målepinden, som din laser sidder.
Der var en skøn Netflix-udsendelse, som handlede om fladjordsteorien…
[Skjult interviewer 1] : Er Netflix videnskab?
[Journalist 1] : Er Netflix videnskab?
[Klager 1] : Nej, det var en dokumentarfilm.
[Skjult interviewer 1] : Er dokumentar videnskab?
[Journalist 1] : Er dokumentar videnskab?
[Klager 1] : Nej, dokumentar er jo et billede på, hvordan verden hænger sammen.
[Skjult interviewer 1] : Vi tager tegningen.
[Der vises optagelser af [Journalist 1], der tager en tegning frem og viser den til [Klager 1]]
[Journalist 1] : På [Forskningsinstitutionen]s hjemmeside viser I en tegning af en måneformørkelse.
[Skjult interviewer 1] : Her er solen, jorden og månen afvist i helt forkert størrelsesforhold.
[Klager 1] : Ja, det er det i hvert fald.
[Journalist 1] : Er det sådan i moderne videnskab, at man kan ændre på tal og figurer…
[Skjult interviewer 1] : For at få det til at passe?
[Klager 1] : Det gør man på en måde ofte, ja, når man viser solsystemet, fordi solsystemet der er planeternes relative størrelser så forskellige og deres afstande så ekstreme, så det skriver man altid nede i figurteksten: ”Vær opmærksom på, at størrelsesforholdene er helt forkerte her”.
Undskyld, nu hørte jeg slet ikke, hvad du sagde, fordi jeg kom til bare at snakke derud af.
[Der vises optagelser af [Journalist 1], der ser ud til at lytte til øresneglen for at finde ud af, hvad hun skal spørge [Klager 1] om]
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Skjult interviewer 1] : Men fladjordsfolkene bruger jo videnskabelige metoder, og I bruger mere forklaringer.
[Journalist 1] : Og I bruger mere forklaringer?
[Klager 1] : Nej.
Men jeg tror, at forskellen, hvis man skal være lidt stereotyp på dem og den videnskab, jeg laver, er, at de har besluttet sig til, hvilket resultat de gerne vil have.
[Skjult interviewer 1] : Hvilke resultater tænker du på?
[Klager 1] : Der tænker jeg jo netop på den med laseren og pinden.
Så mener de, at der er en fejl i forsøget.
[Skjult interviewer 1] : Nej, der er ikke en fejl i forsøget.
De har gentaget forsøget ti gange med forskelligt laserudstyr…
[Journalist 1] : Og kommet frem til samme resultat, at de kunne se 40 km hen over en flade.
[Klager 1] : Jamen så gad jeg bare godt vide, hvad det er for en flade.
[Skjult interviewer 1] : Vi taler altså hen over en flad sø.
[Klager 1] : Jamen, hvad mener du, når du siger flad sø?
Flad i forhold til hvad?
Der er jo masser af forskere, der har lavet det her forsøg netop med laseren.
[Skjult interviewer 1] : Men var det ikke en idé, hvis [Forskningsinstitutionen] gik i gang med at lave en måling…
[Journalist 1] : Og se, hvor langt de kunne se hen over fladt vand?
[Klager 1] : Så du tænker, om [Forskningsinstitutionen] kunne gå ud og finde ud af, om jorden er rund med sådan en laserstråle?
[Skjult interviewer 1] : Det bliver I jo nødt til, hvis I påstår, at jorden er rund…
[Journalist 1] : Så bliver I jo nødt til at bevise det.
[Klager 1] : Altså, vi er jo mange forskere i hele verden, og vi sidder jo ikke alle sammen og laver præcis det samme, for det ville være både spild af tid og spild af kroner.
[Skjult interviewer 1] : Vil det så sige, at forskning baserer på…
[Journalist 1] : Noget, som nogle andre har fundet ud af?
[Klager 1] : Ja, al forskning er jo i virkeligheden baseret på noget, andre finder ud af.
[Skjult interviewer 1] : Og hvad nu hvis de andre havde fundet ud af noget forkert?
[Klager 1] : Så bliver min forskning jo forkert.
[Skjult interviewer 1] : Ja, og det er jo også det, som ”flat-earth’erne” mener, at jeres forskning er forkert.
[Journalist 1] : At jeres forskning er forkert.
[Klager 1] : Ja, og det har de jo lov til at mene, ligesom jeg mener, at deres teori er forkert.
[Skjult interviewer 1] : Det er jo ikke en teori, for de har jo lavet målinger, og de har lavet gentagende målinger med laser.
[Journalist 1] : Og de har lavet gentagende målinger med laser.
[Klager 1] : De har lavet færre målinger, end vi andre har.
[Skjult interviewer 1] : Hvor mange målinger sagde du, at [Forskningsinstitutionen] har lavet?
[Klager 1] : Altså, [Forskningsinstitutionen] som sådan… Jeg er ikke sikker på, at vi har lavet nogen, men det behøver vi heller ikke, for det er der andre forskere, der har.
[Skjult interviewer 1] : Så I behøver bare at tro på, at nogen andre har lavet det?
[Klager 1] : Ja, sådan fungerer forskning.
Det er jo faktisk, at man forsker sammen.
[Skjult interviewer 1] : Så var det måske en idé, at [Forskningsinstitutionen] gik ind i og for eksempel kigge på, om man kunne se fra Sjælland til Jylland.
[Journalist 1] : Om man kunne se fra Sjælland til Jylland.
[Klager 1] : Altså… Det vil jeg da gerne sætte nogle studerende til.
Det kunne være et udmærket studenterprojekt, vil jeg sige.
[Skjult interviewer 1] : Det lyder da interessant.
[Journalist 1] : Det lyder da interessant.
[Skjult interviewer 1] : Øhm…
[Der vises nu optagelser af [Journalist 1], der sidder og bladrer i sine talekort.
Der filmes på talekortene oppefra, hvor det ses, at talekortene er blanke]
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Skjult interviewer 1] : Idéen med rumfart er jo netop at få folk til at tro, at vi bor på en kugle.
[Journalist 1] : Det er jo netop at få folk til at tro, at vi bor på en kugle.
[Skjult interviewer 1] : Men der er jo ikke nogen, der reelt kan vide, om den forskning foregår, eller om den forskning foregår i et tv-studie.
[Klager 1] : Men hvad ville idéen være med det?
Hvorfor skulle man gøre det?
Det er jo helt absurd.
[Skjult interviewer 1] : Hvordan har du det med, at navnet NASA er så tæt på nazi?
[Journalist 1] : NASA, det er så tæt på nazi?
[Klager 1] : Det har jeg aldrig nogensinde tænkt på.
[Skjult interviewer 1] : Hvad tænker du om, at NASA var ledet af den tyske nazi-officer Wernher von Braun…
[Journalist 1] : I over 40 år.
[Skjult interviewer 1] : Det var jo Wernher von Braun, som var en af dem, der fandt på, at man skulle på månen.
[Journalist 1] : Det begyndte han at tale om allerede under 2. verdenskrig.
[Klager 1] : Det er faktisk sådan, at den allerældste science fiction-bog blev skrevet af Kepler, og den udkom omkring 1590.
Så jeg tror det der med drømmen om månen er i virkeligheden meget gammel.
Den er i hvert fald på skrift over 400 år gammel.
[Skjult interviewer 1] : Hvad tænker du om de gamle animationer, som ligger omkring månelandingerne.
De ligner jo noget, som er løgn.
[Journalist 1] : De ligner jo noget, som er løgn.
[Klager 1] : Ja, men man skal også tænke på, at de blev optaget i 1969, hvor alting var løgn, kan man sige.
Og teknologien…
[Skjult interviewer 1] : Så alting var løgn i 1969?
[Klager 1] : Nej.
De har været på månen, og de billeder, vi ser, er jeg helt sikker på, er ægte.
[Skjult interviewer 1] : Så den her månebil, de havde med…
[Journalist 1] : Hvordan var det egentlig den kom ud af landingsmodulet?
[Klager 1] : Jeg tænker, at den er kommet ud i dele, og de har samlet den.
[Skjult interviewer 1] : Så de har stået med deres stive rumhandsker og samlet den?
[Klager 1] : Ja, det kan man godt.
[Skjult interviewer 1] : Det kan man godt?
Man kan godt samle en bil med store handsker?
Så prøv du at spørge henne på mekanikerværkstedet…
[Journalist 1] : Hvad de ville sige til, at stå og samle din bil med store, stive handsker på?
[Klager 1] : Det er jo ikke en bil i sådan en Lego-æske, hvor der er 10.000 brikker.
Det er måske mere sådan et IKEA-klædeskab, der består i fire dele end en flok Legoklodser.
[Der vises optagelser af [Skjult interviewer 1], der griner]
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Klager 1] : Hvis du går igennem dit liv, og du faktisk kun tror på alt det, du faktisk selv oplever.
Det vil sige, at hvis du ikke har rørt det, smagt det, eller set det med dine egne øjne, så tror du ikke på det.
Så får du det faktisk rigtig svært, vil jeg sige.
[Skjult interviewer 1] : Så ville I tage en ung studerende ind, som tror, at jorden er flad?
[Klager 1] : Ja selvfølgelig.
Det er jo ikke en adgangsbetingelse.
Der er jo ikke sådan et spørgeskema med ”Tror du, jorden er rund eller flad?
” og hov, så dumpede du, og så må du ikke komme ind.
[Skjult interviewer 1] : Det synes jeg da lyder spændende.
[Journalist 1] : Det synes jeg da lyder spændende.
[Skjult interviewer 1] : Så alt i alt vil vi sige tak, fordi du kom, [Klager 1].
[Journalist 1] : Tak, fordi du kom, [Klager 1].
[Klager 1] : Selv tak.
[Skjult interviewer 1] : [Griner].
Så alt i alt skulle jeg lige til noget.
”
I den version af programmet, som er udgivet på DR P3s YouTube-kanal, følger efter interviewets afslutning en outro, hvor [Klager 1] og værten [Journalist 1] går i DRs bygning og sammen kører ned af en rulletrappe.
Mens [Klager 1] og [Journalist 1] kører på rulletrappen, dukker [Skjult interviewer 1] op på rulletrappen bag ved [Klager 1] og [Journalist 1].
Under outroen taler værten [Journalist 1]
”Hvis du kan lide denne video, så giv den et like og abonnér på kanalen eller hop ind på DRTV, hvor du kan se flere afsnit”.
- Afsnittet ” Spiser tykke mennesker for meget slik og kage?
”
DR bragte den 18. maj 2022 udsendelsen ”Spiser tykke mennesker for meget slik og kage?
” .
Udsendelsen, som varer ca. 10 minutter, har følgende programomtale
”[Skjult interviewer 2] er tykaktivist og kæmper aktivt imod stigmatisering af tykke mennesker.
[Klager 2] har stor succes med sine podcasts og foredrag om den sunde krop og vaneændringer.
Han siger selv, at han kæmper for den samme sag, men det er tykaktivisten [Skjult interviewer 2] ikke helt enig i.
Hvad sker der, når hun gennem en poleret DR-journalist og hendes øresnegl får lov til at interviewe [Klager 2]?
”
Af udsendelsens indledning fremgår følgende
”[Der vises optagelser fra interviewet med [Klager 2]]
[Skjult interviewer 2] : Er det ikke relevant…
[Journalist 1] : At fortælle dem, at risikoen for det stiger med stress.
[Klager 2] : Jeg forstår ikke, hvor det spørgsmål kommer fra.
Altså jeg har en
sådan tendens til at afbryde det her, fordi det er, som om at du interviewer en anden
person.
[Der klippes til optagelser af personer, der bevæger sig på gaden]
[Journalist 1], speak voiceover : Danskerne bliver tykkere og tykkere.
[Der klippes til optagelser af en nyhedsudsendelse på DR 1 med omtale af overvægt i Danmark]
Værten : Overvægt er jo for længst blevet en folkesygdom.
[Der klippes til optagelser af slankebøger og personer, der motionerer]
[Journalist 1], speak voiceover : Samtidig vokser slankeindustrien sig stadig større, og nye metoder til vægttab dukker op hver eneste dag.
[Der klippes til optagelser af en DR-udsendelse med [Tv-vært], der snakker om slankepiller]
[Tv-vært] : Det her er slankepulver med tutti frutti-smag.
[Der klippes til optagelser af personer, der motionerer]
[Journalist 1], speak voiceover : Der findes dog en gruppe mennesker, der kæmper indædt mod idealet om den slanke krop.
[Der klippes til optagelser af [Klager 2] og [Journalist 1] samt [Skjult interviewer 2], der sidder i et andet studie]
[Journalist 1] : Hej [Klager 2].
Velkommen til.
[Klager 2] : Tak skal du have.
[Journalist 1], speak voiceover : I dag skal jeg snakke med [Klager 2], der er direktør i [Firmaet], sundhedsdebattør og podcastvært.
Han ved godt, at det skal handle om den sunde krop, men hvad han ikke ved er, at det er tykaktivisten [Skjult interviewer 2], der styrer hvert eneste ord, der kommer ud af min mund.
[Der klippes til optagelser [Skjult interviewer 2] i DR’s bygninger]
[Skjult interviewer 2] : [Klager 2] er rigtig glad for at snakke om tykaktivister i stedet for med tykaktivister.
[Der klippes til optagelser af [Journalist 1] og [Skjult interviewer 2]]
[Journalist 1], speak voiceover : Gennem en øresnegl og mig, en poleret DR-journalist, giver jeg en stemme til en af dem, der føler sig udskammet i den offentlige debat.
”
Der vises nu optagelser fra interviewet
” [Skjult interviewer 2] : Er du klar?
[Journalist 1] : Er vi ved at være klar eller?
DR-medarbejder : Jeg laver lige et klap.
[Skjult interviewer 2] : Hej [Klager 2] og velkommen til.
[Journalist 1] : Hej [Klager 2].
Velkommen til.
[Klager 2] : Tak skal du have.
[Skjult interviewer 2] : Vil du starte med at fortælle lidt om, hvad det fedmefremmende samfund er?
[Journalist 1] : Vil du starte med at fortælle lidt om, hvad det fedmefremmende samfund er?
[Klager 2] : Det fedmefremmende samfund er den måde, hvor samfundet påvirker os hele tiden til at spise, selv om vi ikke nødvendigvis er sultne, eller selv om vi ikke nødvendigvis har lyst.
Men så også, at vi godt kan have en kultur, der fremmer, at vi ignorerer vores mæthed.
[Skjult interviewer 2] : Men kan du med garanti sige, at det fedmefremmende samfund er årsag til at…
[Journalist 1] : Der er en stigning i antallet af overvægtige?
[Klager 2] : Jeg tror, det er svært, når man arbejder med den slags videnskab at sige, at der er nogen sådan garanti eller bevis.
Der er rigtig meget, der peger på det, at vi spiser mere, og at det er årsagen til, at vi gennemsnitligt set har taget på, og at der er flere, der kæmper med, hvad jeg ville kalde, ufrivillig overvægt og fedme.
[Skjult interviewer 2] : Men du har skrevet en artikel, hvor du påstår, at du har fundet årsagen i bestemt form…
[Journalist 1] : Til det fedmefremmende samfund.
[Klager 2] : Det er faktisk sjovt, for jeg bruger den som eksempel, når jeg underviser nu, på hvordan jeg selv kan forfalde til forsimplinger.
Når man selv bliver lidt aktivistisk omkring et eller andet, så kommer man til at skære nogle nuancer fra.
[Skjult interviewer 2] : Så det var udtryk for sort/hvid-tænkning?
[Klager 2] : Ja, det kan man godt sige.
Det var et udtryk for sort/hvid-tænkning.
Og det er det, jeg mener med sådan aktivisme.
Så min agenda, må jeg jo så erkende, var også at sige, at vi bliver nødt til som samfund at forstå, at den enkelte er ikke skyld i sin egen overvægt eller fedme.
[Skjult interviewer 2] : Du har tidligere udtalt, at man kan blive så overvægtig, at det i sig selv er usundt.
[Klager 2] : Ja.
[Journalist 1] : Hvor overvægtig skal man være for det?
[Klager 2] : Det kan man ikke sige på, på den enkelte.
Altså for den enkelte.
[Skjult interviewer 2] : Så hvornår ved man, om det er overvægten, der er skyld i, at man er usund?
[Klager 2] : Det er svært.
Det kan jeg nok ikke svare på.
[Skjult interviewer 2] : Hvordan kan du så vide, at overvægt i sig selv kan være usundt?
[Klager 2] : Jamen det igen noget af det, som man jo arbejder med i forskningen, det at forsøge at finde ud af, hvad er der af potentielle årsager til noget, og der er det som sagt, at man kan se, at når der er fedt i og omkring organerne, jamen så ser det ud til at være ret sundhedsskadeligt.
[Skjult interviewer 2] : Hvem bliver så overvægtige, at det er usundt?
[Klager 2] : Hvem der bliver så overvægtige, at det er usundt?
Det forstår jeg ikke det spørgsmål.
[Der vises nu optagelser af [Journalist 1], der sidder og bladrer i sine talekort.
Der filmes på talekortene oppefra, hvor det ses, at talekortene er blanke]
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Skjult interviewer 2] : Du har sagt, at overvægt ikke er et individuelt valg…
[Journalist 1] : Ikke er et individuelt valg…
[Skjult interviewer 2] : Men der er stadigvæk nogen, som bliver overvægtige.
Hvem er det, der bliver overvægtige?
[Klager 2] : Den sådan gængse og simple og typiske forklaring det er, at hvis man har de rette gener, så at sige, i det rette miljø, jamen så vil overvægt udvikles.
Jeg plejer at sige, at overvægt er en naturlig respons på et fedmefremmende miljø.
[Skjult interviewer 2] : Men vil det så sige, at mennesker, der er overvægtige, er det fordi, at de spiser for meget?
[Journalist 1] : Og spiser for meget kage og slik?
[Klager 2] : Jamen ikke nødvendigvis.
Men de fleste mennesker, for de fleste menneskers vedkommende, så er der stadig et kalorieregnskab som på en eller anden måde skal gå op.
Og hvis man er i plus, langsomt over tid, så vil man langsomt over tid tage på.
Og hvis man er i minus, vil man tabe sig.
[Skjult interviewer 2] : Vil det sige, at alle overvægtige mennesker er usunde?
[Klager 2] : Nej.
[Journalist 1] : Men det lyder det meget, som om du siger.
[Klager 2] : Det har jeg svært ved at tro på.
At det lyder som.
Når jeg ikke har sagt det.
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Skjult interviewer 2] : Kan du med sikkerhed sige, at tykke mennesker…
[Journalist 1] : Bliver tyndere, hvis at de bliver bevidste om mængderne, de spiser.
[Klager 2] : Nej, overhovedet ikke.
Det stemmer hverken overens med forskningen, og det stemmer heller ikke overens med min egen erfaring.
Nogle mennesker, når de bliver mere bevidste om, for eksempel registrerer: hov, hvad var det, der fik mig til at spise nu?
Var det egentlig, fordi jeg var på vej til at stikke af fra en ubehags-situation, som vi jo alle sammen gør, jeg gør det med min mobiltelefon.
Så det at blive bevidst om det, vil for nogle mennesker betyde, og det er erfaringsbaseret det her, så det er ikke evidensbaseret, det er simpelthen min erfaring.
For nogle mennesker vil det automatisk føre til et vægttab.
[Skjult interviewer 2] : Så hvis overvægtige mennesker kiggede mere på deres telefoner i stedet for at spise…
[Journalist 1] : Vil de så blive normalvægtige?
[Klager 2] : Det kan man ikke sige.
Det er også sådan en underlig måde at stille det op på, så den vil jeg ikke gå med på den præmis.
[Skjult interviewer 2] : Men du stillede det selv sådan op.
[Klager 2] : Nej, jeg stiller spisning op, ikke overvægt.
Så jeg taler om, at man bruger spisning på samme måde, som man kan bruge sin telefon.
[Skjult interviewer 2] : Hvad er forskellen på mennesker, der er overvægtige, og mennesker, der er normalvægtige?
[Klager 2] : Vægten.
[Pause].
Det er jo det eneste, vi kan sige med de data.
[Skjult interviewer 2] : Men du siger også, at fordi du kigger på din telefon i stedet for at spise…
[Journalist 1] : At det er en af grundene til, at du er normalvægtig.
[Klager 2] : Nej, det har jeg ikke sagt.
[Skjult interviewer 2] : Jo, det har du.
[Journalist 1] : Jo, det har du.
[Klager 2] : Nej, det har jeg ikke sagt.
[Der vises optagelser af [Skjult interviewer 2], der smiler]
[Klager 2] : Det jeg siger, det er, at måden, man kan benytte mad på, er på samme måde, som man kan benytte alle mulige andre ting på til at stikke af fra ting, som er svære i livet.
Og det gør vi formentlig alle sammen i en vis grad, og hvis vi ikke gør det med mad, så gør vi det med noget andet.
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Skjult interviewer 2] : Så betyder det, at overvægtige mennesker har dårligere mådehold end normalvægtige mennesker?
[Klager 2] : Nej, det kunne jeg ikke drømme om at sige.
Nu har jeg jo talt om det i syv-otte år, og den sætning har jeg aldrig brugt.
[Skjult interviewer 2] : Men nu har jeg spurgt tre gange, og du siger det samme hver gang.
[Klager 2] : Jamen så er der jo god konsistens i det.
[Journalist 1] : [Afbryder].
I stedet for og uddybe.
[Klager 2] : Og uddybe hvad?
[Skjult interviewer 2] : Du bliver ved med at snakke om, at spisning er noget, man kan påvirke…
[Journalist 1] : Og at tykke mennesker, overvægtige mennesker de…
[Skjult interviewer 2] : De har øh spiser mere, og det er derfor, at de er overvægtige.
[Klager 2] : Bliver jeg ved med at snakke om det?
Hvornår bliver jeg ved med at snakke om det?
[Journalist 1] : [Afbryder].
Og hvis de… Det har du været omkring tre gange indtil videre.
[Klager 2] : Jamen hvad er dit spørgsmål?
[Skjult interviewer 2] : Mener du, at overvægtige mennesker er dårligere til at praktisere mådehold…
[Klager 2] : Og så siger jeg nej, for det ord ville jeg ikke…
[Journalist 1] : [Afbryder].
I nærheden af mad, og det er derfor, at de er overvægtige.
[Klager 2] : Jamen det, jeg ville ikke bruge ordet mådehold.
Og det er ikke at tale udenom.
Og det er ikke, at jeg ikke vil svare på spørgsmålet.
[Journalist 1] : [Afbryder].
Hvad for et ord vil du så bruge?
[Klager 2] : Det samme, som jeg har gjort.
Jeg har jo.
Du har jo givet mig lejlighed til at svare nuanceret på det og sige, at mange mennesker har forskellige ting, som de har svært ved at mestre, og en af de ting, som dem, jeg arbejder med, har svært ved at mestre, det er forskellige spisesituationer.
Og det er der ikke nogen skam i.
[Skjult interviewer 2] : Tror du, at overvægtige mennesker har brug for…
[Journalist 1] : Endnu en tynd person til at fortælle dem, hvordan de stopper med at være overvægtige?
[Klager 2] : Nej, overhovedet ikke.
Så det gør jeg heller ikke.
[Skjult interviewer 2] : Er det ikke det, du laver?
[Klager 2] : Nej, overhovedet ikke.
Hvor har du fået den ide fra?
Altså hvis det I, hvis det er præmissen, hvis det er det, du går ind i det her interview med, så har I jo ikke lavet jeres arbejde ordentligt.
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Skjult interviewer 2] : Fortæller du dine kunder…
[Journalist 1] : Risikoen for såkaldte livsstilssygdomme som type to diabetes og hjertekarsygdomme, de stiger når man lider af stress.
[Klager 2] : Nej.
[Skjult interviewer 2] : Hvorfor ikke?
[Journalist 1] : Hvorfor ikke?
[Klager 2] : For det er der ikke nogen af dem, der har spurgt om.
[Skjult interviewer 2] : Men mange overvægtige mennesker vil gerne tabe sig, fordi at de gerne vil være sundere, fordi de er bange for livsstilssygdomme.
[Klager 2] : Okay.
[Journalist 1] : Så er det ikke relevant og fortælle dem, at risikoen for det stiger med stress, og at man måske skal reducere stress i stedet for at reducere vægt.
[Klager 2] : Jeg forstår ikke, hvor det spørgsmål kommer fra.
Altså jeg har sådan tendens til at afbryde det her, fordi det der er jo baseret på noget.
Jeg ved ikke, hvad du tror, jeg står for.
Altså det første er fint nok med, at jeg kan være kritisk og stille kritiske spørgsmål, men det, du taler om nu her, passer overhovedet ikke med, hvad jeg laver.
Jeg har ikke at gøre med at sige til folk, hvordan de bliver sundere.
Det er ikke det, jeg arbejder med.
[Skjult interviewer 2] : Hvorfor er de der så?
[Journalist 1] : Hvorfor er de der så?
[Klager 2] : Kunne du tænke dig at vide det?
[Skjult interviewer 2] : Ja.
[Journalist 1] : Ja.
[Klager 2] : Ja.
Jamen så lad mig svare på det i stedet for, i stedet for alle de her antagelser.
Jeg har ikke en ambition på vegne af mine klienter om, at de skal være sundere.
Det, jeg arbejder med, handler om, typisk om overspisning, overoptagethed af mad, overoptagethed af kroppen.
At flytte fokus væk fra vægten, at flytte fokus væk fra ideen om, at man, om at livet bliver bedre, hvis man har tabt sig.
Så det er som om, at du interviewer en anden person.
Eller i hvert fald har sat en eller anden ide op for, hvad det er, jeg står for.
[Skjult interviewer 2] : Er mange af dine kunder overvægtige?
[Klager 2] : Halvdelen nok.
[Skjult interviewer 2] : Og de vil gerne have hjælp til spise mindre?
[Klager 2] : De vil gerne have hjælp til, at tanker om mad og krop ikke står i vejen for et meningsfuldt liv.
[Skjult interviewer 2] : Hvorfor fylder tanker om krop og mad meget hos overvægtige kunder?
[Klager 2] : Jeg tror, at den primære grund til, at det fylder rigtig meget er, fordi at der sådan et samfundsmæssigt pres på, at man skal være slank, at det er en eller anden superværdi at være sund – og sund på en eller anden måde er blevet korrumperet til eller er blevet fejlfortolket til at skulle være slank, altså at de to ting er sidestillet.
[Skjult interviewer 2] : Så et sidste spørgsmål…
[Journalist 1] : Mener du, at tykke mennesker er tykke…
[Skjult interviewer 2] : Fordi de i bund og grund spiser mere end tynde mennesker?
[Klager 2] : Jeg mener, at sådan et spørgsmål er designet til at skabe et ikke-nuanceret, sådan et polariserende svar.
Så det, så den vil jeg ikke være med på.
[Skjult interviewer 2] : Vi har ikke mere tid nu, [Klager 2].
[Klager 2] : Nej, okay.
[Journalist 1] : Rigtig mange tak, fordi du ville være med.
[Klager 2] : Velbekomme.
”
Efter afslutningen af interviewet fremgår følgende tekst skrevet med versaler og hvid skrift på en blå baggrund
”Vi har forelagt [Klager 2] [Skjult interviewer 2]s udtalelse om, at han ikke vil tale med tykaktivister.
[Klager 2] afviser dette og henviser til, at han selv har taget kontakt til andre tykaktivister for at søge dialog og imødekomme misforståelser.
”
På den version af programmet, som DR P3 har offentliggjort på YouTube fremgår efter interviewet følgende outro
”[Skjult interviewer 2]: Hvis du kunne lide videoen…
[Journalist 1]: Hvis du kunne lide videoen…
[Skjult interviewer 2] : Og gerne vil se flere af den her slags ting…
[Journalist 1]: Så husk at trykke like og subscribe.
”
- Afsnittet ”Har Darwin taget fejl?
”
DR bragte den 1. juni 2022 udsendelsen ”Har Darwin taget fejl?
” .
Udsendelsen, som varer ca. 9 minutter, har følgende programomtale
”Forfatter [Skjult interviewer 3] er modstander af evolutionsteorien og mener, at den etablerede videnskab ukritisk har accepteret en teori fyldt med huller.
Hvad sker der, når [Skjult interviewer 3] får lov til at interviewe evolutionshistoriker og museumsdirektør på [Museet], [Klager 3], der er stor tilhænger af evolutionsteorien, gennem en poleret DR-journalist?
”
Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende
[Der vises optagelser fra interviewet med [Klager 3]]
”[Klager 3] : Synes du, at intelligent design er en bedre forklaring?
Mener du det?
[Skjult interviewer 3] : Det kan vi ikke afvise.
[Journalist 1] : Det kan vi ikke afvise.
[Klager 3] : Når du, når du siger det, hvem er det så, at du lytter til?
Hvem er din autoritet her?
[Der klippes mellem optagelser af en forelæsning, et billede af Charles Darwin, dyr og personer, der danser og beder]
[Journalist 1], speak voiceover : For mange danskere er Charles Darwins evolutionsteori om arternes oprindelse et ubestridt faktum.
Der er dog nogen, der slet ikke køber den præmis.
For tilhængere af intelligent design er overbeviste om, at arterne er skabt af en intelligent skaber, som for eksempel en gud.
[Der klippes til optagelser af en kardinal]
Kardinalen : God is the creator of all things.
[Der klippes til optagelser af [Klager 3] og [Journalist 1] samt [Skjult interviewer 3], der sidder i et andet studie]
[Journalist 1] : Hej [Klager 3].
Velkommen til.
[Journalist 1], speak voiceover : I dag skal jeg snakke med evolutionshistoriker og direktør på [Museet], [Klager 3].
Han ved godt, at det skal handle om evolutionsteorien, men hvad han ikke ved er, at det er medlem af [Religiøs bevægelse] og evolutionsbenægtende forfatter, [Skjult interviewer 3], der styrer hvert eneste ord, der kommer ud af min mund.
[Der vises optagelser af [Skjult interviewer 3] i DR’s bygninger]
[Skjult interviewer 3] : Evolutionsteori er fyldt med huller, der kun kan forklares med intelligent design.
[Der klippes til optagelser af [Journalist 1] og [Skjult interviewer 3]]
[Journalist 1], speak voiceover : Gennem en øresnegl og mig, en poleret DR-journalist, giver jeg en stemme til en, der ellers aldrig ville blive taget alvorligt af den etableret videnskab.
”
Der vises nu optagelser fra interviewet
” [Skjult interviewer 3] : Er vi ved at være klar?
[Journalist 1] : Er vi ved at være klar?
DR-medarbejder : Ja.
[Skjult interviewer 3] : Jamen [Klager 3], tak fordi du vil deltage i vores udsendelse her om øh…
[Journalist 1] : Om øh.
Fortælle os lidt om evolutionen.
[Skjult interviewer 3] : Kan du starte med at give os en videnskabelig definition…
[Journalist 1] : På hvad evolutionsteorien er?
[Klager 3] : Evolution, det betyder forandring, og det er, når vi taler om evolutionsteorien, så er det den videnskabelige teori om livets historie på jorden.
Så det er de her bittesmå forandringer, som livet foretager sig over meget, meget lang tid.
[Skjult interviewer 3] : Kan du, hvis du bliver sat i et laboratorium med de rigtige kemikalier.
Kan du sætte dem sammen og så voila, så har du liv?
[Journalist 1] : Og så voila, så har man et liv.
[Klager 3] : Nej, det kan vi ikke, der er vi ikke.
Men måske en dag.
[Skjult interviewer 3] : Hvordan ved man så, at det kan lade sig gøre, eller at det er det, der er sket?
[Journalist 1] : Eller det, der er sket.
[Klager 3] : Nu taler vi to forskellige ting.
Vi taler om livets opståen, og så taler vi om livets udvikling.
Vi har ikke været i stand til at genskabe det her øjeblik, at kunne skabe liv ud af ingenting i et laboratorium.
[Skjult interviewer 3] : Så det er altså, det er altså en trossag, vi snakker om her?
[Klager 3] : Nej, det er det ikke, fordi vi ved, det har opstået, og det kan vi jo konstatere.
Det er bare et spørgsmål om, at vi endnu ikke har fundet ud af, hvordan det er sket.
[Skjult interviewer 3] : Altså ordet ”endnu” er vel bare et fyldord, der ikke betyder noget?
[Klager 3] : Så kan man jo tro på forskellige…
[Journalist 1] : [Afbryder].
Ordet ”endnu” er vel bare et fyldord, der ikke betyder noget.
Vi ved det ikke.
[Klager 3] : [Griner].
Nej, vi ved det ikke endnu, hvilket jo er skønt, fordi der er jo rigtig mange ting, vi ikke ved noget om endnu i videnskabens verden.
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Skjult interviewer 3] : Er evolutionsteorien, hvis man tænker over det, egentlig ikke…
[Journalist 1] : Ligeså meget en ateistisk tilblivelsesmyte?
[Klager 3] : Det er en videnskabelig teori præcis ligesom alle mulige andre videnskabelige teorier.
[Skjult interviewer 3] : Men vi har lige konstateret, at det, at du mener, at livet er opstået fra kemi til biologi, det er stadigvæk en trossag.
[Journalist 1] : Så der er altså noget tro inden over.
[Klager 3] : Ej, nu tror, nu drejer du også mine ord.
Det handler jo om livets historie på jorden, efter at det er påstået.
[Skjult interviewer 3] : Og evolutionsteorien har ingen huller?
[Journalist 1] : Evolutionsteorien har ingen huller?
[Klager 3] : Næ.
[Skjult interviewer 3] : Næ.
[Klager 3] : Som.
Vi har ikke nogen forventninger om.
Ja.
[Journalist 1] : [Afbryder] Hvad med sådan noget som…
[Skjult interviewer 3]: Kambrium?
[Journalist 1] : Kambrium?
[Skjult interviewer 3] : Den store kambriske…
[Journalist 1] : Den store kambriske…
[Klager 3] : Den kambriske eksplosion?
[Skjult interviewer 3] : Eksplosion, ja.
[Klager 3] : Ja.
[Journalist 1] : Eksplosion, ja.
[Klager 3] : Hvad vil du vide om den?
[Journalist 1] : Hvor at det flercellede komplekse liv opstår…
[Skjult interviewer 3] : Og/eller dukker op pludseligt…
[Journalist 1] : Er det ikke et hul ved evolutionsteorien.
[Klager 3] : Nej, det er ikke et hul.
Når vi siger, når vi siger meget pludseligt, så tænker jeg sådan, så er det nok, så det noget, der sker i løbet af et par dage.
Det her er jo noget, der foregår over millioner af år.
[Skjult interviewer 3] : Antager du ikke bare, at det er evolutionen, der har været årsag til det?
[Klager 3] : Når vi kigger på alt…
[Journalist 1] : [Afbryder].
Er det ikke.
Spænder du ikke…
[Skjult interviewer 3] : Spænder du ikke vognen foran hesten, faktisk?
[Klager 3] : Hvordan.
Det må du prøve at forklare mig.
Hvad mener du?
[Skjult interviewer 3] : At du har din givne teori…
[Journalist 1] : Og så trækker du den ned over alt, hvad du observerer…
[Skjult interviewer 3] : Og siger: Det er sket ved evolutionen, det er sket evolutionen, det er sket ved evolutionen…
[Journalist 1] : Det er sket ved evolutionen, det er sket ved evolutionen…
[Skjult interviewer 3] : Selv om det ikke den måde, som evolutionen skulle virke på, ifølge Darwin, nemlig meget, meget langsomt…
[Klager 3] : Ja.
[Journalist 1] : Over…
[Klager 3] : [Afbryder].
Flere millioner år.
[Journalist 1] : Over hundredvis af millioner år.
[Klager 3] : Ja, flere millioner år.
Der kan også ske virkelig meget på kortere tid.
Os selv som art opstår, altså homo sapiens, for omkring 300.000 år siden.
Og i den forstand, så er 5, 10, 15 eller 20 millioner år, der kan ske utrolig meget, når livsbetingelserne, de ændrer sig fuldstændigt radikalt.
[Skjult interviewer 3] : Og det er sket helt af sig selv?
Naturligt?
[Klager 3] : Det sker fuldstændigt af sig selv og naturligt, og det…
[Journalist 1] : [Afbryder].
Og det er du helt sikker på?
[Klager 3] : Ja, det er jeg fuldstændig sikker på.
Er du ikke det?
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Journalist 1] : Kan…
[Skjult interviewer 3] : Kan du forklare, hvordan den genetiske information kan være opstået…
[Journalist 1] : Specielt selv om information slet ikke er en fysisk egenskab.
[Klager 3] : Fordi information ikke er en fysisk egenskab?
[Der vises nu optagelser af [Journalist 1], der sidder og kigger ned på sine blanke talekort]
[Skjult interviewer 3] : Information er ikke en fysisk egenskab.
[Klager 3] : Hvad tænker…
[Journalist 1] : Information er ikke en fysisk egenskab.
[Klager 3] : At noget kan nedarves…
[Journalist 1] : [Afbryder].
Det er ligesom…
[Skjult interviewer 3] : Nej, nej, hov, hov.
Hov, hov.
[Klager 3] : Jamen så kan man sige, at information…
[Journalist 1] : [Afbryder].
Nej, hov.
Hov, hov.
Hov.
[Skjult interviewer 3] : Ligesom du har i en computer…
[Klager 3] : Ja.
[Journalist 1] : Der har du hardware og software…
[Klager 3] : Og hvad er det så, du tænker sådan i forhold til…
[Journalist 1] : Og softwaren og informationen har intet at gøre med hardwaren…
[Klager 3] : Se…
[Journalist 1] : Altså hardwarens fysiske egenskaber.
[Klager 3] : Se, nu tror jeg, jeg ved…
[Journalist 1] : Så… Ja, ja.
[Klager 3] : Hvad du tænker på.
Jeg kan godt forstå dit spørgsmål.
[Skjult interviewer 3] : Kan du også svare på det?
[Journalist 1] : Også svare på det?
[Klager 3] : At hvis det er nok måske en af de uheldige ting ved vores uddannelse i skolerne, at vi bliver trænet til at se det her også noget fuldstændigt, fuldstændigt forskelligt.
Så når vi læser noget, og vi kan tolke noget som genetisk information, så får vi den her ide, at naturen er brudt op.
Men det er den ikke.
Den hænger sammen.
[Skjult interviewer 3] : Ja.
Kender du navnet Antony Flew?
[Journalist 1] : Kender du navnet Antony Flew?
[Klager 3] : Fortæl mig om ham.
[Skjult interviewer 3] : Antony Flew var en af Englands kendteste filosoffer og ateister.
[Journalist 1] : I midten af 00’erne trådte han frem og sagde, at egentlig intelligent design er en bedre forklaring.
[Skjult interviewer 3] : Hvordan har du det med det?
[Klager 3] : Intelligent design-bevægelsen, den opstår som en udlægger af den amerikanske kreationisme.
[Skjult interviewer 3] : Det er ikke rigtigt.
[Klager 3] : Og den amerikanske kreationisme…
[Journalist 1] : [Afbryder].
Det er ikke rigtigt.
[Klager 3] : Det er fuldstændig korrekt.
Det opstår ud af den amerikanske kreationistiske bevægelse, der forkaster evolutionsteorien og i stedet for vil sætte en dagsorden, hvor verden har en guddommelig skaber.
Det er et forsøg fra nogle, nogle radikale religiøse grupper…
[Journalist 1] : [Afbryder].
Så du kan ikke tage det seriøst?
[Klager 3] : Om… Jeg kan tage det seriøst, som en kulturel bevægelse.
Ikke som en videnskabelig teori.
[Skjult interviewer 3] : Men stadigvæk, det ser ud til at være en bedre forklaring for, siger mange.
[Journalist 1] : Det ser ud til at være en bedre forklaring, sådan siger mange.
[Klager 3] : Synes du, at intelligent design er en bedre forklaring?
Mener du det?
[Skjult interviewer 3]: Det kan vi ikke afvise.
[Journalist 1] : Det kan vi ikke afvise.
[Klager 3] : Men prøv at hør her, når du, når du siger det, hvem er det så, at du lytter til?
Hvem er din autoritet her?
Hvem er det…
[Journalist 1] : [Afbryder].
Det kan være mange forskellige.
[Her følger en kort melodi og et klip til Ellen Imellems logo]
[Klager 3] : Alle dem, der er, har stået frem og har forsøgt at argumentere, er alle sammen blevet, blevet afvist og er, bliver ikke taget alvorligt.
De har ikke noget bevismateriale for deres påstande og for deres teorier.
[Skjult interviewer 3] : Er det ikke, fordi du selv er forudindtaget som ateist?
[Journalist 1] : Forudindtaget som ateist?
[Klager 3] : Ja.
Nej, det er ikke fordi.
Nej, det handler ikke om, at jeg er forudindtaget.
[Journalist 1] : [Afbryder].
Og ikke kan…
[Klager 3] : Det handler simpelthen om, at de ting er blevet tilbagevist.
Vi har, vi har set, hvad det er for nogen dagsordener, som der driver de her ting.
Det er ikke en videnskabelig kamp.
Det er en kamp, som handler om noget, noget andet.
Det handler i meget høj grad om at holde fast i nogle konservative værdier, og som handler om et opgør med kvinders frigørelse, som handler om et opgør med retten til at bestemme over egen krop, retten til at have sin egen seksualitet.
Så alle de der ting, det er i virkeligheden det, det handler om.
Det handler ikke om videnskaben.
[Skjult interviewer 3] : Jamen, jeg tror, at vi…
[Klager 3] : Det ikke er, det ikke er en situation, som…
[Journalist 1] : Ja…
[Skjult interviewer 3] : Så siger vi det er flot og…
[Klager 3] : Som, som kan…
[Journalist 1] : Jeg tror, at vi siger… Siger det er, det er flot og… Mange tak for en interessant samtale.
[Skjult interviewer 3] : Tak skal du have, [Klager 3].
[Journalist 1] : Tak skal du have, [Klager 3].
”
På den version af programmet, som DR P3 har offentliggjort på YouTube, fremgår efter interviewet følgende outro
”[Skjult interviewer 3]: Hvis du gerne vil se…
[Journalist 1]: Hvis du gerne vil se…
[Skjult interviewer 3]: Flere af den her slags udsendelser, så husk at abonnere på vores kanal.
[Journalist 1]: Så husk at abonnere på vores kanal.
”
Øvrige oplysninger
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har i forbindelse med klagen for Pressenævnet hver især udarbejdet og fremsendt en beretning om den enkelte klagers forløb, herunder de skriftlige korrespondancer, som klagerne hver især har haft med DR såvel forud for interviewet som efter interviewet.
Disse personlige beretninger indeholder endvidere hver enkelt af klagernes beskrivelse af, hvad der skete på dagen for interviewet og overordnet deres oplevelse med programmet og dets tilblivelse, hvordan klagerne oplevede kommunikationen med DR, og hvorfor klagerne føler sig ført bag lyset af DR.
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] klagede den 23. maj 2022 til DR, som den 3. juni 2022 afviste klagen.
[Klager 1]s, [Klager 2]s og [Klager 3]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 4. juni 2022.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1]s, [Klager 2]s og [Klager 3]s synspunkter
Indledende bemærkninger
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har indledningsvist anført, at den skjulte interviewer, som stiller alle spørgsmål til den medvirkende, i hvert af de påklagede programmer er en skeptiker, der med afsæt i konspirationsteori, aktivisme eller personlige holdninger og modsætningsforhold opponerer mod den medvirkende eller mod den videnskabelige faglighed og professionelle indsigt, som den medvirkende står for og er inviteret i studiet for at tale om.
Klagerne har anført, at der er tale om underholdningsprogrammer, der er bygget op om det skjulte format, hvori de medvirkende intetanende spiller rollen som dem, der udstilles og gøres grin med på den skjulte interviewers præmisser.
Det underholdende element i programmerne er netop, at de medvirkende som de eneste ikke ved, at de deltager i et skjult setup, og at de i modsætning til alle andre tror, at de skal deltage i et seriøst interview om et emne, de har et stort kendskab til, og at de skal tage journalisten [Journalist 1]s spørgsmål alvorligt.
Det er i den forbindelse er en skærpende omstændighed, at programmerne er lagt på YouTube, hvor internationale samarbejdspartnere kan finde dem med undertekster og konstatere, at anerkendte danske forskere og fagpersoner udstilles som latterlige i dansk stats(finansieret) tv.
[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3] har anført, at de dagen før offentliggørelsen af de første programmer blev orienteret om, hvad de reelt havde deltaget i, og at de i den forbindelse frabad sig at medvirke i programmerne.
Klagerne har oplyst, at de klagede til DR over programmerne med krav om, at de blev taget ned, og at råmaterialet blev slettet.
DR har imidlertid negligeret klagernes tilbagekaldelse af deres samtykke og afvist deres klager under henvisning til, at de medvirkende på forhånd var informeret om, at interviewene ville blive foretaget med ”hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål”, og at tonen i programmet ville blive ”underholdende med satiriske elementer”.
Henset til, at der er tale om underholdningsprogrammer uden offentlig interesse, som skal overholde de presseetiske regler og kravene til mediernes forpligtelser over for de medvirkende, var DR ikke berettiget til at bringe udsendelserne uden de medvirkendes efterfølgende samtykke.
Klagerne har anført, at det er uden betydning for DRs presseetiske råderum i forhold til de medvirkende klagere, at DR har forfulgt bestemte formål med programserien sådan som det fremgår af DRs svar på klagen til Pressenævnet – f.eks. at ”DR med formatet [har] ønsket at give målgruppen et alternativ til de uimodsagte og udokumenterede holdninger og synspunkter ved at invitere stemmerne ind og samtidig give dem et fagligt og faktuelt modspil fra kompetente personer, der er vant til at formidle inden for de pågældende emner.
”
Anvendelsen af skjulte metoder/skjult format i forbindelse med optagelserne er ikke sket som led i afdækning af forhold af væsentlig samfundsmæssig betydning, men i rent underholdningsøjemed, og DR kan derfor ikke påberåbe sig et udvidet journalistisk eller presseetisk råderum til at offentliggøre programmerne uden de medvirkendes (efterfølgende) samtykke.
Som reference til dette princip har klagerne henvist til de presseetiske regler om brugen af skjulte optagelser (punkt.
B.
7) og anført, at sådanne optagelser kan kun bringes, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.
Klagerne har bemærket, at de ikke gør gældende, at der er tale om skjult kamera, men at der derimod er tale om anvendelse af et skjult format.
Det er efter klagernes opfattelse den mest dækkende betegnelse for DRs metode, eftersom de medvirkende klagere ikke vidste, hvad de deltog i.
Klagerne har anført, at DRs primære argumentation for programmerne må afvises.
Det første argument handler om at lade ”anderledes og underrepræsenterede holdninger komme til orde over for mennesker, der har en anden verdensopfattelse”, og at DR – underforstået – har en forpligtelse til at lade dem komme til orde.
Det er imidlertid hverken korrekt, at konspirationsteoretikere og andre pseudovidenskabelige stemmer generelt kan betragtes som underrepræsenterede i den offentlige debat, eller at DR har en forpligtelse til at lade dem komme til orde.
Skeptikere som de skjulte interviewere i programmerne fylder meget og får meget opmærksomhed på bl.a. sociale og digitale medier, og DR beslutter med sin redaktionelle frihed selv, hvem der tildeles taletid som led i DRs public service-aktiviteter, og på hvilken måde det sker.
Det andet argument handler om, at der er tale om satire, og at det er de skjulte interviewere, der udstilles som grinagtige, hvilket imidlertid må afvises.
For det første kan programmerne ikke betegnes som satiriske i denne genres almindelige betydning.
Der er tale om underholdningsprogrammer, der benytter sig af kontroversielle metoder til at få nøje udvalgte personer til at deltage i et format, de intet kendskab havde til.
For det andet er det ikke skeptikerne, som udstilles i programmet, men de medvirkende interviewpersoner.
Af alle deltagere i programmet både foran og bagved kameraet var det udelukkende de medvirkende interviewpersoner, som ikke vidste, hvad de deltog i, og som ikke kendte til optagelsernes reelle setup.
Det er dem, ”tæppet skulle trækkes væk under”, og som skulle udstilles som latterlige.
Klagerne har navnlig bemærket, at det er uden betydning for genrebedømmelsen og dermed for mediets etiske råderum, hvorvidt mediet selv kalder et program satirisk eller hævder, at formålet med det er satire.
Det afgørende er, hvordan programmet fremstår i offentliggjort version, og om det ud fra en objektiv indholds- og genreanalyse kan betegnes som satirisk, hvilket de påklagede programmer ikke kan.
Klagerne har i den forbindelse henvist til forskellige artikler, der bl.a. beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorvidt programmet kan anses for at være satire.
Det anvendte setup betegnes almindeligvis som en prank – altså en practical joke som f.eks. den form for skjult kamera, hvor man udsætter en person for et skjult hændelsesforløb, der sætter vedkommende i en for seeren grinagtig eller pinagtig situation.
Til forskel fra satire spiller den medvirkende selv hovedrollen, og sådanne former for underholdning kræver altid den medvirkendes (efterfølgende) samtykke som betingelse for offentliggørelse.
Klagerne har gjort gældende, at det derfor må lægges til grund, at DRs argument om satire ikke knytter sig programmernes karakter eller indhold, men benyttes i et forsøg på at udvide rammerne for DRs etiske råderum i forhold til deres forpligtelser over for de medvirkende.
Realiteten er imidlertid, at programmerne efter deres karakter skal holde sig inden for de almindelige presseetiske krav og overholde de almindelige presseetiske forpligtelser over for de medvirkende.
Klagerne har desuden anført, at der ikke er noget medieretligt eller presseetisk belæg for, at satire som genre skulle udvide et medies etiske råderum i forhold til personer, der medvirker som deltagere i et satirisk program.
DRs synspunkt om, at det skulle give DR et udvidet presseetisk råderum, at de medvirkende klagere er ”medievante personer” og ”offentlige personer”, har klagerne anfægtet og henvist til, at der intet medieretligt eller presseetisk belæg er for, at kravet om medvirkendes samtykke skal kunne gradbøjes afhængig af deres position som medievante eller offentlige, når der er tale om underholdningsprogrammer.
Klagerne har bl.a. bestridt DRs synspunkt om, at der eksisterer praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, danske domstole eller Pressenævnet, der giver et medie mulighed for at tilsidesætte det almindelige krav om samtykke fra personer, der medvirker i medierne, i et tilfælde som det foreliggende.
Klagerne har endvidere bestridt DRs synspunkt om, at det er sædvanlig praksis i tv-branchen at bringe optagelser, der er tilvejebragt uden på forhånd at informere de medvirkende om, hvad de medvirker i, uden at indhente de medvirkendes efterfølgende samtykke til offentliggørelse.
Aftale om udsendelsernes indhold – samtykke
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har anført, at programmerne reelt har en helt anden karakter og et helt andet indhold, end klagerne var blevet oplyst om som grundlag for deres tilsagn om at medvirke, og at de derfor ikke har givet samtykke til at deltage i programmerne i den foreliggende form.
De medvirkende er således blevet narret til at deltage i optagelserne som følge af DRs bevidst mangelfulde og misvisende information om optagelserne og programmerne, og de kendte derfor hverken det reelle formål med optagelserne eller den sammenhæng, hvori de reelt ville indgå i udsendelserne.
Klagerne har anført, at dette må betragtes som en alvorlig overtrædelse af god presseskik.
Klagerne har anført, at den forudgående information, som de havde fået om optagelserne, fremgår af den fremlagte korrespondance med DR, og de har henvist til ordlyden af den skriftlige korrespondance, som er gengivet under sagsfremstillingen ovenfor og bemærket, at der er tale om stort set enslydende tekster.
I mailen til [Klager 1] var det oplyst, at ”interviewet kommer som sagt til at handle om flat-earth-konspirationsteorien”, i mailen til [Klager 2] var det oplyst, at interviewet ville komme til at handle om emner som ”den sunde krop, kropslig selvopfattelse og kostvaner”, og i mailen til [Klager 3] var det anført, at DR gerne ville lave et interview ”om bl.a. evolutionsteorien”.
Klagerne har anført, at når informationen holdes op mod de offentliggjorte programmers form og indhold, kan det hverken udledes eller afkodes, hvad de reelle præmisser for at medvirke i optagelserne var.
Informationen om, at interviewet ville blive gennemført ”med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål”, og at tonen i programmet er ”underholdende med satiriske elementer”, gav ikke klagerne mulighed for at gennemskue, at de skulle indgå i et skjult format, hvor det ikke var journalisten, men en skeptiker, der interviewede dem, og hvor det ikke var deres faglige viden om emnet, der var drivkraften i programmet, men skeptikerens.
Klagerne har i den forbindelse bemærket, at alle spørgsmål blev stillet af en udefrakommende person, der ikke er tv-tilrettelægger i dette ords almindelige og redaktionelle betydning, og at det var klagernes ukendskab til det reelle setup, der var det ”satiriske element”.
Med det kendskab klagerne (og offentligheden) har til programmet i dag, står det klart, at de ikke fik et fyldestgørende grundlag for at vurdere, om de ville medvirke.
Den forudgående information må tværtimod karakteriseres som misvisende og vildledende, og klagerne kan derfor ikke anses for at have givet et frivilligt, specifikt og informeret samtykke til at deltage i optagelserne.
Klagerne har anført, at det er et grundlæggende presseetisk krav, at personer, der medvirker i medierne, skal give samtykke til den medvirken, som finder sted.
Efter Pressenævnets praksis skal et samtykke være frivilligt, specifikt og informeret, så personer, der medvirker i optagelserne har en fyldestgørende viden om, i hvilken sammenhæng vedkommende medvirker i udsendelsen.
Heri ligger, at aftalen eller informationen om at medvirke ikke må være formuleret på en måde, som gør det vanskeligt at tilegne sig konkret viden om udsendelsens indhold, og at der fra mediets side skal gives tilstrækkelige informationer om udsendelsen til, at den medvirkende kan vurdere, om han eller hun vil deltage i optagelsen.
I den forbindelse har klagerne bl.a. henvist til Pressenævnets kendelse af 3. august 2017 i sag 17-70-01126 om tv-udsendelsen ”Danmark mod Østeuropa” , hvor Pressenævnet udtalte kritik af TV 2, fordi klageren, der medvirkede i udsendelsen, ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til, at han kunne vurdere, hvorvidt han ville deltage.
Han kunne derfor ikke anses for at have givet samtykke til at deltage i udsendelsen i den foreliggende form.
¬I kendelsen udtalte Pressenævnet desuden, at et medie sædvanligvis bør acceptere, hvis en person afviser at medvirke i en udsendelse og dermed ikke vil give samtykke eller senere tilbagekalder sit tilsagn.
Klagerne har anført, at det endvidere er fast antaget, at et samtykke til medvirken under alle omstændigheder altid kan tilbagekaldes, hvis den medvirkende er blevet vildledt med hensyn til formålet med interviewet, hvilket DR ikke har villet respektere i klagernes tilfælde.
Det må således betragtes som en alvorlig overtrædelse af god presseskik, at programmerne er blevet offentliggjort, selv om klagerne før offentliggørelsen trak deres samtykke tilbage.
Manglende respekt for klagernes personlige integritet og anseelse
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har anført, at det ved den presseetiske bedømmelse af klagen må tages i betragtning, at DRs handlemåde i forbindelse med tilrettelæggelse og offentliggørelse af programmerne udgør en alvorlig krænkelse af [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s personlige og professionelle integritet.
Klagerne har i den forbindelse henvist til, at det følger af de presseetiske regler, at medierne skal anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse, og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
For det første er det integritetskrænkende, at DR har fået dem at stille op uden at kende præmisserne for deres deltagelse og dermed uden at give dem mulighed for at beskytte deres faglige troværdighed og personlige integritet ved selv at vælge, hvad de vil deltage i.
I de her omhandlede tilfælde risikerer klagerne på grund af programmernes karakter at kompromittere deres troværdighed som forskere og eksperter, hvilket DR ingen mulighed har givet dem for undgå.
Optagelserne kan på grund af det korte format og offentliggørelsen på YouTube få vidtrækkende udbredelse og dermed være forbundet med betydelige og langvarige skadevirkninger for de medvirkende – hvilket hverken DR eller de medvirkende længere har rådighed over.
For det andet er det i sig selv integritetskrænkende at blive optaget under anvendelse af skjulte metoder.
Af denne grund følger det af de presseetiske regler, at skjulte optagelser kun kan offentliggøres, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.
Betingelserne for at bringe optagelserne uden de medvirkendes (efterfølgende) samtykke, er således ikke opfyldt i klagernes tilfælde, hvor der er tale om ren underholdning.
For det tredje er det integritetskrænkende, at DR efterfølgende har gjort gældende, at det falder tilbage på de medvirkende selv, at de ikke har forstået, hvad de deltog i, idet DR har været klar omkring, at interviewet ville blive gennemført ”med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål”, og at tonen i programmet er ”underholdende med satiriske elementer.
”
Det er ikke udtryk for respekt for de medvirkendes personlige integritet og anseelse, at DR fralægger sig ansvaret for, at de følger sig dårligt behandlet, fordi de ikke var fyldestgørende informeret om deres medvirken.
Hver enkelt klager har ligeledes uddybet, hvorfor programmerne og deres tilblivelsesmåde har været særligt integritetsgribende for den enkelte.
[Dette fremgår nedenfor under den enkelte klagers personlige synspunkter, Pressenævnet ]
DRs etiske retningslinjer
Klagerne har anført, at det ved den presseetiske bedømmelse må tages i betragtning, at DRs fremgangsmåde ved tilrettelæggelse og offentliggørelse af programmerne strider mod DRs egne etiske retningslinjer.
Klagerne har i den forbindelse henvist til konkrete uddrag af DRs etiske retningslinjer.
Når DRs handlemåde over for klagerne sammenlignes med de krav, DR ifølge egne regler stiller til sig selv, overholder DRs fremgangsmåde ved tilrettelæggelse og offentliggørelse af programmerne hverken DRs egne etiske retningslinjer eller reglerne for god presseskik.
Selv, hvis der havde været tale om satire – hvilket bestrides – ville DRs egne etiske regler ikke være overholdt.
Reglerne om, at DR altid stiller krav om de medvirkendes samtykke før offentliggørelse, og at DR respekterer, hvis en medvirkende ikke ønsker at deltage i eller fortsætte optagelserne, herunder et eventuelt ønske om, at råmaterialet destrueres, er således ikke fulgt i klagernes tilfælde.
Det må i den forbindelse anses som en problematisk selvmodsigelse, at DR på den ene side hævder, at der er tale om satire, og på den anden side, at reglerne i DRs etik om satire ikke finder anvendelse.
En sådan måde at anskue rammerne for sine publicistiske aktiviteter på efterlader de medvirkende uden beskyttelse mod mediets ensidige anvendelse af råmaterialet og gør de etiske retningslinjer værdiløse for dem, de skal beskytte.
De konkrete programmer
-[Klager 1] – ”Er jorden flad?
”
[Klager 1] har anført, at da DR over for hende – efter interviewet, men før offentliggørelsen af udsendelsen – afslørede, at præmissen for programmet var at lade ”kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger komme til orde, over for mennesker der har en anden verdensopfattelse”, opfattede hun det som om, at det var hende, der har ”en anden verdensopfattelse”.
Programmet efterlader altså det indtryk, at det er [Klager 1]s verdensopfattelse, der udfordres som anderledes, og ikke konspirationskritikerens.
Udover [Klager 1]s personlige beretning har [Klager 1] anført følgende om, hvorfor tilrettelæggelsen og offentliggørelsen af programmerne har været særligt integritetskrænkende
For [Klager 1]s vedkommende er det særligt integritetskrænkende, at DR har narret hende til at deltage i optagelserne på falske præmisser og ladet hende indgå i et scenarie, hun ikke var blevet informeret om, og hvor hun bliver misbrugt til at promovere antividenskabelige synspunkter til børn og unge.
[Klager 1] har oplyst, at hun er en af DRs mest benyttede eksperter på sit område, og at hun i årevis har stillet beredvilligt op og leveret forskningsrelevant information, når DR havde behov for det.
Det er derfor et alvorligt tillidsbrud, at DR har valgt at sætte hendes troværdighed på spil ved at udsætte hende for et skjult format, som udelukkende har til formål at udstille og gøre grin med hende.
Hertil kommer, at hun i løbet af interviewets varighed bliver afbrudt i sine svar 11 gange, og at der flere gange, mens hun taler, klippes til [Skjult interviewer 1], der griner af hendes svar.
Dette viser, at det er hende, der udstilles i programmet, og ikke ham, og dette er i sig selv mangel på respekt for hendes personlige anseelse og den tillid, hun altid har vist DR.
[Klager 1] har bemærket, at hun efter interviewet i offentligheden har været åben om sin kritik af programmet, som efter hendes mening risikerer at medvirke til at udbrede og legitimere misinformation og konspirationsteorier, og om at hun føler sig misbrugt til at sprede fake news til unge mennesker.
[Klager 2] – ”Spiser tykke mennesker for meget slik og kage?
”
[Klager 2] har anført, at det skjulte interview tager udgangspunkt i et opslag på en blog, han skrev for omkring tre år siden, og som intet har at gøre med de emner, han var inviteret i studiet for at tale om, samt i en række fordomme om [Klager 2]s holdninger og arbejde, som [Skjult interviewer 2] tidligere har delt på sociale medier.
[Klager 2] har bemærket, at det ikke fremgår af programmet, at [Skjult interviewer 2] har et personligt modsætningsforhold til ham, hvilket DR ifølge egne oplysninger var klar over.
Det fremgår heller ikke, at [Skjult interviewer 2] selv kunne vælge, hvem hun ville interviewe i det skjulte.
[Klager 2] har i den forbindelse henvist til et opslag på en blog, som [Skjult interviewer 2] har lavet herom.
Det fremgår til gengæld tydeligt, at den skjulte interviewer får uhindret adgang til at basere sin udspørgen på en fuldstændig fejlagtig udlægning af, hvad han står for og arbejder med, hvilket han gør udtrykkeligt opmærksom på i udsendelsen.
Udover [Klager 2]s beretning, som er omtalt ovenfor under punktet om øvrige oplysninger, har [Klager 2] anført følgende om, hvorfor tilrettelæggelsen og offentliggørelsen af programmerne har været særligt integritetskrænkende
For [Klager 2]s vedkommende er det særligt integritetskrænkende, at DR har valgt at give en person med et personligt modsætningsforhold til ham mulighed for at angribe og intimidere ham i et offentligt tilgængeligt tv-program uden at give ham mulighed for at vælge, om han ville medvirke.
[Klager 2] har bemærket, at han aktivt har fravalgt at interagere med [Skjult interviewer 2], fordi hun i flere år har svinet ham til og spredt løgne om ham – både fagligt og personligt – på sociale medier.
Hun har misrepræsenteret ham og hans arbejde og beskyldt ham for have synspunkter og drive en praksis, som står i diametral modsætning til det, han står for og beskæftiger sig med.
Det må derfor betragtes som en grov integritetskrænkelse, at han er blevet ført bag lyset til at lade sig interviewe af hende, og at hun derved har fået mulighed for at angribe ham, uden at han har haft mulighed for at fravælge sin deltagelse eller forsvare sig mod hendes skjulte angreb.
[Klager 2] har anført, at DR – uanset at de har oplyst, at [Skjult interviewer 2] ikke selv udvalgte [Klager 2] til interviewet – ikke har dokumenteret eller på anden måde tilbagevist, at denne påstand, som fremgår af [Skjult interviewer 2]s blog, er ukorrekt.
[Klager 2] har endvidere anført, at han ikke mener, at de emner, der blev diskuteret i interviewet var indeholdt i de emner, der var angivet i mailen fra DR, hvor de overordnet beskrev programmets format.
Af denne mail fremgik det, at interviewet ville handle om den sunde krop, kropslig selvopfattelse og kostvaner, men i interviewet blev han hovedsagelig udspurgt om en tre år gammel blogpost om det fedmefremmende samfund og præsenteret for en lang række forkerte påstande om, hvad han mener, hvad han arbejder med, og hvordan han arbejder.
Han har endvidere oplyst, at han under interviewet en enkelt gang forsøgte at afbryde interviewet, men at ingen reagerede på hans indvending, hvorfor han fik det indtryk, at det ikke var en mulighed, herunder at et eventuelt klip, hvor han forlod interviewet i vrede, ville kunne blive anvendt til at udstille ham efterfølgende.
I sin beretning har [Klager 2] beskrevet, at han efter interviewet oplyste DR, at han ikke havde givet samtykke til interviewet, hverken emne- eller formatmæssigt.
Efterfølgende blev han tilbudt at komme ind og se programmet, da det var færdigklippet.
Om gennemsynet har [Klager 2] bl.a. anført, at DR-medarbejder [Journalist 3] under gennemsynet forklarede, at [Skjult interviewer 2] og [Klager 2] er hinandens modsætninger, hvilket [Klager 2] korrigerede og bl.a. anførte, at tykaktivismen er en ekstrem version af noget, som [Klager 2] selv har kæmpet for de sidste 7 år: et opgør med fedmestigmaet – ideen om, at fedme er selvforskyldt og et udtryk for dovenskab, og at vægten er afgørende for ens sundhed.
[Klager 2] har bemærket, at den allerførste sætning, som han ser under gennemsynet, er en uimodsagt påstand fra [Skjult interviewer 2] om ham personligt, nemlig at [Klager 2] godt kan lide at tale om tykaktivister, men ikke med tykaktivister.
[Klager 2] har anført, at han flere gange i forløbet har spurgt DR – herunder DRs juridiske afdeling – om hans rettigheder som medvirkende, men at DR ikke har vejledt ham om hans klagemuligheder.
Under gennemsynet forklarede DR-medarbejder [Journalist 4] efter det oplyste, at [Klager 2] ville kunne klage til Pressenævnet, efter at programmet var udkommet, men at der ikke var noget at gøre inden.
[Klager 2] har bemærket, at [Journalist 4] under dette gennemsyn endvidere erkendte, at DR havde ført [Klager 2] bag lyset.
[Klager 2] har oplyst, at han efter gennemsynet gav op, idet han ikke kunne gøre noget for at stoppe udgivelsen af programmet.
I håbet om trods alt at få DR til at fjerne eller gøre noget andet ved den forkerte påstand i starten af programmet, forsøgte [Klager 2] at imødekomme dem ved bl.a. at bekræfte, at han fremstod professionelt.
[Klager 2] har oplyst, at han senere modtog en mail, hvor DR tilbød at indsætte et kort, skriftligt modsvar til den indledende forkerte påstand i videoen.
[Klager 2] har bestridt DRs synspunkt om, at han – efter gennemsynet – ikke havde indvendinger mod programmets publicering.
[Klager 2] har anført, at dette er en meningsløs konstatering, eftersom [Journalist 4] under gennemsynet forklarede, at [Klager 2] intet kunne gøre ved programmets publicering.
Endvidere har [Klager 2] overordnet bemærket, at han har haft meget svært ved at komme i kontakt med redaktionen bag programmet, og at han forgæves har forsøgt at ringe og skrive adskillige gange.
[Klager 2] har desuden bestridt DRs synspunkt om, at de med programmet har skabt en
en sjælden samtale med personer, der har ”kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger” og som ikke ellers ville være sket.
[Klager 2] har i den forbindelse henvist til, at han har haft flere samtaler med tykaktivister.
En simpel Google-søgning viser også, at [Skjult interviewer 2] ikke har svært ved at få medietid eller komme til orde i den offentlige debat.
Programmet kan derfor ikke kategoriseres som en sjælden samtale.
[Klager 2] har derudover bemærket, at han ikke er enig med DRs synspunkt om, at han er medievant.
Han har i den forbindelse henvist til, at han i forhold til deltagelse i tv alene har været på tv én gang inden for de seneste tre år – i øvrigt i en live-debat med [Skjult interviewer 2] – og at han derfor ikke er vant til at deltage i tv-interview.
-[Klager 3] – ”Har Darwin taget fejl?
”
[Klager 3] har bemærket, at han i programteksten ironisk nok bliver præsenteret som en, ”der er stor tilhænger af evolutionsteorien”.
I løbet af programmet, som varer i alt 9:08 minutter, hvoraf selve interviewet varer 7:47 minutter, bliver [Klager 3] afbrudt 9 gange, og mens han taler, klippes der flere gange til en hovedrystende [Skjult interviewer 3].
Udover [Klager 3]s beretning, som er omtalt ovenfor under punktet om øvrige oplysninger, har [Klager 3] anført følgende om, hvorfor tilrettelæggelsen og offentliggørelsen af programmerne har været særligt integritetskrænkende
For [Klager 3]s vedkommende er det særligt integritetskrænkende, at han er blevet lokket til at deltage i et interview med en skeptiker, som han under ingen omstændigheder ville have stillet op til debat med, hvis han havde kendt præmissen på forhånd.
[Klager 3] har bemærket, at han gennem hele sin karriere har undgået debatformater med konspirationsteoretikere og andre pseudovidenskabelige skeptikere, fordi han ikke har ville give dem autoritet og ufortjent videnskabelig legitimitet ved at indgå i dialog med dem.
Dette skyldes bl.a., at sådanne optrædener i mange tilfælde bliver misbrugt, klippet ud af kontekst og cirkuleret på sociale medier på tværs af landegrænser, og det derfor kan have en betydelig og vidtrækkende skadevirkning at medvirke i sådanne formater.
Det må derfor betragtes som en alvorlig krænkelse af hans personlige og professionelle integritet, at DR nu har fået ham til at deltage i et format, som han selv har undgået og ikke ønsker at medvirke i, ved at forholde ham information om det reelle formål med optagelserne og den reelle sammenhæng, han indgik i.
[Klager 3] har bestridt DRs synspunkt om, at emnet for interviewet var ham bekendt på forhånd.
Han har i den forbindelse henvist til, at de forhold, som han blev interviewet om, omhandlede kreationisme og intelligent design og ikke evolutionsteori, sådan som emnet fremgik af den mail, hvor DR beskrev programmets format.
[Klager 3] har anført, at en videnskabelig teori og fundamentalistisk religiøs ideologi ikke er det samme.
Desuden har [Klager 3] i den beretning, som er fremsendt i forbindelse med klagen for Pressenævnet, bl.a. forklaret, at værten, [Journalist 1], efter interviewet erkendte at have spillet kreationist, og at hun undskyldte over for [Klager 3] og sammen med de to andre tilstedeværende DR-medarbejdere var enige med [Klager 3] i, at programmet er problematisk.
Han har ligeledes anført, at DR flere gange bevidst var lang tid om at svare på hans gentagne henvendelser.
2.2 DRs synspunkter
Indledende bemærkninger
DR har indledningsvist oplyst, at programmet Ellen Imellem er et satirisk format i seks afsnit, som er henvendt til den unge YouTube-generation.
Ved at bruge greb, som målgruppen genkender og finder underholdende, har Ellen Imellem til formål at få målgruppen til at reflektere over væsentlige og tunge historier og emner, som de ikke nødvendigvis ellers fordyber sig i.
DR har bemærket, at de i den forbindelse har haft fokus på henholdsvis historier og emner, der allerede lever i stor stil på sociale medier, men som formidles fra et aktivistisk eller konspiratorisk perspektiv, og som mangler væsentlig dybde og fagligt perspektiv, samt væsentlige historier og emner, der fylder i de traditionelle medier, men som sjældent engagerer unge på YouTube.
På overfladen fremstår Ellen Imellem som et traditionelt interviewformat, der dog indeholder et afgørende satirisk element, nemlig at interviewpersonen ikke ved, hvad seeren ved – at der sidder en hemmelig tilrettelægger i studiets regi og stiller overraskende spørgsmål til værten via en øresnegl.
Det satiriske element karikerer og forvrænger det traditionelle interviewformat med det formål at opnå en satirisk effekt.
Rammen er generisk med to lænestole i et sort studie og et statisk kamera-setup, hvor værten er upersonlig og uinteresseret og blot afvikler en planlagt samtale.
Inden for den generiske ramme eksperimenteres der med både seernes og de medvirkendes forventninger til, hvordan et interview foretages, herunder hvilke spørgsmål der kan stilles.
Værtens rolle som passivt talerør forstærker absurditeten, fordi følelser og reaktioner er helt fraværende – noget som nok ellers kunne have præget samtalen.
Derudover har grebet en humoristisk funktion, når der klippes til tomme cue cards, når der sker afbrydelser, eller der er akavet stilhed, når samtalen slår en krølle på grund af de overraskende og aparte spørgsmål.
DR har anført, at programmernes outro’er er med til at understrege det satiriske element, både i outroen på ”Er jorden flad?
” , hvor den hemmelige tilrettelægger ses i baggrunden på rulletrappen og på de to andre outro’er, hvor grebet med udelukkende at lade værten gentage tilrettelæggerens ord bruges.
DR har oplyst, at formatet er produceret til P3s YouTube-kanal, hvor 63 % af målgruppen – unge mellem 15 og 25 år – ifølge DRs Medieforskning har sit medieforbrug.
Programmerne tager af samme årsag afsæt i emner, der i vidt omfang florerer på sociale medier som YouTube, Facebook og Instagram.
Der sker det ofte uden et fagligt udgangspunkt i lukkede fællesskaber, hvor afsenderne eller synspunktet sjældent udfordres.
I stedet for at ignorere eksistensen af sådanne holdninger og verdensopfattelser, har DR med formatet ønsket at give målgruppen et alternativ til de uimodsagte og udokumenterede holdninger og synspunkter ved at invitere stemmerne ind og samtidig give dem et fagligt og faktuelt modspil fra kompetente personer, der er vant til at formidle inden for de pågældende emner.
Af denne grund er de medvirkende interviewpersoner ikke kun udvalgt, fordi de er ekspertkilder med stor faglighed og høj anseelse inden for deres felt, men også fordi de har medieerfaring og samfundsstatus inden for de emner, som programmerne fokuserer på.
DR har anført, at alle interviewpersoner er udvalgt som en del af en almindelig redaktionel proces, hvor deres faglighed og solide erfaring med at optræde i medierne har været afgørende.
De hemmelige tilrettelæggeres spørgsmål har alle været genstand for en redaktionel udvælgelse og bearbejdelse af DR, og tilrettelæggerne deklareres tydeligt over for seerne i programmerne.
DR er opmærksom på, at [Skjult interviewer 2], som er den hemmelige tilrettelægger i ”Spiser tykke mennesker for meget slik eller kage?
”, på sin blog har udtalt, at hun selv har måttet vælge sin interviewperson.
DR har gjort gældende, at dette ikke er korrekt, og at DR alene har udvalgt de pågældende interviewpersoner.
I programmet ”Er Jorden flad?
” tager DR afsæt i fladjordsteorien, der er en bredt genkendelig konspirationsteori, og som de senere år er genopblusset særligt på YouTube.
I det påklagede program medvirker som interviewperson [Klager 1], der er astrofysiker ved [Forskningsinstitutionen], professor i videnskabsformidling og en aktiv formilder af astronomisk forskning.
[Klager 1] har udgivet flere videnskabelige bøger om astronomi, herunder universets skabelse og har deltaget i flere radio- og tv-udsendelser, herunder som medvært på DR-podcasten ”[Titel 1]” , der beskæftiger sig med UFO’er.
I programmet medvirker som den hemmelige tilrettelægger [Skjult interviewer 1], der er af den opfattelse, at jorden er flad, og som har stiftet Facebook-gruppen [Navn på gruppen].
’
I programmet ”Spiser tykke mennesker for meget slik eller kage?
” fokuserer interviewet på den sunde krop og fedme, idet kropsidealer, sundhed og tykaktivisme fylder meget især på Instagram i lukkede fællesskaber.
I programmet medvirker som interviewperson [Klager 2], der er selvstændig formidler og sundhedsdebattør med fokus på madmyter, forholdet til mad og krop, misinformation og kritisk tænkning, og som flittigt benyttes som ekspert bl.a. om forholdet mellem mad og krop.
[Klager 2] er indehaver af og medvært i sundhedspodcasten ”[Titel 2]” , ligesom han har optrådt i adskillige medier om emner som sundhed, madmyter og misinformation, herunder fedmestigmatisering.
Den hemmelige tilrettelægger, [Skjult interviewer 2], er tykaktivist med en større følgerskare på Instagram og sin blog.
Programmet ”Har Darwin taget fejl?
” tager udgangspunkt i evolutionsteorien, der på sociale medier bliver forsøgt udfordret af den pseudovidenskabelige hypotese kaldet intelligent design.
I programmet medvirker som interviewperson [Klager 3], der er museumsinspektør på [Museet] samt professor i evolutionshistorie, og som har forsket i og udgivet flere litterære værker om den menneskelige evolution, herunder menneskeartens og andre arters historie samt om kreationisme.
[Klager 3] har desuden optrådt i flere medier som ekspert i disse emner.
Den hemmelige tilrettelægger, [Skjult interviewer 3], er kreationist og tror på intelligent design, som han har skrevet en bog om.
DR har bemærket, at programmerne ikke har haft til formål at udstille hverken interviewpersonerne eller deres faglighed eller de hemmelige tilrettelæggere og deres holdninger og synspunkter, eller i øvrigt at føre de medvirkende bag lyset eller misinformere.
Formålet har alene været – på en humoristisk eller karikeret måde – at skabe en anderledes og sjælden dialog om de emner, der vinder frem på sociale medier: nemlig en dialog mellem på den ene side skeptikerne, der er stemmerne bag disse holdninger, og på den anden side fagligt kompetente, garvede og medievante personer, der kan svare for sig og give emnerne de nødvendige nuancer, der mangler på de sociale medier, og dermed gøre målgruppen klogere.
Programmerne indeholder ingen private, følsomme eller på anden måde krænkende oplysninger om interviewpersonerne, og interviewpersonerne fremstilles heller ikke i øvrigt i et kritisk eller krænkende lys.
Interviewpersonerne forholder sig alene til de faglige emner, som de har været bekendt med på forhånd.
Interviewpersonernes svar på de stillede spørgsmål fremgår loyalt af programmerne, herunder de svar, hvor interviewpersonerne – med rette – stiller sig uforstående over for de overraskende spørgsmål eller påpeger misforståelser i præmissen for et spørgsmål, og overvejer at afbryde optagelserne, men alligevel fortsætter.
Klagernes påstand om, at det skal anses som en skærpende omstændighed, at programmerne er tilgængelige på YouTube, savner efter DRs opfattelse belæg i praksis.
Forløb forud for optagelserne
DR har oplyst, at de både forud for og efter publiceringen af programmerne har haft en mundtlig og skriftlig dialog med henholdsvis [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] om deres medvirken.
DR har bemærket, at DR ikke kan genkende og ikke er enig i den opfattelse af programmerne og forløbet, som det i klagen gives udtryk for, at [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har haft.
DR har anført, at der hersker forskellige opfattelser af det faktiske forløb og af, hvad der er blevet sagt.
Gengivelse af mundtlige samtaler vil i sagens natur være udtryk for hver af parternes opfattelser, og DR betvivler dermed ikke klagernes oplevelse af at have oplyst ”præcis hvad der skete og hvad der blev sagt”, men må konstatere, at der hersker forskellige opfattelser.
Det forhold, at DR giver sin forklaring og opfattelse af forløbet i sin udtalelse til Pressenævnet, er ikke et forsøg på at underminere nogens troværdighed eller integritet
Alle interviewpersoner har inden optagelserne til brug for programmerne modtaget skriftlige henvendelser om rammerne for de pågældende interviews, herunder oplysning om interviewemnerne og brugen af overraskende spørgsmål og satiriske elementer.
DR har derudover efter færdiggørelsen af produktionen og før publicering af programmerne orienteret interviewpersonerne om, hvad det satiriske element bestod i, samt om identiteten på de hemmelige tilrettelæggere, der har været kilden til de overraskende spørgsmål.
DR har oplyst, at de efter de første henvendelser til klagerne i januar og marts måned orienterede alle interviewpersonerne i Ellen Imellem den 16. og 17. maj 2022 om, at værtens spørgsmål under optagelserne til Ellen Imellem – som det satiriske element – i virkeligheden blev stillet af andre personer.
Alle interviewpersoner blev samtidig oplyst, at formålet hermed var at skabe en sjælden samtale med personer, der har ”kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger”.
[Klager 1] blev således oplyst om, at det var skeptikeren [Skjult interviewer 1], der var den hemmelige tilrettelægger, og som derfor stillede spørgsmålene.
[Klager 2] og [Klager 3] blev tilsvarende oplyst om, at det var henholdsvis tykaktivisten [Skjult interviewer 2] og kreationisten [Skjult interviewer 3], der havde stillet spørgsmålene.
DR har bemærket, at DRs anvendelse af formuleringen ”anden verdensopfattelse” i oplysningsmailen til interviewpersonerne, som navnlig [Klager 1] kritiserer, ikke er udtryk for, at DR mener, at videnskab er et synspunkt.
En sådan påstand fremgår heller ikke af programmerne.
DR har derudover bemærket, at [Klager 2] har haft programmet til gennemsyn, før programmets publicering.
DR tilbød [Klager 2] gennemsynet, da han efter interviewet flere gange havde udtrykt bekymring for programmet.
DR har i den forbindelse bemærket, at [Klager 2] først takkede ja til tilbuddet om gennemsyn samme morgen som det planlagte gennemsyn, men at DR umiddelbart derefter sendte ham den skriftlige orientering, hvori det satiriske element var nærmere beskrevet.
DR kan derudover ikke genkende [Klager 2]s gengivelse af forløbet vedrørende gennemsynet.
[Klager 2] havde under gennemsynet alene få bemærkninger til programmet og sin medvirken, hvilke DR imødekom.
Dette fremgår også af programmet.
DR kan i øvrigt ikke genkende [Klager 2]s eller [Klager 3]s oplevelse af dialogen som beskrevet i klagen for Pressenævnet.
Både [Klager 2] og [Klager 3] er derudover vejledt om deres klagemuligheder.
Som det også fremgår af DRs skriftlige korrespondance med [Klager 2] og [Klager 3], behandler DR ikke klager over programmer, der endnu ikke har været udsendt.
DR har dog forholdt sig til indsigelserne mod [Klager 1]s, [Klager 2]s og [Klager 3]s medvirken, herunder de skriftlige aftaler, DR har indgået med dem.
Efter publiceringen af programmerne har DR realitetsbehandlet klagerne over programmerne.
DR har i den forbindelse bemærket, at klager over DRs indhold i første led behandles efter fast procedure i DR og som udgangspunkt kun besvares af den programansvarliges chef eller ledende redaktionschef.
Klager i første led besvares derfor ikke af DRs bestyrelse eller direktion.
For så vidt angår [Klager 2]s oplevelse af manglende kontakt med DR, har DR bemærket, at både redaktionsleder [Journalist 3] og redaktionschef [Journalist 4] har været i dialog med [Klager 2] telefonisk og pr. mail adskillige gange.
DR har i den forbindelse afvist, at redaktionschefen har givet udtryk for, at [Klager 2] og [Skjult interviewer 2] er hinandens modpoler.
En sådan påstand fremgår heller ikke af programmet, som [Klager 2] medvirker i.
Hvad angår [Klager 2]s overvejelser om at afbryde interviewet, har DR bemærket, at [Klager 2] alene nævnte dette over for DR i forbindelse med et enkelt spørgsmål, og at han efterfølgende selv fortsatte samtalen.
Denne udtalelse fremgår af programmet.
[Klager 2] gav derudover ikke udtryk for et ønske om at afbryde optagelserne.
[Klager 2] blev desuden inviteret til gennemsyn, ligesom DR har imødekommet hans kommentarer til programmet og programteksten.
DR er desuden ikke enig med [Klager 2] i, at DR skulle have anerkendt at have ført [Klager 2] bag lyset, som det fremgår af hans beretning om forløbet.
DR er heller ikke enig i, at DR skulle have påstået, at [Klager 2] ingen rettigheder har.
DR har i den forbindelse bemærket, at DRs juridiske afdeling alene rådgiver DR og derfor ikke kan rådgive medvirkende om deres rettigheder.
Af samme grund blev [Klager 2]s henvendelse videresendt til redaktionen til besvarelse.
DR har i den forbindelse oplyst [Klager 2], at DR ikke har fundet grundlag for at imødekomme hans ønske om at trække sig fra sin medvirken og har i den forbindelse henvist til den aftale, som DR har indgået med ham.
Samtidig har DR loyalt oplyst om [Klager 2]s efterfølgende klagemuligheder.
DR bemærker dog for en god ordens skyld, at [Klager 2] – efter gennemsyn – ikke havde indvendinger mod programmets publicering, men tværtimod gav udtryk for, at han var tilfreds med sin egen optræden.
For så vidt angår [Klager 3]s beskrivelse af forløbet har DR bemærket, at DR ikke er enig i, at værten skulle have undskyldt over for [Klager 3] eller i øvrigt skulle have oplyst, at programmet er problematisk, eller at værten spillede kreationist.
Disse udtalelser har ifølge værten og de øvrige tilstedeværelse ikke fundet sted.
På baggrund af ovenstående kan DR således ikke genkende [Klager 2]s eller [Klager 3]s oplevelse af dialogen med DR eller påstande om, at DR ikke har besvaret deres henvendelser.
Aftale om udsendelsernes indhold – samtykke
DR har anført, at DR ikke er enig i, at [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] ikke har samtykket til at medvirke i den kontekst, de optræder i, i programmerne.
DR har bemærket, at programmerne er udtryk for satire og klart fremstår sådan, hvorfor der gælder videre rammer end ved sædvanlig journalistik.
Programmerne skal således også vurderes i denne kontekst.
DR har anført, at formålet med satire netop er at bryde med normen, forvrænge og udfordre grænser, ligesom satire også kan komme til udtryk ved at provokere og fornærme.
Dette er fast antaget i retspraksis hos domstolene, herunder Menneskerettighedsdomstolen, der med henvisning til informations- og ytringsfriheden i Menneskerettighedskonventions artikel 10 anerkender vigtigheden i at beskytte satiriske ytringer og udtryksformer i et demokratisk samfund og som en del af den offentlige debat.
DR har anført, at dette også understøttes af Pressenævnets praksis.
At satirens formål er at bryde med normen, forvrænge og udfordre grænser, indebærer efter DRs opfattelse derfor også, at satiren ikke kan sættes på formel eller i sit udtryk og form skulle være fastlåst i en bestemt opfattelse af, hvad der kan eller ikke kan betegnes som satire.
DR har i den forbindelse henvist til artikler, der beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorvidt Ellen Imellem er udtryk for satire.
DR har anført, at DR ikke er enig i klagernes påstand om, at der presseetisk ikke er videre rammer for satire, og DR har i den forbindelse henvist til Pressenævnets kendelser i sag 2019-80-0429 og 16-70-01050.
Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, har DR forud for optagelserne til programmerne loyalt oplyst [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] om rammerne for programmerne og de pågældende interviews.
DR skal i den forbindelse afvise, at optagelserne med klagerne udgør skjulte optagelser eller på anden vis kan sidestilles med skjulte optagelser, idet kameraet har været synligt for alle under samtlige optagelser.
DR har oplyst, at de grundlæggende er uenige i klagernes synspunkt om, at DRs brug af det såkaldt ”skjulte format” skal vurderes ud fra samme målestok som mediernes brug af skjulte optagelser.
Det forhold, at en medvirkende ikke har kendt til alle detaljer i det format, vedkommende indgår i, indebærer ikke, at DR eller et andet medie i vurderingen af handlemåden i relation til formatet kan pålægges de særligt strenge og restriktive krav, som gælder ved brug af skjulte optagelser.
Dels fordi der ikke er tale om sammenlignelige situationer, dels fordi der ved skjulte optagelser netop er tale om en særligt streng bedømmelse, som alene finder anvendelse til beskyttelse af personer, der er optaget uden deres vidende.
DR har gjort gældende, at både [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har været bekendt med og har accepteret, at programmerne ville indeholde satiriske elementer, og at der ville blive stillet overraskende spørgsmål.
De har desuden været bekendt med de emner, de ville blive interviewet om.
[Klager 2] og [Klager 3] var desuden oplyst om, at programmerne ville være underholdende, og at spørgsmålene ville blive stillet af en medtilrettelægger.
Det er således DRs opfattelse, at det satiriske tvist vedrørende brugen af en hemmelig tilrettelægger som medinterviewer, er rummet af aftalen om medvirken.
DR har i den forbindelse bemærket, at det er sædvanlig praksis i både almindelige journalistiske formater og i særlig grad i satiriske formater ikke på forhånd at oplyse de medvirkende om alle detaljer om et forestående interview, herunder hvilke øvrige kilder/medvirkende, der deltager.
Dette kan være nødvendigt for at sikre ikke kun en relevant og aktuel debat af offentlig interesse, men også at satiren overhovedet har mulighed for at udfolde sig.
Såfremt DR på forhånd havde oplyst [Klager 3] og [Klager 2] om, hvem der som medtilrettelægger ville stille spørgsmålene i programmerne, ville den pågældende dialog i programmerne ikke have fundet sted.
DR har bemærket, at dette også understøttes af beretningen fra [Klager 2] og [Klager 3], der anfører, at de ikke ville have stillet op til samtale med de pågældende personer.
DR har anført, at det således har været helt afgørende for formatet og debatten ikke på forhånd at afsløre de satiriske elementer over for interviewpersonerne.
DR har desuden bemærket, at både [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] er medievante personer, der alle jævnligt optræder i offentligheden i kraft af deres faglige viden og virke.
De medvirkende stilles alene spørgsmål inden for deres eget faglige felt og inden for rammen af det emne, de på forhånd var orienteret om.
Programmet ligger efter DRs opfattelse inden for rammerne af det, som offentlige personer må kunne tåle.
DR har bestridt klagernes synspunkt om, at det ikke har betydning for den presseetiske vurdering, om en medvirkende må betegnes som en medievant eller er en offentlig person.
Det er fast praksis fra både Pressenævnet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at man som offentlig person må kunne tåle mere.
For så vidt angår [Klager 2]s påstand om, at han ikke kan anses for medievant, har DR henvist til beskrivelsen ovenfor og bemærket, at [Klager 2] på sin egen hjemmeside profilerer sig som ekspert ”i TV-indslag, radioudsendelser og artikler i de største aviser” og udtaler sig til ”pressen om ernæring, vægttab og sundhed med særligt fokus på madfrygt og punktering af madmyter” samt om ”misinformation […] kritisk tænkning og konspirationsteorier […]”
DR har bemærket, at de ikke er enige med [Klager 2] i, at spørgsmål og påstande i relation til fedme ikke falder ind under emnerne ”den sunde krop, kropslig selvopfattelse og kropsvaner”, som [Klager 2] på forhånd havde sagt ja til.
Hverken emnerne eller spørgsmålene, der stilles til [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3], er af privat eller personfølsom karakter, og både [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] kommer loyalt til orde på de spørgsmål, der er medtaget i programmerne.
Dette gælder også [Skjult interviewer 2]s udtalelse om, at ”[Klager 2] er rigtig glad for at snakke om tykaktivister i stedet for med tykaktivister”.
Det er således DRs opfattelse, at programmerne ligger inden for de vide rammer, der gælder for satire og omtale af offentlige personer i øvrigt, og at DR har været berettiget i at afvise klagernes ønske om at trække sig fra programmerne.
Det forhold, at det er en anden person, som stiller spørgsmålene via værten, fratager ikke [Klager 1], [Klager 2] eller [Klager 3] deres kompetence eller faglighed, hvilket tydeligt kommer til udtryk i deres velargumenterede og saglige svar.
DR er således heller ikke enig med klagerne i, at de udstilles eller latterliggøres, eller at programmerne på anden vis skader deres personlige anseelse og integritet.
Som nævnt oven for har [Klager 2] desuden haft programmet, som han medvirker i, til gennemsyn og har i den forbindelse alene haft få kommentarer, som DR har imødekommet.
DR har afvist, at programmerne indebærer, at videnskaben og de faglige emner, der drøftes i programmerne nedtones eller på anden vis sidestilles med konspirationsteorier eller atypiske holdninger og verdensopfattelser.
Tværtimod understreger programmerne efter DRs opfattelse netop videnskabens og dokumentationens betydning og relevans.
Dette sker gang på gang ved, at de tre eksperter på overbevisende og sikker vis øjeblikkeligt påpeger, når spørgsmålene fra de hemmelige tilrettelæggere er baseret på udokumenterede antagelser, fejlslutninger eller falske præmisser.
Det understøttes også af den respons, DR har modtaget på programmerne på YouTube, hvor særligt interviewpersonerne og deres argumenter roses.
DR er heller ikke enig med klagerne i, at DR med programmerne viderebringer fake news eller på anden vis legitimerer konspirationsteorier.
Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, skaber programmerne en anderledes og sjælden dialog om emner, der fylder på de sociale medier og i de unges bevidsthed, ved at give stemmerne bag disse emner et fagligt og faktuelt modspil fra kompetente medievante personer.
At de hemmelige tilrettelæggere kommer til orde i programmerne, indebærer ikke, at DR derved bringer ukorrekte oplysninger eller står som afsender heraf.
Ingen af de hemmelige tilrettelæggeres holdninger eller påstande fremstår uimodsagte, men modsiges netop med faglige og saglige argumenter.
Formatet bidrager på den måde netop til at vise eventuelle holdninger og påstande, som ikke er baseret på videnskabelig metode og dokumentation.
DR har desuden afvist, at Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01126, som klagerne har henvist til, er sammenlignelig med denne sag og har henvist til, at det pågældende program omhandlede undersøgelsen af kvaliteten af dansk håndværksmæssigt arbejde og arbejdsmiljø, hvor de medvirkende håndværkere ikke var bekendt med, at de deltog i en arbejdsrelateret konkurrence mod nogle østeuropæiske håndværkere.
I modsætning til Ellen Imellem – der har et underholdende og satirisk formål – var det af Pressenævnet kritiserede program udtryk for kritisk journalistik.
I kendelsen lagde Pressenævnet desuden vægt på, at optagelserne foregik på fremmed privat grund, at de medvirkende ikke var offentlige personer eller på anden vis medievante, samt at de medvirkende danske håndværkere og deres konkrete arbejdsopgaver blev stillet i et kritisk lys.
Ingen af disse forhold, som Pressenævnet tillagde vægt i kendelsen, er imidlertid til stede i denne sag.
Samlet set er det således DRs opfattelse, at DR har handlet i overensstemmelse med god presseskik.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup, John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt DRs interne retningslinjer er tilsidesat, falder uden for nævnets kompetence og behandles derfor ikke.
God presseskik
Aftale om udsendelsernes indhold – samtykke
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at de gav samtykke til at deltage i programserien på et misvisende og vildledende grundlag, og at DR ikke har accepteret, at klagerne tilbagekaldte deres samtykke, da præmissen for programmerne efter optagelserne blev klagerne bekendt.
Klagerne har navnlig anført, at udsendelserne ikke har det indhold, de aftalte med DR, og som var en betingelse for deres medvirken.
I den forbindelse har klagerne henvist til, at de ikke kendte det reelle formål med optagelserne eller den sammenhæng, hvori de reelt ville indgå i udsendelserne.
Efter klagernes opfattelse gav informationen om, at interviewet ville blive gennemført ”med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål”, og at tonen i programmet er ”underholdende med satiriske elementer”, ikke klagerne mulighed for at gennemskue, at de skulle indgå i et skjult format, hvor det ikke var journalisten, men en skeptiker, der interviewede dem, og hvor det ikke var deres faglige viden om emnet, der var drivkraften i programmet, men skeptikerens.
Klagerne har i den forbindelse bemærket, at det var klagernes ukendskab til det reelle setup, der var det ”satiriske element”.
Det er samlet set klagernes opfattelse, at DR ikke har levet op til de presseetiske krav om samtykke, og at det er en alvorlig tilsidesættelse af god presseskik, at der hverken foreligger et gyldigt informeret forudgående samtykke eller et efterfølgende samtykke fra klagerne.
DR har bestridt, at klagerne ikke har samtykket til at medvirke i den kontekst, de optræder i, i programmerne.
DR har gjort gældende, at DR forud for optagelserne loyalt oplyste klagerne om rammerne for programmerne og de pågældende interviews.
DR har henvist til, at klagerne har været bekendt med og har accepteret, at programmerne ville indeholde satiriske elementer, og at der ville blive stillet overraskende spørgsmål.
De har derudover også været bekendt med de emner, de ville blive interviewet om.
[Klager 2] og [Klager 3] var desuden oplyst om, at programmerne ville være underholdende, og at spørgsmålene ville blive stillet af en medtilrettelægger.
Det er således DRs opfattelse, at det satiriske tvist vedrørende brugen af en hemmelig tilrettelægger som medinterviewer, er rummet af aftalen om medvirken.
DR har henvist til, at programmerne er udtryk for satire og klart fremstår sådan, hvorfor der gælder videre rammer end ved sædvanlig journalistik, og at programmerne derfor skal vurderes i denne kontekst.
Det er Pressenævnets opfattelse, at et gyldigt samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret.
Det vil sige, at personen ikke må have afgivet sit samtykke under tvang eller pres, ligesom vedkommende skal være vidende om, at der samtykkes til offentliggørelse og være klar over, hvad udsendelsen omhandler.
Endvidere er det Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.
Det bemærkes endvidere, at det generelt er nævnets opfattelse, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.
Pressenævnet lægger til grund, at klagerne overordnet må anses for at være medievante, og at udsendelserne ikke indeholder private, følsomme eller på anden måde krænkende oplysninger om klagerne.
Nævnet finder imidlertid ikke, at kravet om et frivilligt, specifikt og informeret samtykke af disse årsager kan fraviges i den konkrete sag.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at DR den 27. januar 2022, den 14. marts 2022, og den 24. marts 2022 sendte en mail til henholdsvis [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] med oplysninger om programmets emne og format.
Af mailen til [Klager 1] fremgik bl.a. følgende
”Interviewet kommer som sagt til at handle om flat earth-konspirationsteorien.
Da programmet er målrettet den unge målgruppe, vil der som sagt være nogle overraskende spørgsmål, som en del af et satirisk element i programmet.
”
Af mailen til [Klager 2] fremgik bl.a. følgende
”I den forbindelse vil vi rigtig gerne lave et interview med dig om emner som den sunde krop, kropslig selvopfattelse og kostvaner.
Det er mig, [Journalist 1], der vil foretage interviewet med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål.
Målgruppen er de 15-25-årige og tonen i programmet er derfor underholdende med satiriske elementer.
Nogle af spørgsmålene vil derfor også være lidt overraskende og anderledes ift.
et helt traditionelt nyhedsinterview eller pressemøde.
”
Af mailen til [Klager 3] (sendt til hans sekretær) fremgik bl.a. følgende
”I den forbindelse vil vi rigtig gerne lave et interview med [Klager 3] om bl.a. evolutionsteorien.
Det er mig, [Journalist 1], der vil foretage interviewet med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål.
Målgruppen er de 15-25-årige og tonen i programmet er derfor underholdende med satiriske elementer.
Så nogle af spørgsmålene vil måske også være lidt overraskende og anderledes ift.
et helt traditionelt nyhedsinterview.
”
Det fremgår af sagens oplysninger, at DR den 16. og 17. maj 2022 efter optagelserne og inden offentliggørelsen af programmerne sendte mails til klagerne, hvori de oplyste dem om, hvem klagerne egentlig var blevet interviewet af samt programmets programbeskrivelse, der har følgende ordlyd
”Det har aldrig været nemmere at sprede sine holdninger til den brede befolkning.
Alligevel føler en række mennesker, at deres holdninger ikke bliver hørt i den offentlige debat.
I Ellen Imellem lader vi kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger komme til orde over for mennesker, der har en anden verdensopfattelse.
Uden filter får forskellige gæster lov til at stille præcis de spørgsmål, de har lyst til, når de dikterer [Journalist 1], en poleret DR-journalist, gennem en øresnegl.
”
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager 1] den 18. maj 2022 havde en mailkorrespondance med DR, hvorefter hun sendte en klage til DR og anmodede om at blive taget ud af programmet.
[Klager 3] meddelte den 19. maj 2022, efter orienteringen om programmets egentlige format, DR, at han ikke havde givet samtykke til sin medvirken og derfor anmodede om, at DR ikke bragte programmet, hvori han skulle medvirke.
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager 2] efter optagelserne af interviewet havde en korrespondance med DR om hans deltagelse i programmet, da han mente, at programmet havde en helt anden dagsorden, end den, han var blevet oplyst om forud for interviewet.
Af denne korrespondance fremgår det, at [Klager 2] over for DR gav udtryk for, at han ikke havde givet samtykke til sin medvirken.
Herefter tilbød DR [Klager 2] at få programmet til gennemsyn den 16. maj 2022, hvilket han indvilligede i.
Af den korrespondance som [Klager 2] havde med DR forud for gennemsynet fremgår det, at [Klager 2] oplyste, at han ikke mente, at han havde givet samtykke til at deltage i programmet, samt at han ikke ville have deltaget i programmet, hvis han havde kendt til programmets reelle karakter forud for interviewet.
Pressenævnet lægger på denne baggrund til grund, at klagerne over for DR efter optagelsen af interviewet har gjort det klart, at de ikke længere ønskede at samtykke til at medvirke i udsendelserne.
Det forhold, at [Klager 2] havde programmet til gennemsyn, kan ikke føre til en anden vurdering.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager 2] efter interviewet over for DR klart gav udtryk for, at han ikke havde givet samtykke.
Det er Pressenævnets opfattelse, at det har samfundsmæssig interesse at omtale og behandle konspirationsteorier og aktivisme samt deres udbredelse.
Pressenævnet er ligeledes af den opfattelse, at hensynet til videregivelse af information, som har væsentlig samfundsmæssig betydning helt undtagelsesvis kan veje tungere end den konkret indgåede aftale.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at det er klagerne selv, der som udgangspunkt skal kunne beslutte, i hvilken sammenhæng de stiller deres faglige ekspertise til rådighed.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at klagerne ikke kan anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet.
Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne om programmets format, som klagerne modtog forud for deres deltagelse, ikke indeholdt oplysninger om, at DR havde til hensigt at lave et egentlig satirisk format, som DR har oplyst over for Pressenævnet.
[Klager 1] blev således oplyst om, at der ville være ”nogle overraskende spørgsmål, som en del af et satirisk element i programmet”.
[Klager 3] og [Klager 2] blev oplyst om, at journalisten [Journalist 1] ville foretage interviewet ”med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål”, at ”tonen i programmet” ville være ”underholdende med satiriske elementer”, og at ”nogle af spørgsmålene” ville være ”lidt overraskende og anderledes ift.
et helt traditionelt nyhedsinterview”.
Det forhold, at det af DRs oplysninger til to af klagerne fremgik, at journalisten [Journalist 1] ville foretage interviewet med hjælp fra en tilrettelægger, som ville supplere med spørgsmål, forekommer efter nævnets opfattelse ikke at være retvisende, når dette sammenholdes med indholdet af de offentliggjorte udsendelser og den programbeskrivelse, som klagerne efter interviewet blev tilsendt, hvoraf det fremgik, at forskellige gæster ”uden filter får […] lov til at stille præcis de spørgsmål, de har lyst til, når de dikterer [Journalist 1], en poleret DR-journalist, gennem en øresnegl.
” Det kan ikke ændre herpå, at DR har oplyst, at alle spørgsmål fra de hemmelige tilrettelæggere har været genstand for en redaktionel udvælgelse og bearbejdelse af DR.
Oplysningerne i aftalen om, at tonen i programmet ville være underholdende og med satiriske elementer, udgør ikke tilstrækkelig forudgående information til, at klagernes samtykke kan anses for at have været informeret.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det med disse oplysninger ikke har været klart for klagerne, at der var tale om et satireformat, men derimod har de alle været af den opfattelse, at de blev interviewet af en journalist til et program målrettet unge seere.
Pressenævnet har endvidere lagt vægt på, at programmet er et nyt format for klagerne såvel som offentligheden, hvorfor klagerne ikke har kunnet antages at være bekendt med, at der var tale om et satirisk format.
Klagerne kunne på baggrund af oplysningerne således ikke forventes at være klar over, at de reelt ville blive interviewet af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold, hvilket nævnet finder var en væsentlig oplysning for, at deltagerne havde tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt de ønskede at deltage.
DRs forudgående oplysning til klagerne om emnet for interviewet kan ikke begrunde den utilstrækkelige information om programmets format.
Hensynet til den offentlige interesse– uanset om det pågældende program måtte være et satirisk format – kan i den konkrete sag ikke overstige hensynet til, at klagerne får tilstrækkelig information for at kunne tage stilling til deltagelse.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke afdækkes forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse.
Nævnet finder således, at DR forud for offentliggørelsen burde have gjort mere for at sikre sig, at klagerne havde forstået, i hvilken sammenhæng deres interview ville indgå.
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] kan herefter ikke anses for at have givet samtykke til at medvirke i udsendelserne i den foreliggende form.
Nævnet udtaler derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre nævnets kendelse på DRTV (som skal bestå i en selvstændig udsendelse på programsiden Ellen Imellem) i en tilsvarende udsendelse som de kritiserede udsendelser og i følgende udformning
En speaker oplyser til et stillbillede af Pressenævnets logo
”Pressenævnet har udtalt kritik af tre udsendelser i programserien Ellen Imellem offentliggjort på DRTV i maj og juni 2022.
”
Billedet skifter til stillbilleder eller levende billeder fra de kritiserede udsendelser, der hjælper seerne med at identificere, hvad det er for udsendelser, der kritiseres, hvad der klages over, og hvori Pressenævnets kritik består.
Billederne må ikke indebære en krænkelse af klagerne eller af andres rettigheder.
Under visningen af billederne oplæses
”DR bragte i foråret 2022 programserien Ellen Imellem, hvor de medvirkende i udsendelserne interviewes af værten [Journalist 1] om forskellige emner.
Hvad interviewpersonerne ikke vidste var, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner.
Fagforeningen DM har på vegne af [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3], som har medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klaget til Pressenævnet over udsendelserne.
De mener, at de har givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag.
[Klager 1] blev før interviewet oplyst, at der ville være ”nogle overraskende spørgsmål, som en del af et satirisk element i programmet”, mens [Klager 2] og [Klager 3] var blevet oplyst, at interviewet ville blive gennemført ”med hjælp fra en tilrettelægger, der supplerer med spørgsmål”, og at tonen i programmet ville være ”underholdende med satiriske elementer”.
Pressenævnet er enig med [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] i, at de ikke kan anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programserien.
De kan derfor ikke anses for at have givet samtykke til at medvirke i udsendelserne, som de er publiceret.
Udsendelsen slutter med oplæsning af følgende til et billede af Pressenævnets logo
”Pressenævnet har derfor udtalt kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden [Klager 1]s, [Klager 2]s og [Klager 3]s samtykke”.
Herefter oplyser speakeren
”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk”
Den sidste sætning understøttes af en grafik med Pressenævnets webadresse til illustration af
Pressenævnets logo.
Den selvstændige udsendelse med Pressenævnets kritik skal prioriteres, f.eks. med placering på forsiden af DRTV i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.
Er udsendelserne fortsat tilgængelige via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig.
Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå de kritiserede udsendelser uden først at have set indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik.
Endvidere skal der ved udsendelserne (om muligt) være et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.
Hvis udsendelserne er tilgængelige via en on-demand audiovisuel medietjeneste, skal der alternativt indsættes en URL ved udsendelserne.
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal endvidere ske snarest på mediets side på YouTube (som skal bestå i en selvstændig video) til Pressenævnets logo som illustration og med et layout og en skrifttype, der svarer til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.
Offentliggørelsen skal ske således, at kendelsen er umiddelbart synlig på YouTube i en periode på mindst et døgn.
Der skal endvidere være et link fra den offentliggjorte kritik på YouTube til den offentliggjorte kendelse på nævnets hjemmeside.
Afgjort den 13. december 2022