Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0887

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0887

Frihedens Stemme får kritik for omtale af mindreårig

Frihedens Stemme bragte i juli måned en artikel om en mindreårig, der var fremkommet med nogle ytringer af racistisk karakter.

Frihedens Stemme omtalte episoden og bragte billeder af den mindreårige uden forældrenes samtykke.

Forældrene til den mindreårige klagede herefter til Pressenævnet over, at omtalen var krænkende for deres barns privatliv, og at Frihedens Stemme havde afvist at slette de krænkende oplysninger og billedet.

Pressenævnet kritiserede Frihedens Stemme for at bringe private oplysninger uden det fornødne samtykke og for at have afvist at slette artiklens oplysninger og billeder af den mindreårige klager.

[Person 1] og [Person 2] har på vegne af [Klager] (som er under 18 år) klaget til Pressenævnet over artiklen ” Teenagedreng amok i jødehad: “Er du fucking jøde?

” ”, som blev bragt af Frihedens Stemme på frihedensstemme.dk den 21. juli 2022, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har krænket hans privatliv ved at offentliggøre hans navn og billede af ham i en krænkende sammenhæng uden forældrenes samtykke.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Frihedens Stemme bragte den 21. juli 2022 artiklen ” Teenagedreng amok i jødehad: “Er du fucking jøde?

” ” på siden frihedensstemme.dk.

Under artiklens overskrift er indsat et billede af [Klager].

Af artiklen fremgår følgende

”Antisemitismen er et stigende problem i Danmark.

Jødehadet bliver illustreret, når den aggressive teenagedreng, [Klager], opsøger politikeren [Person 3] fra [Parti X] og bruger ordene “fucking jøde”.

”

Der er i artiklen bragt endnu et billede af [Klager].

Her er billedet af ham, som fremgår under overskriften, indsat på en sort baggrund med en hvid overskrift ”Jødehad i Danmark”.

Under billedet fremgår med gul tekst ”Er du fucking jøde?

”.

Nederst i højre hjørne fremgår med hvid skrift ”[Klager].

København, juli 2022”.

Artiklen fortsætter

”Den antisemitiske og truende teenagedreng [Klager] er søn af den [alder] rejseblogger og alenemor, [Person 2], der i en årrække har arbejdet for det stærkt venstreorienterede medie Politiken.

”

Der er i artiklen indsat skærmprint fra [Person 2]s rejseblog.

Af skærmprintet fremgår teksten ”Rejseblog: Hele verden som legeplads.

[Person 2]” samt en kort beskrivelse af, hvad bloggen omhandler.

Under teksten fremgår to billeder fra bloggen, som i artiklen er anonymiserede.

Artiklen fortsætter

”[Person 2]s blog har tidligere været nomineret som Årets rejseblog.

På bloggen bruger hun aktivt sine fire sønner, hvoraf [Klager] er den ene, som blikfang og accessories.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. august 2022.

[Klager] rettede den 10. august 2022 henvendelse til Frihedens Stemme med anmodning om sletning af artiklen.

Frihedens Stemme afviste samme dag [Klager]s anmodning.

[Klager] har den 11. august 2022 udvidet klagen til også at omfatte Frihedens Stemmes afvisning af at slette artiklen.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at han i artiklen bliver udråbt som racist, aggressiv, truende og antisemitisk.

Han er ingen af delene, men er blot en teenager, der har dummet sig.

[Klager] har oplyst, at han på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen var [alder].

Artiklen er publiceret på baggrund af en video, uploadet af [Parti X] på partiets Facebookside.

I artiklen er [Klager]s fulde navn bragt sammen med et billede af ham, og i kommentarfeltet er der en læser, der har skrevet telefonnummeret på [Klager]s mor samt en læser, der har skrevet følgende: ”Svinet ender da nok med en kugle mellem øjnene”.

[Klager] har videre anført, at hans ageren ikke giver Frihedens Stemme ret til at publicere et portrætbillede af ham sammen med hans fulde navn i artiklen.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at han gerne vil have artiklen med krænkende omtale bragt uden samtykke slettet, da han er en [alder] teenager, der har dummet sig.

Hans anmodning om sletning er imidlertid ikke blevet imødekommet af Frihedens Stemme, og artiklen er stadig tilgængelig på mediet.

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med Frihedens Stemme, hvor hans anmodning om sletning blev afvist.

2.2 Frihedens Stemmes synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

Frihedens Stemme har indledningsvist afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.

Frihedens Stemme har herefter anført, at [Klager] i den video, der ligger på [Parti X]s Facebook-side, viser sit bank-kort som dokumentation for, hvem han er.

Han er klar over, at han bliver filmet og ønsker at bekendtgøre, hvem han er og stå på mål for sine holdninger.

Hans opførsel i videoen er racistisk, aggressiv, truende og antisemitisk.

Derfor er der belæg for at omtale ham således i artiklen.

Hans unge alder bør ikke undskylde denne adfærd.

Offentligheden har særskilt interesse i, at denne type adfærd dokumenteres, da antisemitisme og racisme er et stigende problem mange steder i samfundet.

Frihedens Stemme har videre anført, at mediet løbende vurderer, hvor meget fokus emnet skal have, og at den omtalte episode derfor kan give anledning til flere artikler.

Herefter er oplistet syv eksempler på andre artikler med andre vinkler, som Frihedens Stemme kunne bringe i anledning af [Klager]s ytringer, herunder eksempelvis en artikel med offentliggørelse af videoen.

Frihedens Stemme har således begrænset sig i beskrivelsen af episoden og alene nævnt [Klager]s navn og alder sammen med et uskyldigt billede af ham.

Frihedens Stemme kunne således have valgt at dokumentere meget mere, end det, der er gengivet i artiklen, og mediet har bemærket, at det endnu ikke er besluttet, om [Klager] skal være fokus i endnu flere artikler.

[Klager] er desuden gammel nok til at vide, at man ikke skal chikanere andre mennesker ved at fotografere dem, når de svømmer, og at man ikke skal komme med antisemitiske ytringer.

Der er således ikke tale om, at han dummede sig, men at han derimod handlede bevidst.

[Klager] har vist sig at være et usædvanligt modbydeligt og ondskabsfuldt menneske, hvilket kan skyldes forældrenes manglende evne til at være forældre.

Frihedens Stemme har afslutningsvist anført, at det vil være et stort problem, hvis Pressenævnet når frem til, at artiklen skal slettes, da det vil vise, at antisemitismen har bevæget sig ind i Pressenævnet.

Frihedens Stemme vil i så fald se det som sin pligt at dække dette redaktionelt og informere den israelske ambassade, Det Jødiske Samfund og Politiets Efterretningstjeneste.

Eftersom Politiets Efterretningstjeneste allerede har fokus på potentielle trusler mod jøder i Danmark antages det, at [Klager] og hans forældre allerede er i efterretningstjenestens søgelys.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Pressenævnet bemærker hertil, at det er nævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation.

Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår omtalen bragt i selve artiklen.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme uden samtykke har bragt et foto af ham sammen med personlige oplysninger om ham, herunder hans navn, og at omtalen er krænkende og skadelig for ham.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på sin personlige anseelse.

Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken.

Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor, jf. punkt B.

1 og B.

5.

Af artiklen fremgår følgende

”Antisemitismen er et stigende problem i Danmark.

Jødehadet bliver illustreret, når den aggressive teenagedreng, [Klager], opsøger politikeren [Person 3] fra [Parti X] og bruger ordene “fucking jøde”.

”

I sammenhæng med teksten er der to steder i artiklen bragt det samme billede, hvor [Klager] er genkendelig.

Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager] var [alder], da omtalen blev bragt.

Nævnet lægger endvidere til grund, at han er fremkommet med de i artiklen omtalte udtalelser.

Pressenævnet finder generelt, at det har almen interesse at bringe en omtale, såfremt personer fremkommer med racistiske ytringer, herunder antisemitiske eller lignende.

Samtidig finder nævnet, at der generelt skal udvises varsomhed, når børn gøres til genstand for medieomtale.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor børn bliver omtalt eller afbildet uden at have medvirket i et egentligt interview.

Uanset udtalelsernes grove karakter finder nævnet, at [Klager], som følge af sin unge alder, ikke kan antages at have været fuldt bevidst om betydningen og konsekvenserne af de alvorlige udtalelser, han er fremkommet med.

Nævnet finder endvidere, at eksponeringen af ham i artiklen ligeledes ikke har været påregnelig for ham.

Henset til emnets alvorlige karakter og [Klager]s unge alder finder nævnet, at Frihedens Stemme har krænket [Klager]s privatliv ved bringe oplysningerne om ham uden at have indhentet forældrenes samtykke, før artiklen blev bragt.

Nævnet udtaler kritik.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har afvist hans anmodning om at få artiklen slettet.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Den påklagede artiklen, hvor [Klager] er omtalt ved navn og med et genkendeligt foto indeholder omtale af nogle udtalelser, han fremsatte over for politikeren fra [Parti X], [Person 3].

Artiklens foto sammenholdt med oplysningerne om [Klager]s fulde navn og oplysninger om hans mors navn og arbejde, indeholder private og følsomme oplysninger om [Klager].

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet, at der for [Klager] er tale om fotos og oplysninger af en sådan særligt belastende karakter, at det havde været rimeligt at hindre tilgængeligheden af dem.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det er nævnets opfattelse, at Frihedens Stemmes eksponering af [Klager] er krænkende for ham, jf. ovenfor.

På den baggrund finder Pressenævnet, at der er grundlag for at udtale kritik af Frihedens Stemme for at have afvist at slette artiklernes oplysninger om [Klager] samt billederne af ham.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frihedens Stemme at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme

[underrubrik]

Private oplysninger og billede af en mindreårig var kritisabel

[tekst]

Frihedens Stemme bragte i juli måned en artikel om nogle udtalelser, som en mindreårig var fremkommet med.

Omtalen blev bragt sammen med oplysninger om den mindreåriges navn samt billeder af ham.

Forældrene til den mindreårige klagede til Pressenævnet over, at omtalen krænkede hans privatliv, at omtalen var bragt uden hans forældres samtykke, og at Frihedens Stemme havde afvist at slette artiklen.

Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme for at bringe private oplysninger om en mindreårig uden det fornødne samtykke.

Pressenævnet kritiserer herudover også Frihedens Stemme for at afvise at slette artiklens oplysninger om klager og de billeder af ham, der er bragt i artiklen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 13. december 2022