Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0896

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0896

Berlingske får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

Berlingske bragte i august 2022 en artikel med omtale af en politiassistents deling af et billede af sig selv på Facebook iført politiuniform i strid med politiets retningslinjer herom.

Den omtalte politiassistent, som også var folketingskandidat, klagede til Pressenævnet over, at udsagnet ”han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke” i artiklen var ukorrekt, idet han ikke havde udtalt eller tænkt dette, samt at han var politiassistent og ikke politibetjent som angivet i artiklen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet fremstod som journalistens sammenfattende vurdering af forholdene ved politiassistentens deling af det omtalte billede, herunder at han på tidspunktet for delingen ikke var bekendt med politiets retningslinjer herom, og at den ukorrekte angivelse af stillingsbetegnelsen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Politiet: Folketingskandidat skal droppe uniform på Facebook” , som blev bragt af Berlingske den 24. august 2022 på netavisen berlingske.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Berlingske bragte den 24. august 2022 artiklen ”Politiet: Folketingskandidat skal droppe uniform på Facebook” på netavisen berlingske.dk.

Artiklen havde følgende underrubrik

”[Klager], der er politibetjent og folketingskandidat for [Partiet], må på Facebook ikke benytte billeder, hvor han iført uniform.

”

Af artiklen fremgik følgende

”Han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke.

[Klager] er politibetjent og derudover byrådsmedlem for [Partiet] i [Bynavn], ligesom han stiller op som kandidat for partiet ved det kommende folketingsvalg.

9. august lagde kandidaten et billede op på Facebook af sig selv iført uniform foran Fredensborg Slot, hvor han i den tilknyttede tekst skrev om sine politiske ambitioner.

Det skal han dog lade vær med, mener hans arbejdsgiver, [Politiet], ifølge Frederiksborg Amts Avis.

For Politiets retningslinjer fremgår det

»På de sociale medier må du ikke bruge et profilbillede eller lægge andre billeder ud, hvor du er iført politiuniform eller anden udrustning, da borgerne kan have svært ved at adskille dig som privatperson fra din rolle som repræsentant for politiet.«

Det var ikke en regel, [Klager] var bekendt med.

»Der er helt klare retningslinjer, i politiet er der ytringsfrihed,« sagde han til Frederiksborg Amts Avis inden påbuddet fra arbejdsgiveren og understregede, at han mente, at folk var »så kloge«, at de godt kunne se, at han på Facebook ikke udtalte sig som betjent.

[Klager] har dog ikke tænkt sig at anfægte politiets vurdering og vil fremover ikke præsentere billeder af sig selv i uniform, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

”

Efter offentliggørelsen

Berlingske foretog den 25. august 2022 rettelser i artiklens brødtekst, hvor stillingsbetegnelsen ”politibetjent” blev erstattet af ”politiassistent”.

Berlingske indsatte endvidere samme dag følgende note i slutningen af artiklen fremhævet med kursiv

”Rettelse torsdag 25. august klokken 7.56: [Klager] er politiassistent – ikke politibetjent.

Berlingske beklager fejlen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. august 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at udsagnet ”han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke” er ukorrekt, idet han ikke har udtalt eller tænkt dette.

Da Frederiksborg Amts Avis spurgte [Klager], om han havde kendskab til den interne regel, oplyste han, at han ikke kendte til reglen.

Der er derfor tale om en konklusion, som Berlingskes journalist [Journalisten] i artiklen har ”opdigtet”.

[Klager] har endvidere anført, at han er politiassistent og ikke politibetjent som angivet i artiklen.

[Klager] har bemærket, at politiets folder om etik i politiet efter hans opfattelse strider imod Ombudsmandens og Justitsministeriets vejledninger om ytringsfrihed for offentligt ansatte og grundlovens § 77.

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information

Berlingske har anført, at det er Berlingskes klare opfattelse, at sætningen ”han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke” er presseetisk absolut forsvarlig i sammenhængen, selv om den ikke er udtalt af [Klager], som artiklen handler om.

Konteksten er, at [Klager], der er politiassistent, som folketingskandidat delte et billede af sig selv på sociale medier iført uniform.

Efterfølgende blev han af sin arbejdsgiver, [Politiet], gjort opmærksom på, at det ikke er tilladt for politifolk at dele billeder af sig selv på sociale medier iført uniform.

Med andre ord troede [Klager], at ”den gik” – at det var ok at dele billedet iført uniform – og det viste sig senere, at det ikke var tilfældet.

Det er Berlingskes opfattelse, at der i sætningen ikke ligger nogen antydning af, at [Klager] skulle have haft slette motiver eller har begået nogen bevidst overtrædelse af reglementerne.

Berlingske har derfor afvist at have handlet i strid med god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at udsagnet ”han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke” er ukorrekt, idet han ikke har udtalt eller tænkt dette.

[Klager] har endvidere klaget over, at han er politiassistent og ikke politibetjent som angivet i artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Frederiksborg Amts Avis, ændrer således ikke Berlingskes ansvar for at overholde god presseskik.

Berlingske skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Pressenævnet finder, at formuleringen ”han tænkte, at den gik, men det gjorde den ikke” fremstår som journalistens sammenfattende vurdering af forholdene ved [Klager]s deling af et billede af sig selv på Facebook iført politiuniform, herunder at han på tidspunktet for delingen ikke var bekendt med politiets retningslinjer herom, og at formuleringen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet finder, at Berlingskes angivelse af stillingsbetegnelsen politibetjent må anses for unøjagtig i forhold til [Klager]s rang som politiassistent, og at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt denne havde været gengivet mere præcist.

Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke kan anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen.

Nævnet bemærker, at Berlingske efterfølgende har rettet oplysningen i artiklen.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske.

Afgjort den 13. december 2022