Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0902

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0902

DRs tilrettelæggelse af radioindslag var inden for redigeringsretten

DR bragte i juli måned et radioindslag, der handlede om en frivillig ansat, der havde fået medhold i en klage ved Ligebehandlingsnævnet, fordi denne var blevet afskediget fra sin arbejdsplads.

I indslaget medvirkede også en vicedirektør fra arbejdspladsen i et live-interview.

Den tidligere ansatte klagede til Pressenævnet over, at udtalelserne fra vicedirektøren ikke var korrekte, og at hun ikke havde fået mulighed for at forholde sig til dem.

Nævnet fandt, at udtalelserne fra vicedirektøren fremstod som arbejdspladsens subjektive kommentar til sagen, og at DRs valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over radioindslaget ” Forskelsbehandling ”, bragt i udsendelsen P4 Morgen den 7. juli 2022, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over, at indslaget indeholder ukorrekt information, som ikke er blevet forelagt for hende.

1 Sagsfremstilling

Før offentliggørelsen

[Klager] afgav inden udsendelsen et interview til en journalist fra DR om sagen.

DR har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, journalisten havde med [Klager] efter interviewet.

Den 28. juni 2022 sendte [Klager] en mail til journalisten

”Nu kan jeg godt se jeg har fyldt en masse oplysninger på, som du ikke behøver - at det kun er selve afgørelsen du arbejder med.

Jeg kommer ikke med mere.

Hav en god aften, mange hilsener [Klager]”

Den 5. juli 2022 sendte journalisten en mail til [Klager]

”Kære [Klager].

Det er nu aftalt med [Person 1], at hun er med på torsdag kl.

7.15, hvor vi bringer historien.

Derudover er det indslag jeg har klippet med dig med kl.

8.15 er planen.

Jeg forventer, at min kollega skriver en artikel, der kommer ud i løbet af torsdagen”

[Klager] svarede samme dag journalisten

”Kære [Journalisten], det er jeg glad for.

Tak for dit store arbejde, og for din måde at være på.

Jeg lytter på torsdag fra kl.

7 - og ser frem til at læse artiklen.

Mange hilsener [Klager]”

Den påklagede udsendelse

DR bragte den 7. juli 2022 kl.

7:13 radioindslaget ” Forskelsbehandling ” i radioprogrammet ”P4 Morgen”.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

”Programværten i speak: Det var som at få en kold spand i hovedet.

Sådan beskriver [Alder] [Klager] den følelse, hun fik, da hun tilbage i 2019 modtog en opsigelsesmail fra [Arbejdspladsen].

En mail, hvor der stod, at hun ikke længere skulle møde ind som frivillig på [Afdeling], der hører under [Arbejdspladsen], fordi ledelsen ønskede at etablere et nyt frivilligkorps med en anden blanding af blandt andet køn.

I mailen stod der: ”Vi ønsker at etablere et frivilligkorps, der er sammensat på en anden måde, end vi plejer at have.

Kort sagt ønsker vi en blanding af aldre og køn.

” Men den begrundelse var i strid med ligestillingsloven og direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Det har Ligebehandlingsnævnet nu slået fast.

Programværten: God morgen [Person 1], vicedirektør på [Arbejdspladsen].

Hvordan kan det være, at I opsiger [Klager] med den her begrundelse?

[Person 1]: Det er også en fejl.

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at vi er helt enige i, at der er begået en fejl.

Da vi opdagede det her i 2019, hvor det foregik, rettede vi det også straks og tilbød [Klager] de her frivillige forhold, som vi skulle have gjort fra starten af, og det tog hun imod og fortsatte som frivillig.

Så vi er fuldstændig enige i, at det var en fejl, og det beklager vi virkelig meget.

Programværten: Men hvordan kan sådan en fejl ske?

Kender I ikke loven?

[Person 1]: Jo, det gør vi, og det håber jeg også, at alle vores ledere gør, fordi vi gør jo, hvad vi kan for at klæde dem på i forhold til alle de love og regler, der er, og som offentlige ledere skal kende, men det her var en fejl.

Måske er det netop, fordi vi taler rigtig meget om mangfoldighed på [Arbejdspladsen], altså det her med, hvordan vi som arbejdsplads kan afspejle befolkningssammensætningen i det danske samfund, og at bestræbelserne på det så har gjort, at man laver den her fejl.

Men jeg kan ikke forklare det nærmere.

Det er en fejl, og vi erkender, at det var en fejl.

Det gjorde vi også den gang.

Så det er bare meget beklageligt.

Programværten: [Klager] er stadig påvirket af den her sag i dag.

Hun startede med at sige ja tak til at komme tilbage, og så stoppede hun under Corona-nedlukningerne.

Lad os lige høre, hvad hun siger

[Klager]: [Arbejdspladsen] står for mig som en bevarer af den danske kulturarv, og det er ubegribeligt for mig, at nogen kunne foretage sig sådan en handling og synes den er i orden.

Programværten: Hvad tænker du om det?

[Person 1]: Jamen, jeg er jo sådan set enig.

Altså, det var en fejl, og da vi opdagede den fejl, at den mail var røget ud, så trak vi det også med det samme tilbage og beklagede.

Så jeg er enig i, at det var en fejl, og at det ikke skulle være sket.

Programværten: I tilbyder hende jo så at vende tilbage.

Det siger hun ja tak til.

Men når det stadig påvirker hende i dag, så er det jo også fordi, at I ikke sådan rigtig fik sagt undskyld.

Den undskyldning føler hun først kommer nu.

[Person 1]: Det beklager jeg også.

Da vi rakte hånden ud igen, så tænkte vi, at det var beklagelsen over for hende.

Men jeg er ked af, at det stadig fylder så meget for hende.

Det er selvfølgelig super ærgerligt, så det vil jeg meget gerne beklage over for [Klager].

Det var en fejl, og det er vi rigtig kede af.

Det skulle ikke være sket.

Vi gør, hvad vi kan hver eneste dag for at både frivillige og ansatte – fordi vi skelner ikke mellem, om man er ansat, eller om man er frivillig – om man skal have det godt og behandles ordentligt på [Arbejdspladsen].

Så det beklager jeg.

Og jeg er da ked af, at det stadig fylder så meget for hende.

Det er jeg virkelig ked af.

Programværten: Har det haft nogle konsekvenser for de ansvarlige ledere eller den måde, som man gør tingene på?

[Person 1]: Man kan i hvert fald sige, at vi har fokus på lovgivningen og på regler på [Arbejdspladsen] og taler løbende med lederne om det, og det her har jo også været et udgangspunkt for en snak om det.

Hvordan kunne det ske?

Og hvordan kan vi sikre os, at det ikke sker igen?

Så jeg føler mig overbevist om, at det ikke sker igen på [Arbejdspladsen].

Programværten: [Person 1], tak fordi du var med her, vicedirektør på [Arbejdspladsen].

[Person 1]: Det var så lidt.

Programværten i speak: Ligebehandlingsnævnet har ikke kunnet tage stilling til, om [Klager] også blev udsat for forskelsbehandling på grund af hendes alder, da nævnet ikke kan behandle klager om alder uden for arbejdsmarkedet.

”

[Klager] klagede den 12. juli 2022 til DR, som den 2. august 2022 afviste klagen.

[Klager]s klage over DRs afslag er modtaget i Pressenævnet den 31. august 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God Presseskik

Korrekt information, forelæggelse og redigering

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at gå videre med hendes klage, som er blevet afvist af DR.

[Klager] har henvist til den korrespondance, hun havde med DR i anledning af hendes klage over udsendelsen.

[Klager] har i klagen til DR anført, at de udtalelser, som vicedirektøren fremkom med i programmet, indeholder ukorrekt information, som ikke er blevet forelagt for hende, og som er ærekrænkende for hende.

I udsendelsen blev [Arbejdspladsen]s opsigelse af [Klager] præsenteret som en ”fejl”, som [Arbejdspladsen] havde rettet ”straks”.

Dette er ikke korrekt, hvilket [Klager] har dokumenteret over for P4 Morgen, både ved fremvisning af e-mails samt ved de udtalelser, hun kom med, da journalisten interviewede hende i hendes hjem.

Opsigelsen af [Klager] med begrundelsen om, at hun var for gammel og af det forkerte køn, blev brugt af hendes tidligere chef, fordi denne ikke kunne finde på en anden begrundelse for at afskære hendes sidste link til [Arbejdspladsen].

[Arbejdspladsen] og Kulturministeriet har opført sig skandaløst, og det er derfor kritisabelt, når [Arbejdspladsen] kommer med usande påstande.

Det er ligeledes ikke korrekt, at [Arbejdspladsen] ”rakte ikke hånden ud”, som vicedirektøren formulerede det i udsendelsen.

Først to måneder efter opsigelsen sendte [Arbejdspladsen] [Klager] en mail om, at hun kunne komme tilbage.

Dette gjorde [Arbejdspladsen] ikke ud fra et ønske om at række hånden, men for at undgå sagen i Ligebehandlingsnævnet.

De udtalelser, som [Arbejdspladsen] fremkom med i udsendelsen, kan således ikke verificeres, og DR bragte dem uden at fakta-tjekke dem og uden at forelægge dem for [Klager].

Hvis hun var blevet oplyst om de udtalelser, [Arbejdspladsen] kom med, ville hun have nægtet at medvirke i programmet.

2.2 DRs synspunkter

God Presseskik

Korrekt information, forelæggelse og redigering

DR har indledningsvist anført, at DR besøgte [Klager] og interviewede hende om sagen.

DR har henvist til den korrespondance, DR havde med [Klager], før udsendelsen blev bragt, hvor hun samtykkede til at medvirke, og hvor hun accepterede præmissen om, at indslaget ville fokusere på afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet.

DR oplyste endvidere [Klager] om, hvornår udsendelsen vil blive sendt, og gjorde hende samtidig opmærksom på, at vicedirektøren fra [Arbejdspladsen], [Person 1], ville medvirke.

[Klager] blev således gjort tilstrækkelig bekendt med indslagets gennemgående præmis, som er afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet, og det må ligeledes have stået klart for [Klager], at [Arbejdspladsen] skulle forholde sig hertil i live-interviewet.

I forhold til vicedirektørens udtalelser om, at der var tale om en ”fejl”, at [Arbejdspladsen] ”rakte hånden ud”, og at dette skete ”straks”, som [Klager] har anført er ukorrekte, har DR anført, at udtalelserne er udtryk for [Arbejdspladsen]s subjektive vurdering af det efterfølgende sagsforløb.

Det fremgår tydeligt, at [Person 1] udtaler sig som part i sagen.

Udtalelserne er desuden ikke væsentlige eller relevante for indslagets præmis, som handler om Ligebehandlingsnævnets afgørelse, herunder [Arbejdspladsen]s overtrædelse af ligestillingsloven og ikke forløbet vedrørende genansættelse af [Klager].

Herudover indeholder udtalelserne fra [Person 1] ikke oplysninger, der er krænkende eller agtelsesforringende for [Klager].

Kritikken i programmet var rettet mod [Arbejdspladsen], og forelæggelse skal ske over for den, som kritikken er rettet mod.

Derfor fik [Arbejdspladsen] kritikken fra [Klager]s forelagt.

DR har endvidere bemærket, at live-interviewet ikke muliggør en forudgående orientering af [Klager] om de svar, [Arbejdspladsen] giver.

I forhold til [Klager]s klage over, at hun ikke fik mulighed for at nægte at deltage i programmet, har DR anført, at der ikke gælder en generel fortrydelsesret for medvirkende til at nægte, at et indslag, som de medvirker i, publiceres, da det vil være et indgreb i DRs redigeringsret.

Dette ville kræve en udtrykkelig aftale om dette, hvilket ikke er indgået mellem DR og [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God Presseskik

Korrekt information, forelæggelse og redigering

[Klager] har klaget over, at indslaget indeholder ukorrekt information, som ikke er blevet forelagt for hende, hvorved hun ikke fik mulighed for at afvise at medvirke i udsendelsen.

Det følger af medieansvarslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder, at de oplysninger, som vicedirektør på [Arbejdspladsen], [Person 1], fremkom med under udsendelsen, fremstår som [Arbejdspladsen]s subjektive kommentar til den kritik, der i udsendelsen rettes mod [Arbejdspladsen].

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af DR for ikke at gribe ind over for udtalelserne under den direkte udsendelse.

Som sagen er oplyst, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at [Klager] under visse omstændigheder skulle have mulighed for at trække sin medvirken tilbage, ligesom der ikke ses at være indgået en aftale om, at [Arbejdspladsen] ikke skulle komme til orde i udsendelsen ved et live-interview.

Nævnet bemærker, at [Klager] inden udsendelsen af DR var blevet oplyst om, vicedirektøren ville medvirke i udsendelsen og få kritikken forelagt.

Pressenævnet finder herefter, at DRs valg og fravalg af informationer ligger inden for mediets redigeringsret.

Pressenævnet har lagt vægt på, at begge parter ses at være kommet til orde i udsendelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 13. december 2022