Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet (unge under 18 år - hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet (unge under 18 år - hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at unges frivillige arbejde var omfattet af arbejdsmiljølovens regler for unge under 18 år.
Nævnet vurderede, at foreningen som arbejdsgiver ikke havde overholdt reglerne for unges hviletid.
Nævnet lagde vægt på, at foreningen/organisationen stillede arbejdsredskaber og –plads til rådighed for den frivillige, og at den frivillige fik kost og logi.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at de unge skulle søge om arbejdet som frivillig.
Endvidere forpligtede den unge sig til arbejdet for foreningen, mens den unge bor på stedet.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
Afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 24. marts 2022 om unges arbejde.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 25. oktober 2022.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
I skal efterkomme påbuddet senest den 2. marts 2023.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at unges frivillige arbejde hos [adressat udeladt] er omfattet af arbejdsmiljølovens regler for unge under 18 år.
Nævnet vurderer, at [adressat udeladt] som arbejdsgiver ikke overholder reglerne for unges hviletid.
Hvad er afgørende for resultatet
Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos jer i [by udeladt] den 16. december 2021, hvor tilsynet fik oplysninger om foreningens formål og de unges frivillige arbejde.
[Adressat udeladt] er en interesseorganisation for skoleelever.
Unge frivillige, der har afsluttet 9. klasse, bor og arbejder på sekretariatet i [by udeladt].
Det fremgår af [adressat udeladt] hjemmeside, at de unge udfører frivilligt arbejde og er undergivet en vis instruktion og kontrol
”En varieret arbejdsuge
De frivillige får computer, telefon med abonnement og kontorplads stillet til rådighed.
I hverdagen arbejder ansatte og frivillige på lige fod.
Derudover svarer de frivillige i det daglige til næstformanden og sekretariatschefen.
Vi har en teamstruktur på sekretariatet, så alt efter hvilket team du sidder i, har du nogle varierende arbejdsopgaver.
Man skal regne med at få en del ud-huset-opgaver såsom oplæg, kurser, skolebesøg m.fl. men har også faste ugentlige hjemmearbejdsdage.
”
Nævnet lægger herved vægt på, at foreningen/organisationen stiller arbejdsredskaber og –plads til rådighed for den frivillige, og at den frivillige får kost og logi.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at de unge skal søge om arbejdet som frivillig.
Endvidere forpligter den unge sig til arbejdet for [adressat udeladt], mens den unge bor på stedet.
Nævnet er opmærksom på, at [adressat udeladt] inddeler de unges aktiviteter i frivilligt arbejde, frivillig indsats og foreningsarbejde.
Det kan ikke føre til et andet resultat, da arbejdsmiljøloven ikke skelner mellem de forskellige aktiviteter.
Efter arbejdsmiljøloven er arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for en almennyttig forening, der ikke har fortjeneste til formål, også frivilligt arbejde.
Frivilligt arbejde er omfattet af arbejdsmiljølovens regler, bortset fra reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og arbejdspladsvurdering (APV).
Det fremgår af sagens oplysninger, at tre af de unge frivillige en enkelt gang i perioden uge 1-9 ikke har haft 12 timers sammenhængende hvile i døgnet.
Nævnet lægger i den forbindelse Arbejdstilsynets oplysninger om de unges arbejdstider til grund.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at loven omfatter arbejde, herunder frivilligt arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Det følger af reglerne om unges arbejde, at arbejdstiden for unge under 18 år ikke må overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl.
20 og kl.
6.
Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.
Bemærkninger til klagen
I har anført i klagen, at de unges indsats som frivillige for [adressat udeladt] ikke kan betragtes som arbejde for en arbejdsgiver, da ingen er forpligtede til at møde og lægge en indsats.
[Adressat udeladt] yder ikke løn for de unges indsats, men stiller blot de bedst mulige forhold til rådighed for de sekretariatsfrivillige.
Arbejdstilsynet har i udtalelse af 31. maj, 29. juli og 18. august 2022, henvist til den tilsynsførendes konstateringer fra tilsynsbesøget og til reglerne i arbejdsmiljøloven og ungebekendtgørelsen om frivilligt arbejde og unges arbejde.
Tilsynet henviser endvidere til det, der blev oplyst på tilsynsbesøget og i de udleverede ugeskemaer for de unge frivillige.
Nævnet er enig med Arbejdstilsynet.
Nævnet bemærker, at frivilligt arbejde er omfattet af arbejdsmiljøloven, uanset om den frivillige modtager en ydelse for sin indsats.
Nævnet bemærker endvidere, at Arbejdstilsynet har oplyst, at tilsynet kun har medtaget de opgaver, som med sikkerhed kan karakteriseres som arbejde for en arbejdsgiver.
Rene medlemsaktiviteter, som ikke udføres som frivillig for [adressat udeladt], er således ikke medtaget.
Nævnet bemærker endelig, at et af formålene med reglerne for unge i arbejdsmiljøloven og ungebekendtgørelsen er at beskytte de unge mod at blive overbelastet af arbejde.
Arbejdsopgaverne skal være tilpasset den unges alder og manglende erfaring, og at den unge ikke er voksen endnu.
Derfor er der også særlige regler om arbejdstid, hvileperioder og fridøgn for unge under 18 år.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om arbejde omfattet af loven
Om unges arbejde og arbejdstider, samt hvileperiode
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 20220031245/5
[Adressat udeladt]
Lovuddrag
Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer
§ 2 .
Loven omfatter arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, jf. dog stk. 2 og 3.
…
Stk. 4.
Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, og som udføres for almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, er undtaget fra §§ 5-11 a om samarbejde om sikkerhed og sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og § 15 a om arbejdspladsvurdering.
Kapitel 10
Unge under 18 år
§ 61.
Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
…
Stk. 4.
Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl.
20 og kl.
6.
§ 62 .
Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.
Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet.
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om unges arbejde
Kapitel 4
Arbejdstid m.v. for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten
Arbejdstid
§ 16 .
Arbejdstiden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag.
Stk. 2.
Arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
Når den daglige arbejdstid er på 8 timer, skal den ligge samlet, jf. dog § 20.
Arbejdstidens placering
§ 21 .
Unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl.
20.00 og kl.
6.00, jf. dog § 22.
Hvileperiode
§ 23 .
Unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 24. marts 2022 med påbud til jer om at sikre, at unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 2, stk. 1, og stk. 4, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 62, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 23 i Ungebekendtgørelsen