Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt strakspåbud om at sikre, at port mellem lager og udendørsområde anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (særlige tekniske hjælpemidler - anvendelse af port - bevægelige og faste maskindele - pligtsubjekt)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt strakspåbud om at sikre, at port mellem lager og udendørsområde anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (særlige tekniske hjælpemidler - anvendelse af port - bevægelige og faste maskindele - pligtsubjekt)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at anvendelsen af port mellem lager og udendørsområde på ulykkestidspunktet ikke skete sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at der var en risiko for at få armen i klemme mellem port og ledningsholder, når porten åbnes ved, at man rækker ind og trykker på betjeningspanelet.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
Afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 31. januar 2022 om forsvarlig anvendelse af port.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 25. oktober 2022.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at anvendelsen af port mellem lager og udendørsområde på ulykkestidspunktet den 21. november 2021 ikke skete sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at der var en risiko for at få armen i klemme mellem port og ledningsholder, når porten åbnes ved, at man rækker ind og trykker på betjeningspanelet.
Hvad er afgørende for resultatet
Nævnet lægger til grund, at der den 21. november 2021 var sket en ulykke, hvor en ansat havde fået armen i klemme ved betjening af en port, der adskiller lager og udendørsområde.
Nævnet lægger vægt på, at det blev oplyst, at den ansatte fik sin arm i klemme mellem en bevægelig del af en port (bunden af porten) og en fast del (en del som holder på ledning til port) i forbindelse med anvendelse af portens betjeningspanel.
Det skete da den ansatte skulle køre porten op for at kunne komme ud fra lageret.
Porten kan kun åbnes og lukkes indefra.
Man trykker åben på porten og slipper knappen.
Når porten er i topstilling eller næsten, rækker man ind og trykker på nødstop og trykker på luk.
Man kan så forcere porten.
Den fremgangsmåde indebærer stor risiko, hvilket understøttes af, at den ansatte ved ulykken fik klemt sin arm.
Den ansatte holdt armen inde og trykkede kontinuerligt på knappen, hvorfor hun, da porten blev åbnet, fik armen i klemme mellem den åbnende port og holderen til ledningen.
[Partsrepræsentant] har på jeres vegne anført, at anvendelse af porten var planlagt og tilrettelagt, så de ansatte kunne anvende den sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og de ansatte var instrueret heri.
[Partsrepræsentant] anfører, at det understøttes af, at porten er CE-mærket, og der var eftersyn af den i maj 2021.
Den ansatte anvendte porten imod instruktion på en måde, som ikke kunne være forudset af arbejdsgiver.
[Partsrepræsentant] finder ikke, at I har overtrådt arbejdsmiljølovens regler, og dermed er det heller ikke jer, der er rette pligtsubjekt for afgørelsen.
Det kan I kun være, hvis det ikke er muligt at identificere, hvem der har overtrådt arbejdsmiljølovens regler, hvilket altså ikke er tilfældet her.
I har naturligvis ikke instrueret i, hvordan porten ikke skal anvendes.
Det kan ikke føre til et andet resultat.
Den konkrete anvendelse af porten på ulykkestidspunktet udgør en overtrædelse af arbejdsmiljølovens regler om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen rettes til den ansvarlige arbejdsgiver, da arbejdsgiver efter loven skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Det er også arbejdsgiveren, der efter lovens § 78 c, kan blive pålagt at give en skriftlig tilbagemelding på afgørelsen, herunder sikre at de ansatte er gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen og afgive erklæring herom.
De ansattes almindelige pligter er begrænset til, at de skal medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Det forhold, at en ansat eventuelt handler mod instruktion, har således ikke betydning for, om der afgives et påbud efter arbejdsmiljøloven, men forholdet kan eventuelt få betydning ved en straffesag.
Nævnet henviser i øvrigt til Arbejdstilsynets udtalelser i sagen.
Nævnet skal desuden bemærke, at den ansatte var under 18 år, hvilket stiller større krav til arbejdsgiveren, da unge ikke har den samme bevidsthed om risici ved arbejdet.
I øvrigt fremgår det af sagens oplysninger, at souschefen selv havde åbnet porten på samme måde som den ansatte, der kom til skade.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes, så de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Det følger af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve af 9. maj, 9. juni, 24. august og 28. september 2022 fra [Partsrepræsentant], samt breve af 23. maj, 20. juni og 12. september fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om arbejdsgiverens ansvar
Om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 20220019715/4
[Adressat udeladt]
Lovuddrag
Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer
Kapitel 4 Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Der henvises her særligt til
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer
Kapitel 2 ¬ Almindelige bestemmelser
§ 4.
Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 31. januar 2022 med strakspåbud til jer om at sikre, at port mellem lager og udendørsområde på [arbejdssted udeladt] anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 15, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 4, i dagældende bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
1.
kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2.
kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3.
kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4.
kapitel 8 om stoffer og materialer