Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - uanset handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - uanset handicap - ej medhold

J.nr. 22-31956

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en stilling.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte en stilling som IT-supportelev hos indklagede.

Ved mail af 2. juni 2022 fik klager afslag på sin ansøgning med følgende begrundelse

”Kære [klager]

Tak for din ansøgning til stillingen ”IT-supportelev til IT”.

Vi må desværre meddele dig, at du ikke er kommet i betragtning til stillingen, da vi har valgt at gå videre med andre kandidater i denne omgang.

Vi takker for din interesse […] og håber, at du vil holde øje med vores ledige stillinger i fremtiden også.

[…]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. juli 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev inviteret til jobsamtale.

Klager brugte sin fortrinsret i forbindelse med sin jobansøgning.

Indklagede anderkender ikke, at der er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede er ikke omfattet af bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Klager havde derfor ikke fortrinsret til at blive indkaldt til en samtale.

Indklagede indkalder de bedst kvalificerede kandidater til en samtale.

I vurderingen af hvem, der er bedst kvalificeret, tager indklagede udgangspunkt i ansøgningen og CV’et.

Indklagede modtog ca. 60 ansøgninger til den konkrete stilling, som klager søgte.

Ansøgere med erhvervserfaring inden for IT-support var højst prioriterede.

Herefter blev kandidater med aktuel viden fra grundforløbet prioriteret.

Aktuel viden fra grunduddannelsen blev prioriteret, da der løbende sker ændringer på IT-området og viden derfor hurtigt forældes.

Indklagede indkaldte seks kandidater til samtaler.

Disse kandidater havde enten relevant erhvervserfaring inden for IT eller aktuel viden fra grunduddannelsen.

Kandidaterne var mere kvalificerede end klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Nævnet bemærker, at nævnet ikke er tillagt kompetence til at påse, om indklagede har overholdt reglerne om fortrinsret i lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling, fordi han ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede.

Indklagede har oplyst, at man indkaldte seks mere kvalificerede ansøgere end klager til samtaler.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde