Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 22-43536

En dreng klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en kommunes afgørelse om befordring, hvorefter det ikke var muligt at få befordring til begge forældres adresser.

Nævnet vurderer, at klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning, og at klagen derved faldt uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en kommunes afgørelse om befordring.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klagen over en kommune er indbragt for Ligebehandlingsnævnet af klagers mor.

Klager, der er født i 2009, er diagnosticeret med Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA).

Han er ikke i stand til at benytte offentlig transport grundet sin sansesensitivitet eller i stand til at håndtere skift eller forandring.

Den 15. september 2022 traf kommunen afgørelse om, at klager har ret til transport mellem sit dagbehandlingstilbud og sin bopælsadresse, jf. folkeskolelovens § 26, stk. 2, i form af taxakørsel, jf. stk. 5.

Klager har bopælsadresse hos sin far.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. september 2022.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at der er tale om indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det har tidligere været muligt at få befordring til begge forældres adresser, hvilket skabte mindre stress omkring klager.

Befordring alene fra folkeregisteradressen skaber store udfordringer for klager i forhold til, at han har behov for at kunne fortsætte i 7/7-ordning.

Der er behov for stabilitet i form af transport i taxa, som er med til at skabe ro for klager til at komme ud af døren fra begge hjem.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Klagen angår kommunens afgørelse om bevilling af transport til og fra dagbehandlingstilbud.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

For så vidt angår klage over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Efter det, der er anført af klager, vedrører klagen alene anvendelsen og fortolkningen af regler i anden lovgivning.

På den baggrund kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde