Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - lejeaftale - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - lejeaftale - ej medhold

J.nr. 21-17933

En kvinde indbragte en klage, der omhandlede, at det konkret skulle vurderes, om kvinden kunne have både sin almindelige hund og sin servicehund boende i en almen bolig, hvor der kun var tilladelse til ét husdyr.

Nævnet vurderede, at det ikke var i strid med handicapdiskriminationsloven, at det konkret skulle vurderes, hvorvidt kvinden kunne have både sin servicehund og sin almindelige hund boende i en almen bolig.

Kvinden fik derfor ikke medhold.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers ønske om at have både servicehund og en almindelig hund i en almen bolig.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at det konkret skulle vurderes, om klager kunne have både sin servicehund og en almindelig hund i en almen bolig.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager er medlem af den indklagede almene boligorganisation og aktivt boligsøgende hos dem.

Klager ejer en certificeret servicehund og en almindelig hund.

Klager har oplyst, at hun på forespørgsel til boligorganisationen i maj 2020 fik oplyst, at hendes servicehund altid kunne bo i en bolig med hende, men at klagers almindelige hund ikke kunne bo i en bolig med klager, hvis der i husordenen kun var tilladelse til at holde et husdyr.

Klager skrev herefter den 1. februar 2021 følgende e-mail til indklagede

”…

Jeg har efter min besked til jer og jeres svar blevet opmærksom på "Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v."

I paragraf 130 stk. 1 og 2.

Hvor der står " Uanset bestemmelserne i husordenen for almene boliger har personer med vedvarende fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse eller blinde og svagtseende personer, der er afhængige af et servicedyr, altid ret til at holde et sådant.

Stk. 2.

Ved servicedyr forstås fører- og servicehunde, som er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for de personer, der er nævnt i stk. 1.

"

Så da min ene hund er en servicehund, betyder det at han er et hjælpemiddel, og hjælpemidler hører ikke under husdyr.

Derfor er det tilladt grundet paragraffen at jeg vil kunne have både min alm hund og Servicehund i en bolig hvor reglerne er at der må holdes 1 husdyr.

Da min servicehund ikke vil kunne tage "pladsen" som husdyret i

boligens bestemmelser, hvis der kun må holdes 1 husdyr.

…”

Den 4. februar 2021 svarede indklagede juridiske afdeling følgende

”Jeg kan bekræfte, at en servicehund tæller som det ene husdyr, hvis der i boligafdelingen er vedtaget, at man alene må have et husdyr.

Med andre ord at man i så fald ikke kan flytte ind med både en servicehund og en ”normal” hund.

Vi er bekendt med driftsbekendtgørelsens bestemmelse omkring servicehund, og det væsentlige her er, at den skal fortolkes i lyset af beboerdemokratiet og de almene principper, herunder en formålstolkning af ordensreglementet og reglerne om servicehund.

Den anførte udlægning er dermed ikke korrekt, idet servicehunden i relation til de almene regler og den beboerdemokratiske beslutning tæller som det ene husdyr, hvis det alene er muligt med kun et husdyr.

Desuden er der

tale om ny indflytning i boligafdelingen, som jeg forstår det, hvilket blot bekræfter dette udgangspunkt.

…”

Klager har for nævnet fremlagt et skriftligt vidneudsagn fra en bekendt vedrørende en telefonsamtale mellem klager og indklagede af 11. februar 2021.

Ved e-mail af 15. februar 2021 skrev klager igen til indklagede, hvor hun bl.a. henviste til ligebehandlingsreglerne.

Ved e-mail af 18. februar 2021 skrev indklagede, at man ville undersøge nærmere, om reglerne om forskelsbehandling havde betydning for deres vurdering af husordenen.

Klager har for nævnet oplyst, at hun måtte takke nej til flere boliger som følge af indklagedes vejledning af hende.

Klager har for nævnet fremlagt 67 boligtilbud, som hun ikke kunne takke ja til som følge af indklagedes indledende svar, da det alene var tilladt at have 1 hund pr. lejemål.

Ved e-mail af 18. marts 2021 skrev boligorganisationen således følgende

”…

Vi har nu haft mulighed for at undersøge spørgsmålet om servicehund, samt fået en del tilbagemeldinger fra andre almene administrationsselskaber og deres vurdering af reglerne.

Rent juridisk er konklusionen, at vores fortolkning som redegjort for tidligere (dvs. servicehund tæller som hund ved tilladelse til hund) er korrekt og holdbar, samt inden for lovgivningens rammer.

Dette er tillige bekræftet af nogle af de administrationsselskaber, som vi har forhørt os hos.

Denne fortolkning bør dog holdes op mod en del andre aspekter – ikke mindst de hensyn der er at tage i konkrete enkeltsager.

Vi har vurderet din konkrete situation, og vi mener at det bør være muligt for dig at flytte ind med en normal hund og en servicehund, da anskaffelsen af servicehunden forud for indflytningen ikke bør gøre det umuligt at få en bolig for dig.

Det forudsættes at servicehunden opfylder kravene, når

der er alene måtte være tilladelse til én hund i boligafdelingen.

Der er dermed tale om en konkret vurdering, hvor vi især har lagt vægt på dine konkrete forhold og at der er tale om en indflytning.

…”

På klagers forespørgsel skrev indklagede efterfølgende den 18. marts 2021 følgende

”…

Korrekt, vi har vurderet din konkrete situation og kan hermed give dig tilladelse til at flytte ind med en normal hund og en servicehund .

Det forudsættes igen at servicehunden opfylder kravene og den

nødvendige certificering.

…”

I en statusattest af 18. marts 2021 har klagers læge anført følgende om klagers helbred

”…

[Klagers helbredsmæssige oplysninger fjernet inden offentliggørelse efter anmodning fra klager]

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. april 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling, da hun ikke havde samme ret til at holde almindelig hund som personer uden handicap.

Klagers servicehund er et nødvendigt hjælpemiddel for, at hun kan fungere.

Klagers servicehund tæller ikke som et husdyr, hvorfor hun burde få lov til at holde et husdyr ud over servicehunden.

Klager måtte sige nej til flere boliger, som følge af indklagedes forkerte vejledning.

Hele forløbet skete alene, fordi klager havde behov for sin servicehund.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagers sag blev behandlet på et sagligt grundlag.

Beboerne havde altid ret til at have en servicehund.

Yderligere hundehold skulle ses i lyset af beboerdemokratiet og ordensreglementet.

Indklagede vurderede klagers sag konkret, hvorefter klager fik lov til både at have sin servicehund og sin almindelige hund.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

I maj 2020 samt ved efterfølgende svar den 4. februar 2021 på klagers e-mail af 1. februar 2021 blev klager oplyst, at hun ikke kunne flytte ind i en almen bolig med tilladelse til ét husdyr med både sin servicehund og sin almindelige hund.

Efter at klager bl.a. havde gjort indklagede opmærksom på servicehundens rolle som hjælpemiddel og reglerne herom, fik hun ved e-mail af 18. marts 2021 lov til at flytte ind i en almen bolig med både sin servicehund og sin almindelige hund på trods af husordenens bestemmelser om husdyr.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev behandlet ringere som følge af handicap.

Nævnet har særlig lagt vægt på, at klager, efter at have gjort opmærksom på servicehundens rolle samt reglerne herom, fik lov til at flytte ind i en almen bolig med både sin servicehund og sin almindelige hund.

Det ændrer ikke på nævnets vurdering, at klager måtte takke nej til flere boligtilbud i perioden fra den indledende vejledning i maj 2020 til klagers opfølgende spørgsmål og proces i februar 2021.

Da klager ikke har påvist faktiske omstændigheder følger det af fast praksis, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Klager får derfor ikke medhold.

Nævnet har ved denne afgørelse ikke taget stilling til, om klagers lidelse udgør et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde