Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - uddannelse - kompetence - afvisning
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - uddannelse - kompetence - afvisning
J.nr. 22-22782
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med, at en kørelærer på den indklagede uddannelsesinstitution under køreundervisningen tiltalte klager på engelsk, og at klager efter episoden blev bortvist fra uddannelsesinstitutionen.
Nævnet lagde til grund, at kørelæreren tiltalte klager på engelsk, da det var kørelærerens opfattelse, at klager ikke forstod hans hidtidige instruktioner på dansk.
Uanset at klager opfattede dette som krænkende, vurderede nævnet, at kørelæreren ikke dermed havde til hensigt at diskriminere klager eller burde have vidst, at hans tiltale af klager på engelsk som alternativ til dansk kunne opfattes som krænkende.
Der var derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for chikane.
Der var ikke i klagen eller i sagens øvrige oplysninger beskrevet forhold, der tydede på, at klagers nationale eller etniske oprindelse indgik helt eller delvist ved indklagedes beslutning om at bortvise ham fra uddannelsesinstitutionen.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med en episode under køreundervisningen på den indklagede uddannelsesinstitution samt indklagedes efterfølgende bortvisning af klager.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Klager fulgte i 2022 et vogntogskursus på den indklagede uddannelsesinstitution.
Han blev den 11. maj 2022 bortvist fra uddannelsesinstitutionen og det dertil hørende skolehjem.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. maj 2022.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse.
Klager blev skældt ud, råbt af og fornærmet af en lastbilkørelærer foran en anden elev.
Lastbilkørelæreren kommunikerede hele tiden med klager på engelsk, mens klager svarede ham på dansk.
Ifølge kørelæreren forstod klager ikke dansk.
Klager fortalte kørelæreren, at klager taler dansk, og at i Danmark er det officielle sprog dansk, og ikke engelsk.
Kørelæreren diskriminerede klager, og klager advarede ham om, at han var racist, og at det ikke var måden at behandle klager på.
Kørelæreren gik til skolens rektor og løj om, at klager havde truet ham.
Direktøren fandt en gruppe mandlige kollegaer, som tvang klager ud.
Han blev herefter bortvist fra skolen og skolehjemmet.
Indklagede diskriminerede klager og ydmygede ham på den værste måde.
De gav ham ingen muligheder.
De brugte psykisk vold på klager ved at presse på og misbruge deres autoritet.
De beskyttede deres racistiske lærer.
Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse.
Den beskrevne episode fandt sted i ”kravlegården”, hvor klager i de to første lektioner var sammen med en anden elev.
Klager var meget udfordret i øvelserne, og det krævede ekstra opmærksomhed omkring bakning med vogntoget.
Da de to lektioner var overstået, var klager ikke i nærheden at kunne bakke og opnå målet med lektionerne.
Kørelæreren foreslog derfor klager, at han kunne komme efter pausen, hvor kørelæreren havde fri fra undervisning, og hvor han derfor havde mulighed for at hjælpe klager med at opnå en lille sejr med hensyn til bakning med vogntoget.
Klager reagerede ikke på kørelærerens instruktioner, så for at hjælpe prøvede kørelæreren at forklare sig på engelsk.
Dette har tidligere været til stor hjælp, når der har været fremmedsprogede på holdet.
Kørelæreren og klager steg ud af lastbilen for at se det udefra, hvilket har hjulpet andre elever.
Pludselig sagde klager til kørelæreren, at han behandlede klager som en kakerlak.
Kørelæreren bad klager om at uddybe det, hvortil klager svarede, at kørelæreren var racist og nedværdigede ham ved at tale engelsk til klager, når klager var dansk statsborger.
Kørelæreren forklarede, at han gjorde det for at hjælpe klager.
Klager fortsatte med at tale om sit danske statsborgerskab og racisme.
Kørelæreren forklarede herefter klager, at han forsøgte at hjælpe klager i sin fritid, og at han i stedet fik en racismeanklage retur for sin hjælpsomhed.
Kørelæreren besluttede at involvere sin nærmeste leder i sagen, da han vurderede, at det ville være uhensigtsmæssigt, hvis han mødte klager på et senere tidspunkt i undervisningen.
Efterfølgende kom klager ind på uddannelseslederens kontor, hvor den kvindelige uddannelsesleder var til stede sammen med fire mandlige kollegaer.
Klager var meget ophidset og ville klage over sin kørelærer.
Uddannelseslederen lyttede til hans klage og forsøgte stille og roligt at tale til ham.
Klager hævede dog stemmen og virkede meget vred og truende i sin adfærd, idet han flere gange gik et par skridt frem mod hende.
Hans klage gik på, at kørelæreren havde forsøgt at forklare klager noget på engelsk.
Uddannelseslederen forklarede, at underviserne ofte slog over i engelsk, hvis de vurderede, at det kunne hjælpe på forståelsen.
Klager blev bare endnu mere vred og truende.
Han anklagede dem for at være racister og truede med at ville melde dem.
En af de mandlige kollegaer forsøgte at få klager til at falde til ro.
Til sidst oplyste skolelederen klager, at han enten skulle indordne sig under reglerne, eller også kunne han forlade skolen.
Til sidst gik han tilbage til undervisningslokalet.
Uddannelseslederen besluttede i samråd med sin leder, at ingen af medarbejderne skulle sidde alene i en skolevogn med klager, og at han ikke længere var ønsket på skolen.
Uddannelseslederen turde ikke orientere klager om dette alene som følge af hans adfærd.
Hun fik derfor to mandlige kollegaer til at gå med hen for at fortælle klager, at de ikke længere ønskede at have ham på skolen.
Han blev derfor bedt om at pakke sine ting sammen og forlade skolen og det dertil hørende skolehjem.
Klager blev orienteret om, at han ville få det fulde deltagerbeløb for kurset tilbage.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver sådan vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, og enhver, der anviser beskæftigelse.
Klagen vedrører den indklagede uddannelsesinstitution som udbyder af et vogntogskursus til lastbil.
Nævnet lægger til grund, at kurset giver mulighed for at opnå arbejde som lastbilchauffør.
Forholdet er dermed omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af national eller etnisk oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt national eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons nationale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
Nævnet lægger til grund, at kørelæreren på den indklagede uddannelsesinstitution under køreundervisningen tiltalte klager på engelsk, idet det var kørelærerens opfattelse, at klager ikke forstod hans hidtidige instruktioner på dansk.
Uanset at klager opfattede dette som krænkende, vurderer nævnet, at kørelæreren ikke dermed havde til hensigt at diskriminere klager eller burde have vidst, at hans tiltale af klager på engelsk som alternativ til dansk kunne opfattes som krænkende.
Der er herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev udsat for chikane.
Der henvises i øvrigt til nævnets afgørelse i sagsnr.
19-388.
Nævnet vurderer endvidere, at der ikke i klagen eller i sagens øvrige oplysninger er beskrevet forhold, der giver anledning til at formode, at klagers nationale eller etniske oprindelse indgik helt eller delvist ved indklagedes beslutning om at bortvise ham fra uddannelsesinstitutionen.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde
•
§ 3, stk. 1-2, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7 a, om delt bevisbyrde