Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - uddannelse - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - uddannelse - ansættelse - medhold

J.nr. 22-13904

En kvinde født i 1958 klagede over, at hun i juni 2020 fik afslag på at blive indstillet til en såkaldt § 2-prøve efter lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Det fremgik af begrundelsen for afslaget afgivet af biskoppen i kvindens bopælsstift, at det alene på grund af kvindens alder ville være usandsynligt, at hun ville blive valgt af et menighedsråd som præst.

På denne baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afslaget blandt andet var begrundet i hendes alder.

Det påhvilede herefter det indklagede stift at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Nævnet vurderede, at stiftet ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens alder hverken helt eller delvist indgik som et element i biskoppens samlede vurdering af kvindens egnethed ved beslutningen om at meddele hende afslag på anmodningen.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på at blive indstillet til en § 2-prøve efter lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på at blive indstillet til en § 2-prøve efter lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager, som er født i 1958, har oplyst, at hun henvendte sig til sit bopælsstift med en anmodning om at blive indstillet til en såkaldt ”§ 2-prøve” med henblik på at søge præsteembede efter lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Klager modtog den 26. juni 2020 et brev fra biskoppen i sit bopælsstift, hvoraf fremgår

”Tak for din henvendelse af [ikke angivet], hvor du anmoder om at komme i betragtning til en § 2-prøve i folkekirken.

det glæder mig, at du viser interesse for at gøre tjeneste som præst i folkekirken.

I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken § 2 fremgår det, at kirkeministeren ”undtagelsesvis (kan) give en person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1 (krav om teologisk kandidateksamen), tilladelse til at søge præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling.

Stk. 2.

Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og består en af ministeren for ligestilling og kirke fastsat prøve.

”

Der er altså tale om en personlig vurdering, som foretages af biskoppen.

Du kan læse mere om forudsætningerne og om forløbet i forbindelse med en 2-prøve på [det indklagedes stifts] hjemmeside.

Du har i dit brev kort redegjort for din uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige baggrund.

For at kunne vurdere, om der er grundlag for, at du kan indlede et forløb frem imod en § 2-prøve, skal jeg hermed bede dig om en uddybende redegørelse for din uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund.

Du bedes også begrunde, at du kan betragtes som en person, der ”i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling.

” Det betyder bla., at jeg vil bede dig om at redegøre for, hvad præsteembedet indebærer, samt din baggrund for at kunne bestride det.

Når jeg har modtaget din uddybende redegørelse, vil jeg kunne vurdere, om der er grundlag for, at vi skal indlede et samtaleforløb.

Du er velkommen med alle former for spørgsmål angående 2-forløbet.

”

Klager sendte i juli 2020 sin ansøgning til biskoppen.

Af ansøgningen fremgår blandt andet

”Min uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund er læreruddannelsen og et virke i dels privat- og friskoleområdet dels i folkeskolen.

…

Jeg er optaget af det dannelsemæssige, det at samtale og få eleverne til at forholde sig til sig selv, hinanden og det samfund, som omgiver dem.

Tanken om at blive præst i folkekirken er modnet gennem flere år.

Da jeg hørte om §-2 prøven, tænkte jeg, at nu skulle det være.

Jeg har siden barnsben haft min gang i folkekirken.

Her føler jeg, at jeg kan være den jeg er, og jeg føler som oftest, at jeg kommer hjem fra kirken med inspiration.

Jeg nyder fællesskabet i kirken og glæder mig over de mange og mangfoldige tilbud, der er.

Folkekirken er en vigtig institution i vores samfund.

Folkekirken er/skal være et sted/fristed for alle.

Som præst er man dels ‘i menigheden’, hvor man er menneske på godt og ondt og på lige fod med de øvrige medlemmer og ‘over for menigheden’, hvor man har en særlig opgave/tjeneste, som man har ansvar for.

Præsten er formidler.

Hun skal lede menigheden gennem Guds ord, undervise og vise omsorg.

Jeg er optaget af menneskelivet, af det at tale hinanden op, at vi har noget større at læne os op af end os selv.

Vi har Gud og hinanden.

Det er her livet skal leves.

Lærergerningen ligger tæt op af præstegerningen, synes jeg.

Jeg skal lede og undervise børnene (og forældrene) og være en tæt omsorgsperson for dem.

Jeg er den, børnene skal kunne komme til, som lytter, kommer med råd og vejledning, og som følger op på tingene.

…

Jeg håber, at ovenstående danner grundlag for en videre samtale.

”

Klager modtog den 10. juli 2020 svar på sin ansøgning fra biskoppen i stiftet.

Af mailen fremgår

”Kære [klager]

Mange tak for din henvendelse om dit ønske om at blive indstillet til en § 2-prøve med henblik på at søge præsteembede og for dine gode overvejelser om præsteembedets og lærergerningens og folkekirkens betydning.

Desværre må jeg med det samme skuffe dit håb.

Det samlede forløb , som ville skulle gennemføres for at når frem til en § 2-prøve strækker sig over ca 2½ år, og dertil kommer et halvt år på pastoralseminariet.

I heldigste fald, vil du da være [65] år, og præsters pensionsalder er 70 år.

Det er ikke umuligt, men temmelig usandsynligt, at det menighedsråd vil vælge en præst, de kun kan have i 4½-5 år.

Dertil kommer, at kirkeministeren, som skal bevilge prøven, kun bevilger et meget begrænset antal årligt.

Mange ansøgere, der forbereder sig til prøven, kan ende med aldrig at få den bevilget.

Det vil altså være overordentligt usikkert, om du kan få bevilget prøven, selvom du gennemfører en forberedelse over et par år, og derefter ville det alene på grund af din alder desværre være usandsynligt, at du ville blive valgt af et menighedsråd.

Jeg er ked af at skuffe dig, men jeg er glad for, [at] du skriver, at du holder af din lærergerning.

For den er ikke mindre betydningsfuld end præsteembedet, og også i lærerembedet har du mulighed for at samtale om livet, Gud og mennesker og for at følge både børnene og de voksne med hjælp og råd og vejledning.

Jeg ønsker dig alt godt på din videre vej, og endnu engang tak for, at du ville stille dig til rådighed også for præstegerningen.

”

Klager svarede den 17. juli 2020 med følgende mail til biskoppen

”Kære [biskoppen]

Tak for dit hurtige svar på min ansøgning.

Jeg har selvfølgeligt tænkt meget over dit svar.

Jeg blev måske nok lidt skuffet i første omgang, men jeg kunne mærke, at jeg nok ikke var helt færdig med tanken, min plan.

Som jeg skrev i min ansøgning, så tænker jeg meget over tingene og vender ofte tilbage, når det har lagret sig.

Jeg fik blod på tanden igen

Inden jeg lavede min ansøgning, læste jeg betingelserne godt igennem og hæftede mig ved, at den nedre aldersgrænse er 35 år, og at der ikke blev nævn en øvre aldersgrænse, så derfor vejrede jeg jo morgenluft.

Jeg havde jo tænkt på min alder inden, vil jeg gerne indrømme, men jeg tænker jo også, at tiden arbejder mere og mere hen imod, at vi bliver længere tid på arbejdsmarkedet, og derfor vil arbejds- og uddannelsesskift blive mere og mere aktuelle.

Der er plads og tid til at tænke på og få nye drømme.

Jeg har masser af mod og drømme om fremtiden.

Min alder betyder masser af livserfaring, og livserfaring er så vigtig i præstegerningen i forhold til det at undervise, lede og yde sjælesorg.

Jeg husker min tid som nyuddannet lærer, når jeg skulle sidde overfor forældre og rådgive dem, selvom jeg knap var blevet forælder selv.

Det var ikke nemt.

Det er blevet meget nemmere.

livserfaring giver ro og overskud.

Ved siden af min livserfaring, så er min fleksibilitet og mobilitet også stor.

Jeg har ikke noget, der binder mig, og jeg har ingen præferencer i forhold til by- eller landsogne.

Når alt dette er sagt, vil jeg gerne bede om en samtale med dig.

Håber du vil imødekomme mig.

”

Klager havde den 8. oktober 2020 en samtale med biskoppen.

Det fremgår af sagens oplysninger, at biskoppen ikke ændrede sin vurdering på baggrund af samtalen.

Klager henvendte sig den 21. november 2020 til Kirkeministeriet med oplysning om, at hun ønskede at klage over diskrimination på grund af alder.

Af klagers henvendelse fremgår blandt andet

”Jeg modtog et afslag fra [biskoppen], hvor hun udelukkende holder det op på min alder (jeg er 62 år).

Hun mente, at der ikke ville være noget menighedsråd, der ville ansætte mig, hvid der kun var 5 år tilbage inden pensionsalderen.

Dette kan hun jo ikke vide noget som helst om, idet man må gå ud fra, at der bliver ansat ud fra kvalifikationer og ikke ud fra alder.

Endvidere fortsætter mange præster i vikariater efter at være blevet pensioneret.

Jeg finder hendes begrundelse meget diskriminerende, idet jeg mener at ligestilling ikke kun handler om køn og race, men også om alder, specielt i en tid, hvor man fra politisk hold taler om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket selvsagt vil medføre flere uddannelses- og jobskift.

Hun siger intet om manglende kvalifikationer, tværtimod skriver hun, at jeg har nogle ”gode overvejelser”.

Hvis jeg havde kendt [biskoppens] holdning til alder, havde jeg ikke søgt.

Det ville jo være spild af tid.

Som nævnt i materialet om § 2-ordningen står der, at det er en betingelse, at man er fyldt 35 år, og der er ikke nævnt en øvre grænse.

Jeg er bekendt med, at man i [by] og [by] stift har optaget personer på min alder bl.a. [navn].

Gad vide hvad [biskoppen] ville havde sagt til [navn], hvis hun havde hørt under [det indklagede stift].

”

Af indklagedes indlæg til Kirkeministeriet af 17. december 2020 fremgår

”[Klager] klager over, at jeg i mit afslag på at indlede et samtaleforløb med henblik på en senere evt.

indstilling til kirkeministeren med anmodning om en § 2-prøve udelukkende har forholdt mig til [klagers] alder.

Jeg vil til [klagers] skrivelse tillade mig at bemærke,

at § 2 i ansættelsesloven efter min opfattelse af lovgivningen ikke er en ordning, man kan søge optagelse på, og heller ikke er indført for at imødegå præstemanglen i de kommende år – den indførtes, så vidt jeg ved, i 1987.

Der er tale om en undtagelsesparagraf, hvorefter kirkeministeren kan indstille en person, som ”i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling” til en teologisk prøve, som bestået giver adgang til at søge præsteembede uden teologisk embedseksamen.

…

For de ganske få personer, jeg tidligere har indstillet til en § 2-prøve, har jeg set det som en forudsætning for, at de kunne opnå den fornødne teologiske ballast, at de forud for ansøgningen havde gjort sig bekendt med grundlæggende dele af det teologiske studium på tompladsordningen eller på anden vis.

Det er det forløb, jeg i svaret anslår til at vare ca. 2½ år.

Jeg har i henhold til bemærkningerne til § 2 i lovforslaget nr. L 134 fremsat 13. januar 1987 forstået min opgave sådan, at jeg skal foretage en samlet vurdering af en persons egnethed til at søge præsteembede.

Jeg har også forstået det sådan, at jeg ikke skal have personens egne interesser for øje, men folkekirkens.

Jeg har ud fra en samlet vurdering ikke fundet grundlag for at gå videre i et samtaleforløb med henblik på en evt.

indstilling af [klager] til kirkeministeren med anmodning om en § 2-prøve.

I den vurdering indgår, at jeg anser sandsynligheden for, at [klager] selv efter beståelse af en evt.

prøve ville blive indstillet af et menighedsråd til et embede i folkekirken, for lav, bla.

på grundlag af hendes alder.

Jeg har ingen bemærkninger til, hvordan andre biskopper foretager deres vurdering af personlig egnethed.

”

Klager modtog den 30. september 2021 svar på sin henvendelse til Kirkeministeriet.

Af brevet fra ministeriet fremgår

”Kirkeministeriet har ved e-mails af 18. og 21. november 2020 modtaget din klage over biskoppen over [det indklagede stifts] behandling af dit ønske om at gennemføre en prøve i medfør af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (ansættelsesloven) § 2.

Klagen inkl.

bilag blev den 4. december 2020 sendt til udtalelse hos biskoppen.

…

Retsgrundlag

Det følger af § 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., at

Ӥ 2.

Kirkeministeren kan i særlige tilfælde give en person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, tilladelse til at søge præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling.

Stk. 2.

Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og består en af ministeren for ligestilling og kirke fastsat prøve.

”

Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020.

Bestemmelsen blev indført med lov om nr. 274 af 13. maj 1987 om adgang til præstestillinger i folkekirken m.v. på baggrund af udvalgsbetænkning nr. 1085/1986.

Som et resultat af udvalgsbetænkning nr. 1182/1989 blev bestemmelsen (i uændret form) med lov nr. 310 16. maj 1990 en del af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Det forudsættes i lovens forarbejder, at der tale om en undtagelsesvis bestemmelse, der kan give enkeltpersoner, der skønnes at have ganske særlige forudsætninger for at varetage en præstestilling, adgang til at søge præstestilling selv om de pågældende ikke har teologisk kandidateksamen.

I bemærkningerne til bestemmelsen til 1987-lovforslaget (L 134, 1986/87) fremgår det således

”Det kan være ønskeligt ud fra et folkekirkeligt synspunkt undtagelsesvis at give adgang for enkeltpersoner, der skønnes at have ganske særlige forudsætninger for at varetage en præstestilling, til at søge præstestilling, selv om de pågældende ikke har teologisk kandidateksamen.

[---]

I overensstemmelse hermed tager lovbestemmelsen sit udgangspunkt i en helt konkret vurdering af de egenskaber, som en ansøger har lagt for dagen i sit hidtidige virke, medens krav om bestemte uddannelsesmæssige forlades.

Det forudsættes, at der er tale om egenskaber, der har manifesteret sig på en helt åbenbar måde, og som tillige har væsentligt betydning for varetagelse af en præstestilling.

Forudsætningerne herom støttes af kravet om, at vedkommende skal være fyldt 35.

”

I bemærkningerne er det endvidere fastlagt, at bestemmelsen administreres i samarbejde mellem Kirkeministeriet og biskopperne.

Ministeriet må støtte sin afgørelse om en persons egnethed på vurdering fra biskoppen i det stift, hvor den pågældende har bopæl.

Biskoppen forudsættes på den anden side at afstemme sit vurderingsniveau med ministeriets, således at praksis bliver tilnærmelsesvis ens i alle stifter, og at bestemmelsen ikke mister sin karakter af undtagelsesbestemmelse.

Ved lovændringen i 2020 understreges bestemmelsens undtagelseskarakter.

Det fremgår således af de særlige bemærkninger til bestemmelsen (L 25, 2020/21)

”Med forslaget til ændring af § 2, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. ændres ”undtagelsesvis” derfor til ”i særlige tilfælde”.

Med ”i særlige tilfælde” menes både undtagelsesvis og desuden indtil § 1 a har fået effekt.

[…]

En sådan tilgang vurderes bedst at kunne fastholde lovgivers overordnede hensigt om, at bestemmelsen i § 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. fortsat har et meget snævert anvendelsesområde, og at der også i overgangsperioden kun bliver tale om et meget begrænset antal tilladelser årligt.

”

Kirkeministeriets vurdering

Det fremgår af biskoppens udtalelse, at hun ud fra en samlet vurdering ikke har fundet grundlag for at gå videre i et samtaleforløb med henblik på en evt.

indstilling til kirkeministeren om, at du får tilladelse til at aflægge en § 2-prøve.

Det fremgår endvidere, at biskoppen anser sandsynligheden for, at du selv efter beståelse af en evt.

prøve ville blive indstillet af et menighedsråd til et embede i

folkekirken, for lav, bl.a. på grundlag af din alder.

Endelig fremgår det af udtalelsen, at en samtale afholdt den 6. oktober 2020 ikke ændrede biskoppens vurdering.

Som nævnt ovenfor er der tale om en undtagelsesbestemmelse, hvor tilladelse til at søge præstestilling med hjemmel i ansættelseslovens § 2 forudsætter, at der er tale om en person, der besidder egenskaber, der har manifesteret sig på en helt åbenbar måde, og som tillige har væsentligt betydning for varetagelse af en præstestilling.

Kirkeministeriet har som led i sagens behandling foretaget en gennemgang af det materiale, du har sendt til biskoppen i forbindelse med din ansøgning om at gennemføre en prøve i medfør af ansættelseslovens § 2.

…

Kirkeministeriet skal understrege, at alder ikke i sig selv kan begrunde et afslag med undtagelse af kravet om, at ansøgeren skal være fyldt 35 år, jf. § 2, stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Kirkeministeriet finder imidlertid i lighed med biskoppen over [det indklagede stift], at det ikke på baggrund af det i sagen oplyste er godtgjort, at der er tale om en person, der besidder egenskaber, der har manifesteret sig på en helt åbenbar måde, og som tillige har væsentligt betydning for varetagelse af en præstestilling.

Ministeriet har i sin vurdering lagt vægt på bestemmelsens undtagelsesmæssige karakter og det forhold, at der skal være tale om ganske særlige forudsætninger for at varetage en præstestilling.

Kirkeministeriet skal på den baggrund hjemvise sagen til fornyet behandling hos biskoppen over [det indklagede stift] med henblik på at undersøge, om der skulle være yderligere forhold, der gør, at der er tale om en person, der besidder egenskaber, der har manifesteret sig på en helt åbenbar måde, og som tillige har væsentligt betydning for varetagelse af en præstestilling.

”

Klager modtog den 16. oktober 2021 følgende mail fra biskoppen

”Kære [klager]

På baggrund af din klage til Kirkeministeriet og ministeriets svar vil jeg hermed beklage, at jeg henviste til din alder i mit afslag på at indlede samtaler med henblik på ansøgning om en prøve efter § 2 i Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken mv.

Kirkeministeriet har hjemvist sagen til fornyet behandling hos mig.

Jeg har på den baggrund kigget på sagen igen, og der er efter mit skøn ikke forhold, der overbeviser mig om, at du er i besiddelse af egenskaber, der har manifesteret sig på en helt åbenbar måde, og som tillige har væsentligt betydning for varetagelse af en præstestilling.

Jeg finder således ikke, at der er grundlag for at indstille dig til en prøve efter § 2 i ansættelsesloven.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. marts 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager havde søgt, da hun var blevet anbefalet af to folkekirkepræster at søge ind.

Af det tilgængelige informationsmateriale fremgik som krav, at man skulle være fyldt 35 år.

Der fremgik ikke en øvre aldersgrænse.

Det var klagers sagsbehandler ved Folketingets Ombudsmand, som henviste klager til Ligebehandlingsnævnet.

Klager har også kontaktet et andet stift med spørgsmål om, hvordan de forvaltede ordningen, hvortil hun fik oplyst, at hendes alder ikke var en hindring.

Selvom biskoppen blev bedt om at genbehandle sagen, ændrer det ikke på, at hendes første afslag var begrundet i klagers alder.

Havde klager ikke henvendt sig til Kirkeministeriet forud for henvendelsen til Ligebehandlingsnævnet, var det alene klagers alder, der var blevet lagt vægt på.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Der blev foretaget en samlet vurdering af klagers egnethed til at søge præsteembede, belyst gennem ansøgning og ved personlig samtale med den pågældende.

Indklagede har desuden henvist til det indlæg, indklagede afgav i forbindelse med Kirkeministeriets vurdering af sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1, at nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Nævnet bemærker, at hverken afslaget på klagers anmodning om at blive indstillet til en § 2-prøve efter lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. eller retsgrundlaget til bestemmelsen indeholder en klageadgang til Kirkeministeriet.

Nævnet vurderer på den baggrund, at nævnet har kompetence til at behandle klagen over forskelsbehandling på grund af alder.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

En arbejdsgiver må heller ikke forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgangen til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der anviser beskæftigelse.

Nævnet vurderer, at indklagedes afslag på klagers anmodning om at blive indstillet til en § 2-prøve efter lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. kan sidestilles med en beslutning om anvisning af beskæftigelse.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på oplysningerne om, at en bestået prøve sammen med et forløb på Pastoralseminariet giver en person adgang til at søge en præstestilling, selv om den pågældende ikke har teologisk kandidateksamen.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fik den 10. juli 2020 afslag på sin anmodning om at blive indstillet til en § 2-prøve efter lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Det fremgik af indklagedes begrundelse for afslaget, at det alene på grund af klagers alder ville være usandsynligt, at hun ville blive valgt af et menighedsråd som præst.

På denne baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afslaget blandt andet var begrundet i klagers alder.

Det er herefter indklagede, som skal løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers alder hverken helt eller delvist indgik som et element i biskoppens samlede vurdering af klagers egnethed ved beslutningen om at meddele hende afslag på anmodningen.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 4, om administrativ klageadgang

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde