Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - kommuner - ej medhold

J.nr. 21-20383

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse som pædagog i en vuggestue under henvisning til hendes danskkundskaber.

Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling.

Indklagede havde om baggrunden for at lægge vægt på sproglige forudsætninger oplyst, at vuggestuepædagogen skulle kunne støtte op om børnenes sproglige udvikling, hvilket var særligt vigtigt i vuggestuen, hvor fundamentet for børnenes sprog blev lagt.

Nævnet vurderede, at indklagedes krav til danskkundskaber var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre vuggestuebørnenes sprogudvikling, og at det stillede sprogkrav var hensigtsmæssigt og nødvendigt til at opfylde dette.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en kommune tillagde en pædagogs sprogkundskaber betydning ved vurderingen af, hvilken pædagog der skulle være beskæftiget i en vuggestue.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse som pædagog.

Sagsfremstilling

Klager, der har et udenlandsk klingende navn, var tilknyttet institutionen A Børnehus som pædagog og timelønnet tilkaldevikar i perioden fra den 1. januar 2021 og frem til den 5. marts 2021.

A Børnehus er en institution i den indklagede kommune.

Institutionen er normeret til 111 børn i alderen 0 til 6 år fordelt på fire vuggestuegrupper med 12 børn samt tre børnehavegrupper med 21 børn.

Med ansøgningsfrist den 3. januar 2021 annoncerede indklagede efter en pædagog 30 timer ugentligt til A Børnehus pr. 1. februar 2021 eller snarest derefter.

Klager søgte stillingen og deltog den 22. februar 2021 i en jobsamtale.

Til samtalen deltog et ansættelsesudvalg bestående af den pædagogiske leder i A Børnehus samt en tillidsrepræsentant og en pædagog.

Indklagede har oplyst, at klager telefonisk den 25. februar 2021 blev meddelt afslag på ansættelse, og at den pædagogiske leder i den forbindelse foreslog, at muligheden for et udtalekursus blev undersøgt af begge parter.

Klager har oplyst, at hun den 1. marts 2021 fik et mundtligt afslag på stillingen med henvisning til sin danske udtale.

Den 3. og 4. marts 2021 havde klager følgende SMS-korrespondance med den pædagogiske leder i A Børnehus

Leder: ”Hej.

Håber det går bedre.

.

.

Vil du være interesseret i vagter i næste uge?

Og tale med mig om mulighederne ift udtale kursus?

:-)”

Klager: ”Hej.

Jeg har det lidt bedre tak for at du spørger.

Jeg tror ikke at du forstår, hvor stort et problem det du siger er.

Du sagde at du ikke kunne ansætte mig, fordi du er bange for at forældrene ikke ville kunne forstå mig med den udtale jeg har.

Det er direkte diskrimination, du siger nemlig indirekte at hvis jeg kunne tale perfekt dansk så ville I have ansat mig.

Derudover har jeg arbejdet som pædagog medhjælper og pædagog assistent, været igennem pædagog uddannelsen og været i praktik, hvor jeg i alle tilfælde skulle have et godt forældresamarbejde.

Jeg har aldrig oplevet noget sted hvor min udtale har været et problem og jeg kan ikke se hvordan en udtale kan skabe et sådan et problem.

Hvis børnene kan forstå mig, hvis personalet kan forstå mig, hvordan kan forældrene ikke?

Jeg tror heller ikke at du forstår at en person som er kommet til et andet land og lært et andet sprog i en sen alder kan ikke få perfekt udtale efter et par udtale kurser.

Jeg undskylder for at være så direkte, men det er sådan jeg har haft det omkring hele situationen.

Jeg er ked af det og har derfor ikke lyst til at tage vagterne.

”

Leder: ”Det har intet med diskrimination at gøre - overhovedet!

Jeg har siden vi to talte sammen deltaget i to mødet, hvor jeg har spurgt ind til mulighederne for at ansætte dig og give dig et udtalekursus - måske oven i købet betalt af [A Børnehus].

Og, jeg har igen på fredag et møde med hvor jeg også skal drøfte mulighederne for at at støtte medarbejdere med anden etnisk baggrund.

Som du kan høre, har jeg faktisk gjort en del for at se om vi kunne finde ud af noget.

Jeg har i tidens løb ansat mange med anden etnisk baggrund end dansk, både pædagog, pædagogmedhjælpere og køkkenmedarbejdere - og det gør jeg meget gerne igen.

Jeg sagde det til dig da jeg i første omgang gav dig afslaget og jeg har sagt det siden - og nu siger jeg det igen.

Så, hvis du er interesseret i at høre mere, så lad os tale sammen til et møde.

Det er for nemt at misforstå hinanden på sms og i telefonen.

[Lederens fornavn]”

Klager: ”Jeg er forvirret over nogle ting som du siger, det er ikke helt det samme som du sagde da jeg fik afslag.

Men jeg vil gerne tale med dig om det og om de muligheder du har til mig.

”

Leder: ”Hej igen.

Jeg synes nu det er lige præcis det jeg sagde da du fik afslag.

.

.

Men, i morgen har jeg et møde med nogen om andres erfaringer med sprog/udtalekursus.

I løbet af i morgen eller måske i næste uge kontakter jeg dig for at fortælle hvad jeg har

fundet ud af og evt invitere til et møde med mig og [navn] (tr).

Vi skrives ved:)

[Lederens fornavn]

PS

du kan også spørge [klagers bopælskommune] om de kan hjælpe med udtalekursus.

Min kone er pædagog i [byen].

Hendes polske kollega har fået et kursus fra [klagers bopælskommune]”

Den 15. marts 2021 havde klager og hendes leder følgende SMS-korrespondance

Leder: ”Hej

Har du talt med [klagers bopælskommune] ift kursus?

😊”

Klager: ”Hej jeg har snakket med dem.

De ved ikke noget om udtale kursus men de undersøger det indtil videre.

”

Leder: ”Super – jeg er ikke sikker på at jeg kan få noget rigtigt ud af [den indklagede kommune]…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. april 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling.

Klager fik mundtligt at vide på kontoret, at hun ikke fik stillingen.

Hun ringede til lederen dagen efter og bad om en uddybning af afslaget, hvilket hun ikke fik.

Klager fik afslag på ansættelse i stillingen med den begrundelse, at hendes danskudtale er dårlig.

Det fremgår af SMS-korrespondancen mellem klager og hendes leder, at klager mener, at baggrunden for afslaget er, at klager er af anden etnisk baggrund end dansk.

Klager har taget pædagoguddannelsen i Danmark og har bestået diverse danskprøver.

Klager er efterfølgende blevet fastansat i en vuggestuegruppe i et andet børnehus i den indklagede kommune.

Indklagede påstår principalt afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært en efter Ligebehandlingsnævnets skøn lavere fastsat godtgørelse.

Tilkaldevikarer i A Børnehus har minimal kontakt med forældrene.

Den primære opgave som tilkaldevikar er at følge instruktionen fra det faste personale i opgaveløsningen.

For tilkaldevikarer gælder, at ansættelsen starter, når man møder ind, og slutter efter hvert endt tilkald.

Der er ikke et fast vagtskema, men tildeling af vagter sker ved et pludseligt opstået behov i forbindelse med sygdom eller lignende hos det faste personale.

Tilkaldevikaren har ret til at sige nej til vagter og er ikke forpligtet til at stå til rådighed mellem to tilkald.

Stillingsopslaget indeholdt ingen angivelser om sprogkrav.

Det fremgik, at man i stillingen bl.a. skulle skabe rammerne for et godt forældresamarbejde samt bidrage til praksisfortællinger i et inkluderende børnemiljø.

Klagers ansøgning blev efterfølgende slettet grundet GDPR-reglerne.

Ledelsen erindrer, at de på baggrund af ansøgningens form og indhold var betænkelige før samtalen, da de var i tvivl om klagers muligheder for at kunne leve op til forventningerne i stillingen.

Til samtalen blev der talt om forældresamarbejdet, og at man som fast pædagog i institutionen skulle kunne guide og inspirere forældrene i samværet med deres barn.

Klager blev i den forbindelse bedt om at fortælle om en konkret episode fra sin tid som pædagog, hvor hun netop havde guidet og inspireret forældrene.

Dette var bl.a. en måde for ansættelsesudvalget at undersøge kandidatens kompetence inden for praksisfortællinger, hvilket er et flittigt brugt værktøj i institutionen.

Ledelsen erindrer, at samtalen ikke var nem.

Ansættelsesudvalget skulle være meget grundige i de spørgsmål, de stillede klager, samt lytte godt efter for at kunne forstå klagers svar.

Det er væsentligt, at børnene kan forstå de voksne i huset, og at personalet sprogligt kan være rollemodeller for børnene.

Dette er særligt vigtigt i vuggestuen, hvor fundamentet for børnenes sprog lægges.

En del af arbejdet i vuggestuen består desuden i at arbejde med følsomme forældre, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne i dialogen med forældrene fremstår sikre og tydelige i kommunikationen, så forældrene kan føle sig trygge og godt vejledt.

Til samtalen var det imidlertid tydeligt for ansættelsesudvalget, at klager ville have svært ved at indgå i samarbejdet med kolleger og forældre samt understøtte børnenes sproglige udvikling.

Det var ansættelsesudvalgets vurdering, at klager ikke havde skrevet en særlig god ansøgning, og udvalget vurderede efter samtalen, at klager ikke ville kunne leve op til kravene i stillingen, da hun ikke havde de fornødne kompetencer.

På baggrund af en samlet vurdering af klagers ansøgning og præstation til ansættelsessamtalen blev der efter en samlet og konkret vurdering truffet afgørelse om, at klager ikke skulle tilbydes stillingen som pædagog.

Ledelsen er af den overbevisning, at klager fik tilsendt et skriftligt afslag via rekrutteringssystemet.

Ledelsen beklager, hvis klager ikke har modtaget afslaget.

Den pædagogiske leder svarede klager i SMS-korrespondancen, at afslaget intet havde med diskrimination at gøre.

Korrespondancen med klager blev afsluttet uden, at der blev aftalt et møde eller fundet en løsning med et kursus, da klager ikke rettede yderligere henvendelse om et møde eller med en tilbagemelding fra klagers bopælskommune.

Som fast pædagog skal man kunne tage en forældresamtale alene.

Man skal kunne støtte godt op om børnenes sproglige udvikling, og man skal kunne indgå i et effektivt samarbejde med kollegerne.

På disse punkter vurderede ledelsen, at klager ikke ville kunne løfte opgaven på tilfredsstillende vis.

Ledelsens vurdering byggede i høj grad på den gensidige sprogforståelse.

Under ansættelsessamtalen var det nødvendigt at tilpasse ansættelsesudvalgets sprogbrug for at kunne føre en dialog, ligesom ansættelsesudvalget skulle være meget opmærksomme for at kunne forstå hensigten med, hvad klager sagde.

Klager manglede samtidig pondus som pædagog.

Dette ville der hen ad vejen kunne arbejdes med, men da fundamentet for dette – sprog og kommunikation – ikke var tilstede, var det vurderingen, at det ikke ville lykkedes inden for rimelig tid.

Dette ville i sidste ende have betydning for varetagelsen af kerneopgaven samt gå ud over børnenes trivsel og udvikling, forældresamarbejdet og samarbejdet med kolleger og ledelsen.

A børnehus har flere pædagoger og pædagogmedhjælpere ansat med anden etnisk baggrund end dansk, bl.a. spansk, filippinsk, ægyptisk og rumænsk.

Ledelsen lægger ikke vægt på medarbejdernes etnicitet, hvilket ej heller var tilfældet, da der blev truffet afgørelse om, at klager ikke blev tilbudt stillingen.

Ledelsens krav til udtale og sprogkompetencer er sagligt begrundede.

Sprogkravet kan ikke anses for at være uforholdsmæssigt højt set i lyset af stillingens indhold.

Der blev ikke stillet krav om en fejlfri dansk udtale men derimod om et vist sprogniveau, hvorunder kerneopgaven kunne løses.

Klagers manglende danskkundskaber bevirkede, at hun ikke ville kunne løse kerneopgaven i stillingen som pædagog i A børnehus.

Klagers danskkundskaber svarede ikke til det niveau, der med rette kan forventes af en vuggestuepædagog i A børnehus.

Ved at stille krav om sproglige kompetencer på et bestemt niveau blev klager ikke udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Alle fastansatte pædagoger i A børnehus skal leve op til danskkundskaber på et niveau, så kerneopgaven kan løses.

Det var ledelsens vurdering, at klager på flere punkter ikke levede op til dette niveau.

Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gør indklagede gældende, at sagen skal afvises, da klagen ikke er egnet til behandling i nævnet, da sagen kræver mundtlig parts- og vidneforklaring.

Det er afgørende i sagen, hvad der blev sagt under den telefoniske samtale, hvor klager blev meddelt afslag på stillingen.

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gør indklagede gældende, at der ikke er sket hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling af klager på grund af etnisk oprindelse.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

I tilfælde af at Ligebehandlingsnævnet alligevel finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling, gør indklagede gældende, at A børnehus som vuggestue har et væsentligt hensyn at tage i forbindelse ansættelse af fast personale, der skal kunne indgå i et samarbejde med kolleger, være i dialog med forældrene samt understøtte børnenes sprogudvikling.

Kravene om sproglige kompetencer på et vist niveau er objektivt begrundede i saglige formål, ligesom det anvendte middel til at opnå dette formål var både hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Hvis Ligebehandlingsnævnet vurderer, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling af klager på grund af etnisk oprindelse, skal klager tildeles en efter Ligebehandlingsnævnets skøn lavere fastsat godtgørelse end klagers påstand.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle bl.a. ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er i forarbejderne til forskelsbehandlingsloven anført, at det vil være udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sprogkundskaber, og at det beror på en konkret vurdering, hvornår og i hvilke situationer det er rimeligt at stille krav om, at den pågældende lønmodtager taler flydende og fejlfrit dansk.

Klagers danskkundskaber indgik ubestridt i indklagedes vurdering af, om klager kunne varetage stillingen som pædagog i A børnehus.

Derved har klager påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Herefter påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

A Børnehus er en daginstitution med bl.a. fire vuggestuegrupper med 12 børn i hver gruppe.

Indklagede har om baggrunden for at lægge vægt på sproglige forudsætninger bl.a. oplyst, at den vuggestuepædagog, de ønskede, skulle kunne støtte op om børnenes sproglige udvikling, og at dette er særligt vigtigt i vuggestuen, hvor fundamentet for børnenes sprog lægges.

Nævnet vurderer på den baggrund, at indklagedes krav til danskkundskaber var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre vuggestuebørnenes sprogudvikling, og at det stillede sprogkrav var hensigtsmæssigt og nødvendigt til at opfylde dette.

Nævnet har ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af klagers sprogkundskaber under samtalen med klager.

Det er herefter nævnets vurdering, at indklagede har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde