Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - stillingsopslag - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - stillingsopslag - ej handicap - ej medhold

J.nr. 21-12838

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en virksomhed søgte en medarbejder, der ikke måtte være fleksjobber.

Kvinden oplyste, at hun var visiteret til fleksjob.

Trods opfordret hertil havde kvinden ikke fremlagt oplysninger om sit handicap, herunder f.eks. fleksjobbevillingen eller lægelige oplysninger.

Nævnet vurderede derfor, at klager ikke havde godtgjort, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en virksomhed søgte en medarbejder, der ikke måtte være fleksjobber.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke havde mulighed for at komme i betragtning til den annoncerede stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Ejeren af den indklagede enkeltmandsvirksomhed søgte efter en medarbejder ved opslag i en gruppe på Facebook.

Opslaget er dateret den 28. februar uden angivelse af årstal.

Det fremgår af opslaget

”Søger Pensioneret/time lønnet (ikke flexjobber)

Handyman .

jeg har brug for hjalp i have og til diverse praktiske opgaver.

[Virksomheden] er retreat og kursus virksomhed.

stedet er stadig i renovations proces [ejerens navn]”

Klager har for nævnet oplyst, at annoncen blev genopslået den 16. marts 2021.

Klager har også oplyst, at hun er fleksjobber.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. marts 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er diskrimination, når indklagede i sit jobopslag eksplicit frabad sig ansøgninger fra fleksjobbere.

Idet indklagede frabad sig fleksjobbere, faldt klagers mulighed for at søge stillingen.

Det var ellers et job, som klager gerne ville lægge billet ind på.

Hun har 25 års erfaring med ombygning som planlægger og medbygger på renoveringer og vedligehold af huse og lejligheder inkl.

erhvervslejemål på op til 4.000 m² og en andelsboligforening.

Hun har også stået for pleje af haver på op til 2.100 m².

Klager har stor erfaring med at prioritere, hvad der er nødvendigt at lave først og med indkøb af materialer til renovering og mindre byg.

Jobbet er lokalt placeret og i et firma, som klager godt kunne se sig som et aktiv for.

Klager overvejede at undlade at oplyse, at hun er fleksjobber og søge stillingen.

Men det gav ikke mening, da kommunen alligevel skulle godkende arbejdspladsen til fleksjobbere.

Hun måtte derfor ærgerligt nok lade være med at søge stillingen.

Det er ikke rimeligt, at klager blev frasorteret, før hendes ansøgning blev læst.

Fornemmelsen af at blive nægtet at søge et job, som man ville være god til, er ikke rar.

Fleksjobbere er også timelønnede, og arbejdstid kan lægges varierende efter firmaets behov.

Indklagede har oplyst, at der alene var tale om to til fire timers arbejde om ugen.

Indklagede har ikke styrke til ansættelse via det offentlige, da det kræver ekstra overblik, som indklagede ikke formår i forhold til diverse forsikringer etc.

Derfor søgte indklagede efter en handy”mand”, som er pensioneret og kan skrive regning.

Stillingen er ikke besat og skal ikke besættes.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle bl.a. ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Det fremgår også af forskelsbehandlingsloven, at det ved annoncering ikke må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person med handicap.

Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med handicap.

Det fremgår af indklagedes annonce, at ansøgere ikke måtte være fleksjobbere.

Klager har oplyst, at hun er visiteret til fleksjob.

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager har trods opfordret hertil ikke fremlagt oplysninger om sit handicap, herunder f.eks. fleksjobbevilling eller lægelige oplysninger, der godtgør, at hun på tidspunktet for annonceringen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderer på denne baggrund, at klager ikke har godtgjort, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 5, om annoncering

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde