Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - medhold

J.nr. 20-37631

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han bl.a. ikke kunne studere på sit ønskede studie på deltid.

Den indklagede uddannelsesinstitution havde oplyst, at institutionen ikke havde mulighed for at tilbyde deltidsstudie til manden som følge af dagældende bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om erhvervsuddannelser.

Der forelå ikke oplysninger om, at bekendtgørelsens krav om fuldtidsstudie skulle være objektivt begrundet i et sagligt formål.

Nævnet vurderede herefter, at uddannelsesinstitutionen havde krænket ligebehandlingsprincippet ved at afslå mandens ønske om et deltidsstudium.

Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at uddannelsesinstitutionen efter dagældende bekendtgørelse ikke havde andre muligheder.

Manden fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers optagelse på et studie.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke havde mulighed for at studere på deltid.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 5. juni 2021, hvor klager nedlage påstand om betaling af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Sagsfremstilling

Klager søgte i 2019 optagelse på en uddannelse som teknisk designer på den indklagede institution.

Klager blev optaget, men meldte sig ud igen, da han i stedet havde mulighed for at blive optaget på en anden uddannelsesinstitution.

I en lægeattest af 11. juni 2020 blev klagers helbred beskrevet således

”…

Der er vedvarende generet af hovedpine og tinnitus.

Har Cochlear implant.

Desuden kendt med autisme og grå stær.

Kan ikke sove om natten.

[…].

Tiltider forværet da han ikke kan følge med i studiet grundet det somatiske og har svært ved gruppearbejde.

Har snakket med studievejleder og allerede på nedsat tid.

[…].

[…].

Ingen kontakt til fam efter at have politianmeldt dem for falske papirer i 2010.

Pt.

er presset lige for tiden grundet studie og økonomi.

Bliver snart frataget sin SU, da han er bagefter med studiet, har meget svært ved at følge grundet hans somatiske problemstillinger.

Og han kan ikke få handicapbevilling.

SU.

Beder ham søger hjælp til dette hos studievejleder/studienævn eller sagsbehandler,

…

Sagen er kompliceret af flere faktorer.

Dels hans Autisme, dels hans svære høre handikap.

[…].

Manglende formåen til social interaktion med andre elever på uddannelsestedet.

Hans gener af sin kroniske tinnitus ved larmende omgivelser.

Maget ikke small talk, kan foreholde sig til et enme, som der kan fokucerer så.

…”

Klager søgte den 14. juli 2020 for anden gang optagelse på uddannelsen for teknisk design via en e-mail til studievejlederen.

Den 15. juli 2020 søgte klager optagelse via optagelse.dk.

Klager rettede efterfølgende telefonisk kontakt til indklagede, idet klager havde behov for hjælpemidler under uddannelsen.

Klager har oplyst, at han fik at vide, at der ville være en plads til ham på uddannelsen, men at han skulle afvente en specifik studievejleder, som snart var tilbage fra ferie.

Af lydoptagelser af telefonsamtaler mellem klager og medarbejdere, herunder studievejlederen, den 27. juli 2020, 30. juli 2020 og 3. august 2020 fremgår bl.a., at studievejlederen ville drøfte situationen med uddannelseslederen.

Samme dag sendte klager en e-mail til studievejlederen vedhæftet lægeerklæringer m.v.

Af en lydoptagelse af en telefonsamtale af 4. august 2020 fremgår, at klager blev inviteret med til et møde om hans behov.

Den 5. august 2020 deltog klager i et møde med studievejlederen og uddannelseslederen.

Klager har oplyst, at han fortalte om de nødvendige hjælpemidler i form af støtte til at tage noter, lytteudstyr, støttetimer og forlænget studietid.

Klager har oplyst, at han herefter ikke fik plads på studiet.

Ved e-mail af 5. august 2020 fra klager til indklagede gav klager udtryk for, at han følte sig udsat for diskrimination fra indklagede, da han fik afslag på at blive optaget på uddannelsen.

Ved e-mail af 7. august 2020 skrev studievejlederen følgende til klager

”…

Derfor var det også med nogen undren, at vi fik din mail af 5. august.

Vi kan naturligvis ikke ændre på, hvordan du oplevede mødet, men vi har ikke på noget tidspunkt hverken nævnt eller givet udtrykt for, at vi ikke ønsker at optage dig på uddannelsen til teknisk designer.

Men vi har klart sagt, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan tilbyde et Grundforløb 2 på deltid og derved en varighed på mere end 20 uger.

Om det overhovedet vil kunne lade sig

gøre, det vil vi imidlertid gerne have tid til at undersøge ved ministeriet og vi forventer et svar først i næste uge.

Dette forhold gør det umuligt for os at optage dig med så kort

varsel, som det er tilfældet.

Med hensyn til SPS indsatsen vil vi naturligvis følge de gældende regler og søge den fornødne hjælp, hvis du optages på uddannelsen.

Vi undersøger derfor sagen videre og i vil gerne invitere dig og din sagsbehandler fra [bopælskommune] til et møde i næste uge.

…”

Indklagede har for nævnet oplyst, at klagers ønskede skånevilkår ikke kunne etableres på 5 dage fra den 5. august 2020 til studiestart den 10. august 2020, herunder anvendelse af tolke, sekretær m.v.

Børne- og Undervisningsministeriet bekræftede i en mail til indklagede den 7. august 2020, at der ikke var hjemmel til at dispensere fra kravet om fuldtidsundervisning på grundforløbet.

Det blev tillige anført, at praktikdelen kunne tages på nedsat tid.

Klager har oplyst, at kravet om fuldtidsstudie ikke var gældende for klager, da han havde meritfag.

Uddannelsen havde studiestart den 10. august 2020.

På forespørgsel oplyste uddannelseslederen ved e-mail af 12. august 2020, at der ikke var truffet afgørelse om klagers ansøgning om optagelse på studiet.

Den 20. august 2020 blev der afholdt endnu et møde, hvor klagers kommunale sagsbehandler også deltog.

Indklagede har for nævnet oplyst, at man ønskede at hjælpe klager til at gennemføre uddannelsen på fuldtid med relevante støtteformer, men at man ikke havde hjemmel til at lade klager gennemføre på deltid.

Indklagede foreslog bl.a. at klager blev optaget på praktikcenter, således at relevante støtteformer kunne undersøges til studiestart januar 2021.

Ved e-mail af 20. august 2020 til klager anførte sagsbehandleren fra klagers bopælskommune følgende

”…

Hermed et kort referat af hvad der blev aftalt i dag på mødet

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. august 2020.

Klager fremsatte ved e-mail af 5. juni 2021 en påstand om betaling af en godtgørelse på 75.000 kr.

Af et svar af 14. juni 2021 fra Styrelsen for Uddannelse og kvalitet om reglerne for erhvervsuddannelse til klager fremgår bl.a. følgende

”…

Generelt forholder det sig sådan, at når en elev er optaget på en erhvervsuddannelse, så skal erhvervsskolen i samarbejde med eleven og den eventuelle praktikvirksomhed udarbejde en personlig uddannelsesplan for eleven efter reglerne om uddannelsen.

Til brug for elevens personlige uddannelsesplan skal skolen foretage en kompetencevurdering af eleven.

Der henvises til § 13, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelsen nr. 1395 af 28. september 220 om erhvervsuddannelser, og til § 68 og § 69 i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om erhvervsuddannelser.

I forbindelse med kompetencevurderingen af eleven, skal skolen vurdere, om der er grundlag for, at eleven får godskrivning/merit for dele af skoleundervisningen på baggrund af dokumentation for tidligere uddannelse eller beskæftigelse, jf. § 71 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse.

Skoleundervisning skal gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, jf. § 73, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Det betyder i praksis, at uanset om eleven får godskrivning for tidligere uddannelse eller beskæftigelse eller ej, så skal elevens skoleophold foregå som fuldtidsundervisning.

Hvis eleven eksempelvis får godskrevet 5 uger af et skoleophold, der har en normeret varighed på 20 uger, således at elevens skoleophold har en

varighed på 15 uger, så skal elevens skoleundervisningen i de 15 uger gennemføres som fuldtidsundervisning.

På din forespørgsel kan jeg bekræfte, at der ikke er hjemmel til at dispensere fra § 73, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med optag på uddannelse, da klager ikke blev optaget den 10. august 2020.

Indklagede var bekendt med, at klager led af et handicap.

Indklagede burde derfor have sørget for, at klager fik den nødvendige hjælp.

Klager havde allerede tidligere bestået visse af fagene via andre uddannelser.

Skolen kunne derfor godt have givet klager lov til at studere på nedsat tid.

Klager kunne have opnået merit og dermed løbende aflastning under forløbet.

At studievejlederen var på ferie skulle ikke komme klager til skade.

Klager overholdte reglerne for ansøgning.

Klagers ansøgning blev nedprioriteret af skolen med henvisning til, at der var behov for at afklare støttebehov.

Klager havde allerede en del af støttemidlerne klar inden studiestart.

Klager fik ikke besked om e-mailen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af 7. august 2020.

Skolen skulle derfor ikke undersøge nærmere, om klager kunne studere på deltid, da man allerede vidste, at dette ikke kunne lade sig gøre.

Klager gav udtryk for, at han ville deltage i undervisningen i det omfang det kunne lade sig gøre.

Klager stillede ikke krav om deltid.

Krav om fuldtidsstudium ville medføre, at klager skulle bruge endnu længere tid end sine medstuderende grundet sine hjælpemidler.

Dette var ringere behandling.

Indklagede tilsidesatte sin tilpasningsforpligtelse.

Klager blev af indklagede frataget sin menneskerettighed om ret til uddannelse.

Klager skulle kun have fuldtidsstudium som følge af SU-reglerne, men da klager ikke var på SU var dette ikke nødvendigt.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede udbyder navnlig erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og tilgrænsende uddannelser inden for det tekniske område.

Tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2a finder alene anvendelse for arbejdsgivere og således ikke andre pligtsubjekter i forskelsbehandlingsloven.

Indklagede er en selvejende institution oprettet på privatretligt grundlag, der ikke henregnes til offentlig forvaltning.

Indklagede var derfor ikke omfattet af en ulovbestemt tilpasningsforpligtelse påhvilende offentlige institutioner.

Der henvises til Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9009 af 7. januar 2021.

Indklagede var alene underlagt en tilpasningsforpligtelse efter lov om erhvervsuddannelsers § 29a.

Det falder uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence at behandle denne lov.

Indklagede udfoldede i øvrigt rimelige bestræbelser på at sikre klager ligebehandling under hensyn til hans handicap.

Klager ønskede ikke at påbegynde uddannelsen på fuld tid, hvorfor det ikke var relevant at gå videre med undersøgelsen af tilpasningsforanstaltninger.

Endvidere kunne disse ikke iværksættes fra den 5. august 2020 til den 10. august 2020, hvor studiet startede.

Efter § 73, stk. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser var det et krav, at grundforløbet for hver enkelt elev blev gennemført som fuldtidsundervisning.

Der var ikke hjemmel til at dispensere for dette krav.

At klager eventuelt kunne opnå merit betød ikke, at han skulle modtage færre timers undervisning, men derimod, at indklagede i stedet skulle tilbyde anden undervisning.

Indklagede var endvidere ikke forpligtet til at udarbejde en uddannelsesplan før efter optagelsen på uddannelsen.

Indklagede var ikke forpligtet til at optage alle kvalificerede ansøgere.

Klagers gengivelse af telefonsamtalerne giver ikke et retvisende billede.

Kravet om fuldtidsstudium gjaldt uanset om klager modtog SU eller ikke.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling tillige gælder for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af lægeattest af 11. juni 2020, at klager lider af hovedpine, tinnitus, svært hørehandicap, autisme og grå stær.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klager bl.a. har behov for lytteudstyr i undervisningen samt forlænget tid til undervisningen.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som følge af reglerne i dagældende bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 stillede indklagede krav om, at alle studerende var i gang med studiet på fuld tid.

Klager kunne ikke studere på fuld tid, men havde behov for forlænget studietid som følge af sine lidelser.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke havde mulighed for at tilbyde deltidsstudie til klager som følge af bekendtgørelsen.

Der er ikke oplysninger om, at bekendtgørelsens krav om fuldtidsstudie skulle være objektivt begrundet i et sagligt formål.

Indklagede har således krænket ligebehandlingsprincippet ved at afslå klagers ønske om et deltidsstudium.

Det kan ikke føre til nogen anden vurdering, at indklagede efter dagældende bekendtgørelse ikke havde andre muligheder.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 5. juni 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

[Indklagede] har ikke afvist dig på uddannelsen, blot siger de at det ikke var muligt for dem at starte dig op på uddannelsen her i august.

Vi kigger lige nu hen mod evt.

studiestart i januar 2021.

-

[Indklagede] har bedt om, at der samarbejdes med kommunen, i forhold til at undersøge mulighederne for at støtte dig bedst muligt på uddannelsen.

De vil gerne være sikre på, at der laves en plan for uddannelse som holder.

-

Vi har aftalt, at jeg skal kontakte praktikcentret i forhold til en praktik som teknisk designer.

Det giver både dig og skolen mulighed for at undersøge nærmere, om det er den rette uddannelse og hvad der skal tages højde for i forhold til ekstra støtte og evt.

særlige vilkår.

-

Vi har aftalt at jeg indkalder dig til Teams-møde på mandag, hvor vi kan drøfte ovenstående igen

-

Jeg har bedt dig om at overveje hvordan og hvormeget du bruger dine klagemuligheder, dette i forhold til at vi gerne vil have et godt samarbejde med skolen.

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde