Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold

J.nr. 21-15513

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en myndighed som udgangspunkt henvendte sig til moderen til deres fælles barn i forbindelse med barnets sag ved myndigheden.

Myndigheden havde oplyst, at det fremgik af sagen, at moderen var partsrepræsentant.

Nævnet vurderede på den baggrund, at der ikke var tale om forskelsbehandling på grund af køn, og manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en myndighed alene rettede henvendelse til moderen vedrørende barnets sag.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at den indklagede myndighed alene rettede henvendelse til moderen til barnet.

Sagsfremstilling

Klagers barn havde en sag ved den indklagede myndighed.

Klager, der er far, og barnets mor har fælles forældremyndighed og er samboende.

Klager har oplyst, at myndigheden primært rettede henvendelse til barnets mor, selvom klager havde angivet sine kontaktoplysninger ved indgivelse af sagen.

Den indklagede myndighed har oplyst, at klager i ansøgningsskema af 13. juni 2020 har givet fuldmagt til, at barnets mor skulle føre sagen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. april 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at der er tale om forskelsbehandling på grund af køn, da indklagede alene kontaktede moderen.

Klager indbragte en sag for den indklagede myndighed vedrørende sit mindreårige barn.

I kontaktoplysningerne angav klager sin mail og sit telefonnummer

Hver gang myndigheden rettede henvendelse i forbindelse med sagen skete det til barnets moders e-boks.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling pga.

køn.

Ved ansøgningsskema af 13. juni 2020 har klager givet fuldmagt til, at barnets mor skulle føre sagen.

Som følge af fuldmagten oprettede indklagede moderen som partsrepræsentant på sagen, og korresponderede med moderen under sagens behandling.

Efter sagens afgørelse bad klager telefonisk 28. oktober 2020 om, at han fremover blev partsrepræsentant for barnet i forbindelse med sagen.

Indklagede har efterfølgende ikke sendt breve til barnets mor.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at der i forbindelse med sagen var givet fuldmagt til barnets mor til partrepræsentation, og indklagede derfor korresponderede med moderen under sagens behandling.

Da klager ikke har anfægtet dette, lægger nævnet dette faktum til grund.

Ligebehandlingsnævnet finder på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling ved at rette henvendelse til moderen i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Nævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling eventuelle spørgsmål om gyldigheden af fuldmagt til partsrepræsentation, herunder udformningen af det digitale ansøgningsskema.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde